Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Transkript

1 Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen

2 Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien i fremtidens energiforsyning

3 Energiproduktion i Danmark

4 Nordsøolien

5 Vedvarende energi i Danmark 14,2% af brutto energiforbruget

6 Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergis rolle i fremtidens energiforsyning

7 Ressourcer af restbiomasse til energiformål i Danmark PJ Potentiale Forbrug 04 Udnyttelse Halm % Træ % Biomassebiogas % Affald <100% I alt % af DKs energiforbrug Biotek-nonfood rapport om forskningsstrategi 2006

8 Dansk forbrug af træpiller og flis (TJ 2004) Udvinding og genbrug Registreret import -Skovflis Brænde Træpiller Træaffald Kilde: Energistyrelsen. Kbh Kan pileflis blive konkurrencedygtigt alternativ til importerede træpiller?

9 Halmproduktion 2005 (mill. t) Rest 2,3 Mt 41% Strøelse 0,8 Mt 14% Fyring 1,5 Mt 26% Foder 1,0 Mt 19%

10 Halmprognose Måling af bjærgede halmmængder Finansieret af Energistyrelsen Halmudbytte faldet i forhold til Vinterhvede: 13% Vinterbyg 9% Sortsforskelle, men data uegnet til statistisk analyse

11 Energiafgrøder i Danmark 2006 Art Ha Promille Raps ,21 Pil ,54 Poppel/El 67 0,02 Lavskov ,58 Rørgræs 12 0,00 Elefantgræs 64 0,02 I alt af DK samlede landbrugsareal ( ha) 22,39 DFFE, november 06

12 Flerårige energiafgrøder Forædling af pil: 63% udbyttestigning på 15 år Uffe Jørgensen, DJF

13 Nitratudvaskning: pil på grovsandet jord N mg nitrat-n/liter kg N 105 kg N 3-9 kg N 75 N Slam 140 N Slam 280 N drikkevandskrav kg N 1-16 kg N jul 93 jan 94 jul 94 jan 95 jul 95 jan 96 jul 96 jan 97 jul 97 jan 98 jul 98 jan 99 jul 99 jan 00 Uffe Jørgensen, 2006

14 Høstmetoder til pil Flis 1% 47% 52% Vand Brændbart tørstof Aske Helskudshøst Mangler opdateret viden om optimale høstmetoder tilpasset behov på kraft-varmeværker

15 Elefantgræsforædling afventer et marked Prisen for plantning af elefantgræs er reduceret med 80%!

16 K og Cl i elefantgræssorter 0,90 0,80 K Cl 0,70 0,60 0,50 0,40 % in dry matter 0,30 0,20 0,10 0,00 Uffe Jørgensen MS90-1 MS90-2 MS90-3 MS90-4 MS90-5 MS90-6 MS90-7 MS90-8 MS90-9 MS90-10 MS90-11 MS90-12 MS MS MS M. 'GIGANTEUS Stort potentiale for videre forædling

17 Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergis rolle i fremtidens energiforsyning

18 Biodiesel i afgrænsede flåder Regeringens mål: 0,1% flydende biobrændstoffer 60 mio. kr. i årene til anvendelse af biodiesel F.eks kollektiv transport og køretøjer i den offentlige sektor. Brændstof iblandet biobrændstof

19 Rapsolie biodiesel i Danmark 1000 ha Nonfood Energi Prisen på raps steget med 15 pct. i første halvår af 2006 Øget europæisk forbrug af biodiesel medvirkende årsag

20 Bioethanol Pt. Statoils Bio95 Teknologi kendt for: Sukkerroer 1 ha~6.000 l ethanol Hvede 1ha~2.600 l ethanol 2. Generationsteknologier Halm mm. Kræver biomasse, men er mere uafhængig af specifik afgrøde Arealbehov (1000 ha) : 5.75% biobrænsel Areal Sukkerroer Hvede Raps (biodiesel) K.V. Nielsen, C. Haldrup, 2005

21 Lyngbyvej den 30. maj 2006 Statoil

22 Livlig offentlig debat om bioenergi: Eks. morgenaviserne i august Politiken Miljøministeren vil hellere tanke diesel end Statoils biobenzin. I det store miljøregnskab er den ikke fornuftig, hævder hun. Statoil er rystet Politiken 18. aug 06

23

24 1. og 2. generation bioethanol 1. Generation er kendt teknologi korn, majs, sukkerroer, sukkerrør 2. Generation på forsknings- og udviklingsstadiet Mangler opskalering Optimering af bakterierne (hemicellulose C-5 sukre) Regeringen giver 200 mio. kr. til 2. generation De nuværende produktionsmetoder er ikke samfundsøkonomisk og miljømæssigt attraktive. De baserer sig på fødevarer og foderstoffer og kan komme til at lægge beslag på store landbrugsarealer Flemming Hansen, Transport og Energiminister

25 Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergis rolle i fremtidens energiforsyning

26 Energiafgrøder til biogas Gylle 33 mio. t 1,4 mio. t afgasses Ikke rentabelt uden tilsætning af organisk tørstof Organisk affald Svært at skaffe Energiafgrøder? Majs Græs Helsæd 1000 ha Energimajs i Tyskland År

27 Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergis rolle i fremtidens energiforsyning

28 Status for bioenergi i DK Fast biobrændsel 25%-33% af halmen bruges i kraft-/varmeværkerne Pileflis ca. 500 ha dyrkes kommercielt Biodiesel fra raps Sendes til nabolande DK: begrænsede flåder Flere ethanolprojekter i skuffen Statoil begyndt (ethanol fra Europa) 1. Generation: Kalundborg, Tønder, Studstrup, Danisco 2. Generation pilotanlæg Maxifuel og IBUS Tre biogasanlæg har prøvet energiafgrøder Energimajs: 1 forsøg, samt demonstrationsparceller

29 Hvor bioenergi kan vi lave? Restbiomasse ca. 74 PJ Brak og udyrket 25 PJ ha ha ha x 10 t x 14,5 GJ Korneksport 13 PJ t x 14,5 GJ Forædling/afgrødeskift 29 PJ 1 t x 2 mio. ha x 14,5 GJ Øget effekt ca. 5 PJ Andre kilder; 411 PJ; 49% Biomasse 2005; 94 PJ; 11% Øvrige planteprod. 188 PJ; 22% Pot. Restbiom; 74 PJ; 9% Brak; 3% Korneksp. Forædling 3% Teknologi DKs forbrug: 839 PJ/år

30 Hvor er vi i 2025? Danmarks Radio 23. sept. 06: En tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug skal komme fra den vedvarende energi i 2025, lyder det nu fra de to regeringspartier, der nærmest kæmper om at sætte de højeste miljømål. Statsministerens åbningstale 3. oktober 2006 Regeringen vil senere i år præsentere en langsigtet energiplan. Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil sætte ambitiøse mål om mere effektiv udnyttelse af energi. Vi vil øge indsatsen med forskning, udvikling og forsøg for at udvikle såvel eksisterende som nye vedvarende energikilder. Vi vil satse stærkt på udvikling af biobrændstof til biler. Vi vil sikre en energi- og miljøpolitik, som går hånd i hånd med vækst og stærk konkurrenceevne.