SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde

Transkript

1 SMART GRID ANBEFALINGER Status på smart grid-netværkets arbejde

2 FORORD I efteråret 2010 blev der nedsat et smart grid netværk bestående af en række centrale aktører inden for smart grid. Netværkets opgave var at komme med anbefalinger til, hvilke initiativer der ville være hensigtsmæssige at iværksætte for at være forberedt på et elsystem, hvor der vil være op til 50 procent vind i elsystemet og dermed en yderligere fluktuerende produktion. Efter et intenst arbejde afleverede netværket i efteråret 2011 hele 35 anbefalinger til, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer. Anbefalingerne dækker hele kæden inden for smart grid fra forskning og udvikling, udbygning af elnettet, reguleringsmæssige tiltag, nye services og datasikkerhed til erhvervspotentialerne i udviklingen af smart grid. Anbefalingerne er rettet til såvel myndigheder som de øvrige aktører. Med energiaftalen fra marts i år er vi kommet et godt stykke videre med at skabe rammerne for fremtidens intelligente elnet og udviklingen af smart grid. Og netop rammerne er centrale for, at der skabes rum for den nødvendige dynamik, der kan bidrage til udviklingen inden for smart grid. Med energiaftalen har vi nu bred opbakning til at opbygge et elsystem med 50 procent vindenergi i Med denne målsætning er det afgørende, at vi også samtidig udvikler et elsystem, der er klar til at håndtere vindenergien optimalt. Dette road map, som vi offentliggør nu, indeholder status for arbejdet med de 35 anbefalinger. Jeg synes, det viser en rigtig god fremdrift, hvor meget centralt arbejde er igangsat, ikke mindst af et bredt spektrum af aktører, der er stærkt engageret i dette arbejde. Det fremgår af regeringsgrundlaget og energiaftalen, at regeringen med udgangen af i år vil fremlægge en egentlig strategi for det smarte elnet, og jeg ser frem til en god dialog med både forligskredsen og aktørerne inden for smart grid om strategiens visioner. Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister 2

3 INDHOLD Indledning 4 Netværkets anbefalinger status og vejen frem 6 1. Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet 6 2. Ny økonomisk regulering af netvirksomheders smart grid aktiviteter 8 3. Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering Effektiv aktivering af lager og decentral produktion Styrkelse af standardisering og interoperabilitet Forskning og udvikling som dynamo for grøn vækst Styrk forbrugernes engagement Minimér risikoen for elkunder og øvrige aktører Gør det nemmere at lave nye serviceydelser 21 Videre proces 22

4 INDLEDNING Energiaftalen af 22. marts 2012 sætter retningen for den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning, hvor vedvarende energi i stor stil kommer til at erstatte fossile brændsler. Særligt vindkraftens andel i energisammensætning kommer til at vokse kraftigt, og med den også fluktuationerne i den producerede elektricitet. På forbrugssiden er der en betydelig variation i forbruget hen over døgnet. Særligt kendetegnet ved den såkaldte kogespids om aftenen. Denne spids kan blive endnu mere markant i en situation, hvor fx Flytning elbiler udbredes, af forbrug og hvor i tid der optimerer installeres varmepumper til opvarmning af stadig flere bygninger. kapaciteten i elsystemet Effekt (kw) side 3 Thorbjørn Nejsum Figur 1: Flytning af forbrug i tid optimerer kapaciteten i elsystemet Timer Hidtil har man sikret el-systemets sammenhæng ved at planlægge efter maksimal kapacitet. Denne tilgang vil fremover blive stadig mere uhensigtsmæssig grundet VE-udbygningen og vil kræve meget betydelige investeringer i ledningsinfrastruktur. For at undgå denne udvikling skal der fremover i højere grad investeres i udviklingen af intelligent styring til at afstemme forbruget til den aktuelle produktion. Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning Investeringer Traditionel netforstærkning Smart Grid - Udnytte kapacitet i elnettet via måling og styring Smart Grid - Sikre nyttevirkningen af fleksibelt forbrug Tid = øget elektrificering Figur 2. Smart Grid optimerer investeringer til kapacitetsudbygning side 28 Thorbjørn Nejsum 4

5 Det er nødvendigt i højere grad at planlægge og styre elsystemet. Denne styring skal baseres på målinger i distributionsnettet og hos forbrugeren og skal på en intelligent og automatiseret måde kunne kombineres med dynamiske prissignaler, der vil virke direkte på den enkeltes forbrugsadfærd. Således vil der kunne ske forskydninger af forbrug hen over døgnet således, at forbrugerne kan forskyde elforbrug som fx opladning af elbiler og andre batterianordninger, husholdningsmaskiner som vask, opvask og tørretumbler, samt til dels også opvarmning og nedkøling af bygninger til tidspunkter, hvor elprisen må forventes at være lav fx om natten. REGERINGENS TILTAG Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, allerede udmøntet en række tiltag af central betydning for udviklingen af smart grid. Helt overordnet er det besluttet, at udbygningen med vindkraft i Danmark i 2020 skal nå 50 procent af elproduktionen, hvilket fordrer, at elsystemet udbygges til at håndtere denne vindmængde. Konkret etableres der fra 2014 en såkaldt engrosmodel for handel med el, der forventes at styrke konkurrencen på elmarkedet, og give yderligere incitament til at udvikle og tilbyde smart grid produkter og løsninger. Med engrosmodellen gives netselskaberne endvidere mulighed for at tilbyde dynamiske tariffer, hvilket yderligere kan skabe mulighed for at udvikle fleksible ydelser. Endvidere fortsættes forsøgsordningen for elbiler, og der er afsat midler til at støtte udrulning af ladestandere. Som et centralt element i forhold til rammerne for smart grid blev det som følge af aftalen besluttet at gennemføre et eftersyn af reguleringen af elsektoren, hvor der bl.a. skal ses på, hvordan reguleringen kan sikre de nødvendige investeringer i smart grid. Der vil herudover snart blive igangsat en analyse af afgifter og tilskud, som også vil skulle se på samspillet mellem afgifts- og tilskudssystemerne og udviklingen af smart grid løsninger. Udover regeringens tiltag i forhold til rammerne for smart grid, vil den konkrete udformning af det smarte el-net i Danmark afhænge af de løsninger, der bliver skabt af de involverede aktører både virksomheder og organisationer. Det gælder ikke mindst af de virksomheder, der får øgede udviklingsmuligheder som følge af de forretnings- og markedsmuligheder, der vil opstå for fx serviceudbydere af IT og software til kommunikation og styring hos forbrugerne. UDVIKLINGSBEHOV PÅ SIGT Roadmap en vil være et centralt indspil til den kommende smart grid strategi. Strategiens overordnede formål er at skabe en vision for smart grid på kort, mellem og lang sigt samt komme med konkrete initiativer til at nå disse. Strategien vil naturligt tage udgangspunkt i en status for det hidtidige arbejde som opfølgning på anbefalingerne fra smart grid netværket. 5

6 NETVÆRKETS ANBEFALINGER STATUS OG VEJEN FREM Der er sket meget på smart grid området, siden ministerens smart grid netværk afleverede sine anbefalinger til, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer i elsystemet. Der er stor fokus på opfølgning af anbefalingerne, og der er mange initiativer i gang blandt centrale aktører fra branchen for at udvikle løsninger og rammerne for smart grid. Regeringen har også, som opfølgning på energiaftalen, udmøntet en række tiltag af central betydning for udviklingen af smart grid. Anbefalingerne blev afleveret sidste år i oktober, og der er derfor nu god grund til at få et overblik og en status på, hvordan fremdriften er for arbejdet, og hvordan der følges op på netværkets 9 hovedanbefalinger og 35 delanbefalinger. Der er igangsat mange initiativer, og netværkets medlemmer har bidraget aktivt til at udarbejde denne status, som præsenteres nedenfor. Netværkets anbefalinger kom også med en tidsmæssig prioritering for, hvornår delanbefalingerne kunne igangsættes. Statusafsnittet og den kommende smart grid strategi kan medvirke til at belyse, om der er behov for justering af tidsplanen for enkelte anbefalinger. Nedenstående status viser, at der er en god fremdrift for anbefalingerne, og arbejdet er igangsat på centrale områder. Således arbejdes der på forskellige niveauer med 28 af de 35 delanbefalinger. Samtidig er det tydeligt, at der blandt et bredt spektrum af aktører lægges et betydeligt engagement i dette arbejde. Vi er altså godt på vej, og arbejdet med at få rammerne på plads fortsætter i branchen, forskningsinstitutioner og hos myndighederne. 1. Hovedanbefaling: Prissignaler til kunder der afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet Kunderne skal tilbydes priser, der afspejler de aktuelle omkostninger ved elforbruget på det givne tidspunkt, så der gives en økonomisk tilskyndelse til at flytte elforbruget til tidspunkter med rigelig elproduktion og fri kapacitet i elnettet. 1. Delanbefaling Etablere omkostningseffektiv timeafregning for nuværende skabelonkunder med fleksibelt forbrugspotentiale 6

7 Energinet.dk har ansvaret for DataHub, hvis formål er at forenkle kommunikation af data på elmarkedet for at nedbryde entry-barrierer for nye leverandører og effektivisere processerne på detailmarkedet. Første version af DataHub en træder i kraft fra marts Anden version af DataHub forventes at kunne håndtere Flexafregning (omkostningseffektiv timeafregning såkaldt 3. afregningsgruppe). Ekspertpanelet (bestående af repræsentanter fra Energinet.dk, Dansk Energi samt en række medlemsvirksomheder) diskuterer i øjeblikket, hvordan implementering af 3. afregningsgruppe kan ske herunder hvilken model, der skal anvendes. Med engrosmodellen er der lagt op til implementering senest 1. oktober Flexafregning indføres senest 1. oktober 2014 og en tidligere indfasning er eventuel muligt, forudsat at de nødvendige forudsætninger er tilvejebragt jf. delanbefaling Delanbefaling Etablere rammer for tarifering, der sikrer en effektiv anvendelse af kunders fleksible elforbrug i elnettet Den hidtidige lovgivning på tarifområdet har ikke entydigt givet grundlag for, at netvirksomhederne kunne benytte tidsafhængige, langsigtede omkostningsgrundlag for tarifering af netydelsen, dvs. dynamiske tariffer. Dog har branchen allerede i dag mulighed for at justere fleksibiliteten i tariffastsættelsen, herunder balancen mellem abonnement og variabel afgift. I dag er fordelingen ca. 50:50. Som opfølgning på energiaftalen er der vedtaget et lovforslag om fremme af konkurrencen på elmarkedet, der giver netselskaberne adgang til etablering af tidsdifferentierede tariffer fra 1. oktober 2014 af hensyn til effektiv netudnyttelse og forsyningssikkerhed. 3. Delanbefaling Udvikle et markedsdesign, der gør det muligt for kunderne at deltage aktivit i systemmarkeder Energinet.dk deltager i et fælles nordisk TSO arbejde, der skal reducere barrierer, så mindre forbrugsenheder får bedre mulighed for at deltage i det fælles nordiske regulerkraftmarked. Implementering af modellen vil tidligst ske i 2. halvår af Delanbefaling Tilvejebringe et integreret, transparent prissignal til alle aktører Status: Arbejdet er ikke igangsat. Der er ikke igangsat et konkret arbejde endnu. Implementeringen påhviler branchen, men der er endnu ikke foretaget en placering af ansvaret mellem aktørerne i branchen. Der kan eventuelt høstes erfaringer fra resultater og deltagende parter i varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper. Her er det undersøgt, hvordan energibehov og -forbrug kan kontrolleres og matches intelligent bl.a. ud fra markedets prissignaler. Der bør udformes en ny, moderne regulering af netvirksomhederne, som lægger vægt på at etablerebalancerede og positive investeringsincitamenter til udrulning af Smart Grid løsninger i distributionssystemet. 7

8 2. Hovedanbefaling: ny økonomisk regulering af netvirksomheders smart grid aktiviteter 5. Delanbefaling udforme en ny regulering, der tilskynder netvirksomhederne til at gennemføre nødvendige investeringer og aktiviteter til at sikre fremtidig leveringskvalitet og maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at igangsætte et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor. Delanbefalingen vil indgå i det forestående eftersynsarbejde. Regeringen har nedsat et eksternt udvalg, der skal foretage eftersynet af elforsyningssektoren og reguleringen af denne for at sikre, at reguleringen fremadrettet understøtter energiaftalens målsætninger og samtidig sikrer realisering af effektiviseringsgevinster i elsektoren. Udvalget for reguleringseftersynet sammensættes af en uafhængig formand og næstformand, der begge er udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren. Ministeren udpeger også 2-3 sagkyndige med særlig indsigt i området. Udvalgets øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra forskellige organisationer. Udvalgets arbejde skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende regulering af elforsyningen ledsaget af konkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen. Konsekvenserne for samfundsøkonomien, statens finanser, konkurrencen, forbrugere, erhvervslivet, energiselskaber mv. skal indgå i rapporten. Udvalget skal afslutte sit arbejde i Delanbefaling Indføre midlertidige administrative tiltag, der sikrer maksimal udnyttelse af elnettets kapacitet inden for rammerne af nuværende lovgivning Status: Arbejdet indgår i opfølgning på energiaftalen. Der er indledt drøftelser mellem branche og myndigheder med henblik på at undersøge mulighederne for at iværksætte midlertidige tiltag, der i praksis sikrer, at reguleringen ikke diskriminerer mod anvendelse af Smart Grid teknologi i elnettet. 7. Delanbefaling Tilvejebringe timeafregning af fleksibelt elforbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning Det er allerede muligt for netselskaberne at etablere timeafregning for kunder med et forbrug på over kwh, hvis det efterspørges fra kunderne. Der er i dag installeret fjernaflæste elmålere hos ca. 1/3 af forbrugerne. Som en del af energiaftalen af 22. marts 8

9 2012 søges indgået aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Energistyrelsen indleder drøftelser med brancheorganisationen Dansk Energi om en aftale for udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Delanbefalingen vil indgå i disse drøftelser med Dansk Energi. 8. Delanbefaling Understøtte ladeinfrastruktur til eldrevne biler og harmonisere vilkår for opladning på tværs af forsyningsområder Branchen har fået godkendt harmonisering af vilkår for tilslutning af ladestandere på private og offentlige matrikler hos Energitilsynet ultimo Implementering af harmonisering i elnetselskaber er igangsat og forventes afsluttet i Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at videreføre elbilsforsøgsordningen til 2015 samt at udarbejde en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm. Der er med aftalen afsat i alt 15 mio. kr. til elbilforsøgsordningen i , og en pulje på i alt 70 mio. kr. i til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien for fremme af energieffektive køretøjer skal drøftes i forligskredsen bag energiaftalen i løbet af Der vil bl.a. blive udarbejdet nogle kriterier for støtte, der naturligt vil medvirke til at der etableres fælles rammer for en landsdækkende offentlig ladeinfrastruktur for elbiler. Det vil i den forbindelse være naturligt at tage hensyn til såvel igangværende standardiseringsarbejde og forventede trends herfor, som arbejdet med f.eks. interoperabilitet og åben adgang til alle standere. Energistyrelsen planlægger at afholde workshops i efteråret med involvering af kommuner, elselskaber og elbiloperatører med henblik på at drøfte, hvorledes der opnås bedst muligt samspil mellem parterne og størst mulig effekt af den offentlige støtte. For så vidt angår samspillet mellem elbiler og elsystemet, herunder ikke mindst mulighederne for etablering af intelligent ladning, vil dette naturligt indgå i den strategi for energieffektive køretøjer, som udmøntningen af de 70 mio. kr. skal ske på baggrund af. Energistyrelsen har aftalt med Energinet.dk i fællesskab at se på mulighederne for intelligent ladning, samt at undersøge hvilke muligheder den kommende DataHub evt. vil kunne understøtte i forbindelse med etableringen af en ladeinfrastruktur. 9

10 9. Delanbefaling Harmonisere krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål Branchen har igangsat et udregningsarbejde om at etablere harmoniserede krav og specifikationer for anvendelse af tredjepartsmålinger til afregningsformål således, at måleransvaret og håndtering af kunde- og målerstamdata stadigt forestås af netvirksomheden, mens selve administrationen og håndteringen af afregningsdata efter aftale kan varetages af kommercielle aktører. Dette arbejde er forankret i en arbejdsgruppe under Dansk Energis Netøkonomiudvalg, hvor to medlemsvirksomheder (DONG Energy og Energi Fyn) deltager, og hvor Energinet.dk tillige deltager. Der sigtes mod en afrapportering primo Arbejdsgruppen vil samtidig anvise hvorledes, der skal tages hensyn til at administrere tredjepartsmåling via DataHub en. Der er ikke igangsat et separat arbejde omkring, hvordan nye markedsmodeller og afregningsmålinger skal kunne administreres via DataHub en. 3. Hovedanbefaling: Afgifter der understøtter en effektiv elektrificering Afgiftssystemet skal tilrettelægges, så elkunderne gives en balanceret tilskyndelse til at omstille energiforbrug i varme og transportsektoren fra olie, gas og benzin til fleksibel anvendelse af elektricitet. 10. Delanbefaling Indføre balancerede afgifter for elektricitet anvendt til transport og opvarmning Status: Arbejdet indgår i opfølgning på energiaftalen. Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det med henblik på at vurdere behovet for justeringer besluttet at undersøge det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Kommissorium for analysen, der skal godkendes af aftaleparterne bag energiaftalen, er endnu ikke fastlagt. Analysen vil være færdig i Hovedanbefaling: Effektiv aktivering af lager og decentral produktion Der skal etableres rammebetingelser, der sikrer effektiv udnyttelse af lagerfaciliteter og decentralproduktion. 10

11 11. Delanbefaling Understøtte udnyttelsen af el-baserede lagerteknologier (batterier mv.) Under anvendelse af afgiftsprincipper for oplagshavere af brændsler Status: Arbejdet indgår i opfølgning på energiaftalen. Delanbefalingen vil indgå i det forestående tilskuds- og afgiftsanalysearbejde. Anbefalingen fastlægger desuden, at branchen skal fastlægge en tariferingsmodel for oplagringsteknologier (batterier). Det vil indebære en kostægte tarifering og formentlig med en tilhørende rådighedsbetaling. Der er endnu ikke igangsat et konkret arbejde på dette punkt. 12. Delanbefaling Sikre effektiv integration af egenproduktion (herunder mikro-kraft/varme) ved harmonisering af vilkår for benyttelse af nettet Status: Arbejdet indgår i opfølgning på energiaftalen. Delanbefalingen vil indgå i det forestående tilskuds- og afgiftsanalysearbejde. Der er igangsat et arbejde mellem Dansk Energi, repræsentanter fra netselskaber samt Branchefællesskab for Intelligent Energi, om at analysere regelsættet af afregning af egenproducenter. Arbejdet vil både fokusere på regler for nettoafregning samt netydelser til decentrale egenproducenter (vedr. tilslutningsvilkår og betaling, herunder rådighedsbetaling). Arbejdsgruppen forventes at afrapportere efteråret Delanbefaling Fokusere på høj grad af markedsudsættelse af systemydelser En løbende og iterativ proces, hvor Energinet.dk har offentliggjort sin strategi for systemydelser. Det skal medvirke til, at markedsaktører og andre interessenter kan træffe deres beslutninger på et oplyst grundlag. Strategien bliver løbende opdateret i forhold til de muligheder, der opstår. 14. Delanbefaling Etablere rammer for kommerciel aktivering af systemstabiliserende ydelser til distributionsnettet Status: Arbejdet er overhalet af ny lovgivning. Vedtagelsen af lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning mv. medfører at netselskaberne fra 1. oktober 2014 ikke har aftaler om løbende forbrug med de enkelte forbrugere, men alene med elhandelsselskaberne. Men de vil fortsat have aftaler om tilslutning med forbrugerne. Det indebærer, at netselskaberne vil kunne indgå aftale om afbrydelighed med storforbrugere som supplement til tilslutningsaftalen. Det forventes, at lovændringen herudover vil danne grobund for, at der opstår nye aktører i markedet, som vil tilbyde systemstabiliserende ydelser. 11

12 5. Hovedanbefaling: Styrkelse af standardisering og interoperabilitet Der skal iværksættes et målrettet arbejde for at etablere og implementere standarder for kommunikation mellem udstyr hos henholdsvis elkunderne og elsystemets aktører. Målsætningen er en plug and play fremtid, hvor standarderne er så udbredte, at kunderne nemt kan tilslutte nyt udstyr, herunder både forbrugsapparater og mindre produktionsanlæg. Derudover bør der i branchen iværksættes en koordineret indsats for at etablere en fælles overordnet roadmap for udrulning af Smart Grid med særligt fokus på netvirksomhedernes rolle, en handlingsplan for udrulning af et harmoniseret koncept for data og kommunikationsinfrastruktur til styring af fremtidens elsystem, samt en konsolideret anbefaling om den fremtidige danske informationsmodel i elsystemet. 15. Delanbefaling Standardisering af ladestandere til elbiler Status: Arbejdet er igangsat gennem EU arbejde og indgår i opfølgning på energiaftalen. Der er allerede et stort standardiseringsarbejde i gang i såvel de europæiske standardiseringsinstitutioner CEN og CENELEC som de internationale standardiseringsinstitutioner ISO og IEC. Der bør derfor ikke igangsættes et separat dansk standardiseringsarbejde. Danmark følger og påvirker gennem Dansk Standard den internationale og europæiske standardiseringsproces tæt herunder ved formandskab for en gruppe, der arbejder med kommunikation mellem elbiler og ladestander/elsystem. EU har bl.a. fokus på at fremme en hurtigere etablering af standarder. Ligeledes vil Sikkerhedsstyrelsen stille krav til at ladestandere til elbiler installeres i overensstemmelse med den europæiske standard HD , for at sikre at el-sikkerheden er i orden. I forbindelse med den udrulning af ladestandere, der skal ske på baggrund af energiaftalen og bevillingen på 70 mio. kr. til støtte for infrastruktur, vil der blive udarbejdet nogle kriterier for støtte, der naturligt vil være med til at sætte fælles rammer op for etableringen af en landsdækkende offentlig ladeinfrastruktur for elbiler. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til det igangværende standardiseringsarbejde. 16. Delanbefaling Standardisering af elmålere Status: Arbejdet er overhalet af ny lovgivning. Der er stor opmærksomhed om standardisering af elmålere. Både dansk, europæisk og internationalt standardiseringsarbejde skrider frem. Med den nylige udstedelse af Bekendtgørelse om måling af elektricitet i slutforbruget ses ikke pt. behov for at starte arbejdet op igen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til målerne om lagring af forbrugsdata med korte tidsintervaller og til at give forbrugeren mulighed for at aflæse disse data. I EU-regi samt i IEC, der fastlægger standarder på elområdet internationalt, er der et stort standardiseringsarbejde i gang. Man er langt med standarder om kommunikation ude i net- 12

13 tet og er ret godt på plads i forhold til solceller og ladestandere (elbiler). I forbindelse med EU standardiseringsarbejdet, der vedrører Ecodesign og Energimærkning er smart appliances og smart meters medtaget blandt fem højt prioriterede produktgrupper i et udkast til arbejdsplan for Ved at sætte produktgrupperne på arbejdsplanen vil der vil blive gennemført studier af krav, virkemidler og produkter, der skal omfattes som et led i at bane vejen for et europæisk smart grid. Danmark vil bidrage til og følge analysearbejdet for at få det indpasset i en dansk sammenhæng. Det skal undgås, at fleksibilitet i elforbruget sker på bekostning af øget energiforbrug i intelligente målere og kommunikationsudstyr. Det er væsentligt, at der i fremtidige standarder for elmålere fortsat fokuseres på at målingen er korrekt. En korrekt måling indbefatter i dette tilfælde også, at målingen er kædet sammen med en tidsangivelse, såfremt afregningsprisen er tidsdifferentieret. I henhold til Måleinstrumentdirektivet vil der ligeledes være et krav om, at forbrugeren kan se, hvilken takst der er gældende på aflæsningstidspunktet. Med de stadig større krav til hvad en elmåler skal være i stand til at håndtere, vil der også stilles større krav til selve målingen, og især tidsopløsningen for denne. Det er også vigtigt, at det er den legale metrologi samt person- og brandbeskyttelsen, der er i fokus, når der udarbejdes nye målerstandarder. 17. Delanbefaling Styrkelse af smart grid standardiseringsarbejde i Dansk Standard samt inddragelse af flere erhvervsvirksomheder, forbrugerrepræsentanter og fagpersoner Dansk Standard har afholdt temadage for at oplyse el-branchen om muligheden og vigtigheden at deltage i det internationale standardiseringsarbejde inden for smart grid. Senest blev der afholdt en konference den 21. marts 2012 med fokus på beskyttelse af persondata, når elnettets data i fremtiden befinder sig på internettet. Konklusionen viste tydeligt, at der er store udfordringer med hensyn til datasikkerhed generelt i smart grid. Såvel temadage som konferencen har givet en betydelig tilgang af interessenter til standardiseringsarbejdet, hvorved de involverede virksomheder er helt fremme i beslutningsprocessen om hvordan kommunikationsstandarderne skal udformes. I europæisk regi har man valgt ikke at udarbejde egne standarder, men i stedet at afdække behov og involvere sig i det internationale arbejde i ISO og IEC. Dansk Standard har oprettet et Forum for Smart Grid og Vedvarende Energi, hvor aktører fra de forskellige dele af el-branchen mødes og tværfagligt udveksler viden, erfaringer og meninger. Dette forum skal i efteråret formulere en roadmap, der fokuserer på de nødvendige data, som de enkelte produkttyper har behov for at modtage fra det intelligente elnet for at lade sig fjernstyre, samt hvilke data elnettet har behov for for at kunne styre produkterne. Denne kortlægning bringes videre til det europæiske og internationale arbejde med udformning af de nødvendige kommunikationsstandarder. Der er behov for også at starte et standardiseringsarbejde for kommunikation med varmepumper, således at disse på en enkelt måde kan indgå som styringsobjekt i smart grid. Der installeres et stort antal varmepumper til afløsning for oliefyr og kun et fåtal af disse kan tilsluttes smart grid. Dansk Standard har startet en afdækning af problemstillingen, men motivationen for varmepumpebranchen til at forberede produkterne til smart grid ligger i en business case, som pt. ikke er til stede. Lovgivning på dette område vil gøre det nødvendigt at fremtidssikre varmepumperne. 13

14 18. Delanbefaling Etablering af kommunikationsstandarder for mindre elproducerende enheder Status: Arbejdet igangsættes i Energinet.dk vil, som ansvarlig for udarbejdelsen af tekniske forskrifter for elproducerende anlæg, tage arbejdet op i samarbejde med Dansk Energi og Dansk Standard i perioden Delanbefaling Indførelse af smart grid testordning Dansk Industri har haft drøftelser med en række interessenter om indførelse af en smart grid testordning, ligesom anbefalingen blev drøftet specifikt på et møde i DI s Smart Gridnetværk. Til august afholder DI Energibranchen ligeledes et ekspertmøde med relevante aktører fra blandt andet Dansk Standard, Teknologisk Institut, DI ITEK, i-power, PowerLab, Energinet.dk og andre relevante virksomheder og organisationer med henblik på at drøfte rammerne for det videre arbejde med en dansk testordning for smart grid. DI Energibranchen er tovholder for en proces med de relevante aktører, der leder frem mod en fælles afklaring og anbefaling til videre handling. 20. Delanbefaling Styrk interoperabilitet i smart grid løsninger Den daværende IT- og Telestyrelsen udarbejdede en rapport, som analyserer sw omkostninger til interoperabilitet. Rapporten Omkostninger til udvikling af software til Internet-of- Things-løsninger viser store besparelser ved brug af fælles open source komponenter - og peger også på den særlige værdi i at have open source referenceimplementeringer, der kan testes og valideres imod. Hvad angår projektet med open source-byggeklodser til smart grid, kan Digitaliseringsstyrelsen desværre ikke løfte dette. Der bør dog generelt fokuseres på, at projekter bidrager til samarbejdet med softwarekomponenter med åben kildekode. Energinet.dk har i første omgang sammen med de øvrige energiforskningsprogrammer sat fokus på anvendelse af de internationale datakommunikationsstandarder for Smart Grid (IEC 61850, IEC 61968/61970 og IEC 61351). I forbindelse med den udrulning af ladestandere, der skal ske på baggrund af energiaftalen og bevillingen på 70 mio. kr. til støtte for infrastruktur vil det være naturligt at tage hensyn til det igangværende standardiseringsarbejde, ligesom der kunne stilles krav om interoperabilitet og åben adgang til alle standere. 21. Delanbefaling Stil smart grid krav til bygninger Status: Arbejde ikke igangsat. Smart grid er først og fremmest relevant i forbindelse med bygninger eller ejendomme, hvor der er et stort elforbrug eller en elproduktion, f.eks. bygninger med varmepumper, bygninger forsynet med solceller eller husstandsmøller samt eventuelle ladestandere til elbiler. Sekundært kunne der også være et potentiale for at flytte forbruget for visse hårde hvidevarer, men det er svært at se, hvornår det bliver rigtigt relevant at tænke smart grid i forhold 14

15 til disse produkter. For mange enfamilieshuse forsynet med fjernvarme vil smart grid krav således ikke være relevant i de kommende år. En række større danske forsknings- og demonstrationsprojekter undersøger pt. forbrugets og produktionens samspil i smart grid. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at følge og afvente resultaterne fra disse igangværende projekter, herunder om forbrugernes handlingsmønstre, før det besluttes at lave tiltag i forhold til hårde hvidevarer og andre mindre energiforbrugende produkter. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er opmærksom på mulighederne for at understøtte smart grid gennem forslag til ændringer i byggeloven og i bygningsreglementet. Det vil i den forbindelse være relevant med en vurdering af de forventede energimæssige og økonomiske fordele ved at stille smart grid krav. I forbindelse med at der stilles krav til at forskellige elforbrugende produkter skal kunne integreres med eksterne styresignaler, er det væsentligt at tage højde for el-sikkerheden i installationerne. Disse nye anvendelser og produkter må ikke forringe sikkerheden i den eksisterende installation jf. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. I forhold til standardiseringsarbejdet til styring af varmepumper har Dansk Standard startet en afdækning af problemstillingen, men motivationen for varmepumpebranchen til at forberede produkterne til smart grid ligger i en business case, som pt. ikke er til stede. Branchen opfordres til at koordinere et samlet overblik over relevante forskningsprojekter samt at sikre en struktur for konsolidering og formidling af resultaterne fra disse projekter. 22. Delanbefaling Handlingsplan for udrulning af et harmoniseret koncept for data- og kommunikationsinfrastruktur til styring af elsystemet i 2025 Delanbefalingen er tæt forbundet med delanbefaling 23 og 24. Dansk Energi og Energinet.dk har i fællesskab igangsat et projekt, der har til formål at implementere de tre anbefalinger. Projektets tre arbejdsgrupper består af repræsentanter fra Dansk Energi s medlemmer samt specialister fra Dansk Energi og Energinet.dk. Denne arbejdsgruppe arbejder med udvikling af et koncept for styring af fremtidens elsystem. Hovedresultaterne fra arbejdet forventes at blive et koncept, hvor: Mobilisering af fleksibelt forbrug i form af fleksibilitetsprodukter sker gennem aftaler med kommercielle aktører. Etablering af et fællesmarked for netvirksomheder til aktivering af fleksibilitetsproduk ter til såvel håndtering af flaskehalse som koordineres med de internationale markeder for effekt og evt. frekvensregulering. Der er peget på en klar rolle- og ansvarsfordeling i det kommercielle setup omkring fleksibilitetsprodukter De balanceansvarliges ansvar for at holde forbrugs- og/eller produktionsbalancen formaliseres i forhold til netvirksomheder, så alle aftaler om fleksibilitetsprodukter koordineres med de balanceansvarlige. 15

16 Definition af en national funktion til fremme af gennemsigtigheden i aftaler om begrænsning i nettilslutning og fleksibilitetsprodukter søges øget mest muligt, gennem offentlig registrering af aftaler, godkendelser, servitutter, mv. mellem netoperatørerne (netvirksomheder og Energinet.dk) og elkunderne (forbrugere og kraftværksejere). Herudover er der identificeret nogle særlige områder, der kræver yderligere analysearbejde. Det drejer sig blandt andet om: Konkretisering af rammer for og hvordan DER (distributed energy ressources) skal kunne understøtte DSO s og TSO s behov for regulering af MVAr og Volt. Konkretisering af rammer for og hvordan DER (distributed energy ressources) skal kunne hjælpe DSO og TSO i ikke-normale driftssituationer (skærpet drift, nøddrift og blackout). Der er enighed om, at standardiseret og sikker datakommunikation mellem alle elsystemets parter er en hjørnesten for at få Smart Grid til at fungere effektivt. En sammenfattende rapport for delanbefalingerne 22, 23 og 24 offentliggøres ultimo september. Forinden afholdes den 20. august en workshop hos Energinet.dk, hvor det vil være muligt for eksterne parter at deltage og kommentere på arbejdet. 23. Delanbefaling Konsolideret anbefaling om indførelse af dansk informationsmodel for formidling af data mellem elsektorens aktører Delanbefalingen er tæt forbundet med delanbefaling 22 og 24. Arbejdsgruppens primære opgave er at udarbejde en konsolideret anbefaling til indførelse af dansk informationsmodel for formidling af data mellem elsektorens aktører i et intelligent elsystem. Afsættet for arbejdsgruppens analyse er de processer, som indgår i elsystemet, både i det nuværende og i det fremtidige. Disse processer er så generiske, at de med stor sandsynlighed vil dække alle konkrete implementeringer i det fremtidige elsystem. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette afsæt sikrer analysen en længere levetid, hvilket samtidig gerne skulle danne grundlag for mere retvisende anbefalinger. Analysearbejdet fokuserer på informationsudvekslingen imellem aktører i forskellige domæner. Det indebærer, at forhold inden for de enkelte domæner ikke analyseres. Med udgangspunkt i analyser af generiske processer i det nuværende og fremtidige intelligente elsystem i de fem forskellige procesfaser aftaler, prognoser, aktivering, måling og afregning vurderer arbejdsgruppen umiddelbart, at de to grundlæggende informationsmodeller CIM og Logical Nodes generelt er velegnede til brug for informationsudveksling mellem de aktører, som forventes at indgå i disse processer. For at sikre at der med afgrænsningen af fokus til generiske processer er afspejlet de informationsbehov, der bredt forventes at gøre sig gældende i et dansk smart grid, suppleres analysen med analyser af konkrete produkt/ydelses- og anvendelsesscenarier. De suppleren- 16

17 de analyser understøtter umiddelbart afgrænsningen i generiske processer i de forskellige procesfaser og bekræfter således, at CIM og Logical Nodes og de IEC-standarder, hvor de er specificeret, er velegnede til informationsudveksling i et dansk smart grid. I relation til et fremtidigt intelligent elsystem vurderes det på nuværende tidspunkt og med den forhåndenværende viden, at de standarder, der specificerer de to anbefalede informationsmodeller kan videreudvikles og/eller modificeres i nødvendigt omfang i takt med udrulning af et smart grid koncept i Danmark. 24. Delanbefaling Roadmap for udrulning af smart grid i branchen med fokus på netvirksomhedernes role Delanbefalingen er tæt forbundet med delanbefaling 22 og 23. Gruppen arbejder på at identificere en række mål, som skal være med til at indføre smart grid i Danmark. Arbejdet peger hen imod, at aktiviteterne kan opdeles indenfor tre områder: Aktiviteter som med fordel kan løses af branchen og netselskaberne i fællesskab. Rammebetingelser og reguleringer, hvor myndighederne kommer til at spille en væsentlig rolle. Aktiviteter som det enkelte netselskab enten skal løse alene eller i samarbejde med andre. Det er arbejdsgruppens vurdering, at aktiviteterne hurtigst muligt skal sættes i gang, hvis der skal udrulles Smart Grid i Danmark inden 2020, specielt hvis udviklingen af varmepumper og elbiler følger hovedscenariet i rapporten Smart Grid i Danmark, bilagsrapport. Også selv om udviklingen bliver en anden, er der behov for at komme i gang, idet en anden hastighed blot vil have betydning for, hvornår aktiviteterne skal være gennemført. 6. Hovedanbefaling: Forskning og udvikling som dynamo for grøn vækst Der skal fastlægges en fælles vision og roadmap for forskningsinstitutioner, energiselskaber og industri omkring forskning, udvikling og demonstration af smart grid, som kan fastholde og udbygge Danmarks globale førerposition inden for smart grid. 17

18 25. Delanbefaling Roadmap for forskning, udvikling og demonstration inden for smart grid Status: Arbejdet er igangsat med indledende sonderinger mellem universiteterne. Der har indtil nu været sonderinger med relevante universitetspartnere, indenfor og udenfor den kreds, der deltog i det første netværk, med henblik på at supplere kredsen, bestående af DTU og Aarhus Universitet med partnere fra Aalborg, SDU og eventuelt KU, med reference til anbefaling 28. DTU har gennem det sidste halve år haft sonderinger med alle universiteter, der har fremtrædende smart grid forskning, og samlet en gruppe på 12 personer, hvori også Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Dansk Energi, samt UM er anmodet om at deltage for at sikre koordinationen til de aktiviteter, der er i gang i branchen. Der kan stadigt tænkes flere deltagere. DTU planlægger et opstartmøde før sommerferien og herefter en kort og fokuseret proces frem til september-oktober. DTU stiller sekretariatsassistance til rådighed. Delanbefalingen om et roadmap for forskning, udvikling og demonstration inden for smart grid vil fungere som indspil til prioriteringer for forskningsprogrammer, der kan støtte smart grid. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) kan give tilskud til konkrete initiativer, der afholdes som led i udviklingen af samarbejde mellem offentlige og private aktører, f.eks. strategier, handlingsplaner, markedsundersøgelser mm., formidling af forskningsresultater og anden relevant teknologisk viden. 26. Delanbefaling Styrkelse af og markedsføring af forskningsinfrastruktur, som kan gøre Danmark til en global hub for smart grid udvikling Status: Arbejdet er igangsat med indledende sonderinger. En samlet indsats bør udformes i sammenhæng med delanbefaling 25, 27 og 28 om forskning. Der er initiativer på flere områder, blandt andet markedsføres PowerLab.DK. Det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte en koordinering med øvrige aktører, herunder udenrigsministeriet. 27. Delanbefaling - Styrkelse af grundlæggende forskning i komplekse sammenhænge i elsystemer med store mængder af uafhængige aktører Status: Arbejdet er ikke igangsat. Delanbefaling 25 om et roadmap for forskning, udvikling og demonstration inden for smart grid vil fungere som indspil til prioriteringer for forskningsprogrammer, der kan støtte smart grid. En samlet indsats bør udformes i sammenhæng med delanbefaling 25, 26 og 28 om forskning. 18

19 28. Delanbefaling - Øget forståelse af brugeradfærd og socioøkonomi Status: Arbejdet er igangsat med indledende sonderinger. En samlet indsats bør udformes i sammenhæng med delanbefaling 25, 26 og 27 om forskning. Denne anbefaling repræsenterer en ny vinkling i forhold til de centrale tekniske aspekter af smart grids, og forudsætter inddragelse af nye aktører i forhold til den hidtidige mere tekniske forskning, fx i relation til inddragelse af forbrugeradfærd. Der har indtil videre været indledende dialog med enkelte centrale aktører på KU og CBS med henblik på at afdække deres interesse. 7. Hovedanbefaling: Styrk forbrugernes engagement Elkundernes engagement skal styrkes ved at øge opmærksomhed og viden om smart grid. Dette skal ske ved at iværksætte en lærings og informationsindsats om smart grid. 29. Delanbefaling Iværksætte lærings og informationsindsats om smart grid Status: Arbejde ikke igangsat. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er opmærksom på, at der på sigt kan være et behov for oplysning og information om smart grid og følger udviklingen. Det vurderes dog, at et egentlig forbrugermarked for smart grid ydelser ikke er til stede endnu. Oplysningskampagner henvendt til specifikke målgrupper som f.eks. grundskole/ungdomsuddannelser og relevante forbrugere om smart grid vil blive overvejet, når det er relevant. Udvalget foreslog, at arbejdet med rådgivning om smart grid kunne ske i regi af GoEnergi. GoEnergi blev nedlagt i juli 2012 i forlængelse af energiaftalen. Der pågår et analysearbejde om videreførelsen af nogle af aktiviteterne hos GoEnergi i Energistyrelsen, herunder uvildig rådgivning om generelle energibesparelser i bygninger. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet følger udviklingen, men der vurderes ikke i første omgang at være behov for en central fastsat rådgivning om smart grid. Branchen opfordres til at inddrage smart grid, hvor det skønnes relevant. Der er gode initiativer i gang i forhold til at relevante aktører integrerer smart grid i deres udstillings og demonstrationsaktiviteter (f.eks. House of Dreams), men der er behov for at skabe overblik. Branchen opfordres til at koordinere et samlet overblik over alle danske udstillings- og demonstrationsfaciliteter. Udvalget anbefalede også, at komponenter, som løbende opsamler data om energiforbrug, udbredes til forbrugerne, med henblik på at forbrugerne løbende kan følge deres energiforbrug og udnytte dynamiske priser. DMI arbejder fx på forsøgsbasis med at give adgang til lokale vejrdata, som netselskaber og andre vil kunne anvende med tiden. Det er vigtigt, at der stadig er fokus på anvendelse af opsamlede data, både fra myndigheders og branchers side. Udvalget anbefaler endvidere, at forbrugere får adgang til dynamiske priser, herunder dynamiske netdistributionstariffer, og med adgangen til at tilbyde dynamiske nettariffer og engrosmodellen er rammerne for dette styrket. 19

20 8. Hovedanbefaling: Minimér risikoen for elkunder og øvrige aktører Eventuelle risici for elkunder og øvrige relevante aktører, der deltager i smart grid aktiviteter, skal minimeres. 30. Delanbefaling Udbyg kompetencer hos professionelle Status: Arbejde ikke igangsat. Klima, Energi- og Bygningsministeriet vil i efteråret 2012 indkalde til et indledende møde mellem relevante aktører blandt myndigheder, undervisningsinstitutioner og branchen, hvor opgaven kan blive forankret hos relevante aktører. 31. Delanbefaling Etabler en fælles ramme om sikkerheden Status: Arbejde ikke igangsat. Smart grid indebærer blandt andet en større automatisering af elsystemet. Antallet af aktører øges, og antallet af angrebspunkter og angrebsveje øges. smart grid indebærer derfor nye trusler, risici og sårbarheder. Dette gælder dog ikke kun Smart Grid. Generelt indebærer den øgede digitalisering og anvendelse af internetbaserede ydelser nye trusler, risici og sårbarheder og der er stor international opmærksomhed om disse problemstillinger. Dele af problemstillingerne handler om beredskab, andre ikke. Set fra en beredskabsmæssig vinkel handler de største problemstillinger om risikoen for større afbrud af samfundets elforsyning. Smart grid indgår derfor i beredskabsarbejdet. Energistyrelsen har ansvar for beredskabet på energiområdet. Opgaven håndteres forskelligt i de enkelte energisektorer. I elsektoren er beredskabet rettet mod at reducere dels risikoen for strømafbrydelser og elsystemets sårbarheder og dels konsekvenserne af større strømafbrydelser. Energinet.dk foretager den overordnede koordinering mellem virksomhederne af deres beredskab og krisehåndtering og forestår således elsektorens beredskab. Elsektoren er i stigende grad kritisk for samfundet, bl.a. som følge af den tætte sammenhæng med it og tele. De vigtigste dele af sektoren er national kritisk infrastruktur. Energinet.dk og Energistyrelsen er opmærksomme på sikkerhedsudfordringerne og følger området. Sikkerhedsstyrelsen er i færd med at analysere, hvordan et smart grid i Danmark kan påvirke el-sikkerheden. Sikkerhedsstyrelsens fokus ligger på fortsat at sikre et højt niveau af sikkerhed i det danske el-system, og derved sikre mennesker, dyr og ejendom mod skade. Digitaliseringsstyrelsen arbejder fortsat med området privacy by design. Digitaliseringsstyrelsen kan ikke drive et projekt vedr. privacy by design, men vil gerne deltage i en arbejdsgruppe eller lignende initiativ. 20

21 9. Hovedanbefaling: Gør det nemmere at lave nye serviceydelser Der skal skabes gode vilkår for udbydere af serviceydelser i smart grid. Det kan blandt andet sikres gennem nem adgang til relevante data, smart grid krav til bygninger, bedre rammer for aggregatorers forretningsmodeller og adgang til realistiske testmiljøer for små og mellemstore virksomheder på smart grid området. 32. Delanbefaling Lettere adgang til data Regulerkraftmarkedet er et internationalt/nordisk marked, og der arbejdes løbende på udvikling af rammerne og produkterne for dette marked. Energinet.dk, Dansk Energi og netvirksomhederne arbejder under delanbefaling 22 med fremtidens markedsbaserede koncepter for mobilisering af fleksible ressourcer til håndtering af flaskehalse og andre produkter i de lokale net. En værktøjskasse for bruger og privacy venlige fuldmagtsløsninger vedrørende videregivelse af el forbrugsdata fra DataHub en er under udvikling i samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Energinet.dk. Udvalgets øvrige anbefalinger til at lette adgang til data vil blive gennemgået af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og andre relevante myndigheder i 2012, og relevante initiativer vil blive overvejet. Med hensyn til anbefalingen om at skaffe adgang til øvrige data med relevans for smart grid arbejder Digitaliseringsstyrelsen i regi af initiativet Offentlige Data I Spil (ODIS) generelt med at lette adgangen til at anvende offentlige data, men ikke specielt i forhold til smart grid. I fravær af en stærkere part fører netværkets arbejdsgruppe 4 indtil videre en liste over data til smart grid, som aktører efterspørger adgang til. DI vil blandt sine medlemmer undersøge, hvilke data (formater) 3. partsvirksomheder ønsker adgang til. 33. Delanbefaling Krav til tjekliste for bygninger Status: Arbejdet er ikke igangsat. Klima, Energi- og Bygningsministeriet vil i efteråret 2012 indlede drøftelser med relevante aktører blandt myndigheder og branchen. 34. Delanbefaling Gør det nemmere at være aggregator Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at igangsætte en analyse af modeller for støtte til solenergi. Delanbefalingen vil indgå i det forestående analysearbejde. 21

22 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vil i 2012 undersøge mulighederne for forskellige ejerforhold af elmålere, herunder mulighederne for flere målere pr. forbrugssted. Branchen har allerede igangsat arbejde med flere aspekter af denne delanbefaling, idet en arbejdsgruppe bestående af Dansk Energi, to netselskaber og Energinet.dk arbejder på bl.a. bimåling, selv at kunne vælge måleoperatør og selv at komme med måleren. Energinet.dk og Dansk Energi har desuden udarbejdet notat Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder om såvel den såkaldte 3. afregningsgruppe om billigere måleformer til fremme af prisfleksibelt forbrug, og om håndtering flere elmålere i husstanden. 35. Delanbefaling Etablér testlaboratorier for små og mellemstore virksomheder Der kan være behov for at virksomheder har adgang til testmiljøer for at udvikle og demonstrere deres produkter. DI Energibranchen efterlyser blandt andet dette til deres medlemsvirksomheder. Branchen bør sikre, at der indhentes mere præcise oplysninger om, hvilke testmiljøer der efterspørges, og der vil på den baggrund kunne ses på, hvor der kan skabes adgang til bedre testfaciliteter. VIDERE PROCES Med offentliggørelsen af smart grid roadmap foreligger der status for arbejdet med at følge op på smart grid netværkets 9 hovedanbefalinger og 35 anbefalinger. Denne status er et stort bidrag til det videre arbejde med regeringens smart grid strategi. Strategiens sigte bliver, at etablere de visionære pejlemærker for etableringen af smart grid i Danmark samt konkrete initiativer. Som optakt til selve analysearbejdet vil klima-, energi og bygningsministeren afholde en workshop, med henblik på at sikre en direkte involvering af de centrale aktører i arbejdet med strategien. Dette initiativ, har til hensigt at understrege, at aktørerne ses som helt afgørende i udviklingen af smart grid og i politikudviklingen der skal føre til etableringen af et smart grid i Danmark. Strategien forventes offentliggjort i december