Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter.

Transkript

1 Notat Kommunal position og handlemuligheder vedr. ny bekendtgørelse for fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Indledning. Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum har bedt en hurtigt nedsat fælleskommunal arbejdsgruppe (herefter: arbejdsgruppen) om at se på, hvilke kommunale problemstillinger og handlemuligheder, der er i forbindelse med ikrafttrædelsen 31. august 2015 af den nye bekendtgørelse og vejledning vedrørende Fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens og på denne baggrund Region Syddanmarks forslag til midlertidig samarbejdsaftale, som er blevet tilsendt kommunerne efter mødet i Det Administrative Kontaktforum den 11. november. Indledningsvist skal det nævnes, at Det Administrative kontaktforum (DAK) på mødet den 11. november godkendte, at Følgegruppen for Behandling og Pleje nedsætter en arbejdsgruppen, som skal arbejde med udarbejdelsen af en ny permanent samarbejdsaftale til erstatning for den eksisterende samarbejdsaftale, som blev udarbejdet under den tidligere Sundhedsaftale ( ), og godkendt af DAK den 9. januar Der er blevet udarbejdet et fælles tværsektorielt udkast til kommissorium for denne arbejdsgruppe, som kommer på dagsorden for mødet i DAK den 29. januar Hvis arbejdsgruppen bliver nedsat på mødet den 29. januar, så er det planlagt, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til ny samarbejdsaftale til mødet i DAK 15. juni. Problemstillingen er således nu, hvilke midlertidige aftaleforhold, der skal gælde mellem Region Syddanmark og de 22 medlemskommuner fra den nye bekendtgørelses ikrafttræden og indtil tiltrædelsen af den nye samarbejdsaftale mellem de to parter. Definition på en fælles hjælperordning En fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens dækker over de borgere, som har kronisk respirationsinsufficiens, hvor det samlede behandling og plejeindsats kan ydes af en hjælper og, hvor borgerens sundheds- og plejebehov er omfattet af både sundhedsloven og lov om social service. Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter. Den 14. november 2014 blev der indført en ændring af Sundhedsloven, som blandt andet betyder, at der skal indgås aftale med Regionsrådet og kommunalbestyrelsen i regionen om tilrettelæggelse af 1

2 hjælperordninger i hjemmet til borgere, som både har respiratorhjælpere efter 79, stk. 1, og hjælpere efter 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service. Som noget nyt medførte lovændringen, at der skal fastsættes regler for fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne til de berørte borgere, som er omfattet af lovændringen, mellem den stedlige Region og den berørte kommune. Den nye bekendtgørelse og tilhørende vejledning trådte i kraft den 31. august 2015 og indeholdt netop som noget nyt en fast fordelingsnøgle for fordelingen af udgifterne mellem hhv. Region og den enkelte kommune for den enkelte borger. Baggrunden for at indføre en fast fordelingsnøgle skyldes ønsket om at forenkle de administrative sagsgange og reducere de administrative omkostninger ved indgåelse af kontrakterne. Den nye bekendtgørelse indeholder (bekendtgørelsens 5) en fast fordelingsnøgle på 67 %, Regionen, og 33 %, kommunen, af de samlede fælles udgifter til fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens i så fald, at den stedlige Region og kommunerne ikke selv aftaler en anden fast fordelingsnøgle. Det understreges i vejledningen til bekendtgørelsen, at en fast fordelingsnøgle netop skal omfatte de samlede udgifter, og derved følge ånden i den nye bekendtgørelses nye tiltag. Ændringer i den overordnede nuværende og fremtidig økonomiske byrdefordeling mellem Region Syddanmark og kommunerne. Den overordnede byrdefordeling mellem Region Syddanmark og de 22 medlemskommuner til udgifterne på området er i dag hhv. ca. 81 og 19 % eller hhv. 173, 7 mio. kr. og 40,3 mio. kroner. Da kommunerne således i dag betaler en væsentlig mindre del af de nuværende samlede udgifter end bekendtgørelsens andel til kommunerne på 33 %, så vil det ikke være i kommunernes interesse at gå med til at fordelingsnøgle, som ligger over 33 %. Bekendtgørelsens faste fordelingsnøgle fungerer hermed som en tilbagefaldsregel set fra kommunal side. Omvendt må det forventes, at man fra Regional side vil søge at maksimere overvæltningen af de økonomiske udgifter på kommunerne mest muligt og derved som minimum acceptere den nævnte faste fordelingsnøgle på 67/33. Denne nye centralt dikterede fordelingsnøgle vil medføre, at de kommunale udgifter vil stige med 30,3 mio. kr. til 70,6 mio. kr. eller med ca. 75 %. Dette må da også forventes at udgøre grunden til, at Regionen på baggrund af den nye bekendtgørelse som en del af Regionens sparekatalog for 2016 forventer at kunne opnå en besparelse på udgifterne til området (Regionens sparekatalog forventes offentliggjort den 8. januar). (Beregningerne her skal anvendes med varsomhed, da de er udført ud fra det samlede antal med borgere og tilhørende udgifter november 2015, oplysninger Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har indhentet ved henvendelse til Region Syddanmark. Men alt i alt må man forvente en væsentlig kommunal udgiftsstigning til området, når en større andel af de nuværende udgifter på den enkelte borger med kronisk respirationsinsufficiens væltes over på kommunerne). 2

3 Tabel 1: Nuværende og fremtidig fordeling af udgifterne mellem Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner for borgere med kronisk respirationsinsufficiens (Antal: 104, total udgifter: kr.; oplysninger indhentet fra Region Syddanmark, 27. nov ) Byrdefordeling Regionen De 22 kommuner Nuværende udgiftsfordeling i % Nuværende udgiftsfordeling i kr. Nuværende gennemsnitlig udgift pr. borger 81,2 % 18,8 % kr kr kr kr. Ny bekendtgørelse - 67/33 Ny udgiftsfordeling i kr. Fremtidig gennemsnitlig udgift pr. borger 67 % 33 % kr kr kr kr. Udgiftsfald hhv. stigning i kr. Total Gennemsnitlig pr. borger Udgiftsfald hhv. stigning i % kr kr ,5 % +75,3 % En fast fordelingsnøgle vil slå igennem på forskellig vis hos medlemskommunerne. Ud fra de foreliggende oplysninger, som er kommet arbejdsgruppen i hænde via det Fælleskommunale Sundhedssekretariat, så vil der være forskelle mellem de 22 medlemskommunerne i hvilket omfang de påvirkes af indførelsen af den faste økonomiske udgiftsfordelingsnøgle. De forventende kommunale merudgifter til området vil således blive fordelt ujævnt ud over de 22 medlemskommuner. Det kan heller ikke afvises, at nogle medlemskommuner måske endog vil opleve, at deres udgifter til området reduceres i så fald, at deres andel af de samlede udgifter til borgere i deres kommune omfattet af bekendtgørelsen i dag overstiger 67 %. Dog må det umiddelbart forventes, at mange kommuner vil få stigende udgifter til området, men netop i meget varierende grad. Endelig vil nogle kommuner kun opleve mindre ændringer. Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat har forespurgt kommunerne, hvor mange borgere, de har i nov som er omfattet af bekendtgørelsen og kommunernes udgiftsfordeling til området i dag. Dette 3

4 er bl.a. gjort med henblik på fremtidig dokumentation i forhold til evaluering af den nye bekendtgørelse 2 år efter dens ikrafttrædelse og med henblik på evt. fremtidig DUT-kompensation i så fald, at man i KL-regi vil forfølge dette. Få omfattede borgere og stor variation i borgerprofilerne som årsag til den kommunale variation i økonomiske udgifter til området. Hovedårsagen til, at kommunerne vil blive påvirket forskelligt af den nye bekendtgørelse, skyldes et samspil mellem på den ene side, at hver kommune typisk kun har få borgere, som er omfattet af bekendtgørelsen, at der er forholdsvis store offentlige udgifter forbundet til behandlingen af hver enkelt borger, forskellige udformede kontrakter på tværs af regionen (tilstedeværelse af en mulig tilfældig historik fra kommune til kommune, fra en del af regionen til en anden dette vides dog ikke med sikkerhed), og først og fremmest, at der er meget stor variation mellem de enkelte borgere med kronisk respirationsinsufficiens og deres pleje- og omsorgsbehov og de tilknyttede kommunale udgifter til hver af disse (hvis ikke respirationscentret har vurderet, at der er behov for sundhedsfagligt personale). Hvad der lægger fast som følge af bekendtgørelsen og vejledning: Det er og vil forsat være de såkaldte respirationscentre i hhv. Øst- og Vestdanmark som fastlægger omfanget og typen af selve respirationsbehandlingen. Det er læger disse steder som afgør, om der er behov for overvågning eller ej. Det er altså en faglig ekstern vurdering uden for den enkelte kommune, som ligger til grund for fastlæggelsen af udgifterne i forhold til vedligeholdende behandling og overvågning i forbindelse med den kroniske respirationsinsufficiens. Det er forsat fremover hovedsagligt ufaglært personale, som bliver rekrutteret og oplært til opgaven med respirationsovervågningen. Den økonomiske fordelingsnøgle uanset om regionen og kommunerne i regionen selv aftaler fordelingsnøglen, eller om parterne anvender den centralt fastsatte fordelingsnøgle gælder efter bekendtgørelsens ikrafttræden for alle fælles hjælperordninger efter de angivne bestemmelser i sundhedsloven og serviceloven, uanset om aftalerne er indgået før eller efter bekendtgørelsens ikrafttræden jf. Vejledningens afsnit 7.1 ( Omkostninger som skal fordeles ). Dette har Region Syddanmark fået bekræftet efter en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Jf. vejledningens pkt. 7.2: Hvis Regionen og kommunerne i regionen har aftalt en fordelingsnøgle, er der således efter bekendtgørelsens 3, stk. 2 (alene) mulighed for at aftale særlige principper for fordeling af udgifterne i følgende tilfælde: o 1) ved opstart af fælles hjælperordning, o 2) i den periode det tager at oplære et hjælperhold til at varetage respirationsbehandling i hjemmet, o 3) hvis borgeren bliver indlagt på sygehus eller o 4) hvis kravene til hjælpernes kompetencer for at varetage respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96 er forskellige. 4

5 Den nye faste fordelingsnøgle gælder maksimalt indtil 24 timer i døgnet. Dette betyder at bevilligede timer her ud over frem over skal dækkes fuldt ud af kommunen, hvor ved den potentielle overvæltning af de økonomiske udgifter kan være større end den umiddelbart beregnede og opstillede. Eksempel kan der opstå udgifter, hvor borgeren skal transporteres i bil til for eksempel en aktivitet, hvor der så skal være både en hjælper, som fører bilen, og en hjælper, som er ved borgerens side og overvåger borgeren. Kommunale konstateringer: - Kommunerne har forsat brug for en samarbejdsaftale, en samarbejdsaftale som kan skabe nogle generelle og stabile rammer for samarbejdet om de borgere, som er omfattet af bekendtgørelsen. - Da man fra central side nu har fastlagt en fast fordelingsnøgle for fordeling af udgifterne, der skal omfatte alle, som der står i bekendtgørelsen, samlede udgifter til borgeren med kronisk respirationsinsufficiens, så er det vigtigt, at man får dokumenteret alle udgifter, som er omfattet af bekendtgørelsen, omkring den enkelte ordning. De udgifter, som kan medtages ud over udgifter dækket af Sundhedsloven er udgifterne knyttet til de paragraffer fra Serviceloven, som bekendtgørelsen direkte omtaler. Dette er paragrafferne 83, 85, 95 og 96 i lov om social service. - Den faste fordelingsnøgle nævnt i bekendtgørelsen vil fremover hvis Region og Kommune ikke aftaler andet (men som nævnt tidligere har kommunerne ikke incitament her til) finde anvendelse for alle individuelle aftaler, herunder alle eksisterende aftaler jf. vejledningen til bekendtgørelsen. - Den nye bekendtgørelse er blevet til ud fra store forskelle mellem byrdefordelingen mellem hhv. den stedlige Region og den pågældende kommune ude i landet, som har været inddraget via KL som grundlag for det kommunale høringssvar. Kommunale handlemuligheder. De kommunale handlemuligheder vurderes til at være meget begrænset, men kan omfatte følgende: - Da det grundlæggende er kommunerne, som administrerer ordningerne, så er det vigtigt at få sat fokus på og dokumenteret alle de kommunale administrative udgifter, der er forbundet med at drive ordningerne. Af alle andre udgifter ud over de sundhedsmæssige udgifter, som er forbundet med respirationsbehandlingen, dækkes udgifter i den enkelte ordning kun af de udgifter, som er omfattet af de paragraffer fra Lov om Social Service, som er omtalt i bekendtgørelsen. I forhold til administrative udgifter til at drive den enkelte ordning, så er det Esbjergs Kommunes erfaring, at det er dobbelt så dyrt at drive en ordning i forhold til det beløb ( kr.), som der er aftalt mellem Region Syddanmark og Esbjerg Kommune. - At der fremadrettet fokuseres på at få dokumenteret kommunernes stigende udgifter til området med henblik på evalueringen af den nye bekendtgørelse i 2017 og med henblik på evt. DUTkompensation. (Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat har som tidligere nævnt foretaget en indhentning af dokumentation fra kommunerne, som kan anvendes til dette). 5

6 - At man overfor Regionen henviser til samarbejdets ånd i forhold til det løbende tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. - At man kommunal side forventer og henviser til, at eksisterende aftaler og kontrakter overholdes, indtil der foreligger en ny samarbejdsaftale, som man allerede er enige om, at en arbejdsgruppe under Følgegruppen for Behandling og Pleje skal udarbejde. Dette vil endvidere henvise til almindelige juridisk kutyme, at aftaler mellem to parter skal overholdes. Denne position udfordres dog klart af den nye bekendtgørelse og af den medfølgende vejledning, hvor både den direkte juridiske tekst og målet med den nye bekendtgørelse er administrativ forenkling til gavn for borgeren. Denne position blive udfordret af, at man ikke skal ind og genforhandle om indholdet i de eksisterende aftaler, men at den ny bekendtgørelse alene grundlæggende set har betydning for delingen af de økonomiske mellemværender mellem to offentlige kasser. - Vi har allerede en eksisterende fungerende samarbejdsaftale, og dermed vurderer man, at 5 i den nye bekendtgørelse ikke kan tages i anvendelse, og videre at den eksisterende aftale gælder indtil den er opsagt eller, at der er indgået en ny aftale. Dog må igen her bemærkes, at den nye medfølgende vejledning til bekendtgørelsen omtaler, at den faste fordelingsnøgle på 67/33 også skal finde anvendelse på alle eksisterende kroniske respirationsordninger. Endvidere indeholder den eksisterende samarbejdsaftale en passus til sidst om, at den skal genforhandles, hvis der kommer nyt nationalt juridisk grundlag for aftalen. - Udfordrer de takstafregninger, som sker til private aktører i forhold til de borgere med kronisk respirationsinsufficiens, som anvender ordningen vedrørende Brugerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen). Odense Kommune har erfaring med dette. Esbjerg Kommune anvender her niveauerne fra overenskomsten for ansat personale og har endvidere en aktiv dialog med de berørte borgere med kronisk respirationsinsufficiens omkring opgavebyrden som arbejdsleder ved brug af BPA-ordningen. Kommentarer til det forslag til midlertidig aftale, som kommunerne har modtaget fra Regionen. Kernen i Regionens forslag til midlertidig aftale er følgende (citat, side 2): Eksisterende aftaler om fælles hjælpeordninger videreføres frem til en ny samarbejdsaftale foreligger. Herefter efterreguleres økonomien for aftalerne med tilbagevirkende kraft til 31. august 2015, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft. For nye aftaler, som indgås frem til ny samarbejdsaftale foreligger, gælder fordelingsnøglen 67/33, altså at regionen afholder 67 pct. af de samlede udgifter til fælles hjælperordninger og kommunerne afholder 33 pct. af de samlede udgifter, dog maksimalt 24 timer pr. døgn. Når ny aftale foreligger med endelig fordelingsnøgle, efterreguleres økonomien også for disse aftaler. Man kan her fremføre det kommunal synspunkt, alle eksisterende og nye aftaler skal indgås efter den nuværende samarbejdsaftale og aftale for byrdefordeling. 6