Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningsfrist den 12. november 2014 kl

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Dialog, medborgerskab og etnisk ligebehandling Ansøgningsfrist den 12. november 2014 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Puljens formål Puljens målgruppe Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 8 Side 1 af 9

2 1 Indledning Der blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 afsat midler til at gennemføre en række initiativer, der har til formål at fremme medborgerskab, demokratisk deltagelse og etnisk ligebehandling. Som led i denne indsats etableres en ansøgningspulje, som understøtter initiativer, der vedrører bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer samt understøtter helhedsorienterede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination. Der udmøntes 5 mio. kr. i nærværende ansøgningspulje. 1.1 Baggrund En undersøgelse fra 2011 viser, at 46 pct. af borgere med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet at blive diskrimineret på en eller flere af følgende steder: på arbejdsmarkedet, i nattelivet, på sygehuse, af politiet 1. En anden undersøgelse fra 2012 viser, at 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har oplevet at blive diskrimineret på baggrund af deres etnicitet 2. Det fremgår af undersøgelsen fra 2011, at arbejdsmarkedet er det sted, flest flygtninge, indvandrere og efterkommere oplever at blive diskrimineret. 22 pct. af personerne har oplevet at blive diskrimineret i jobsøgningsfasen eller på deres arbejdsplads, mens 13 pct. har oplevet ikke at få en praktikplads på baggrund af deres etniske oprindelse. Lidt færre har oplevet at blive diskrimineret i nattelivet (20 pct.), mens 21 pct. har oplevet at blive diskrimineret af politiet. Sygehuse er det sted, hvor færrest flygtninge, indvandrere og efterkommere har oplevet at blive diskrimineret (10 pct.). På trods af, at forholdsvis mange har oplevet at blive diskrimineret, er det ikke mange, der har klaget over det. Det fremgår af rapporten Medborgerskab i Danmark, at blot 14 pct. af de personer, der har oplevet en eller flere former for diskrimination, har klaget over det. Andelen er lidt højere blandt indvandrere (15 pct.) end blandt efterkommere (12 pct.). Fordi mange ikke klager over at blive diskrimineret, er det meget svært at kende omfanget af den faktiske diskrimination. Men uanset omfanget af den faktiske diskrimination er selve oplevelsen af at blive diskrimineret en stor udfordring for fællesskabsfølelsen i samfundet. Udover udfordringen med at mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet diskrimination, er det ligeledes en udfordring, at færre nydanskere deltager i demokratiske processer sammenlignet med etniske danskere. Dette er både tilfældet, når der ses på formel deltagelse ved demokratiske valg i Danmark, samt når der ses på deltagelse i lokalsamfundet generelt. En netop offentliggjort undersøgelse, gennemført af Københavns Universitet, viser, at indvandrere (40,3 pct.) og efterkommere (42,4 pct.) stemte markant mindre end deres etnisk danske medborgere (75,8 pct.) ved kommunalvalget i Dette er problematisk, da det kan skabe en afstand imellem beslutningstagere og personer med anden etnisk baggrund end dansk, og generelt kan være med til at skabe en barriere for samfundsdeltagelsen og samhørigheden i samfundet. Der vurderes ligeledes at være udfordringer med nydanskeres begrænsede deltagelse i eksempelvis forenings- og fritidslivet. En undersøgelse fra 2011 viser nemlig, at nydanskere samlet set er mindre aktive som frivillige i foreningslivet (26 pct.) end etniske danskere (44 pct.) 1. Derudover vurderes det endvidere, at færre nydanskere end etniske danskere deltager i sociale arrangementer og fællesskaber omkring børnenes skole eller forældrenes hjem og arbejdsplads. 1 Medborgerskab i Danmark (2011): Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. 2 Regeringens nationale integrationsbarometer: 3 Hvem stemte og hvem blev hjemme? (2014): Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlsgaard, Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen. Side 2 af 9

3 2 Puljens formål Formålet med puljen er todelt i og med, at puljen både har til formål at støtte initiativer, der vedrører bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer og initiativer, der understøtter helhedsorienterede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination. Bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer Udover at styrke nydanskeres valgdeltagelse ved kommende demokratiske valg er det endvidere puljens formål at styrke den generelle inddragelse af nydanskere i demokratiske processer bl.a. i forenings- og fritidslivet. Endvidere er det centralt, at den sociale deltagelse blandt nydanskere, herunder deltagelse i sociale arrangementer og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, styrkes. Helhedsorienterede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination Der er behov for en bred og inkluderende indsats mod alle former for etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Derfor er et af puljens formål, at færre borgere med anden etnisk baggrund oplever diskrimination i deres dagligdag, herunder bl.a. i relation til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, fritidslivet, sundhedsvæsenet og boligmarkedet. Derudover er det også puljens formål, at der skabes øget bevidsthed om retten til beskyttelse mod diskrimination på baggrund af etnicitet. Det er endvidere muligt at søge midler fra puljen til formål, der sætter fokus på multipel diskrimination, herunder eksempelvis nydanskere med fysiske og/eller psykiske handikap samt nydanske lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. 3 Puljens målgruppe Der vurderes at være tale om forskellige målgrupper afhængigt af, hvilken type af initiativer, der søges om støtte til, herunder enten bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer eller til understøttelse af helhedsorienterede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination. Bred inddragelse af nydanskere i demokratiske processer Målgruppen er nydanskere, som i begrænset omfang eller slet ikke deltager i demokratiske processer, herunder i forhold til valgdeltagelse, deltagelse i forenings- og fritidsliv samt deltagelse i sociale arrangementer og fællesskaber. Helhedsorienterede indsatser til bekæmpelse af etnisk diskrimination Målgrupperne kan her opdeles i to primære grupper: 1) Den diskriminerede part. Med den diskriminerede part menes alle flygtninge, indvandrere og efterkommere, som har oplevet at blive diskrimineret i dennes arbejdsliv eller privatliv. Der gøres opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan og i hvilken grad forskellige grupper oplever diskrimination. 2) Den diskriminerende part. Med den diskriminerende part menes alle aktører eller personer, som enten har diskrimineret på baggrund af en anden parts etniske oprindelse eller som færdes i miljøer, hvor denne form for diskrimination finder sted. Som eksempel kan nævnes virksomheder, kommunale tilbud (herunder jobcentre), dørmænd på diskoteker, politimænd i tjeneste eller arbejdsgivere, som har en forudfattet holdning til flygtninge, indvandrere og/eller efterkommere, som skyldes personernes etniske oprindelse. Side 3 af 9

4 4 Forventede resultater Projektets forventede resultater afhænger af det konkrete projekt, der søges støtte til. Af forventede resultater kan f.eks. nævnes, - at flere nydanskere bruger deres stemmeret ved kommende demokratiske valg, - at flere nydanskere bliver medlem af frivillige organisationer og foreninger, - at flere nydanskere bliver aktive i forenings- og fritidslivet, - at den sociale deltagelse blandt nydanskere, herunder deltagelse i sociale arrangementer og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, styrkes, - at færre borgere med anden etnisk baggrund bliver udsat for diskrimination, - og at der skabes øget bevidsthed om retten til beskyttelse mod etnisk diskrimination i arbejds- og samfundslivet. 5 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er kommuner, regioner, selvejende institutioner, organisationer, de kommunale integrationsråd, frivillige organisationer, lokale foreninger, idrætsklubber, skoler, arbejdspladser mv. Det vurderes at være fordelagtigt, hvis flere parter indgår i et projektsamarbejde for på denne måde at sikre et bredt afsæt for indsatsen. 6 Projektperiode Midlerne kan anvendes i perioden 1. december 2014 til 31. december Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde For at styrke medborgerskabet og samhørigheden i Danmark er det vigtigt, at flere nydanskere er aktive medborgere i det danske samfund. Der foreslås derfor iværksat oplysningskampagner og andre mere lokalt forankrede initiativer, der har til sigte at styrke den demokratiske deltagelse for nydanskere samt at sikre, at alle oplever at være en ligeværdig del af fællesskabet i Danmark, hvilket indebærer, at færre nydanskere oplever etnisk diskrimination. Der støttes således initiativer, der har til formål at fremme medborgerskab og inklusion i demokratiske processer samt initiativer, som har til formål at understøtte en markant og helhedsorienteret indsats mod etnisk diskrimination. Der kan her bl.a. være tale om oplysningsinitiativer, dialogarrangementer, kampagner, rådgivning, lokale aktiviteter m.v. Projekter, der retter sig mod at understøtte en markant og helhedsorienteret indsats mod etnisk diskrimination, skal udmøntes i dialog med Antidiskriminationsenheden, som blev oprettet den 1. april 2014 i regi af Ankestyrelsen. Der kan læses mere om Antidiskriminationsenheden her: Side 4 af 9

5 ankestyrelsen/kort-nyt-fra-ankestyrelsen-nr-4-juni Fuldmægtig i Antidiskriminationsenheden, Morten Spies, kan evt. kontaktes for yderligere spørgsmål på tlf eller mcrs@ast.dk. 8 Kriterier for tildeling af støtte 8.1 Krav til beskrivelse af projektet Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 5. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 8.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Alle projekter skal i ansøgningen formulere konkrete mål for indsatsen på brugerniveau. Sammenhængen mellem puljens formål og projektets formål, mål og aktiviteter skal være tydelig i målbeskrivelsen. Side 5 af 9

6 Dokumentation Projekter, som modtager over kr. årligt, skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet. For projekter, der modtager under kr. årligt, er der alene krav om regnskabsaflæggelse og således ingen yderligere dokumentationskrav. Såfremt projektet forløber over mere end 12 måneder, vil der være krav om udarbejdelse af en årlig statusrapport. Rapporten skal indsendes til ministeriet senest tre måneder efter projektsårets afslutning. Der stilles ved alle projekter krav om en afsluttende evalueringsrapport, som skal indsendes til ministeriet senest tre måneder efter projektets afslutning. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 2. Udgifter til offentlig transport. 3. Udgifter til transport. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Revisionsudgifter. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til formidling. 8. Udgifter til lokaler. 9. Kontorhold. 10. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år. 11. Andet der anses for at være afgørende for gennemførelsen. Hvorvidt udgiften er tilskudsberettiget beror på en konkret vurdering fra Puljestyring. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over kr. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. Side 6 af 9

7 6. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Anskaffelse af bil. 9. Gaver. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 12. november 2014 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november Social- og integrationsfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Side 7 af 9

8 Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. Side 8 af 9

9 I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 9 af 9