Status, trends og udfordringer på VEU-området

Transkript

1 Status, trends og udfordringer på VEU-området Kontorchef Lisbeth Bang Thorsen Undervisningsministeriet VEU-konference Danske Erhvervsskoler Side 1

2 Dagsorden 1. Pejlemærker for VEU-indsatsen 2. Euv og samspil med AMU 3. Hvad er vi oppe i mod og hvad kan I gøre. 4. Revitalisering af AMU Diagnose og løsninger 5. Status på serviceeftersynet og vækstpakken 6. Veu-centrenes resultater 7. Udviklingsperspektivet fremover TUP Ny AMU-udbudsrunde i Afslutning Side 2

3 Pejlemærker for VEU-indsatsen Flere skal løftes fra ufaglært til faglært niveau Men fokus på jobrettet opkvalificering opprioriteres parallelt Mere strategisk og systematisk brug af AMU med strukturer Bedre sammenhæng i tilbuddene fra byggeklodser til legoklodser Side 3

4 Hvad er vi oppe imod? En undersøgelse af ufaglærtes orientering imod erhvervsuddannelserne viste: Hver femte ufaglærte i alderen har lyst til at tage en erhvervsuddannelse men kun 3% har gjort det siden Omkring 3 ud af 5 ufaglærte i alderen år vurderer, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen kortlægger en række push-faktorer og barrierer for at flere ufaglærte tager en erhvervsuddannelse Side 4

5 EVA-rapporten: Fra ufaglært til faglært Push-faktorer og barrierer: Væsentligste oplevede push-faktorer: Faglige forudsætninger, risiko for ledighed, opfordring fra kollegaer, ønske om branche- eller job-skifte. Væsentligste oplevede barrierer: Økonomi, tid, oplevelse af nødvendighed i forhold til nuværende job, at det er vanskeligt at finde en læreplads, manglende støtte fra jobcenteret vejene er usynlige. Side 5

6 Erhvervsuddannelsen for voksne (euv) Euv er for alle voksne på 25 år og derover Tre veje; erfaring og tidligere uddannelse bestemmer rute og varighed Uddannelsestilbud med samme mål, niveau og kvalitet som i erhvervsuddannelser for unge men voksentilpasset pædagogik og fagdidaktik Bedre økonomiske vilkår for ledige og højere refusion for beskæftigede Side 6

7 Uddannelsesveje i euv Side 7

8 RKV i euv Med erhvervsuddannelsesreformen er det målet, at der i højere grad bygges videre på de kompetencer, den voksne allerede har med i baggagen. Indførelse af standardmeritter og justeret arbejdsdeling mellem de faglige udvalg og skolerne Objektiv vurdering: De faglige udvalg opstiller kriterier for 2 års relevant erhvervserfaring og standardmeritter for erhvervserfaring og uddannelse. Skolerne foretager vurderingen. Individuel vurdering: Skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning. De faglige udvalg træffer afgørelse om yderligere afkortning af praktikuddannelsen. Indførelse af RKV-taxameter Side 8

9 Hvad skal meritbilagene? Målet er at sikre ensartethed og gennemsigtighed i godskrivningen Anvendes i realkompetencevurderingen af den enkelte elev Meritbilagene definerer for hver uddannelse kriterier for vurdering af 2 års relevant erhvervserfaring samt erhvervserfaring og tidligere uddannelse. Samlet set indgår ca. 370 AMU-kurser i meritbilagene Årlig opdatering Side 9

10 Meritbilag eksempel (elektronik & svagstrøm) Side 10

11 Understøttende aktiviteter EVA afholder læringsseminarer målrettet skolerne vedrørende realkompetencevurdering i maj og november Udvikling af it-baseret RKV-værktøj, så den voksne kan få pejling på uddannelsesvej Forsøgs- og udviklingsprojekt om realkompetencevurdering Økonomiske incitamenter: SU til ledige og refusion på 110% for beskæftigede Side 11

12 Hvad kan I gøre? Synliggøre fordelene ved AMU og euv Særligt fokus på udbud af AMU, som giver merit Opbygge stærke voksenpædagogiske miljøer: VEU-centre: Vigtig rolle med at understøtte generel information om euv -> nyt resultatmål i 2015: Igangsættelse af initiativer som sikrer succesfuld opstart af EUV fra 1. august 2015 Side 12

13 Voksenpædagogiske miljøer (fra nyt inspirationshæfte af Bjarne Wahlgren, NCK) Forhold der understøtter motivation og læring for voksne: - At kursisterne føler sig trygge i undervisningen. - At undervisningen er anvendelig i forhold til dagligdagen - transfer - At undervisningen udfordrer og skaber nysgerrighed. - At undervisningen bygger på kursisternes realkompetence. - At deltagerne aktiveres ved at anvende undervisningsformer, der knytter an til deltagernes forudsætninger og/eller læringsstile. Side 13

14 Voksenpædagogiske miljøer (2) Kendetegn ved den voksenpædagogiske kompetence: At kunne skabe et voksenpædagogisk miljø, der understøtter motivation og læring. At have kendskab til de sammenhænge, hvor det som læres, skal anvendes. At kunne aflæse de forskellige deltagerforudsætninger og realkompetencer og kunne undervise i forholde til forskellige forudsætninger og læringsstile. At være en reflekterende praktiker, der løbende kan justere undervisningspraksis. At koble ældres erfaring til unges nysgerrighed Side 14

15 Revitalisering af AMU? Diagnosen aktivitetsfald på over 30%. Hvad er problemet? Rammebetingelserne forværret underskudsgivende aktivitet for skolerne Tilbuddene er ufleksible og uoverskuelige jf. efteruddannelse.dk Kvalitetsproblemer og dårligt renomme - old school og støvet Manglende afprøvning af læringsudbyttet men positiv effekt ifht jobsigte (fastholdelse og jobskifte) Incitamentet har for nogle især handlet om mulighed for godtgørelse Side 15

16 Vækstpakken 10 initiativer på VEU-området (UVM) => 643 mio. kr. i Nemmere og mere attraktivt at deltage i VEU (inkl. udvidelse af målgruppen så personer med videreg.udd. har adgang) Bedre rammevilkår og forventning om øget aktivitet AMU bliver mere fleksibelt bedre vilkår for virksomhedsforlagt undervisning Flere midler til voksenvejledning og VEU-centre Forbedringer i Min Kompetencemappe Forbedringer på Efteruddannelse.dk (jf. senere oplæg) -> Spirende optimisme eller??? Side 16

17 Status for serviceeftersynet Målsanering: Knap 300 mål nedlagt i 2014 men fortsat et indsatsområde Regelsanering: En del opfanget af vækstpakken (fleksibilitet, voksenvejledning, lempet deltagerbetaling, Efteruddannelse.dk) Forbedringer i beskrivelsessystemet AMU med niveauangivelse Udvikling af uddannelsesstrukturer i efteruddannelsesudvalg Mindre yderligere ændringer er nu i høring: Udlægning af dele af en uddannelse Udlån af lærerkræfter Side 17

18 VEU-centrenes resultater 2014 Gennemsnitlig målopfyldelse: 82 pct. Opfyldelsesgraden svinger fra knap 60 pct. til 93 pct. Langt hovedparten ligger over 80 pct. målopfyldelse Side 18

19 VEU-centre: Indsatsområde 1 VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. Vurdering: Generelt god målopnåelse. Udfordringer: Tilfredshedsmålingen (4 opfyldte målet) Antal virksomhedsbesøg (9 opfyldte målet) Side 19

20 VEU-centre: Indsatsområde 2 VEU-centret medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes Vurdering: Udfordring at nå de fastsatte mål for aktiviteten Udfordringer: Måltal for AMU-aktivitet (1 opfyldte målet) Måltal for IKV-aktivitet (5 opfyldte målet) Side 20

21 VEU-centre: Indsatsområde 3 VEU-centrene medvirker til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats Vurdering: Meget høj målopnåelse Udfordringer: Samarbejder som resulterer i strategiske drøftelser om erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet (11 opfyldte målet) Side 21

22 VEU-centre: Fremtidsperspektiver Politisk forlig fra 2012: Bevilling garantereret i Ny kontraktperiode skal udvikles i løbet af 2015 Vækstpakke 2014: Inden voksenvejledning-initiativ udløber -> stilling til om initiativet skal fortsætte inden for ordinær bevilling 5-års fødselsdag med opbakning fra parterne men behov for justeringer Side 22

23 Indsatsområder for nyudvikling i TUP Tema 1 (2014): Styrket anvendelse af digital læring Tema 2 (2014): Synliggørelse af AMU s styrker med særligt fokus på motivation og læringsudbytte Tema 1 (2015): Afprøvning af læringsudbytte i AMU Tema 2 (2015): Styrket anvendelse af fjerundervisning i AMU Side 23

24 Ny AMU-udbudsrunde Forventet ny udbudsrunde i forlængelse af eud-udbudsrunden (2017) Principdiskusssion i VEU-rådet: Fortsat geografiske dækningsområder? Fortsat krav om minimumsaktivitet? Hvilke kriterier ved ny udbudsrunde? (kvalitet, forsyningssikkerhed, geografisk spredning) Side 24

25 AMU-aktiviteten op og ned og op? Side 25

26 Hvad mangler, hvis det ikke virker? Hvordan skabes yderligere motivation for erhvervsrettet VEU? Når midlerne er rigelige, tilbuddene fleksible og synlige og området prioriteret? Side 26