Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Transkript

1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det vil sige personer, som kommunerne har vurderet ude af stand til at deltage i aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse. Folketinget har afsat 115 mio. kr. til initiativet, der løber fra august 2012 til august Antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse (matchgruppe 3) er steget betydeligt igennem de seneste år. I april 2012 var der på landsplan knap personer i matchgruppe 3. En stor del af målgruppen har ikke et mål i form af job eller uddannelse, hvilket hænger sammen med, at mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Flere er i risiko for eller er allerede gledet over i en identitet som syg og permanent uarbejdsdygtig. For at målgruppen kan nærme sig arbejdsmarkedet og hermed undgå at komme på varig offentlig forsørgelse, er det afgørende: 1) at der gøres en indsats for, at den enkelte kan fastsætte et beskæftigelsesmål, og 2) at den enkelte får en individuel, helhedsorienteret afklaring af hvilke sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser, der er nødvendige for at borgerens mål kan realiseres. I forhold til målgruppen er der i særlig grad behov for at gå på tværs af offentlige systemer både internt i kommunerne og i forhold til sundhedsregionerne. Det skal ikke overlades til den enkelte borger at sikre sammenhængen på tværs. Samtidig understøtter én samlet plan og mål borgerens motivation for at gennemføre de enkelte indsatser. Mål, delmål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i målgruppen kommer i job eller ordinær uddannelse (unge) På kortere sigt er delmålene for initiativet: Borgeren får en indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte Borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Borgeren får en relevant indsats på social- og/eller sundhedsområdet

2 Der kan opstilles følgende succeskriterier for initiativet, som peger frem mod opfyldelse af delmålene: Kommunerne etablerer og benytter tværfaglige teams Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Den enkelte borger får en indsatsplan og deltager i de beskrevne aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger Målgruppen for initiativet Målgruppen er alle kontanthjælpsmodtagere, som pr. 1. april 2012 er i matchgruppe 3 og modtager kontanthjælp. Personer der er fritaget for kontaktforløb pga. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension indgår ikke i initiativet. Kontaktpersonen i jobcentrene modtager i juli 2012 en sikker mail fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med en liste over de cpr-numre, der er omfattet af initiativet. Initiativets aktiviteter Indsatsen for borgeren består af: 1) Et indledende samtaleforløb, 2) En tværfaglig afklaring og 3) En indsatsplan over de indsatser inden for beskæftigelse, social- og sundhedsområde, der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte nærmere job eller uddannelse. Jobcentrene skal løbende følge op på, at planens indsatser iværksættes og følges. 1. Indledende samtaleforløb Alle borgere i målgruppen skal indkaldes til et indledende samtaleforløb med en jobcentermedarbejder. Samtaleforløbet kan påbegyndes i forbindelse med borgerens normale opfølgning, og første samtale skal være afholdt senest 1. januar Formålet med samtalerne er, at borgeren bliver i stand til aktivt at formulere et konkret mål for beskæftigelse eller uddannelse. Det sker ved, at borgeren eventuelt sammen med jobcentermedarbejderen overvejer og beskriver sin beskæftigelses- og uddannelsesmæssige baggrund, kompetencer, ønsker og tidligere succesoplevelser. Formålet er også at afdække, hvilke sociale og helbredsmæssige forhold, der kan være en ressource eller hindring for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Inden den indledende samtale med jobcentermedarbejderen skal borgeren have mulighed for med egne ord og efter bedste evne at beskrive sine beskæftigelsesog uddannelsesmæssige mål, ønsker og kompetencer. Dette sker ved at borgeren får udleveret eller tilsendt et forberedende skema (som beskrevet nedenfor i afsnittet om indsatsplanen). Hvis borgeren ikke har lyst eller mulighed for at besvare spørgsmålene, skal jobcentermedarbejderen hjælpe med at udfylde skemaet under en samtale. Under samtaleforløbet skal borgeren og jobcentermedarbejderen desuden drøfte borgerens sociale og helbredsmæssige forhold, der kan udgøre en ressource eller barriere i forhold til at nå målet og skrive disse ind i det forberedende skema. Jobcentermedarbejderen skal med sit faglige udgangspunkt hjælpe borgeren med kun at beskrive de forhold, som kan have betydning for opfyldelsen af borgerens beskæftigelsesmål og det videre forløb. 2

3 Samtaleforløbet skal resultere i udarbejdelse af det forberedende skema, som udgør grundlaget for det efterfølgende møde i det tværfaglige team. Det forberedende skema skal derfor ikke indeholde overvejelser om indsatser og aktiviteter. Under samtalen kan det vise sig, at borgeren skal ommatches. I dette tilfælde skal det forberedende skema fortsat udarbejdes, da borgeren stadigvæk indgår i initiativet. Som udgangspunkt afholdes samtalerne med en jobcentermedarbejder i jobcentret, med mindre beskæftigelsesindsatsen er overdraget til en anden forvaltning (frikommuner). I det følgende benyttes betegnelsen jobcentermedarbejder om den sagsbehandler, der har ansvaret for den lediges indsats. 2. Det tværfaglige team Umiddelbart efter de indledende samtaler mellem borgeren og jobcentermedarbejderen, skal borgeren sammen med jobcentermedarbejderen deltage i et møde med et tværfagligt team. Det tværfaglige team består som minimum af følgende: En person fra beskæftigelsesforvaltningen med beslutningskompetence og viden om udsatte ledige og lokale beskæftigelsestilbud for målgruppen (fx en jobkonsulent). En person fra socialforvaltningen med beslutningskompetence og viden om lokale tilbud til udsatte efter Serviceloven. En person med viden om fysiske og især psykiske lidelser samt kendskab til relevante kommunale, regionale og private tilbud for sindslidende med angst, depression, skizofreni, mv. (for eksempel en psykiater, læge, psykolog eller psykiatrisk sygeplejerske). Der kan både være tale om eksterne eller personer, der allerede er tilknyttet jobcentret. En person med viden om ungeindsatsen og lokale uddannelsestilbud (for unge under 30 år) Jobcentret kan herudover inddrage øvrige relevante personer. Formålet med mødet i teamet er, at der sker en drøftelse og vurdering af hvilke indsatser på tværs af forvaltningerne, der giver de bedste muligheder for, at borgeren kan nå sit beskæftigelses- eller uddannelses mål. Teamet, borgeren og jobcentermedarbejderen drøfter sagen på baggrund af det forberedende skema og eventuelt anden relevant information. Mødet skal resultere i anbefalinger fra teamet med hensyn til, hvilke indsatser og tilbud, der skal iværksættes. Teamet skal altid drøfte, hvorvidt borgeren skal tilknyttes en mentor. Mentoren skal som hovedregel tilknyttes hvis: a) hvis der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt borgeren kan gennemføre planen alene med støtte og opfølgning fra jobcentermedarbejderen, eller b) borgeren er så udsat, at det ikke er realistisk at igangsætte beskæftigelsesrettede tilbud. I disse situationer skal en mentor etablere en støttende og motiverende kontakt til borgeren med henblik på at 3

4 igangsætte aktive tilbud. Jobcentret har ansvaret for, at teamets anbefalinger nedskrives i et mødereferat, der ligger til grund for udarbejdelsen af indsatsplanen: Min plan (se nedenfor). Borgeren skal have udleveret en kopi af referatet. Forvaltningernes myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, fastholdes. Det betyder, at det fortsat er den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Borgere der efter de almindelige regler ikke er fritaget fra samtale, kan i visse tilfælde være ude af stand til at deltage i mødet i det tværfaglige team. Hvis borgeren ikke er i stand til at deltage i mødet med teamet, kan det i særlige tilfælde afholdes uden borgerens deltagelse. 3. Indsatsplanen Før mødet i det tværfaglige team udarbejder borgeren og sagsbehandleren i fællesskab et forberedende skema, der ligger til grund for det tværfaglige teams drøftelser og anbefalinger. Efter mødet i teamet udarbejdes selve indsatsplanen Min plan der giver overblik over borgerens aktiviteter. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder skabeloner for indholdet i det forberedende skema og indsatsplanen, som skal benyttes af de deltagende jobcentre. Jobcentrene kan dog tilføje yderligere elementer, ligesom jobcentrene kan udarbejde en anden grafisk udformning af indsatsplanen. Skabelonerne vil være tilgængelige på og skal drøftes under den lokale opstartsworkshop. Formålet med det forberedende skema er dels at sætte fokus på borgerens mål og ressourcer, dels at sikre det tværfaglige team et oplyst grundlag for deres anbefalinger. Det forberedende skema indeholder således: Borgerens egen beskrivelse af uddannelse, erhvervserfaring, andre kompetencer og tidligere succesoplevelser Borgerens egen beskrivelse af mål og ønsker til fremtidig beskæftigelse eller uddannelse Borgerens og jobcentermedarbejderens fælles beskrivelse af de sociale og helbredsmæssige ressourcer og barrierer, der har betydning for, om borgeren kan nå målet og det videre forløb (fx økonomi, boligforhold, børn/familie, fysisk og psykisk helbred) Efter mødet i det tværfaglige team følger jobcentermedarbejderen op på anbefalingerne fra teamet og indgår aftaler med de relevante forvaltninger, med henblik på at iværksætte konkrete aktiviteter som borgeren skal deltage i. Indsatsen skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og efter borgerens individuelle behov. Jobcentermedarbejderen skriver herefter de aftalte aktiviteter ind i indsatsplanen. Indsatsplanen - Min plan - indeholder således: Et konkret mål for job eller uddannelse En oversigt over de aktiviteter, som der er aftalt med de forskellige forvaltninger, at borgeren skal deltage i på beskæftigelsesområdet (fx virksomhedsprak- 4

5 tik, opkvalificering og vejledning eller tilbud i socialøkonomiske virksomheder), sociale indsatser (fx tilbud efter Serviceloven), sundhedsindsatser (fx sundheds- og behandlingstilbud efter Sundhedsloven) og uddannelsesindsatser for unge (for eksempel vejlednings- og afklaringsforløb). For hver aktivitet skal der fremgå en beskrivelse, delmål, start- og slutdato, antal timer pr. uge, ansvarlig forvaltning og sagsbehandler samt lov og paragraf (fx bostøtte efter servicelovens 85) For at give borgeren overblik over sit mål og de aktuelle og planlagte aktiviteter, der peger frem mod slutmålet, skal den enkelte hurtigst muligt efter mødet i teamet have indsatsplanen udleveret i fysisk form. Under hele forløbsperioden er det jobcentermedarbejderens opgave, at følge op på de indgåede aftaler, løbende justere indsatsplanen i forhold til eventuelle ændringer i tilbud eller borgerens situation og sørge for, at borgeren får den opdaterede plan udleveret. Indsats og opfølgning på indsatsplanen Jobcentermedarbejderen støttet af evt. mentor har ansvaret for at følge op på, om borgeren deltager i de tilbudte aktiviteter og indsatser, som er aftalt med de forskellige forvaltninger og beskrevet i indsatsplanen. Når det vurderes, at borgeren kan deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, for eksempel virksomhedspraktik evt. i form af et virksomhedscenter, skal borgerens matchvurdering ændres til matchgruppe 2. Selvom borgeren ommatches, skal der fortsat udformes en indsatsplan, da borgeren stadigvæk indgår i initiativet. Jobcentermedarbejderen har ansvaret for at borgerens indsatsplan løbende opdateres ved hver samtale i kontaktforløbet. Jobcentermedarbejderen har desuden ansvar for løbende at informere de relevante parter (for eksempel praktiserende læge eller andre beslutningstagere på sundhedsområdet) om borgerens aktiviteter ved at sende en kopi af indsatsplanen, hvis borgeren har afgivet samtykke hertil. Jobcentrene skal fortsat registrere samtaler mv. i de kommunale systemer. Beskæftigelsesregionerne følger løbende op på jobcentrenes opfyldelse af initiativets succeskriterier. For at regionerne kan følge op på brugen af indsatsplaner, skal borgeren give samtykke om, at regionerne og evt. kommunens andre forvaltninger har adgang til planerne. Borgerens deltagelse Det forventes, at borgeren har en aktiv rolle og deltager i det indledende samtaleforløb, mødet i det tværfaglige team og de efterfølgende aktiviteter. De almindelige regler for deltagelse i samtaler, aktive tilbud og sanktionering gælder. Indsatsplanen erstatter jobplanen Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger at udarbejde en forsøgsbekendtgørelse. I forsøgsbekendtgørelsen fastsættes, at indsatsplanen erstatter jobplanen for målgruppen. 5

6 Opstartsworkshops og seminarer Forud for initiativet tilbydes de relevante medarbejdere i de tværfaglige teams en opstartsworkshop, hvor deltagerne internt i kommunerne og på tværs af myndigheder får kendskab til hinandens områder samt mulighed for at drøfte følgende: Mål og strategi Kommunernes strategi for gennemførslen af initiativet og den efterfølgende indsats for borgerne Kommunens mål for initiativet, fx hvor mange borgere der forventes at komme i job, uddannelse eller deltager i beskæftigelsestilbud Indsatsplanen (Min plan) Den lokale anvendelse af indsatsplanen Hvordan borgerens indsatsplan kan gøres tilgængelig for alle relevante forvaltninger i kommunen Hvordan indsatsplanen kan bruges i den løbende opfølgning fremadrettet Aktiviteter Hvilke tilbud og muligheder der findes lokalt og regionalt i beskæftigelsessystemet, på socialområdet og i sundhedssystemet Hvilke muligheder der er ifølge lovgivningen Den lokale organisering Hvordan iværksættelsen af de aktiviteter, der er aftalt i planen, sikres Hvordan borgernes helbredsmæssige udfordringer og sygdomsbilleder håndteres, fx hvorvidt og hvornår egen læge såvel som andre i behandlingssystemet skal inddrages i forløbet Aktuelle erfaringer med målgruppen En workshop vil vare én dag og vil som udgangspunkt afholdes i hvert jobcenter. Flere mindre jobcentre kan dog gå sammen om arbejdet. Det er regionerne, der ud fra deres kendskab til jobcentrene, foretager en evt. gruppering af jobcentre, som kan afholde workshop samtidig. Workshops afholdes fra august 2012 til og med september/oktober 2012 af beskæftigelsesregionerne. Kommunerne har pligt til a deltage. Der afholdes endvidere et landdækkende midtvejsseminar med fokus på implementeringen af Brug for alle, hvor de deltagende kommuner har pligt til at deltage. Der vil også blive afholdt et afslutningsseminar med fokus på resultater og det videre arbejde med en tværfaglig indsats for målgruppen. Løbende opgørelse af jobcenterets indsats Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder et mindre informationssystem, der giver mulighed for at følge og understøtte jobcentrenes implementering af indsatsen. Informationssystem baseres på de eksisterende kommunale systemer, hvor man allerede i dag kan følge samtaler, aktive tilbud og selvforsørgelse. Desuden tilføres enkelte yderligere registreringer ved at anvende faciliteten persongrupperegistreringer. Dette gør det muligt at følge fx hvor mange der har gennemført første samtale. 6

7 Informationssystemet, der opgør indsatsen på jobcenterniveau, regionsniveau og landsplan, er tilgængeligt for alle. Evaluering Evalueringen af Brug for alle skal følge op på, om de tidligere beskrevne mål, delmål og succeskriterier er opnået. Der vil derfor blive foretaget en både kvalitativ og kvantitativ evaluering af forsøget: En registeranalyse af borgernes afgang til job, selvforsørgelse samt deltagelse i aktive tilbud En interviewundersøgelse blandt medarbejdere i udvalgte kommuner En række brugerundersøgelser under og efter initiativet - herunder en undersøgelse af borgerens tilfredshed En gennemgang og opsamling på indsatsplaner Tilkendegivelse om deltagelse Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af samtlige personer i målgruppen (bruttoledighed) i april 2012 målt ved en særkørsel foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcentrenes mulige tilskud vil være tilgængelig på Jobcentrene skal tilkendegive om de ønsker at deltage i initiativet og dermed modtage tilskud. Jobcentrene skal benytte et skema, der vil være tilgængelig på primo juni Skemaet skal være Arbejdsmarkedsstyrelsen i hænde senest den 9. juli Jobcentrene får et samlet tilskud til at gennemføre initiativets tre punkter: 1) Indledende samtale, 2) En tværfaglig vurdering af, hvilke indsatser, der skal iværksættes inden for sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet, og 3) Udarbejdelse af en indsatsplan. Tilskuddet kan eksempelvis benyttes til lønudgifter og supervision. Puljer til understøttelse af Brug for alle De afsatte midler til Brug for alle omfatter alene samtaleforløb, møder i det tværfaglige team og udarbejdelse af indsatsplaner. Når indsatsplanen er udarbejdet for borgeren, vil det således være kommunen, der skal finansiere den efterfølgende indsats efter de almindelige regler. Flere kommuner peger på, at særligt mentorstøtte er afgørende for at opnå gode resultater i forhold til gruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, ligesom der kan være behov for ekstra ressourcer til at sikre kontakt til virksomhederne og kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere i forbindelse med initiativet. En række eksisterende satspuljer målrettes derfor til følgende aktiviteter, der understøtter initiativet. Puljerne til understøttelse af Brug for alle er udvalgt, da deres formål er i tråd med initiativet og de respektive målgrupperne har brug for en særlig indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. 7

8 Udsatte ledige Der afsættes 35 mio. kr. fra puljen Særlige indsatser ( ) til følgende aktiviteter: Styrket virksomhedskontakt i form af virksomhedskonsulenter, der etablerer konkrete pladser på virksomheder for personer i målgruppen (fx praktikpladser) Mentorstøtte for personer i målgruppen Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af samtlige personer i målgruppen (bruttoledighed). Nydanskere Der afsættes 17,8 mio. kr. fra puljen Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet ( ) til følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanskere Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande i målgruppen (bruttoledighed). Nydanske kvinder Der afsættes 5 mio. kr. fra puljen Nydanske kvinders vej til beskæftigelse ( ) og 8,4 mio. kr. fra puljen Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder ( ). I alt 13,4 mio. kr. kan søges til følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanske kvinder Mentorstøtte til nydanske kvinder Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til jobcentrenes andel af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i målgruppen (bruttoledighed). Ansøgning om og udmøntning af de understøttende puljer Jobcentrene skal tilkendegive om de ønsker tilskud fra de understøttende puljer samtidig med tilkendegivelsen om deltagelse i Brug for alle. Jobcentret skal også benytte det samme skema. De understøttende puljer udmøntes samtidig med Brug for alle. 8