Sagsnummer 2012/ November Udbudsmateriale For. H.V. Kaalundsvej Aarhus

Transkript

1 Sagsnummer 2012/ November 2012 Udbudsmateriale For H.V. Kaalundsvej Aarhus

2 Side 2 af 173

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Fritliggende villa H.V. Kaalundsvej Aarhus C Stor villa med central beliggenhed i Aarhus. Huset er opført i 1946 og har tidligere været benyttet som lejebolig for forsvarets personel. Ejendommen har tidligere været opdelt i 2 lejemål. Boligarealet udgør iht. BBR 218 m², heraf 41 m² i kælderen på 101 m². Grundarealet udgør 850 m². Side 3 af 173

4 Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Mads Møller Jepsen på telefon Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende H.V. Kaalundsvej 9 således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag den. 20. november 2012 kl. 12:00. Samme dag kl. 12:30 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 173

5 Side 5 af 173

6 Side 6 af 173

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 15 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 21 Bilag 3a Tegninger s. 25 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 45 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 49 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 55 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema s. 59 Bilag 8 Tilstandsrapport s. 67 Bilag 8a Tilbud på ejerskifteforsikring s. 95 Bilag 9 Energimærke s. 115 Bilag 10 Bilag 11 Eleftersyn Skødeudkast s. 139 s. 167 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 171 Side 7 af 173

8 Side 8 af 173

9 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme Side 9 af 173

10 Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Side 10 af 173

11 Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Side 11 af 173

12 Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Side 12 af 173

13 Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 13 af 173

14 Side 14 af 173

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår Side 15 af 173

16 Side 16 af 173

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, beliggende H. V. Kaalundsvej 9, 8000 Aarhus. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, med et grundareal på 850 m², samt de på grunden værende bygninger. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyst servitut vedlægges som bilag 4. BBR- ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6 Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 7 Tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring, energimærke og eleftersyn vedlægges som bilag 8, 8A, 9 og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget, såfremt godkendelse af salget foreligger inden d. 6. december 2012, er tilbudsgiver forpligtiget til at overtage ejendommen senest pr. 6. december Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 17 af 173

18 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betaler halvdelen af den præmie, der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 8A. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 8 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Side 18 af 173

19 Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende H.V. Kaalundsvej 9 til Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 20. november 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 19 af 173

20 Side 20 af 173

21 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort Side 21 af 173

22 Side 22 af 173

23 Oversigtskort 7000aø ± ETAB nr: 509D Matr.nr. 117ia Adresse: H.V Kaalundsvej Århus Dato: Udført af: FBE-MMS21 117fb 7000cv 117eg 117uc 117eø Signaturforklaring Matrikel Etablissementsgrænse 117qz 117ia 117en 7000q 117op 117fc 117oo Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Side 23 af 173 Meter Målforhold 1:500 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

24 Oversigtskort 7000aø ± ETAB nr: 509D Matr.nr. 117ia Adresse: H.V Kaalundsvej Århus Dato: Udført af: FBE-MMS21 117fb 7000cv 117eg 117uc 117eø Signaturforklaring Omr. med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Omr. med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Omr. med drikkevandsinteresser (OD) Matrikel Etablissementsgrænse 117qz 117ia 117en 7000q 117op 117fc 117oo Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Side 24 af 173 Meter Målforhold 1:500 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

25 Bilag 3a Tegninger Side 25 af 173

26 Side 26 af 173

27 Side 27 af 173

28 Side 28 af 173

29 Side 29 af 173

30 Side 30 af 173

31 Side 31 af 173

32 Side 32 af 173

33 Side 33 af 173

34 Side 34 af 173

35 Side 35 af 173

36 Side 36 af 173

37 Side 37 af 173

38 Side 38 af 173

39 Side 39 af 173

40 Side 40 af 173

41 Side 41 af 173

42 Side 42 af 173

43 Side 43 af 173

44 Side 44 af 173

45 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter Side 45 af 173

46 Side 46 af 173

47 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :13:05 EJENDOM: Adresse: H.V.Kaalunds Vej Aarhus C Samlet areal: 850 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Århus Markjorder Matrikelnummer: 0117ia Areal: 850 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarministeriet Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja AREALANVENDELSE: Anvendelsesforhold BEBYGGELSE: Bebyggelsesplan Side 47 af 173

48 ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om bebyggelse, benyttelse mv Akt findes ikke Der findes ikke en indskannet akt med aktnummer 63_00-A_ DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 125 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 63_B-A_256 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Byplanvedtægt nr ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0751 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 63_L-A_33 Side 48 af 173

49 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse Side 49 af 173

50 Side 50 af 173

51 AARHUS KOMMUNE,EJD.BESKATNINGEN BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender AARHUS KOMMUNE,EJD.BESKATNINGEN KALKVÆRKSVEJ 10, POSTBOKS 539, 8100 AARHUS C Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: [email protected] Oplysninger om grunde Adresse: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Matrikelnr. Ejerlav 117ia ÅRHUS MARKJORDER Oplysninger om tekniske anlæg Anlægsnr.: 1 Beliggende på matrikel 117ia Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1960 Størrelse: 3500L Sløjfningsår: 2003 Tanken er tømt og afblændet Størrelsesklasse: Under l Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne) Matrikelnr.: 117ia Ejerlav: ÅRHUS MARKJORDER Opførelsesår: 1946 Antal boliger med køkken: 2 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 101 Samlet bygningsareal 101 Samlet boligareal 218 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 101 heraf lovlig beboelse i kælder 41 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 76 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 76 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed BBR Ejendommens beliggenhed: Side 51 af 173 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C /2

52 Adresse Etage/side Andel fælles areal Areal Bolig/Erhverv/ Andet H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Åben/Lukket Udestue/ Overdækning Antal værelser Bolig/Erhverv WC/Bad ST 0 142/0/0 0/0 6/0 1/1 JA(E*) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Bemærkninger for enheden HERAF 41 M2 I KL. Køkken /0/0 0/0 3/0 1/1 JA(E*) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). *A: Vandskyllende toilet udenfor enheden *B: Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelse med enheden *C: Adgang til badeværelse *D: Der er hverken badeværelse eller adgang dertil *E: Eget køkken (m. afløb og kogeinstallation) *F: Adgang til fælles køkken *G: Fast kogeinstallation på værelse eller gang. *H: Ingen fast kogeinstallation BBR Ejendommens beliggenhed: Side 52 af 173 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C /2

53 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 53 af 173

54 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Kollegium. Døgninstitution Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker o.lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Liberalt erhverv Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Andet bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden Adgang til badeværelser Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Adgang til fælles køkken Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Materialer Ydervæggenes materiale Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri r Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning Betonelementer (Etagehøje betonelementer) Metalplader PVC Glas Ingen Andet materiale Afløbsforhold Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit) Cementsten Tegl Metalplader (bølgeblik, aluminium, o.lign.) Stråtag Fibercement (asbestfri) PVC Glas Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Energi og vandforsyning Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) Elovne, elpaneler Gasradiator Ingen varmeinstallation Blande (kræver specifikation på enhedsniveau) Opvarmningsmiddel Elektricitet Gasværksgas Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm Naturgas Andet Supplerende varme Ikke oplyst Varmepumpeanlæg Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler Pejs Gasradiator Elovn, elpaneler Biogasanlæg Andet Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt: Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet Afløbskoder nyt kodesæt: Der er indført temmelig mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Andet Boligtype Egentlig beboelseslejlighed Blandet erhverv og bolig med eget køkken Enkeltværelse Fællesbolig eller fælleshusholdning Sommer-/fritidsbolig Andet Offentlig støtte Almen familiebolig Støttet privat udlejningsbolig Støttet privat andelsbolig Almen ungdomsbolig Støttet privat ungdomsbolig Almen ældrebolig Almen plejebolig Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 1 men med tinglyst bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og den umiddelbare omgivelser fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab Aktie-, anparts- eller andet selskab Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Kommunen (beliggenhedskommune) Kommunen (anden kommune) Regionskommune Staten Andet, moderejendom for ejerlejligheder Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Privat, alment vandforsyningsanlæg Enkeltindvindingsanlæg (egen boring) Brønd Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme) Ingen vandforsyning Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 54 af 173

55 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest Side 55 af 173

56 Side 56 af 173

57 Side 57 af 173

58 Side 58 af 173

59 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema Side 59 af 173

60 Side 60 af 173

61 Side 61 af 173

62 Side 62 af 173

63 Side 63 af 173

64 Side 64 af 173

65 Side 65 af 173

66 Side 66 af 173

67 Bilag 8 Tilstandsrapport Side 67 af 173

68 Side 68 af 173

69 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarsministeriet Adresse H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr Dato HE nr By Aarhus C Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 117IA Århus Markjorder Internt sagsnummer Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 12 Sælgers oplysninger om ejendommen 14 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 18 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 69 af 173

70 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 70 af 173 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 19

71 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 71 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 19

72 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 72 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 19

73 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 73 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 19

74 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 08:00 Sluttidspunkt: 10:00 Vej: H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr.: 8000 By: Aarhus C Sælger: Navn: Forsvarsministeriet Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen tidligere tilstandsrapport. Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Areal af udhus og carport er skønnet. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Flerfamiliehus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur C Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tæppebelagte gulve kan ikke besigtiges.(gælder alle gulve på 1. sal). Skunk mod nord er kun besigtiget fra adgangslem pga. pladsforhold. Skunk mod syd er ikke besigtiget, idet skunklemmen er malet fast. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Der tages forbehold for termoruder, idet det bl.a. grundet lysforhold ikke kan konstateres, om termoruder er defekte. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý A ý C Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 74 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 19

75 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningen er ikke medtaget i rapporten pga. ringe stand. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygning B og C er ikke anført på BBR-meddelelsen. ý BC Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 75 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 19

76 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.7 Kviste K1 Eternitbeklædninger gaber lidt ved hjørner Undertage/understrygning K2 Et enkelt sted i den nordlige del af tagrummet er der et hul i undertaget. Note: Hullet er tæt på et spær dvs. ikke i midten af et spærfag, hvor evt. vand løber, dernæst er tagsten tætsluttende falstagsten, så risikoen for,a t der vil trænge vand ind via dette hus er minimal. Hullet bør dog for god ordens skyld udbedres Isolering K2 Isolering i skunke er ikke håndværksmæssigt korrekt fastholdt med ståltråd - der er anvendt murersnor og i det hele taget er isoleringen langs lodret skunk ikke særligt godt og præcist fastholdt, hvilket nedsætter isoleringsvirkningen. Ved skunklemme er isoleringen slet ikke fastholdt og mere eller mindre virkningsløs Andet K2 Loftslem er uisoleret og ikke tætsluttende, hvorved der er risiko for, at varm fugtig rumluft siver op i det kolde tagrum og kondenserer under nogle vejrforhold. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 En del slidte porøse fuger på den udsatte sydgavl 2.4 Altaner K2 Bræddegulv med skruer ligger delvist optaget og kan skade membranbelægningen. Rækværk er lidt tæret. Note: Altanen er en udsat konstruktion, og brædder bør fjernes, når de ikke er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 76 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 19

77 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: monteret, og skruer, der stikker ud bør ikke forekomme. 2.7 Andet Muret terrasse K2 Defekt løs og fugtskadet flisebelægning på trappe. Flisebelægningen er også fugtskadet og løsnet og med revnedannelser på terrassen, og terrassekonstruktionen er utæt, hvilket ses tydeligt på undersiden. Rummet under terrrassen er fugtigt og usundt, som følge af nedsivning og utilstrækkelig ventilation. Der kan være tæring/svækkelser i jernbetonkonstruktion. Note: Den udførte flisebelægning er uegnet som udvendig belægning, den er dels vanskelig at gøre tæt - især ovenpå en ældre betonkonstruktion, der nok har nogle revner, der giver lidt bevægelser, og dels er den meget glat med stor risiko for faldulykker i vinterperioden. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Delaminering og udtørringsrevner nederst i udsat terrassedør, lokalt begyndende nedbrydning i træværket nederst i døren. 3.2 Vinduer K2 Der er et mindre antal punkterede ruder. K2 K2 Vinduer er ældede med udtørringsrevner og begyndende nedbrydning. En del malingafskalning. Det må forventes. at nogle vinduesopluk binder - nok ikke alle er blevet brugt ved husets normale drift. Kældervinduer fra husets opførelse er ældede og med begyndende nedbrydning i træværk og defekt kitning langs enkeltglas ruder. Nogle af vinduerne er uhensigtsmæssigt klos mod terræn. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Løsnet sokkelpuds forekommer en del steder primært ved husets nordgavl. K1 Mindre sætningsrevner/spændingsrevner under kældervinduer ses bl.a. ved nordgavlen - kan forekomme andre steder, hvor terræn er klos mod vinduer, så sokkel ikke kan ses. Note: De mindre spændingsrevner/sætningsrevner, der forekommer, vurderes at være gamle skader, som ikke udvikler sig yderligere, idet flugt langs facadens liggefuger/langs sokkelkant/langs tagudhæng ikke viser nogen som helst tegn på skævheder/sætninger. Man må dog forvente, at revner i sokkel vil være tilbøjelige til at komme igen efter evt. reparation - at der kan være behov for mindre løbende vedligeholdelse. 4.3 Udvendige trapper K2 Løse manglende klinker på trappens nederste stødtrin. Andre steder forekommer der skavanker/slitage på den oprindelige klinkebelægning. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.2 Vægge K2 Udtalte fugtskader i form af nedbrudte mursten - nok molersten i kælderens to hjørner mod syd - i de to store kælderrum, der er indrettet til beboelse. Tydelig opfugtning kan registreres fra gennemtrængende grundfugt her. Note: Kælderydervægge er ca. 40 cm tykke her, og konstruktionen skønnes opbygget på den måde, at der er en støbt væg på ca. 28 cm yderst og indenfor denne har man for at opnå en lunere og efter datidens normer rimeligt isoleret konstruktion, har man opmuret en ½-stens bagmur - klos mod den støbte konstruktion i molersten. Konstruktionen er som det næsten altid er tilfældet med ældre kælderkonstruktioner ikke helt tæt overfor grundfugt og der sker lidt opfugtning. Molersten er porøse og meget fugtsugende og derfor ikke egnet som isolering her. Efterhånden er disse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 77 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 19

78 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: sten blevet helt nedbrudte af fugten og de holder på fugt. Hvis de fjernes vil de bagvedliggende støbte kældervægge være normale kældervægge med lidt grundfugtgennemtrængning i et omfang, der ikke ville give væsentlige gener, hvis rummene var velventilerede kolde depotrum, men her er tale om opvarmede rum godkendt til bolig. Hvis man vil opnå tørre kældervægskonstruktioner, vil en indvendig tætning ved oppudsning i en vandtæt specialmørtel fra eksempelvis Vandex og der indenfor opsætning af en isoleret forsatsvæg (som naturligvis ikke fastgøres ved hulboringer i den etablerede tætning!) være en god mulighed. Dette arbejde bør udføres med stor omhyggelighed/ evt. af murer med præference fra produktleverandør. Dette er bedste skøn udfra det sete, hvis man vil have mere præcis viden om konstruktionsopbygning mv. vil det være nødvendigt med en nærmere undersøgelse. Skønnet om støbte fundamenter bagved molerstenen ikan være forkert. konstruktionene kan være udført af murværk i hårdtbrændte mursten eller lignende. K2 Opfugtede fodlister og opfugtning i vægpuds nederst på vægge forekommer mere elle mindre generelt i alle vægge i den del af kælderen, hvor der er opsat fodlister og monteret glasvæv på vægge - den del af kælderen, der er mere eller mindre indrettet som bolig. Note: Der blev foretaget stikprøvevis fugtmåling nederst i kældervægge, og generelt måltes opfugtning fra gennemtrængende grundfugt i normal grad for ældre kældre - og mere udtalt opfugtning de vægge, der er beklædt med glasvæv og afsluttet med fodlister. fodlisterne er gamle og har faktisk holdt godt, men fodlister langs kælderrkonstruktioner, der suger lidt fugt er uhensigtsmæssigt. Mere uhensigtsmæssigt er det dog at opsætte glasvæg på kældervægge, der ikke er helt tørre og som har behov for at kunne ånde lidt, så denne form for beklædnig bør fjernes.(det er noget andet med den nævnte vandtætte puds. Her vil konstruktionen bag pudsen stå med en fugtighed, der stiller sig i en ligevægt og den uorganiske konstruktion tager ikke skade af det, og på den tørre side af denne puds, vil fugtgener ophøre). Samlet vurderes kælderen selvom dele af kældervægge er noget fugtige at kunne fungere til kælderformål, hvis man bruger den med omtanke og sørger for god regelmæssig udluftning og hensigtsmæssig møblering/deponering/brug. Man må dog forvente behov for nogen løbende vedligeholdelse af dele af kældervægge. Hvis man fortsat vil bruge kælderen til boligformål,vil det kræve større foranstaltninger i form af eksempelvis dræning og evt. tætning indvendigt med et fugtstandsende produkt som fx Vandex, som omtalt ovenfor. Inden man overvejer at foretage dræning er det vigtigt, at man får undersøgt, hvor grundvandsspejlet ligger. Ofte er der brugt penge på dræning, der er nyttesløs, fordi grundvandet ligger dybere nede. 5.6 Ventilation K2 Kun via vinduesopluk, der er lidt vanskelige at betjene. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Lidt manglende vedhæftning af vægfliser forekommer nogle få spredte steder i badeværelset i stueetagen. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7. Ingen bemærkninger 8. Indervægge/skillevægge 8. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 78 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 19

79 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger B Udhus/skur A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Plastplader ligger med minimal hældning, hvorved der er risiko for, at vand under nogle vejrforhold kan trænge ind ved pladesamlinger/rundt om pladekanter og opfugte træværk. K2 tagbelægning er kraftigt tilsmudset med bladnedfald, hvilket holder på fugt. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Nedbrudt træværk forekommer i udhængstræværk, der opfugtes fordi der ikke er tagrende og fordi tag og udhæng er tilsmudset med bladnedfald/nedfaldne grene. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Der er ingen tagrende, hvilket giver høj fugtbelastning på væg ved afløbssiden. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Træværk klos mod terræn - mod nord er en sanddynge lagt højt op mod træbeklædningen, hvilket giver høj fugtbelastning og manglende tagrender medfører også høj fugtbelastning. Note: Træværk vurderes at være trykimprægneret og dermed med god mostandsdygtighed. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 79 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 19

80 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 3 X 2. Ydervægge 3 X 3. Vinduer og døre 4 4. Fundament/sokler 1 2 X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 3 X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve X 8. Indervægge/skillevægge X 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Beboelsen er et traditionelt velbygget hus fra 1946, der fremstår velholdt/i generelt i meget god stand bl.a med en nyere god tagbelægning og godt murværk. Der er kun få skader, væsentligst er de nævnte mere generelle skader på kælderydervæggene. Udhuset er en meget simpel bygning af begrænset værdi. 1 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 80 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 19

81 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Carl Johan Sørensen, factum2 brønderslev Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 81 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 19

82 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Ja Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 82 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 19

83 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Ja Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 83 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 19

84 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Ja Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 84 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 19

85 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udfyldt sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 85 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 19

86 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl Ensidigt fald Bjælkespær Taghældning grader Tagbelægning - Plastplader 2. Ydervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten Træ 3. Vinduer og døre Træ Træ A A A A B B B B A A A B A B 4. Fundament/sokler Beton Teglsten Andet; Type: B Træstolper i jord. A A 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Kælder Støbt i beton Muret i blok- eller teglsten 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Væg-til-væg tæppe Klinkegulv på beton A A A A A A A A A 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion A A Inder-/skillevægge - Andet; Type: A Brædder, rør og puds - oprindelige vægge på 1. sal. 9. Lofter/etageadskillelser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 86 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 18 af 19

87 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Fjernvarme Gulvvarme; Type: A Vandbaseret. A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 87 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 19 af 19

88 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 88 af 173

89 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 89 af 173

90 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 90 af 173

91 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 91 af 173

92 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 92 af 173

93 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 93 af 173

94 Side 94 af 173

95 Bilag 8 A Tilbud på ejerskifteforsikring Side 95 af 173

96 Side 96 af 173

97 Side 97 af 173

98 Side 98 af 173

99 Side 99 af 173

100 Side 100 af 173

101 Side 101 af 173

102 Side 102 af 173

103 Side 103 af 173

104 Side 104 af 173

105 Side 105 af 173

106 Side 106 af 173

107 Side 107 af 173

108 Side 108 af 173

109 Side 109 af 173

110 Side 110 af 173

111 Side 111 af 173

112 Side 112 af 173

113 Side 113 af 173

114 Side 114 af 173

115 Bilag 9 Energimærke Side 115 af 173

116 Side 116 af 173

117 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport H.V.Kaalunds Vej Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. september 2012 Til den 19. september Energimærkningsnummer Side 117 af 173

118 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Carl Johan Sørensen factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C [email protected] tlf Mulighederne for H.V.Kaalunds Vej 9, 8000 Aarhus C Ydervægge Investering Årlig besparelse MASSIVE YDERVÆGGE Ydervæggen udfor opgangen består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Konstruktionen er uisoleret. Indvendig isolering er ikke mulig i væsentligt niveau pga. trappen. FORBEDRING Uisoleret væg i forgang foreslås isoleret med 30 mm mineraluld under en pladebeklædning. Det er naturligvis langt under nutidigt isoleringsniveau, men vurderes alligevel at ville forbedre væggen i væsentlig grad og nedsætte risikoen for kondensfugt på overflader kr. 400 kr. 0,09 ton CO₂ Gulve Investering Årlig besparelse ETAGEADSKILLELSE Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. FORBEDRING Efterisolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet del af kælder ved indblæsning af mineraluldsgranulat i etageadskillelsen. Inden arbejdet påbegyndes, skal det naturligvis undersøges nærmere, om der er et lerindskud eller andre forhold, der forhindrer arbejdets udførelse kr kr. 0,51 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 118 af 173

119 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Ydervægge Investering Årlig besparelse MASSIVE YDERVÆGGE Skillevægge imellem den opvarmede og den uopvarmede kælder består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). FORBEDRING Montering af isoleringsvæg på massive skillevægge til i alt 100 mm isolering mod uopvarmet del af kælderen, Isoleringstykkelsen er ikke iht. gældende krav, men er valgt af praktiske pladshensyn kr kr. 0,80 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 119 af 173

120 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: kwh fjernvarme kr. 5,89 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer Side 120 af 173

121 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft Investering Årlig besparelse LOFT Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Isolering af hanebåndsloft til i alt 400 mm. Inden Isolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. 400 kr. 0,08 ton CO₂ LOFT Loft mod uopvarmet skunk er isoleret med 200 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Isolering af vandret skunkrum til i alt 300 mm. Arbejdet gennemføres ikke blot for merisoleringens skyld, men også for at få gennemført en bedre fastholdelse af den eksisternede isolering, så man får en blivende stabil virkning af isoleringen. 100 kr. 0,02 ton CO₂ LOFT Lodrette skunkvægge er isoleret med 200 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Isolering af lodrette skunkvægge til i alt 300 mm. Arbejdet gennemføres ikke blot for merisoleringens skyld, men også for at få gennemført en bedre fastholdelse af den eksisternede isolering herunder ved skunklemmen, så man får en blivende stabil virkning af isoleringen. 100 kr. 0,02 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 121 af 173

122 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT LOFT Loft/tag i kvist er skønnet isoleret med 200 mm mineraluld. FLADT TAG Det flade tag (built-up tag) ved altan skønnes isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge Investering Årlig besparelse HULE YDERVÆGGE Ydervægge udfor den øverste del af kælderen vurderes at være udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. FORBEDRING Kælderæg isoleres indvendigt med 150 mmm mineraluld i let pladekonstruktion efter at man har fået løst de fugtproblemer, der er i den eksisterende vægskonstruktion. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg Selvom efterisolering ikke er rentabelt på den øverste murede del af væggen, bør/vil man naturligvis gennemføre isolereringen fra gulv til loft kr. 300 kr. 0,05 ton CO₂ HULE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Vægkonstruktionen opfylder naturligvis ikke seneste krav til isoleringsniveau, men efterisolering af væggen indvendigt eller udvendigt er så omkostningstung, at tilbagebetalingstiden vil overstige den forventede levetid. MASSIVE YDERVÆGGE Ydervæggen udfor opgangen består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Konstruktionen er uisoleret. Indvendig isolering er ikke mulig i væsentligt niveau pga. trappen. FORBEDRING Uisoleret væg i forgang foreslås isoleret med 30 mm mineraluld under en pladebeklædning. Det er naturligvis langt under nutidigt isoleringsniveau, men vurderes alligevel at ville forbedre væggen i væsentlig grad og nedsætte risikoen for kondensfugt på overflader kr. 400 kr. 0,09 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 122 af 173

123 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT MASSIVE YDERVÆGGE Skillevægge imellem den opvarmede og den uopvarmede kælder består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). FORBEDRING Montering af isoleringsvæg på massive skillevægge til i alt 100 mm isolering mod uopvarmet del af kælderen, Isoleringstykkelsen er ikke iht. gældende krav, men er valgt af praktiske pladshensyn kr kr. 0,80 ton CO₂ MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge i kælder (over jord) skønnes at bestå af 30 cm massiv betonvæg med indvendig ½- stensmur af moler. FORBEDRING Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord til i alt 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det er ubetinget nødvendigt, at de fugtproblemer, der er i den eksisterende vægkonstruktion løses med stor sikkerhed inden der foretages en efterisolering kr kr. 0,27 ton CO₂ MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge ved radiatornicher består af 24 cm massiv uisoleret teglvæg (helstens væg). FORBEDRING Massive ydervægge ved radiatornicher under vinduer isoleres med 150 mm mineraluld i let pladekonstruktion. Radiator eller andre varmeinstallationer flyttes til indvendig side af ny let ydervæg kr kr. 0,37 ton CO₂ LETTE YDERVÆGGE Kvistflunke er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er skønnet isoleret med 150 mm mineraluld. Kvistvægge/forsider er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er skønnet isoleret med 150 mm mineraluld. Energimærkningsnummer Side 123 af 173

124 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KÆLDER YDERVÆGGE Kælderydervægge mod jord skønnes udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er uisoleret men indvendigt afsluttet med ½ sten væg i molersten. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord til i alt 150 mm isolering. Udføres med effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det er ubetinget nødvendigt, at de fugtproblemer, der er i den eksisterende vægkonstruktion løses med stor sikkerhed inden der foretages en efterisolering 700 kr. 0,15 ton CO₂ Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse VINDUER I gang og kælder er der nogle vinduer, der er monteret med 1 lag glas En del vinduer primært i stueetagen er monteret med 2 lags termorude To store vinduer i stueetagen mod øst er med energirude i den faste del og med termorude i opluk - dvs. ca 3/4 af arealet er med energirude. FORBEDRING VED RENOVERING Vinduer udskiftes til nye vinduer med 3 lags glas, varm kant og krypton gas. Udskiftning af vindue til 3 lags energirude. Umiddelbart ville det være mere nærliggende blot at montere energiruder i eksisterende vinduer, men det lever ikke længere op til de nu indførte isoleringskrav kr. 0,36 ton CO₂ VINDUER I gang og kælder er der nogle vinduer, der er monteret med 1 lag glas. På 1. sal er vindue generelt monteret med 2 lags energirude Oplukkelige vinduer med flere fag. Vinduer er monteret med 2 lags energirude OVENLYS Ovenlysvindue med 1 fag. Vindue er monteret med 2 lags termorude. FORBEDRING VED RENOVERING Der monteres fortsatsrude med energiglas i træramme på eksisterende ovenlysvinduer. 100 kr. 0,01 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 124 af 173

125 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT YDERDØRE To-fløjet terrassedør monteret med 2 lags termorude i den ene halvdel og med en to lags energirude i den anden. FORBEDRING VED RENOVERING Der monteres ny terrassedør monteret med 3 lags energirude med varm kant, krypton. Umiddelbart ville det være mere nærliggende blot at montere energiruder i eksisterende døre, men det lever ikke længere op til de nu indførte isoleringskrav. 300 kr. 0,07 ton CO₂ YDERDØRE Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Terrændæk i opvarmet del af kælder er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. FORBEDRING VED RENOVERING Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Man bør dog være yderest forsigtig med at komme under kælderfundamentets underside, så må man hellere nedsætte isoleringstykkelsen. Der isoleres med trædefast 250 mm mineraluld eller glasuld i klasse 36, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme bør isoleringen øges til 350 mm kr. 0,27 ton CO₂ ETAGEADSKILLELSE Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. FORBEDRING Efterisolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet del af kælder ved indblæsning af mineraluldsgranulat i etageadskillelsen. Inden arbejdet påbegyndes, skal det naturligvis undersøges nærmere, om der er et lerindskud eller andre forhold, der forhindrer arbejdets udførelse kr kr. 0,51 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 125 af 173

126 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Energimærkningsnummer Side 126 af 173

127 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen, og investering i varmepumpeanlæg er økonomisk og miljømæssigt uinteressant, når huset som her er opvarmet med fjernvarme, der leveres til en rimelig gunstig pris SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen. Installering af solvarme er ikke økonomisk fordelagtigt, når huset er tilsluttet fjernvarme. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelse. VARMERØR Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. FORBEDRING VED RENOVERING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. 300 kr. 0,05 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 127 af 173

128 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlæggets blandesløjfe er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 80 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE med trinvis reguering fra W. FORBEDRING Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha kr. 500 kr. 0,14 ton CO₂ AUTOMATIK Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Regulatoren er af fab. Danfoss type ECL Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Energimærkningsnummer Side 128 af 173

129 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbug på 250 liter pr. m² opvarmet boligareal pr. år. VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Fremløbrøret er er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. VARMTVANDSPUMPER Cirkulationspumpen på cirkulationskredsen til det varme brugsvand er af fab. Grundfos og med en effekt på 25 W. Pumpen er i konstant drift. FORBEDRING VED RENOVERING Cirkulationspumpen til varmt brugsvand udskiftes til en ny temperatur- og urstyret pumpe. 300 kr. 0,07 ton CO₂ VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Energimærkningsnummer Side 129 af 173

130 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT EL El Investering Årlig besparelse SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på tagflade mod syd.. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Man skal gøre sig klart, hvordan solcelleanlægget vil se ud på huset inden man bestemmer sig, og man skal også være opmærksom på, om det kan være i strid med lokale myndighedsbestemmelser og på, om det evt. kan give gener for naboer kr kr. 3,76 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Bygningens energimæssige stand er generelt set rimelig god - alderen taget i betragtning. Det er dog muligt at gennemføre enkelte rentable energibesparende foranstaltning, nemlig isolering af massive ydervægge i opgang i det minimale omfang, det kan lade sig gøre, eftterisolering af etageadsillelse mod uopvarmet del af kælder og montering af solceller. Hvis alle de foreslåede foranstaltninger gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: A1. Energimærkningsnummer Side 130 af 173

131 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Investering Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Hule ydervægge Indvendig isolering af kældervæg kr. 370 kwh 300 kr. Massive ydervægge Tynd isolering af massiv væg i gang kr. 650 kwh 400 kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge til i alt 150 mm kr kwh fjernvarme kr. Massive ydervægge Indvendig isolering af kælderydervæg over jord til i alt 150 mm kr kwh fjernvarme kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge til i alt 150 mm kr kwh fjernvarme kr. Etageadskillelse Efterisolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet del af kælder kr kwh fjernvarme kr. Energimærkningsnummer Side 131 af 173

132 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Varmeanlæg Varmefordelings pumper Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg kr. 210 kwh el 500 kr. El Solceller Montage af nye solceller, Monokrystaliske silicium, 6 kw kr kwh el kr. Energimærkningsnummer Side 132 af 173

133 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Tag og loft Loft Isolering af hanebåndsloft til i alt 400 mm. 540 kwh fjernvarme 400 kr. Loft Isolering af vandret skunk til i alt 300 mm. 150 kwh fjernvarme 100 kr. Loft Isolering af lodret skunk til i alt 300 mm. 170 kwh fjernvarme 100 kr. Kælder ydervægge Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord til i alt 150 mm kwh fjernvarme 700 kr. Vinduer Udskiftning af vindue til 3 lags energirude kwh fjernvarme kr. Ovenlys Montering af forsatsrude med energiglas 50 kwh fjernvarme 100 kr. Yderdøre Terrassedøre med 1 rude udskiftes til nye terrassedøre monteret med 3 lags energiruder, varm kant, krypton 500 kwh fjernvarme 300 kr. Terrændæk Udførelse af nyt terrændæk med i alt 250 mm mineraluld kwh fjernvarme kr. Energimærkningsnummer Side 133 af 173

134 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Varmefordeling Varmerør Isolering af varmefordelingsrør op til 50 mm 350 kwh fjernvarme 300 kr. Varmt vand Varmtvandspump er Udskiftnig af cirkulationspumpe til varmt brugsvand. 110 kwh fjernvarme 87 kwh el 300 kr. Energimærkningsnummer Side 134 af 173

135 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Ejers varmeforbrug er ikke oplyst. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Varme... 0,58 kr. per kwh fjernvarme kr. i fast afgift per år for fjernvarme El... 2,00 kr. per kwh Vand... 35,00 kr. per m³ Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer Side 135 af 173

136 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... H.V.Kaalunds Vej 9 BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... E KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Det registrerede areal svarer fint overens med oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C [email protected] tlf Ved energikonsulent Carl Johan Sørensen Energimærkningsnummer Side 136 af 173

137 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Energimærkningsnummer Side 137 af 173

138 Energimærke for H.V.Kaalunds Vej Aarhus C Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 19. september 2012 til den 19. september 2019 Energimærkningsnummer Side 138 af 173

139 Bilag 10 Eleftersyn Side 139 af 173

140 Side 140 af 173

141 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarskommandoen v/ Forsvarets Bygningstjeneste Adresse H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr. og by 8000 Aarhus C Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed factum2 el & teknik as Margrethepladsen Aarhus C Tlf.: Lb.nr Internt sagsnummer Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 9 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 141 af 173

142 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 25 Side 142 af 173

143 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 25 Side 143 af 173

144 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 25 Side 144 af 173

145 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 25 Side 145 af 173

146 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 25 Side 146 af 173

147 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN 1. sal Eltavle sal Køkken sal Stue sal Entre sal Gang sal Badeværelse sal Soveværelse sal Loftrum sal Spise stue øst sal Rapo ved trappe Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen gang Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Uden på bygningen Stuen Spise stue øst Kælder Eltavle Kælder vaskerum Kælder Køkken Kælder Entre/gang Kælder toilet Kælder Rum Kælder Rum Kælder Rum ved køkken Kælder Fyrrum Dato: Side 7 af 25 Side 147 af 173

148 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 8 af 25 Side 148 af 173

149 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand 1. sal Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Dato: Side 9 af 25 Side 149 af 173

150 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ja Ja Ikke relevant Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved vask Lampeudtag midt i loftet Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 10 af 25 Side 150 af 173

151 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til højre for dør Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 11 af 25 Side 151 af 173

152 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved vask Kraftstikkontakt ved ydervæg Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Stikkontakt ved ydervæg Dato: Side 12 af 25 Side 152 af 173

153 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Spise stue øst Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ja Ja Nej K0 UN: clipsroset i loft er overmalet og spartler. Nedtagning af roset vil ødelægge stukloft Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Dato: Side 13 af 25 Side 153 af 173

154 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Rapo ved trappe Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Lampeudtag ved væg til højre for dør Stuen Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ja Ja Ikke relevant Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved vask Dato: Side 14 af 25 Side 154 af 173

155 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 15 af 25 Side 155 af 173

156 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag ved vask Dato: Side 16 af 25 Side 156 af 173

157 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 17 af 25 Side 157 af 173

158 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Spise stue øst Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Kælder Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFI- eller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ikke relevant Ja Ja Ja Ja Ja Ja Dato: Side 18 af 25 Side 158 af 173

159 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 vaskerum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Kraftstikkontakt ved vask Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Nej K1 Dæksel og lampeudtag passer ikke sammen Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 19 af 25 Side 159 af 173

160 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Entre/gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? toilet Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 20 af 25 Side 160 af 173

161 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Rum 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Rum 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Dato: Side 21 af 25 Side 161 af 173

162 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Rum ved køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Fyrrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg til venstre for dør Dato: Side 22 af 25 Side 162 af 173

163 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Steffen Rasmussen Starttidspunkt: 09:00 Sluttidspunkt: 11:30 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Ja Blev alle rum gennemgået? Ja Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Ja Er der låg på dåser og rosetter? Nej K0 Se punkt: Særligeoplysninger om ejendommen Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Ja Ja Ja Dato: Side 23 af 25 Side 163 af 173

164 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Ja Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Ja Stamoplysninger Boligen Adresse H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr. og by 8000 Aarhus C Opført år 1946 Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen 218 Stue etage mangler Køkken: der mangler lampeudtag på loftdåse Køkken: Stikkontakt ved vask sidder løs Spise stue: Der mangler lampeudtag på loftdåse Gang: der mangler dæksel på lampeudtag Stue: der mangler loftroset Soveværelse: Der mangler lampeudtag på loftdåse Skab i gang ved badeværelse: Der mangler låg på samledåser 1 Sal Ledninger og kontakter er blevet skiftet efter 1994 ( lovkrav at jordledning fremføres ved nye installation ) jordledning er trukket med rundt, plus monteret i nye stikkonktaker med jord. 1 Sal mangler. Loftudtag i stue mangler låg på roset Kælder mangler: Flere lampeudtag mangler dæksler Stikkontakt i rum 1 fastgjort med tape Stikkontakt i entre/gang sidder løs Skur ikke medtaget, da der ikke er el der. Dato: Side 24 af 25 Side 164 af 173

165 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Boligens ejer Adresse Arsenalvej 55 Navn Postnr. og by Forsvarskommandoen v/ Forsvarets Bygningstjeneste 9800 Hjørring Telefon Dato: Side 25 af 25 Side 165 af 173

166 Side 166 af 173

167 Bilag 11 Skødeudkast Side 167 af 173

168 Side 168 af 173

169 Ejerlav: Århus Markjorder Matr. nr. 117ia Beliggende: H.V. Kaalundsvej 9, 8000 Aarhus C Anmelder: E N D E L I G T S K Ø D E Undertegnede Forsvarsministeriet v/forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sælger, skøder og endeligt overdrager herved ejendommen matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, beliggende H.V. Kaalundsve, 8000 Aarhus C til medunderskrevne... Ejendommen afhændes efter afholdelse af et offentligt udbud. Vilkårene for nærværende handel fremgår af udbudsmaterialet (identificeres med dato og journalnummer) for ejendommen, som køber har accepteret. Af disse vilkår fremgår det blandt andet at: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder respekt af tinglyste byrder og servitutter, hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Ejendommen overtages af køber den Købesummen udgør kontant kr..... København, den Som sælger: Forsvarsministeriet.. Som køber:. Side 169 af 173

170 Side 170 af 173

171 Bilag 12 Tilbudsblanket Side 171 af 173

172 Side 172 af 173

173 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : : Adresse : CPR/CVR: Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af Staten tilhørende ejendom matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, beliggende H.V. Kaalundsvej 9, 8000 Aarhus C. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-12, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter d. 16. november 2012 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100, Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at man vil indstille mit tilbud til accept. den / 2012 Tilbudsgiver/køber Side 173 af 173