Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i historie (herefter uddannelsen). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 9. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 29. juni indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 2. juli fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BA) i historie Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in History jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Yderligere et fremmedsprog (begynder-sprog A/fortsættersprog B) Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie.

3 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Side 3/4 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (Internt dokumentnummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Københavns Universitet Juni 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Forår 2009 ACE Denmark Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i historie...6 Resumé af vurderingen...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger...8 Bacheloruddannelsen...8 Kandidatuddannelsen...8 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Bacheloruddannelsen i historie...9 Kandidatuddannelsen i historie...10 Uddannelsens struktur...11 Bacheloruddannelsen i historie...11 Kandidatuddannelsen i historie...12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...13 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...14 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...15 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...15 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...17 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...19 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol...31 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...31 Censorkorps...31 Sprog...31 Adgang...31 De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Professor Jens E. Olesen, Ernst Moritz Arndt Universität, Greifswald Kontorchef Ole Winther, Kulturarvsstyrelsen Stud.mag. Rune Møller Stahl, Idéhistorie, Aarhus Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. og 31. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget Københavns Universitet har ikke indgivet høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 2. juni 2009 Bemærkninger 31. marts 2009 indhentet supplerende dokumentation ang. studieprogression (Revideret notat om studieprogression 2006/07) og publikationslister 11. maj 2009 indhentet supplerende dokumentation om titler. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i historie på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde alle akkrediteringskriterier. Indstilling for kandidatuddannelsen i historie ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i historie på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde alle akkrediteringskriterier. 6

11 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Ingen bemærkninger. 7

12 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret gymnasierettede tilvalgsstuderende 38 enkeltstående tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret gymnasierettede tilvalgsstuderende 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i historie Grundfaget i historie er en bred uddannelse på akademisk startniveau. De fleste tager den som første trin af et længere forløb, men den er udformet som en selvstændig, afrundet uddannelse, der giver alsidige kompetencer. Grundfaget sikrer: Rutine i at arbejde selvstændigt. Rutine i at læse akademisk dansk og akademisk engelsk. Evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk med en præcision og analytisk kvalitet, der lever op til grundlæggende akademiske standarder. Gode kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt, herunder bevidsthed om forskellige målgrupper. Erfaring i kritisk tilegnelse af tekster og tal med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed. Erfaring i at tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Erfaring i at gennemføre en analyse af politiske, sociale og kulturelle forhold på grundlag af varieret materiale, herunder at tage kritisk stilling til andres analyser. Erfaring med emner og materialer, der ligger tæt på nutidens Danmark såvel som med stof, der ligger fjernt i tid og rum. Erfaring i at håndtere tekst- og talmateriale ved hjælp af IT. Erfaring i projektorienteret samarbejde. Øvrige kompetencer er afhængige af de individuelle valg. Grundfaget giver en kompetence som historiker, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i ungdoms- og voksenuddannelserne. Grundfaget er velegnet til at indgå i en kombination med andre humanistiske eller samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor faglige kompetencer i historie skal udgøre en del af den samlede kompetence. (Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i historie, s3) Grundfaget i historie opbygger en bred og alsidig kompetence som historiker på akademisk niveau og udvikler et bredt kendskab til akademiske arbejdsmetoder og den historiske videnskab. I sættet af kompetencer indgår en bred, omfattende og velstruktureret viden om historie. Emnemæssigt giver grundfaget kendskab til de overordnede linjer i Verdenshistorien og Danmarkshistorien samt kendskab til væsentlige problemstillinger i forskellige dele af historien, tilegnet gennem et dybere studium af et antal udvalgte områder. Der opbygges kendskab til historiefagets udvikling og til centrale teorier og begreber inden for samfunds- og kulturvidenskaberne generelt. Integreret med tilegnelsen af den historiske viden opbygges evnen til at arbejde med en bred vifte af relevante kilder til viden. Sammen med det praktiske kendskab til litteratur- og informationssøgning og kendskabet til de erkendelsesmæssige problemer ved udnyttelsen af historiske kilder og videnskabelig litteratur, som også indgår i grundfaget, giver dette evne til at vedligeholde og udbygge den viden, der tilegnes i studiet. Grundfaget giver erfaring i at præsentere historisk stof skriftligt og mundtligt. I det indgår erfaring med at producere forskellige former for kortere og længere, skriftlige eller mundtlige arbejder, samt erfaring med at tilpasse en fremstilling til en målgruppe. Endelig giver grundfaget evne til at kunne gennemføre en mindre historisk undersøgelse på egen hånd under vejledning. Heri indgår at kunne behandle et emne analytisk, som en problemstilling. At kunne arbejde konstruktivt, kritisk og metodisk sikkert med den videnskabelige litteratur og kilderne. At kunne håndtere tekst- og talmateriale praktisk og metodisk. Og at kunne fremstille resultaterne i en god sproglig form under overholdelse af fagets standarder for videnskabelig litteratur. (Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i historie, s4). 9

14 Kandidatuddannelsen i historie En kandidat i Historie har en omfattende viden om de overordnede træk ved Verdens og Danmarks historie centrale tematisk, geografisk og kronologisk afgrænsede historiske problemstillinger metoder til indsamling og kritisk bearbejdning af store informationsmængder erkendelsesmæssige problemer forbundet med udnyttelsen af skriftlige og ikke-skriftlige kilder og videnskabelig litteratur historiefagets udvikling og centrale samfunds- og kulturvidenskabelige teorier, begreber og forskningstraditioner. En kandidat i Historie har vidtgående færdigheder med hensyn til søgning og bearbejdning af litteratur og andre informationskilder håndtering af tekst- og talmateriale ved hjælp af IT erhvervelse af overblik over store informationsmængder kritisk vurdering af tekster og tal med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed kritisk tilegnelse af specialiseret viden om udvalgte dele af historien såvel tæt på Danmark som fjernt i tid og rum på dansk at formidle historisk stof skriftligt og mundtligt med bevidsthed om forskellige målgruppers formkrav selvstændigt at gennemføre en større historisk undersøgelse. En kandidat i Historie har vidtgående kompetencer med hensyn til at gøre nutidige samfundsforhold forståelige ud fra viden om deres historiske tilblivelsesprocesser selvstændigt at tilrettelægge og udføre analytiske og kommunikative opgaver at samarbejde målrettet med andre at arbejde konstruktivt, kritisk og metodisk sikkert med videnskabelig litteratur og historiske kilder at tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde at gennemføre analyser af politiske, sociale og kulturelle forhold på grundlag af et komplekst informationsgrundlag med præcision og klarhed at kunne sammenfatte og formulere sig under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. (Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2008) 10

15 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i historie Semester Modul 1A: Historisk studium og historisk videnskab 25. Område A: Historisk studium og historisk videnskab (13) 26: Opgaveskrivning i historie argumentation og teknik (2) Modul 2A: Historiske Hovedlinjer 41: Verdens og Danmarks historie (7,5) 42: Makrohistoriske problemstillinger (7,5) Modul 3A (valgfrit modul): Historisk Tema 34: Område B: Valgfrit historisk tema (15) Modul 4A: Kulturel afstand og historisk forståelse 37: Område C: Kulturel afstand og historisk forståelse (15) Modul 5A: Bachelorprojekt 39: Bachelorprojekt i historie (15) Tilvalg i et andet fag Modul 1B: Introduktion til historiefagets teori 27: Historisk Videnskabsteori (13) 28: Studieteknik (1) 29: Biblioteksbenyttelse og Arkivbesøg (1) Modul 2B: Metode og redskaber 1 31: Historisk metode A (7) 32: Litteratur og information - søgning og håndtering (3) 33: Kvantitativ og struktureret information - håndtering og analyse (5) Modul 3B: Metode og redskaber 2 35: Historisk metode B (8) 36: Samfundsog kulturvidenskabelige tilgange til historien (7) Modul 4B: Historie og kommunikation 38: Område D: Historie og kommunikation (15) Tilvalg. Hvis man vil benytte muligheden for tilvalg inden for eget fag: 40: Enkeltstående tilvalg i historie (15) Se studieordning for tilvalg i historie Tilvalg i et andet fag (Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i historie). 11

16 Kandidatuddannelsen i historie Semester Valgfrit modul (15) Valgfrit modul (15) Valgfrit modul (15) Speciale (30) Valgfrit modul (15) Valgfrit modul (15) Modul VII: Historisk område med projektplanlægning, obligatorisk (15) Anbefalede studieforløb Semester Modul à 15 ECTS-point Modul à 15 ECTS-point 1. Valgfag, konstituerende Valgfag, konstituerende eller tilvalg uden for det centrale fag 2. Valgfag, konstituerende Valgfag, konstituerende eller tilvalg uden for det centrale fag 3. Valgfag, konstituerende VII Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk), konstituerende 4. VIII Speciale (obligatorisk), konstituerende Semester Modul à 15 ECTS-point Modul à 15 ECTS-point 1. Valgfag, konstituerende Gymnasierettet tilvalg 2. Gymnasierettet tilvalg Gymnasierettet tilvalg 3. Valgfag, konstituerende VIII Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk), konstituerende 4. IX Speciale (obligatorisk), konstituerende Semester Modul à 15 ECTS-point Modul à 15 ECTS-point 1. Valgfag, konstituerende Gymnasierettet tilvalg 2. Valgfag, konstituerende Gymnasierettet tilvalg 3. VIII Historisk område med Gymnasierettet tilvalg projektplanlægning (obligatorisk), konstituerende 4. IX Speciale (obligatorisk), konstituerende (Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2008) 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i historie har en løbende dialog med såvel aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner. Aftagerpanelet, som mødes med studienævnet 1-2 gange om året, er forankret på institutniveau og repræsenterer et bredt udsnit af dimittendernes arbejdsmarked. Aftagerpanelet vurderes at blive anvendt aktivt i forhold til udviklingen af uddannelsen f.eks. i forbindelse med revisionen af studieordningen for kandidatuddannelsen, som trådte i kraft Saxo-instituttet har desuden nedsat et Strategisk Råd, som også består af eksterne parter, og som skal indgå i udviklingen af instituttets mere langsigtede strategi og samspil med samfundet. I forhold til dimittender/alumner, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen har en løbende og god dialog med dimittenderne. De årlige kandidatundersøgelser giver uddannelsen et såvel kvantitativt som kvalitativt billede af dimittendernes arbejdsmarkedssituation, og det vurderes positivt, at der fra udgangen af 2008 er iværksat lignende undersøgelser af bacheloruddannelsen. I dokumentationsrapporten er der desuden et eksempel på, at de kandidatstuderende inddrages i revisioner af bacheloruddannelsen. Alumneforeningen Magistra Vitae blev først stiftet i begyndelsen af 2009, og der er endnu ingen erfaringer med denne dialog. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 2-4 Bilag 8: Data vedrørende kandidater i historie fra Humanistundersøgelsen 2007 Bilag 9: Invitation til kick-off-møde for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet, KU Bilag 10: Medlemsfortegnelse over Saxo-instituttets aftagerpanel Bilag 11: Retningslinjer for dialogen mellem institut og aftagerpanel Bilag 12: Fortegnelse over medlemmerne af Censorkorpset for Historie Bilag 13: Formålsbeskrivelse for Saxo-Instituttets Strategiske Råd Bilag 14: Medlemsfortegnelse for Saxo-Instituttets Strategiske Råd Bilag 16: Kandidatundersøgelsesrapporter Bilag 17: Spørgeskema til bachelorundersøgelse

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender samlet set finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for bacheloruddannelsen Da over 90 % af bacheloruddannelsens dimittender fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet er der ikke redegjort yderligere for forholdet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal fremgår det, at historiedimittendernes ledighed ligger i perioden på niveau eller en lille smule højere end ledigheden på hovedområdet på landsplan (hhv. 18, 13 og 16 % mod 18, 13 og 12 %) mens den i 2006 er lavere (7 % mod 10 % på hovedområdet på landsplan). Ledigheden har således ikke været mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan i perioden Humanistundersøgelsen fra 2007 og særkørsler, som Det Humanistiske Fakultet har fået foretaget hos Danmarks Statistik i 2008, peger på, at der er sket en udvidelse af historiekandidaternes potentielle arbejdsmarked. På baggrund af Humanistundersøgelsens generelle tal for alle landets historieuddannelsers dimittender i perioden , vurderer akkrediteringspanelet, at historiedimittenderne generelt set finder relevant beskæftigelse både på det private (primært konsulent- og rådgivningsvirksomhed) og det offentlige arbejdsmarked (primært undervisning, kulturforvaltning og offentlig administration). Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 5-7 Bilag 8: Data vedrørende kandidater i historie fra Humanistundersøgelsen 2007 Bilag 16: Kandidatundersøgelsesrapporter Bilag 35: Særkørsel fra Danmarks Statistik vedr. beskæftigelsessituationen. 14

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Med udgangspunkt i bilag 15 vurderer akkrediteringspanelet, at de fagområder, der undervises i på såvel bachelorsom kandidatuddannelsen er dækket af Saxo-instituttets forskningsområder. Med udgangspunkt i undervisernes ønsker planlægges undervisningen 3 semestre frem, hvilket vurderes at understøtte den forskningsmæssige dækning af indholdet i de valgfrie emner. Akkrediteringspanelet finder desuden, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav for historie, idet de kronologiske og geografiske spredningskrav på hhv. bacheloruddannelsen og den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen vurderes at sikre, at de studerende, som ønsker undervisningskompetence i gymnasiet, opnår de nødvendige faglige kompetencer, der er beskrevet for historieuddannelsen i bilag 1 til Vejledning nr. 5 af 18/01/2006. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen på side i dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsernes kompetenceprofil overordnet set understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Dog bemærkes det, at målet om, at de studerende skal opnå erfaring i projektorienteret samarbejde, ikke genfindes i fagelementernes læringsmål. Af møderne med ledelsen, underviserne og de studerende blev det præciseret, at projektorienteret samarbejde indgår som en del af undervisningsformerne i f.eks. område D: Historie og kommunikation, men at de studerendes kompetencer i projektorienteret samarbejde ikke udprøves jf. kriterium 7. På bacheloruddannelsen opnår de studerende viden om historiefagets videnskabelige teorier og metoder bl.a. i modulerne 1B, 2B og 3B. Samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at de studerendes færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder løbende udvikles gennem områdekurserne og i bachelorprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen på side i dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsernes kompetenceprofil overordnet set understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Kandidatuddannelsen er præget af stor valgfrihed for de studerende og muliggør individuelle profiler rettet mod specifikke beskæftigelsesområder men akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af fagudbuddet er med til at sikre at de studerende samlet set opnår de kompetencemål, der er beskrevet i kompetenceprofilen. Viden om og erfaring med at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder opnås som en integreret del af de forskellige periode-, område og temaorienterede fagelementer, der udbydes. I den seneste studieordning er der indført et nyt, obligatorisk fagelement, Historisk område med projektplanlægning, placeret umiddelbart inden specialet. Fagelementet har til formål at styrke de studerendes forskningsmetodiske kompetencer og sikre et 15

20 bevidst valg af emne, teorier og metoder til specialet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette samlet set sikrer, at de studerende opnår viden om og erfaring med at anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Historie 2005, revideret 2007, justeret 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie 2008 Bilag 15: Sammenhængen mellem undervisning og forskning

21 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af side 19 i dokumentationsrapporten, at ansvaret for uddannelsens tilrettelæggelse ligger hos studienævnet, studieordningsudvalg og kursuskoordinatorer. På baggrund af cv erne i bilag 18 og 19 vurderer akkrediteringspanelet, at der primært er tale om VIP er, placeret i relevante forskningsmiljøer. Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP og studerende i nogen grad sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Pr. 1. oktober 2007 havde historieuddannelsen tilknyttet 29 VIP er, og der var indskrevet 1352 studerende, hvilket giver en ratio på 46,6 studerende per VIP. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der er tale om ordinært indskrevne studerende, og bemærker samtidig at det ikke har været muligt at få et entydigt billede af antallet af ressourceudløsende studerende. Hvis man tager det skønnede tal for ressourceudløsende studerende, som fremgår af Revideret notat om studieprogression 2006/07, 31. marts 2009, er ratioen mellem studerende og VIP 22,5, hvilket vurderes at være. Denne ratio bygger på, at der i Revideret notat om studieprogression 2006/07 skønnes at være 653 ressourceudløsende studerende i Af side 20 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der pr. 1. oktober 2007 var en samlet bestand på 1352 studerende. Selvom det reelle antal ressourceudløsende studerende også indbefatter dem, der kun har meldt sig til sommereksamen i 2007, antyder tallene, at en relativt stor andel af de indskrevne studerende ikke er ressourceudløsende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er hensigtsmæssigt for uddannelsen, at der udarbejdes et mere retvisende billede af antallet af ressourceudløsende studerende og årsagerne til den relativt store forskel mellem indskrevne og ressourceudløsende studerende (jf. kriterium 6). Antallet af studerende pr. VIP skal samtidig ses i lyset af den høje andel af eksterne lektorer blandt det videnskabelige personale. Af side 19 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der i det akademiske år var ansat 27 eksterne lektorer samt 1 deltids undervisningsadjunkt uden forskningsforpligtelse. Når man måler på antal personer, er VIP/DVIP-ratioen således 0,89. Omregnes dette forhold til årsværk brugt på undervisning er ratioen imidlertid 2,18. Det tilsvarende tal for hovedområdet på landsplan var i ,57 (jf. ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag, 2009). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er et relativt højt antal eksterne lektorer på uddannelsen, men at der i høj grad arbejdes med at nedbringe antallet. DVIP ernes timer er således reduceret med 40 % i det akademiske år (dokumentationsrapporten, s. 20). I løbet af 2008 er der oprettet 3 nye adjunktstillinger, og det fremgik af mødet med ledelsen og underviserne, at der er fokus på at gøre ansættelsesstrategien for VIP er mere undervisningsdrevet. Akkrediteringspanelet vurderer, at instituttets tiltag for at nedbringe antallet af DVIP er vil have en fortsat effekt i de kommende år, således at det er sandsynliggjort, at det vil nærme sig gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Mødet med de studerende sandsynliggjorde yderligere, at det overordnet set er muligt for de studerende at have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Samtidig vurderes forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning at blive sikret ved, at der som hovedregel kun ansættes DVIP er med en ph.d.-grad, og at de så vidt muligt underviser inden for de fagområder, hvor de har forskningskompetence. Samtidig fremgår det af 17

22 dokumentationsrapportens side 20, at DVIP erne indgår i teams med VIP er, der koordinerer kursustilrettelæggelsen og undervisningen. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 4: Saxo-Instituttets Uddannelsesstrategi Bilag 18: Forskningsprofiler (CV er) for fastansatte forskere knyttet til Historieuddannelserne ved Saxo-Instituttet Bilag 19: Publikationslister for forskere knyttet til Historieuddannelserne ved Saxo-Instituttet Bilag 20: Korte CV er for eksterne lektorer ansat ved historieuddannelserne Bilag 21: Det Humanistiske Fakultets retningslinjer for ph.d.-studerendes undervisning Bilag 39: Forretningsorden for Studienævnet ved Saxo-Instituttet Supplerende dokumentation modtaget pr. mail 31. marts 2009: Revideret notat om studieprogression 2006/07 18

23 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i historie både har en høj kvalitet og en bred profil, og at der arbejdes strategisk med at udvikle og sikre miljøets status. Forskningsmiljøet vurderes således at dække de mest centrale tider af historien fra oldtiden til nutiden primært inden for Danmark, Europa og den vestlige kulturkreds, men med komparative globale perspektiver. Vurderingen tager udgangspunkt i oversigten over forskningspublikationer (dokumentationsrapporten, s. 22) samt de enkelte forskeres profiler og publikationer, som de er beskrevet i bilag 18 og 19 og i det seneste udtræk fra CURIS-databasen (modtaget pr. mail 31. marts 2009). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at antallet af konferencebidrag i oversigten på side 22 i dokumentationsrapporten er misvisende. På møderne med underviserne og ledelsen fremgik det således, at konferencebidrag ofte registreres som bidrag til antologier eller andet i statistikken. Bilag 18 vurderes at give et mere reelt og billede af forskernes aktiviteter i forhold til at deltage i og arrangere såvel nationale som internationale konferencer, workshops mm. Forskningsmiljøet vurderes generelt at deltage aktivt i internationale forskningssamarbejder. På side 23 i dokumentationsrapporten ridses de internationale aktiviteter op, og bilag 18 giver et mere uddybende billede af aktiviteterne, som vurderes at være omfattende. Akkrediteringspanelet ser positivt på, at instituttet arbejder aktivt med at sikre internationaliseringen af forskningsmiljøet bl.a. ved at fokusere på at tiltrække internationale gæsteforelæsere. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 5: Saxo-Instituttets Forskningsstrategi Bilag 18: Forskningsprofiler (CV er) for fastansatte forskere knyttet til Historieuddannelserne ved Saxo-Instituttet Bilag 19: Publikationslister for forskere knyttet til Historieuddannelserne ved Saxo-Instituttet Bilag 29: Samarbejdsaftale mellem EUI og Saxo-Instituttet Supplerende dokumentation modtaget pr. mail 31. marts 2009: Publikationsliste fra CURIS-databasen (pr ) 19

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens struktur overordnet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil, at uddannelsens niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene, og at der er en klar sammenhæng og faglig progression fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er 5 selvstændige redskabsorienterede fagelementer, som fylder 5 ECTSpoint eller mindre, hvilket f.eks. kan besværliggøre meritoverførsler. Af mødet med ledelsen og underviserne fremgik det, at denne struktur har til formål at synliggøre de specifikke kompetencer, der ligger i fagelementerne, men at undervisningen i praksis er nært koblet til det samlede modul. Det er samtidig den sideløbende vekselvirkning mellem redskabs- og emneorienterede fagelementer, som er med til skabe sammenhæng mellem fagelementerne inden for det enkelte år. Ifølge Danske Universiteters nøgletal lå frafaldet på bacheloruddannelsen på % i perioden , hvilket er på niveau med det tilsvarende tal for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der i dette frafaldstal også indgår studerende, som har skiftet til en anden uddannelse inden for hovedområdet. Frafaldet på bacheloruddannelsens første år lå i en smule under hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er et vist frafald på bacheloruddannelsen, men at instituttets uddannelsesstrategi (bilag 4) sandsynliggør, at der arbejdes målrettet med at undersøge årsagerne til og forebygge frafaldet på bacheloruddannelsen. Dette gøres primært ved at fokusere på studiestarten f.eks. iværksættes studieprocessamtaler på 1. og 4. semester, og fra 2009 vil alle nye studerende få udpeget en VIP som mentor. Det Humanistiske Fakultet har netop taget udgangspunkt i Saxo-instituttets arbejde med at forbedre studiestarten i udarbejdelsen af fakultetets samlede studiestartsstrategi. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. De valgfrie moduler udgør 75 ECTS point på kandidatuddannelsen, hvoraf 30 ECTS kan anvendes til tilvalg uden for historie (eller 45 ECTS gymnasietilvalg). For at sikre at de studerende sammensætter deres fagelementer, så der skabes sammenhæng og faglig progression i uddannelsen, giver instituttets studievejledning tilbud om studieprocessamtaler umiddelbart efter semesterstart på 1. semester af kandidatuddannelsen (og igen på 4. semester). Af mødet med de studerende, underviserne og ledelsen fremgik det, at disse studieprocessamtaler anvendes aktivt af de studerende. Idet undervisningen inden for det historiske område tilrettelægges 3 semestre frem (ca. 10 fagelementer pr. semester - Bilag 3: Uddannelseshåndbog for Historie 2008, s. 13), vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende sikres et godt udgangspunkt for at skabe en personlig og erhvervsrettet 20

25 profil samtidig med, at der sikres sammenhæng og faglig progression i uddannelsen. For gymnasieprofilen gælder der yderligere kronologiske og geografiske spredningskrav, som vurderes at sikre progressionen fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at kandidatuddannelsen er tilpasset adgangskravene og generelt bygger videre på de kompetencer, som de studerende har erhvervet på bacheloruddannelsen, selvom den store valgfrihed på kandidatuddannelsen gør, at det faglige niveau på 1. og 2. semester ikke eksplicit er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet betragter frafaldet på kandidatuddannelsen som minimalt, idet det svinger mellem 3 og 7 % i perioden Frafaldet på hovedområdet på landsplan lå i sammen periode mellem 14 og 16 %. Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen I Revideret notat om studieprogression 2006/07 udregnes et skønnet tal for ressourceudløsende bachelor- og kandidatstuderende på baggrund af eksamenstilmeldinger for vintereksamen, hvilket giver en studieprogression på 0,7. Idet tallet for hovedområdet på landsplan var 0,65 i 2006 og 0,68 i 2007, vurderer akkrediteringspanelet, at studieprogressionen er. Det vurderes, at der overordnet set er fokus på at nedbringe gennemførselstiden på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Igen spiller studieprocessamtalerne en central rolle, idet udarbejdelsen af individuelle uddannelsesplaner forventes at skabe bedre muligheder for at gennemføre uddannelsen på normeret tid samtidig har specialekontrakterne, som blev indført 1. januar 2008, allerede haft en målbar effekt på tiden, det tager at skrive speciale, idet der er sket en stigning i antallet af specialer, der er afleveret efter 6 måneder fra en fjerdedel til tre fjerdedele. Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene for studieprogression afslører en problematik om antallet af indskrevne studerende, der ikke er ressourceudløsende. På side 28 i dokumentationsrapporten fremgår det, at studieprogressionen beregnet ud fra antal ordinært indskrevne studerende var på 0,4 i perioden Dette tal indbefatter altså også inaktive studerende. Af side 20 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der pr. 1. oktober 2007 var en samlet bestand på 1352 studerende. Selvom det reelle antal ressourceudløsende studerende også indbefatter dem, der kun har meldt sig til sommereksamen i 2007, antyder tallene, at en relativt stor andel af de indskrevne studerende ikke er ressourceudløsende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt for uddannelsen, at der udarbejdes et mere retvisende billede af antallet af ressourceudløsende studerende og årsagerne til den relativt store forskel mellem indskrevne og ressourceudløsende studerende (jf. kriterium 3). På side 28 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der som følge af de studieaktivitetskrav, der blev indført i 2008, vil blive taget kontakt til 224 studerende, som er i fare for at blive udskrevet. Akkrediteringspanelet vurderer, at praksis inddrages i undervisningen på en måde, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Det gælder både i forhold til relationen med gymnasieskolen og andre beskæftigelsesområder, som f.eks. inddrages i forhold formidlingsprojekter rettet mod området. På kandidatuddannelsen inddrages praksis f.eks. ved., at de studerende har mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb, der gennemføres sideløbende med et 20-timers kursusforløb. I forhold til at give de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur og meritprocedurer giver udmærkede muligheder for de studerende til at rejse ud. På mødet med ledelsen fremgik det, at det anbefales, at de studerende rejser ud på kandidatuddannelsen eller i forbindelse med tilvalget på bacheloruddannelsen. Historie har desuden Erasmus-aftaler med en række europæiske universiteter. Studienævnet har imidlertid blot godkendt 14 ansøgninger om merit fra udlandet i , og akkrediteringspanelet bemærker, at anbefalingen om at rejse ud i forbindelse med tilvalget på bacheloruddannelsen kan medføre, at historieuddannelsen således ikke får gavn af udlandsopholdet. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Historie 2005, revideret 2007, justeret 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie

26 Bilag 3: Uddannelseshåndbog for Historie 2008 Bilag 4: Saxo-Instituttets Uddannelsesstrategi Bilag 22: Studienævnets retningslinjer vedrørende tildeling af merit for eksaminer aflagt i udlandet Bilag 30: Det Humanistiske Fakultets tilfredshedsundersøgelse vedr. studiestart 2007 Bilag 33: Det Humanistiske Fakultets studieaktivitetskrav Bilag 34: Plan for kursusudbud på kandidatuddannelsen F2008-E2009 Bilag 37: Notat vedr. Gennemførelsesindsats på Det Humanistiske Fakultet 2008 Bilag 40: Forelæsningsplan for kurset Verdens og Danmarks historie, foråret 2008 Bilag 41: Notat om studieprogressionsberegning Bilag 42: Frafald, ophørte efter 1. år Supplerende dokumentation modtaget pr. mail 31. marts 2009: Revideret notat om studieprogression 2006/07 22

27 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Når det gælder strategier og praksis for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer vurderer akkrediteringspanelet, at Saxo-instituttets etablering af Universitetspædagogisk Forum vil bidrage til at skabe et lokalt rum for erfaringsudveksling og inspiration blandt underviserne, som vil blive understøttet af Det Humanistiske Fakultets Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling. Begge tiltag er etableret i starten af 2009, og aktiviteternes faktiske omfang er derfor endnu uklart. Akkrediteringspanelet noterer sig, at Saxo-instituttets uddannelsesstrategi (bilag 4) fokuserer på undervisernes pædagogiske udvikling, og at det udover den obligatoriske pædagogiske uddannelse af adjunkter samt akkrediteringen af specialevejledere er blevet besluttet at gennemføre obligatorisk kollegial supervision. Af mødet med ledelsen fremgik det desuden, at der er fokus på de pædagogiske kompetencer ved nyansættelser. I forhold til at sikre undervisernes engelsksproglige kompetencer vurderer akkrediteringspanelet, at der er fokus på kun at udbyde fagelementer på engelsk i det omfang, underviserne har de tilstrækkelige forudsætninger og er sikret løbende kompetenceudvikling f.eks. gennem udlandsophold og en mentor-ordning. Dette arbejde varetages af studienævnet og understøttes af Det Humanistiske Fakultets Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, der blev oprettet i Undervisningen sker i Gamle KUA, og akkrediteringspanelet vurderer at de fysiske forhold overordnet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet noterer sig, at Saxo-instituttet har etableret trådløst internet på dets område, men bemærker desuden, at møderne med ledelsen, underviserne og de studerende pegede på begrænsninger i forhold til at anvende teknisk udstyr i undervisningen. I flytter Saxo-instituttet til helt nye bygninger, og akkrediteringspanelet vurderer, at der fra instituttets side er fokus på at tilrettelægge de nye fysiske forhold, således at de understøtter uddannelsens kompetenceprofil bl.a. ved at oprette projektrum. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder, der anvendes på bacheloruddannelsen i historie overordnet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. I dokumentationsrapporten gives således eksempler på, hvordan undervisningsformen tilpasses det taksonomiske niveau, idet erhvervelsen af den brede viden om historien f.eks. sker gennem forelæsninger mens kompetencemålet om at kunne sammenligne historiske forklaringsmetoder opnås ved diskussionsorienteret seminarundervisning. Akkrediteringspanelet bemærker det, at kompetencemålet om, at den studerende skal opnå erfaring med projektorienteret samarbejde, ikke eksplicit understøttes af undervisningsformerne på bacheloruddannelsen, som de er beskrevet i studieordningen (jf. kriterium 3). Af møderne med ledelsen, underviserne og de studerende blev det præciseret, at projektorienteret samarbejde indgår som en del af undervisningsformerne i f.eks. område D: Historie og kommunikation (jf. kriterium 3). 23

28 Bortset fra kompetencemålet om at de studerende skal opnå erfaring med projektorienteret samarbejde, vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af redegørelsen på side i dokumentationsrapporten, at de valgte prøveformer overordnet set udprøver og understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at der er en god variation i prøveformerne mellem bundne og frie samt mundtlige og skriftlige prøver. Gælder kun for kandidatuddannelsen De primære undervisningsformer på kandidatuddannelsens periode-, tema og områdestudier er holdundervisning evt. kombineret med arbejdsgrupper. I beskrivelsen af undervisnings- og arbejdsformerne i studieordningen fremgår det, at undervisningen understøtter kompetenceprofilen ved at fremme de studerendes evne til selvstændigt at fremlægge og diskutere historiske problemstillinger og teoretisk-metodiske overvejelser og synteser (bilag 2). I den seneste studieordning er der indført et nyt, obligatorisk fagelement, Historisk område med projektplanlægning, placeret umiddelbart inden specialet (jf. kriterium 3). Fagelementet har til formål at styrke de studerendes forskningsmetodiske kompetencer og sikre et bevidst valg af emne, teorier og metoder til specialet, og akkrediteringspanelet vurderer, at den workshop-orienterede undervisningsform understøtter dette. I forhold til prøveformerne vurderer akkrediteringspanelet, at der er sikret en vis variation, idet der i studieordningens 10 stilles krav om, at den studerende både vælger mundtlige og skriftlige eksaminer og ikke tilmelder sig to skriftlige hjemmeopgaver i samme eksamenstermin. Den studerende kan samlet set vælge mellem en fri eller bunden skriftlig hjemmeopgave, mundtlig eksamen med synopsis og et formidlingsprojekt. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i Historie 2005, revideret 2007, justeret 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie 2008 Bilag 3: Uddannelseshåndbog for Historie 2008 Bilag 4: Saxo-Instituttets Uddannelsesstrategi Bilag 6: UddannelsesMiljøVurdering for Saxo-Instituttet 2008 Bilag 23: Studienævnets retningslinjer for kollegial supervision Bilag 24: Studienævnets retningslinjer vedrørende specialevejledning Bilag 32: Det Humanistiske Fakultets specialeakkrediteringspolitik Bilag 38: Studienævnsvedtagelse om Universitetspædagogisk Forum Bilag 43: Fakultetets kompetenceudvikling af undervisere 24