Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Transkript

1 Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt 11 liter ren alkohol om året. Det svarer til, at der drikkes ca. 8 øl eller ca. 15 flasker vin pr. person pr. år. Dette forbrug betyder på den anden side også, at næsten hvert. dødsfald i Danmark i 1998 kunne relateres til alkohol. Til sammenligning var det i begyndelsen af 19 erne kun hver 5. dansker over 14 år, der døde af en alkoholrelateret lidelse (Sundhedsstyrelsen 2). Hvor mange har prøvet at drikke alkohol? På spørgsmålet Har du prøvet at drikke alkohol? er det godt 2/3 (68 ) af eleverne, der svarer ja. Som det fremgår af figur 3.1.1, er der en meget klar tendens til, at jo højere klassetrin, desto større en andel har prøvet at drikke alkohol. F.eks. er det i 6. klasse, mens det i 1. klasse er hele 95. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Figur (267) Alkohol er et lovligt og altså også et generelt accepteret rusmiddel, som langt størstedelen af den voksne danske Tidligere befolkning end 14 (415) (9-95 ) mere eller min- 11 (676) dre regelmæssigt indtager. Det sætter nogle spor. Dels får børn og unge typisk 17 (131) tidligt i livet viden om, at der er noget, der hedder alkohol. Dels har det betydning for, at mange 25 (746) undlader at markere den norm, at børn ikke skal drikke alkohol (Sabroe 1997). Fra flere undersøgelser 12 ved (75) man desuden, at der er en tydelig sammenhæng 3 (96) mellem tidlig alkoholdebut 3 (76) og et senere højt alkoholforbrug og problemer med alkohol. 3 (172) (5) 1. klasse (2) 9 (261) 17 (52) 18 (529) 13 (374) 11 (331) (7) 3.1. De unges alkoholvaner 35 (137) For at afdække de unges alkoholvaner har vi spurgt Har ikke prøvet at drikke alkohol til, hvorvidt de unge har erfaringer 32 (1922) med at drikke alkohol, og i bekræftende fald på hvilket klassetrin, de gik, da de fik denne erfaring. 23 (693) 24 (1439) 29 (885) Piger Drenge I alt Derudover handler spørgsmålene om, hvor ofte eleverne drikker alkohol, hvor meget de drikker, og hvor det foregår. 1. klasse I gennemsnit 43 (31) (577) 54 (397) 64 (483) 59 (88) 74 (529) 8 () 77 (1129) 94 (538) 92 (572) 93 (111) 95 () 96 (134) 95 (334) 65 (1931) 7 (99) 68 (3) Piger Drenge Alle elever 19 (143) 22 (155) Side 22 RusmiddelundersøgelseN 8 (298)

2 Dette meget store spring fra 6. til 1. klasse vidner om, at det er en periode i de unges liv, hvor der sker en masse i forhold til at stifte erfaringer med alkohol. Gennemgående gør drengene sig tidligere erfaringer med alkohol end pigerne. Således er der i både 6., 7. og en større andel af drenge end piger, der har prøvet at drikke alkohol. I 9. og 1. klasse har forskellen derimod udlignet sig, og det er omtrent lige almindeligt for drenge og piger at have erfaringer med alkohol. I alt har 65 af pigerne og 7 af drengene på klassetrin prøvet at drikke alkohol. Hvornår har eleverne deres alkoholdebut? Figur viser, hvornår eleverne gør sig deres første erfaringer med alkohol. Tidligere end 9 (261) 14 (415) 11 (676) 3 (96) 3 (76) 3 (172) (5) 1. klasse (2) (7) Har ikke prøvet at drikke alkohol Andel elever, der første gang prøver at drikke alkohol 17 (52) 18 (529) 17 (131) 13 (374) 11 (331) 12 (75) 23 (693) 25 (746) 24 (1439) 35 (137) 29 (885) 32 (1922) Piger Drenge I alt Figur trin er det klassetrin, hvor der er flest, der prøver at drikke alkohol første gang, nemlig knap 1/4 eller 24. trin kommer ind på en andenplads; her er det 17 af eleverne, der gør deres første erfaringer med alkohol. Væsentligt nok er det hele 11 (svarende til 676 elever), der har deres første erfaringer med alkohol tidligere end. Drengene har en svag tendens til at have en lidt tidligere debut end pigerne. Tallene viser dog, at drengene og pigerne følger det samme overordnede mønster. F.eks. er for begge køns vedkommende det klassetrin, hvor der er flest, der har deres debut. Resultaterne skal dog tages med et vist forbehold, fordi af de adspurgte elever svarende til 32 endnu ikke 36 har (267) haft deres alkoholdebut. Der er ingen tvivl om, 43 at (31) hovedparten af de elever, der endnu ikke har prøvet (577) alkohol, går i de yngste klasser; vi ved nemlig, at 93 af eleverne i og (397) af eleverne i 1. klasse har prøvet at drikke alkohol 64 (483) (jævnfør figur 3.1.1). 59 (88) Det betyder samtidig, at den reelle debutalder 74 (529) utvivlsomt vil være lidt højere. Hvis vi ville have en 8 () mere sikker angivelse, skulle vi vente med at stille 77 (1129) spørgsmålet, indtil vi var sikre på, at alle de adspurgte havde haft deres debut således at alle kunne 94 (538) tænke tilbage 92 og (572) svare på, hvornår de første gang havde drukket 93 (111) alkohol. Da det ikke er muligt, må vi stille os tilfredse med, at det er det bedste svar, vi kan få, men 95 samtidig () være opmærksomme på, at det 1. giver klasse os et 96 lidt (134) skævt billede. 95 (334) I forhold til den tidligere rusmiddelundersøgelse er 65 (1931) det dog ikke noget problem, at resultaterne ikke er I gennemsnit 7 (99) korrekte. 5-undersøgelsen blev gennemført på tilsvarende vis, så tallene fra de to undersø- 68 (3) gelser er sammenlignelige. Piger Drenge Alle elever RusmiddelundersøgelseN 8 Side 23

3 11 (676) 64 (483) 17 (52) 18 (529) 17 (131) 59 (88) 74 (529) 23 (693) 25 (746) 8 () 24 (1439) 77 (1129) 13 (374) 11 (331) 94 (538) 12 (75) 92 (572) 3 (96) Hvor ofte drikker de unge alkohol? 3 (76) Godt halvdelen 3 (172) (52 ) af eleverne har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder. Figur viser (5) 1. klasse (2) ikke overraskende at andelen, der har drukket (7) alkohol inden for de seneste 3 måneder, stiger, jo 35 (137) højere klassetrin eleven befinder sig på. Har ikke prøvet at drikke alkohol 29 (885) 32 (1922) De forskelle, der er mellem de to køn, er så små, at vi må konkludere, at der ingen kønsforskelle er her. Piger Drenge I alt Andel elever, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder 19 (143) 22 (155) (298) 37 (27) Figur klasse I gennemsnit 95 () 93 (111) Dermed ikke være sagt, at det er ønskeligt eller acceptabelt, fordi det er almindeligt. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på det 96 (134) kulturelle aspekts betydning for, hvad der opfattes 95 (334) som normalt/ikke-normalt og acceptabelt/ikke-acceptabelt. 65 (1931) 7 (99) 68 (3) Et eksempel på den kulturelle konteksts betydning gør sig f.eks. gældende i forhold til de officielle retningslinjer vedrørende alkoholindtag. Her anbefaler Piger Drenge Alle elever den danske sundhedsstyrelse, at man maksimalt bør drikke 21 genstande som mand og 14 genstande som kvinde pr. uge, mens de svenske grænser er langt lavere. Disse forskelle afspejler forskellige alkoholkulturer, som igen indvirker på, hvad man opfatter som normalt og acceptabelt og derigennem på, hvad man som sundhedsmyndighed finder muligt og realistisk at tilråde. F Ho h På skolen efte I s 38 (284) 37 (554) 62 (444) 64 (478) 63 (922) Derfor er alkoholkultur et meget centralt begreb. Her forholder det sig sådan, at den danske alkoholkultur også på børne-unge-området er betydelig mindre restriktiv end de øvrige EU-landes (mere herom i afsnit 3.5). 1. klasse I alt 87 (499) 83 (519) 85 (118) 89 (187) 89 (124) 89 (311) 52 (1543) 52 (15) 52 (313) Piger Drenge I alt Det betyder samtidig, at der er behov for at flytte noget af fokus fra, om eleverne drikker alkohol (for det gør de), til hvor, hvor ofte og hvor meget alkohol, de drikker. Hvor drikker de unge alkohol? For at kunne tegne et mere nuanceret billede af de unges alkoholkultur har vi bl.a. spurgt eleverne: Hvor drikker du alkohol?. Eleverne blev bedt om at sætte kryds ved alle de svarkategorier, der passede; det vil sige, at den samme elev f.eks. sagtens kan have markeret både klubfest, halfest, hjemme og privatfest. De ældste klassetrin De tre første figurer viser klart, at det er almindeligt, at eleverne på de ældste klassetrin har erfaringer med alkohol. Privatfester er ubetinget elevernes foretrukne sted at drikke alkohol. Af figur fremgår det, at hele 39 (2294 elever) har drukket alkohol ved privatfester. Dette peger på, at det er et område, hvor der er Side 24 RusmiddelundersøgelseN 8

4 behov for at få forældrene i tale og gjort mere ansvarlige, hvis det skal lykkes at begrænse de unges forbrug. Man må nemlig formode, at der i langt de fleste tilfælde har været en vis form for forældreopsyn eller forældreindblanding i planlægningen og afholdelsen af disse privatfester, i og med at der er tale om folkeskoleelever. Som det også fremgår af figuren, er hjemme, i byen og forfest de efterfølgende mest udbredte steder/ situationer, hvor eleverne indtager alkohol. At der er hele 23, der angiver, at de drikker alkohol hjemme, vidner ligeledes om, at der er behov for at få forældrene mere på banen, hvis forebyggelsesarbejdet skal give resultat. Andel elever, der drikker alkohol ved forskellige lejligheder Privatfest Hjemme I byen Forfest før bytur/fest Halfest 24 (75) 22 (663) 23 (1638) (594) 19 (58) (1174) 16 (474) 23 (68) 19 (1154) 14 (41) 11 (328) 12 (738) (1175) 38 (1119) 39 (2294) Figur Der er forholdsvis små forskelle på drengenes og pigernes svar på spørgsmålet. På tre svarkategorier ser der dog ud til at være forskel. Det drejer sig om tilbøjeligheden til at drikke alkohol til forfest, hos venner i hverdagen og i skoletiden. Blandt pigerne er det mest udbredt at drikke alkohol til forfest, inden man går rigtigt i byen eller til fest, mens drengene tilsyneladende har større tilbøjelighed til at drikke alkohol hos venner i hverdagen og i skoletiden. I forhold til sidstnævnte, i skoletiden, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en meget lille andel. I forebyggelsesøjemed er det betydningsfyldt at vide, hvordan eleverne på de forskellige klassetrin opfører sig. Derfor er datamaterialet analyseret sådan, at det er muligt at se, hvor stor en andel elever på hvert klassetrin der har svaret, at de har drukket alkohol ved de forskellige settings. Klubfest Hos venner i hverdagen På skolens område efter skoletid I skoletiden 6 (191) 7 (212) 7 (3) 5 (1) 8 (2) 7 () 2 (61) 3 (89) 3 (15) 1 (22) 2 (48) 1 (7) Som det fremgår af figur 3.1.5, er der i forhold til samtlige svarkategorier, med undtagelse af på skolens område efter skoletid og i skoletiden, en entydig gradient dvs. en sammenhæng mellem en stigende andel og et stigende klassetrin og omvendt hvilket viser, at jo ældre eleverne bliver, desto større risiko er der for, at de drikker alkohol ved såvel privatfester, i byen, til forfest, hjemme, til halfester og klubfester og hos venner i hverdagen. Piger Drenge I alt Dette er måske ikke så overraskende et resultat, men ud fra en forældresynsvinkel ser vi det som nyttig information, dels i forhold til at vide, hvordan de unges virkelighed ser ud, og dels i forhold til at RusmiddelundersøgelseN 8 Side 25

5 Andel elever på klassetrin, som drikker alkohol ved forskellige lejligheder Figur (18) 1 (12) I skoletiden 1 (16) 2 (19) 1 (5) 1 (7) På skolens område efter skoletid 1 (17) 2 (25) 4 (61) 3 () 2 (7) 3 (15) Forfest før bytur/fest 2 (35) 7 (14) (297) 19 (1154) 41 (494) 64 (224) Hos venner i hverdagen 3 (47) 5 (79) 8 (118) 9 (17) 14 (49) 7 () I byen 4 (59) 11 (162) 23 (343) 33 (39) (1174) 63 (2) Klubfest 2 (31) 4 (62) 8 (114) 11 (135) 17 (61) 7 (3) Hjemme 13 (191) 19 (28) 29 (422) 3 (358) 33 (117) 23 (1368) Halfest 2 (36) 7 (11) 16 (231) 24 (284) 25 (86) 12 (738) Privatfest 8 (121) (298) 39 (2294) 46 (675) 76 (98) 83 (292) 1. klasse I gennemsnit Side 26 RusmiddelundersøgelseN 8

6 8 kunne træffe beslutning om, hvilke regler og aftaler man ønsker at sætte/indgå med sine børn, og hvornår det er relevant at tage denne problemstilling op. På 6. og trin er det stadigvæk mest almindeligt ikke at drikke alkohol, når man går i byen eller til fest. Henholdsvis 92 og 76 svarer, at de ingen genstande indtager. Hvor meget drikker de unge til fester, og når de går i byen? Eftersom det er mest udbredt, at eleverne drikker alkohol til privatfester, og når de går i byen, er det ligeledes centralt at vide, hvor mange genstande eleverne drikker i disse sammenhænge. Undersøgelsen viser meget tydeligt, at jo højere klassetrin, jo flere genstande drikker eleverne (figur 3.1.6). Fra trin bliver det imidlertid udbredt, at eleverne drikker alkohol til fester, eller når de går i byen. 52 svarer, at de drikker alkohol. Næsten alle de 52 ligger jævnt fordelt mellem svarkategorierne 1-2 genstande, 3-4 genstande, 5-6 genstande og 7-1 genstande. Antal genstande, der indtages ved fester, og når eleverne går i byen - opgjort på klassetrin Figur klasse i gennemsnit Ingen Flere end 14 RusmiddelundersøgelseN 8 Side 27

7 På 9. og 1. klassetrin stiger det typiske alkoholforbrug ved fester yderligere, og her er der flest, der rapporterer, at de drikker 7-1 genstande, når de går i byen eller til fester. Med disse tal i baghovedet synes det ikke ligegyldigt, hvor ofte de unge på de ældste klassetrin går i byen eller til fest, da det alt andet lige har stor betydning for deres samlede alkoholindtag. Ser vi tallene efter for eventuelle kønsforskelle (figur 3.1.7), viser det sig at være et klart mønster, at drengene indtager flere genstande end pigerne, hvis de altså drikker alkohol. 8 Antal genstande, der indtages ved fester, og når eleverne går i byen - opgjort på køn Figur Hvor ofte drikker de unge alkohol? I undersøgelsen er der ikke spurgt direkte ind til, hvor ofte eleverne går til fest eller i byen. Derimod er der mere præcist spurgt til, hvor ofte de unge drikker alkohol. På spørgsmålet: Hvor mange gange om ugen drikker du alkohol? er der 57 (3366 elever), der svarer, at det gør de aldrig. I den forbindelse skal det bemærkes, at spørgsmålet kun er stillet til dem, der svarede bekræftende på at have drukket alkohol inden for de sidste 3 måneder. De elever, der ikke har svaret bekræftende herpå, er automatisk blevet inkluderet i gruppen, der svarede aldrig på spørgsmålet om, hvor mange gange om ugen, de drikker alkohol. Af figur ses, at 3 angiver, at de drikker alkohol færre end 1 gang om ugen. 11 angiver, at de drikker alkohol 1-2 gange om ugen. 1 drikker alkohol 3-4 gange om ugen, og ligeledes er der 1, der drikker alkohol mere end 4 gange om ugen. Hvor ofte drikker eleverne alkohol - opgjort på køn 58 (178) Figur Aldrig 56 (1658) 9 7 Færre end 1 gang om ugen 31 (929) 29 (875) 57 (3366) 3 (184) 1-2 gange om ugen 1 (286) 12 (354) 11 (6) (23) 3-4 gange om ugen 2 (66) 1 (89) 1 (22) Piger Drenge Ingen Flere end 14 Flere end 4 gange om ugen 1 (31) 1 (53) Piger Drenge I alt Side 28 RusmiddelundersøgelseN 8

8 Ud fra et faresignal vælger vi at sige, at der er grund til bekymring, hvis eleverne drikker alkohol ugentligt eller hyppigere. Samlet er det 13 af eleverne, der drikker alkohol minimum én gang ugentligt. Det svarer til 782 unge. Der er en tendens til, at drengene i lidt højere grad end pigerne har et bekymrende drikkemønster. Således er der 331 piger og 451 drenge, der indtager alkohol ugentligt eller hyppigere. Af figur fremgår meget klart, at jo højere klassetrin, jo større en andel drikker alkohol og jo hyppigere. Det er i den sammenhæng stærkt foruroligende, at der allerede på trin er 2 (27 elever) og på trin 5 (79 elever), der har et ugentligt eller hyppigere alkoholindtag. 3.2 De unges holdninger til alkohol Der er i undersøgelsen spurgt til, om eleverne finder det i orden, at unge på deres alder drikker alkohol. Samlet set angiver 29, at det ikke er i orden. 25 angiver, at det ved de ikke. Endelig er 46 af den opfattelse, at det er i orden (figur 3.2.1). Der er meget store forskelle på, hvad eleverne svarer på de enkelte klassetrin. F.eks. er eleverne på 6. og trin overvejende af den opfattelse, at det ikke er ok, eller de ved ikke, om det er ok (henholdsvis 88 og 71 ). Men det ændrer sig fra trin, hvor 57 af eleverne mener, at det er i orden. På 9. og 1. klassetrin er andelen yderligere vokset til 84 og 87. Hvor ofte eleverne drikker alkohol - opgjort på klassetrin Figur (15) 9 (132) 1(12) 1(18) 4(61) 1(21) 1(1) 2(18) 3(35) 2(8) 7(26) 1(89) 1(53) 11 (6) 8 21 (31) 25 (298) 42 (612) 36 (126) 3 (184) 89 (1293) 51 (8) 74 (111) 47 (685) 41 (142) 57 (3366) 19 (239) 14 (48) 1. klasse Gennemsnit for klassetrin Aldrig Færre end 1 gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen Flere end 4 gange om ugen RusmiddelundersøgelseN 8 Side 29

9 Andel elever der henholdsvis mener, at det er i orden, at det ikke er i orden, eller som ikke ved, hvorvidt de mener, at det er i orden, at unge på deres alder drikker alkohol - opgjort på klassetrin Figur (174) 27 (1) 29 (422) 57 (836) (174) (2741) 29 (422) 36 (537) 84 (3) 87 (36) 8 27 (1) 57 (836) 61 (882) 26 (378) 25 (1459) 36 (537) 84 (3) Dette tyder på, at det netop er eleverne i 7. og 8. klasse, man skal forsøge at påvirke og holdningsbearbejde, så de bliver mere opmærksomme på de risici, farer og bivirkninger, der er forbundet med at drikke alkohol (523) Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 45 (1338) 17 (251) 1 (123) 6 (72) 6 () 7 (24) (1752) (882) 1. klasse I gennemsnit 47 (13) 46 (2741) 8 28 (258) 35 (523) 26 (378) 17 (251) Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 1 (123) 6 (72) Andel elever, der henholdsvis mener, at det er i orden, at det ikke er i orden, eller som ikke ved, hvorvidt de mener, at det er i orden, at unge på deres alder drikker alkohol - opgjort på køn Figur Af figur fremgår det, at der stort set ikke er forskel på drengenes og pigernes holdning. 25 (743) 24 (716) 25 (1459) 73 (2271) (369) Er der sammenhæng mellem holdning og handling? (887) 3 Figur viser, at 73 af de elever, 29 der har 29 drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder, mener, at det er i orden, at unge drikker. Blandt gruppen, der ikke har drukket inden for de seneste 3 måneder (men som har prøvet tidligere), ligger den tilsvarende andel kun på 28. Denne klare forskel viser, at der er en stærk sammenhæng mellem holdning og handling på dette område. (865) (1752) Piger Drenge I gennemsnit Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 8 45 (1338) 19 (585) 32 (3) 8 (247) Har drukket alkohol inden Har ikke drukket alkohol inden 25 for de seneste 3 måneder24 for de seneste 3 måneder, 25 men (743) (716) har prøvet at drikke alkohol (1459) Det er ikke i orden 3 (887) 47 (13) Ved ikke 29 (865) 46 (2741) Det er i orden 29 (1752) Piger Drenge I gennemsnit Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Side 3 RusmiddelundersøgelseN 8

10 25 (1459) 26 (378) 17 (251) 1 (123) 6 (72) 6 () 7 (24) 29 (1752) klasse 1. klasse I gennemsnit Det er i orden Elevernes holdning til, at unge på deres alder drikker alkohol, blandt elever, der har drukket alkohol inden for de senste 3 måneder og blandt gruppen, som har drukket alkohol, men ikke inden for de seneste 3 måneder 8 73 (2271) 28 (258) Figur Talt med forældrene om alkohol Samlet set svarer 77 af eleverne, at de har talt med deres forældre om alkohol (figur 3.3.1). Jo højere klassetrin, desto større en andel af eleverne har talt med deres forældre om alkohol. Gennemgående er der en svag tendens til, at pigerne i lidt højere grad end drengene har talt med deres forældre (79 kontra 76 ). Dette er tilfældet på samtlige klassetrin med undtagelse af. (369) Andel elever, der har talt med deres forældre om alkohol 19 (585) 32 (3) Figur (247) Har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder Har ikke drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder, men har prøvet at drikke alkohol 61 (452) 62 (448) 62 (9) Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden 78 (573) Men det er ikke muligt at belyse, hvilken vej sammenhængen går. Vi ved altså ikke, om det primært er holdningerne, der påvirker handlingerne, eller omvendt handlingerne, der har betydning for, hvilke holdninger de unge har. Eller om sammenhængen i høj grad går begge veje. Ikke desto mindre synes det væsentligt at forsøge at påvirke de unges holdninger, da det må antages at være en mulig vej i forhold til at få ændret deres alkoholkultur. 3.3 Forældrenes rolle i forbindelse med de unges alkoholvaner I et forsøg på at afdække, hvor meget forældrene er på banen i forhold til elevernes alkoholvaner, har vi stillet en række spørgsmål herom. Der er bl.a. spurgt til, hvorvidt eleverne har talt med deres forældre om alkohol, om eleverne har en aftale med deres forældre om, at de må drikke alkohol, og hvor mange genstande de, der har en aftale herom, må drikke. 1. klasse I gennemsnit 72 (544) 75 (1117) 84 (2) 81 (7) 83 (19) 91 (524) 87 (542) 89 (166) 93 (195) 89 (124) 91 (319) 79 (2346) 76 (2265) 77 (4611) Piger Drenge I gennemsnit RusmiddelundersøgelseN 8 Side 31

11 Andel elever, der har en aftale med forældrene, om at de må drikke alkohol - opgjort på køn Figur I kraft af at drengene som vi tidligere har set generelt drikker alkohol oftere og i større mængder, udgør situationen med de manglende aftaler et større problem i forhold til drengene end pigerne (571) 58 (171) 24 (715) 55 (1633) 22 (1286) 56 (3343) Ser vi nærmere på sammenhængen mellem foræl- 44 dreaftaler og elevernes klassetrin, viser det sig, at (636) der er meget stor forskel på, hvor udbredt det er på 36 (525) de forskellige klassetrin (figur 3.3.3). I første omgang afspejler det naturligvis, at der er en større andel elever, der ikke drikker alkohol 27 på de yngre klassetrin. Således spænder omfanget af aftaler fra (3) (682) på trin til 84 på 1. klassetrin. (296) 27 (397) 19 (571) 23 (687) (636) (1323) Piger (715) Drenge (1286) I gennemsnit Andel elever, der har en aftale med forældrene, om at de må drikke alkohol (216) (854) - opgjort på klassetrin 44 (636) 5 () 36 (525) Figur (296) 83 (989) 27 (395) 12 (14 8 Har ikke en aftale med forældrene, men drikker ikke alkohol Har en aftale med forældrene, om de må drikke alkohol Har ikke en aftale med forældrene 58 (171) 55 (1633) 56 (3343) 27 (3) 1. klasse 46 (682) 2 (8) 27 (397) 84 (293) 14 (49 Aftale med forældrene om alkohol Figur viser, at 56 (3343 elever) har en aftale med deres forældre. Desuden er der 22 af elever- (687) ne, der ikke har nogen (636) (1323) aftale med deres forældre, 22 men som heller ikke drikker alkohol. Piger Drenge I gennemsnit 15 (216) 5 () I gennemsnit 58 (854) 83 (989) 22 (1323) 27 (395) 12 (149) 56 (3343) 22 (1286) Har ikke en aftale med forældrene, men drikker ikke alkohol Det betyder samlet set, at der er 1286 elever, hvilket Har en aftale med forældrene, om de må drikke alkohol Har ikke en aftale med forældrene svarer til godt hver 5. elev i undersøgelsen, der ikke har en aftale med deres forældre om, at de må drikke alkohol, men som nogen gange drikker alkohol. 1. klasse 2 (8) 8 Har ikke en aftale med forældrene, men drikker ikke a (293) (49) Har en aftale med forældrene, om de må drikke alkoh Har ikke en aftale med forældrene Denne problematik gør sig gældende i forhold til både drengene og pigerne. Der er dog en svag tendens i retning af, at forældrene er lidt mindre tilbøjelige til at indgå aftaler med deres drengebørn end pigebørn. Således er det samlet set 24 af drengene og 19 af pigerne, der nogen gange drikker uden at have en aftale. I gennemsnit 22 (1323) 56 (3343) Har ikke en aftale med forældrene, men drikker ikke alkohol Har en aftale med forældrene, om de må drikke alkohol Har ikke en aftale med forældrene 22 (1286) Side 32 RusmiddelundersøgelseN 8

12 Ved et nærmere kig på tallene bliver det dog klart, at der i 6., 7. og er et problem med, at ca. hver 4. elev nogen gange drikker alkohol uden at have en aftale med forældrene herom. Det er i denne sammenhæng ekstra alvorligt, at problemet viser sig at være størst i forhold til de yngste klasser, som vi har med i undersøgelsen. Andel elever, der har en aftale om, hvor mange genstande de må drikke, når de går til fest eller i byen 21 (299) Figur Umiddelbart kan det give en indikation af, at forældrene er for sent ude med disse aftaler. Forældrene synes simpelthen ikke at være tilstrækkelige opmærksomme på, at det allerede i 6., 7., og kan være nødvendigt at indgå aftaler med deres børn og unge om alkoholindtag. 26 (389) 34 (497) (48) Ser vi nærmere på de 3343 elever, der har en aftale, har 1737 af disse elever en konkret aftale med deres forældre om, hvor meget de må drikke, når de går til fest eller i byen (figur 3.3.4). Det svarer til, at 29 har en sådan aftale. Det er i lidt højere grad pigerne end drengene, der har en sådan aftale (31 mod 27 ). Med stigende klassetrin er der en øget tilbøjelighed til, at man har indgået aftaler. Dog sker der et fald i 1. klasse, hvor niveauet for aftaler er det samme som for trin. Tilsyneladende er det forældrenes holdning, at det ikke længere er så påkrævet at lave aftaler med deres unge, når de går i 1. klasse. Da elevernes alkoholindtag øges hele vejen op gennem folkeskolen (jævnfør figur 3.1.6), synes der imidlertid at være god grund til, at forældre også på det ældste klassetrin indgår aftaler med deres børn om, hvor mange genstande de må drikke. Det er i den forbindelse vigtigt at se på, hvilke konkrete aftaler eleverne indgår med deres forældre. Kigger man på de gennemsnitlige tal i figur 3.3.5, er der en meget klar tendens til, at der er flest, der har en aftale om, at de ingen genstande må drikke. Dernæst kommer aftaler om, at de må drikke 1-2 genstande, osv. 1. klasse Gennemsnit piger Gennemsnit drenge Gennemsnit i alt 21 (72) 31 (923) 27 (814) 29 (1737) Der er meget få elever (76 elever, svarende til 5 af de elever, som har en aftale), der ifølge aftalen må drikke mere end 1 genstande. I forhold til klassetrin er det overordnede mønster, at aftalerne bliver mindre restriktive i takt med stigende klassetrin. På trin er det f.eks. 9 af eleverne, der har lov til at drikke mere end 2 genstande. På trin er det 16, på trin 47, mens tallet på 9. og 1. klassetrin er 84. Ser man på dem, der ifølge aftalen må drikke 5 eller flere genstande, så fordeler tallene sig sådan: 6. klassetrin 4, trin 5, trin 19, 9. klassetrin 49 og 1. klassetrin 54. Gennemgående ses det, at pigernes aftaler er mere restriktive end drengenes (figur 3.3.6). RusmiddelundersøgelseN 8 Side 33

13 Antal genstande alkohol, som eleverne må indtage til fester og på ture i byen, blandt de 1737 elever, der svarer, at de har en forældreaftale herom - opgjort på klassetrin Figur (15) 1 (4) 1 (2) (1) 2 (5) 28 (85) 63 (187) 11 (42) 3 (11) 1 (5) (1) 1 (5) 28 (18) 56 (217) 12 (62) 5 (25) (3) 2 (9) 24 (118) 29 (142) 28 (138) 3 (15) 13 (64) 12 (59) 4 () 5 (21) 35 (165) 28 (136) 1. klasse 6 (4) 1 (7) 3 (22) 22 (16) 17 (12) 4 (3) 11 (8) I gennemsnit 31 (541) 23 (6) 22 (382) 13 (229) 6 (13) 2 (28) 3 (48) Ingen genstande 1-2 genstande 3-4 genstande 5-6 genstande 7-1 genstande genstande Flere end 14 genstande Side 34 RusmiddelundersøgelseN 8

14 Antal genstande alkohol, som eleverne må indtage til fester og på ture i byen, blandt de 1737 elever, der svarer, at de har en forældreaftale herom - opgjort på køn Figur Udviklingen fra 5 til 8 Formålet med at gennemføre rusmiddelundersøgelser regelmæssigt er både at opfange uheldige tendenser såvel som at kunne følge op i forhold til, om der kan spores effekter af de indsatser og initiativer, man har sat i værk. Derfor er det væsentligt at se på, hvordan udviklingen har været over tid. Lige almindeligt at drikke alkohol Både i 5 og i 8 er det 68 af de adspurgte elever, der svarer, at de har prøvet at drikke alkohol. 24 Debutalderen uforandret er fortsat det klassetrin, hvor flest elever gør deres første erfaringer med alkohol (figur 3.4.1) Faktisk ser det ud, som om endda i lidt højere grad end tidligere er klassetrinnet, hvor eleverne oftest har deres alkoholdebut. Elevernes debutalder i 5 og Tidligere end Figur Piger Drenge Ingen genstande 1-2 genstande 3-4 genstande genstande 7-1 genstande Flere end 14 genstande genstande Øget fokus på forældreinvolvering Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater giver det god mening, at man som led i det præventive arbejde ved forældremøder og lignende samlinger delagtiggør forældrene i relevante dele af det her præsenterede materiale. Herved synliggøres deres rolle og det medansvar, de har for de unges holdninger og vaner. Fokus bør her være, at de unges trivsel er et fælles ansvar og derfor kræver en fælles indsats. 1. klasse Har ikke prøvet at drikke alkohol (på klassetrin) * * I 5-undersøgelsen er der 34 af eleverne, der ikke har angivet nogen alder for deres alkoholdebut. Dette tal synes at være lidt for højt, eftersom det er 68 af eleverne, der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol. Således bør der kun være 32 tilbage, som ikke har prøvet at drikke alkohol. Derved er det den samme andel i 5 og 8, som ikke har erfaringer med at drikke alkohol. Dette er ikke uvæsentligt jævnfør diskussionen i afsnit 3.1 omkring den sande debutalder. RusmiddelundersøgelseN 8 Side 35

15 Selvom det ikke har været muligt at hæve elevernes generelle debutalder til trin, kan man alligevel spore en svag positiv udvikling. En mindre andel elever har nemlig deres debut før i 8 end i 5. I 5 er det 31, mens det i 8 er 28. Denne positive udvikling skyldes, at drengene er blevet mindre tilbøjelige til at prøve at drikke alkohol før trin (ikke illustreret). Muligvis er det en effekt af, at man de seneste år har haft fokus på netop at højne elevernes debutalder. 18 Flere har drukket alkohol inden for de seneste 3 17 måneder Fra 5 til 8 har der været en lille stigning i andelen af elever, der har drukket inden for de seneste 3 måneder. Af figur fremgår, at det i 5 var 5, mens det i 8 er 52. Som det ses af figuren, har der været en stigning i andelen på samtlige klassetrin undtagen trin. 34 * Andel elever, der har drukket alkohol inden for de sidste 3 måneder i 5 og 8 1. klasse I alt Figur Det skyldes, at pigerne i højere grad har rapporteret, at de har drukket inden for de sidste 3 måneder en er der 34 af eleverne, der ikke har angivet nogen alder for ette tal synes at være lidt for højt, eftersom det er 68 af, at de har prøvet at drikke alkohol. Således bør der kun være e har prøvet at drikke alkohol. Derved er det den samme andel i ke har erfaringer med at drikke alkohol. Dette er ikke Relativt set har stigningen været mest markant på de yngste klassetrin. Naturligvis er det en uheldig udvikling, og særligt er det problematisk, at andelen er stigende på 6. og trin. diskussionen i afsnit 3.1 omkring den sande debutalder. Mere ensartet drikkemønster? Der er en faldende procentdel, der tilkendegiver, at de aldrig drikker alkohol (figur 3.4.3). I 5 var det, mens det i 8 er klasse I alt I alt 52 A 1 F *Aldrig dække de aldrig har p til spørgsmåle Til gengæld er der en større del af eleverne, der angiver, at de drikker færre end 1 gang om ugen, nemlig fra 24 i 5 til 3 i 8. Denne stigning omfatter alle klassetrinnene (ikke illustreret). Muligvis er der derfor tale om en generel tendens. Dette tyder på en mindre grad af polarisering i de unges alkoholvaner. Piger 5 Piger 8 Drenge 5 Drenge 8 Alle unge 5 Alle unge 8 Side 36 RusmiddelundersøgelseN 8

16 9 Det eneste sted, de unge i mindre grad angiver, at de drikke alkohol, er hjemme I forhold til hvor de unge angiver, at de drikker alkohol (figur 3.4.4), er der enten sket en udvikling i retning af, at det er blevet mere almindeligt, at de unge angiver, at de drikker alkohol stort set alle de steder, vi spørger om, eller også afspejler tallene, at de unge svarer på en anden måde end tidligere. 2 Hyppighed af alkoholindtag i 5 og Figur mål som dette. En sådan tese er det med nærværende undersøgelse ikke muligt at undersøge nærmere. Ikke desto mindre er det interessant, at det muligvis forholder sig sådan. Alt andet lige er det dog ekstra bemærkelsesværdigt, at svarkategorien hjemme som den eneste svarkategori har haft et fald. Det er meget positivt og peger i retning af, at det præventive arbejde, der har været iværksat i de seneste år med henblik på at ansvarliggøre forældrene noget mere i forhold til de unges alkoholvaner umiddelbart på én front ser ud Hjemme Privatfest 24 I byen Andel unge, der drikker alkohol i 5 og 8 - opgjort på lejlighed Hjemme 21 Figur Privatfest Forfest 21 før bytur/fest I byen Forfest før bytur/fest 6 5 Halfest 26 Klubfest Alle elever 5 Alle elever 8 Aldrig* Færre end 1 gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen Flere end 4 gange om ugen *Aldrig dækker i denne sammenhæng både over gruppen, der har svaret, at Alle elever 5 Alle elever 8 de aldrig har prøvet at drikke alkohol, og gruppen af elever, der svarer aldrig Aldrig* til spørgsmålet: Færre end 1 Hvor gang om mange ugengange om ugen drikker du alkohol?. 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen Man bør således overveje, om tallene i virkeligheden Flere end 4 gange om ugen illustrerer, at eleverne er blevet mere tilbøjelige til *Aldrig dækker i denne sammenhæng både over gruppen, der har svaret, at de aldrig har prøvet at drikke alkohol, og gruppen af elever, der svarer aldrig til spørgsmålet: Hvor mange gange om ugen drikker du alkohol?. at angive steder end tidligere, altså forstået som at der skal mindre til, før de unge vælger at sætte x ved en svarkategori i forbindelse med multiple spørgs- Halfest Klubfest På skolens område efter skoletid I skoletiden Venner * 5 På skolens område 17 efter skoletid I skoletiden 4 6 Venner * * Kun spurgt til venner i * Kun spurgt til venner i 8 RusmiddelundersøgelseN 8 Side 37

17 til at have båret frugt. Men der ligger fortsat en udfordring i at få forældrene til også i højere grad at tage ansvar i forbindelse med fester både private og i andre sammenhænge. De unge drikker mindre, når de fester Med hensyn til hvor mange genstande de unge drikker, når de går i byen eller til fest, så er 7-1 genstande det svarinterval, som flest elever, blandt dem, der drikker alkohol, angiver (figur 3.4.5). Både i 5 og 8 er det 11 af eleverne, der angiver 7-1 genstande. Ser vi mere overordnet på billedet, ser det ud, som om, det er blevet mindre almindeligt at drikke rigtig mange genstande. I 5 var det 6 af eleverne, der angav, at de ved fester og byture drak over 14 genstande, mens det i 8 er 4 er eleverne. Denne udvikling er naturligvis positiv, selvom der stadig er plads til markante forbedringer. I den forbindelse er det relevant at se på udviklingen i, hvorvidt forældrene har talt med deres børn og unge om alkohol. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at der er tale om en ikke-lineær spørgeskemaskala, dvs. havde man f.eks. slået svarkategorien 1-2 genstande og 3-4 genstande sammen og således også spændt over 4 enheder (genstande), så var det i 5 11 af eleverne, der havde tilhørt denne svarkategori og i Andel genstande, der indtages ved fester, og når eleverne går i byen i 5 og 8 Figur (2743) 57 (3418) Ingen genstande 6 (2) 5 (239) 11 7 (58) (322) 5 (248) 6 (267) 8 (456) genstande 3-4 genstande 5-6 genstande 7-1 genstande genstande Flere end 14 genstande 6 (39) 11 9 (63) (521) 5 (289) 4 (248) Side 38 RusmiddelundersøgelseN 8

18 Forældrenes rolle Her har der været et lille fald i andelen, der oplyser at de har talt med deres forældre (figur 3.4.6). I 5 var det 79 af eleverne, der rapporterede, at de havde talt med deres forældre om alkohol, mens det i 8 er 77. Denne nedgang dækker over, at der har været et fald på de yngste klassetrin (6., 7. og 8.), en stigning i 1. klasse, mens niveauet på trin er uforandret. Dette er en uheldig udvikling ikke mindst i lyset af, at der har været en stigning i andelen på 6. og 7. klassetrin, der har drukket alkohol inden for de sidste 3 måneder (jævnfør figur 3.4.2). Andel elever, der har talt med deres forældre om alkohol i 5 og 8 65 (776) 62 (9) 78 (812) 75 (1117) Figur Men ser vi på andelen af unge, som har en aftale med deres forældre om, at de må drikke alkohol, genfinder vi ikke denne uheldige udvikling. Her har nemlig været en stigning fra 49 til 56 i andelen, der svarer, at de har en sådan aftale (figur 3.4.7). Bortset fra, hvor niveauet er uforandret, har der på samtlige klassetrin været en stigning (ikke illustreret). Ligeledes har der været et markant fald i andelen på alle klassetrin, der ikke har en aftale, fordi de ikke drikker. Andel elever, der har en aftale med deres forældre om, at de må drikke alkohol i 5 og (153) 22 (1323) 8 Figur (2743) 86 (93) 83 (19) 49 (2254) 56 (3343) 89 (768) 89 (166) 6 (2) 5 (239) 11 7 (58) (322) 1. klasse 87 (343) 91 (319) 28 (128) Ingen genstande genstande 3-4 genstande (1286) 8) enstande 79 (3629) I gennemsnit 77 (4611) 5 8 Flere end 14 genstande 5 8 Har ikke en aftale med forældrene, men drikker ikke alkohol Har en aftale med forældrene, om de må drikke alkohol Har ikke en aftale med forældrene RusmiddelundersøgelseN 8 Side 39

19 Antal genstande alkohol, som eleverne har en aftale med forældrene om, at de må drikke, når de går til fest eller i byen i 5 og (63) 3 (34) 8 (86) 15 (151) 3 (48) 2 (28) 6 (13) 13 (229) 22 (382) Figur Andel elever, der henholdsvis mener, at det er i orden, at det ikke er i orden, eller som ikke ved, om det er i orden, at unge på deres alder drikker alkohol i 5 og Figur (731) 26 (312) 13 (157) 61 (882) 27 (1) 12 (174) 36 (382) 31 (319) 33 (344) 35 (523) 36 (537) 29 (422) 23 (243) 5 13 (144) 19 (8) 68 (732) 8 17 (251) 26 (378) 57 (836) 31 (322) 23 (6) (54) 9 (74) 6 1 (72) (123) 85 (537) 84 (3) 13 (139) 31 (541) 5 1. klasse (36) (14) 7 6 (24) () 87 (345) 87 (36) 5 8 (I alt 168 elever svarende til 23 af de deltagne elever) (I alt 1737 elever svarende til 29 af de deltagne elever) 5 Alle elever 8 29 (1347) (927) 51 (2312) 29 (1752) 25 (1459) 46 (2741) Ingen genstande 5-6 genstande 7-1 genstande 1-2 genstande 3-4 genstande genstande Flere end 14 genstande Det er ikke i orden Ved ikke Det er i orden Af figur ses det, at forældreaftalerne over hele linjen er blevet betydeligt mere restriktive. Der har nemlig været et fald i andelen på samtlige svarkategorier undtagen i kategorien ingen genstande. Dette er en meget positiv udvikling. Et andet forhold, som i denne sammenhæng er positivt, er, at der er sket en markant stigning i andelen, der har en konkret aftale med deres forældre om, hvor meget de må drikke. I 5 var det 138 elever (svarende til 23 ), mens det i 8 er 1737 elever (svarende til 29 ). Ændring i elevernes holdning til at drikke De unges holdninger til, om det er i orden, at unge på deres alder drikker alkohol, har ændret sig. Der er sket et signifikant fald i andelen, der tilkendegiver, at det er i orden, at unge på deres alder drikker alkohol (figur 3.4.9). Dette er umiddelbart positivt. Desværre opvejes dette fald af en stigning i andelen, der ikke ved, om det er i orden eller ej. Andelen der mener, at det ikke er i orden, at unge på deres egen alder drikker alkohol, er stabil. Side RusmiddelundersøgelseN 8

20 Der er således blevet flere tvivlere, hvilket indebærer en klar udfordring. Umiddelbart peger udviklingen i retning af en øget polarisering mellem klassetrinene. Størstedelen af faldet i andelen, der mener, det er ok, at unge på deres egen alder drikker, hentes nemlig fra de yngste årgange (7. og trin). 3.5 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Unges alkoholvaner er undersøgt i såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at der har været megen fokus på danske børn og unges alkoholvaner, fordi danske unge i europæisk sammenhæng er kendt for at have både et stort alkoholforbrug og en tidlig alkohol-debut (Hibell et al. 4). Indtil videre har disse undersøgelser dog ikke givet os tilstrækkelig viden til, at vi kan forklare, hvorfor danske børn og unges forbrugsmønstre adskiller sig negativt (Grønbæk 4). Siden 1997 har Sundhedsstyrelsen én gang om året gennemført en sundhedsvaneundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på 5.- trin. I den seneste undersøgelse fra 6 svarede 14 af de 11-årige, 23 af de 12-årige, 44 af de 13-årige, 67 af de 14-årige og endelig 84 af de 15-årige, at de havde prøvet at drikke en genstand alkohol (Sundhedsstyrelsen 8). I Skolebørnsundersøgelsen, som er det danske bidrag til det WHO-koordinerede internationale forskningsprojekt Health Behaviour in Schoolaged Children (HBSC), der inkluderer elever på 5., 7. og 9. klassetrin, finder man i 6, at 1 af de 11-årige, 6 af de 13-årige og 32 af de 15-årige drikker alkohol mindst én gang ugentlig (Rasmussen og Due red. 7). I alle tre aldersgrupper er det mest udbredt blandt drengene at drikke minimum én gang ugentlig. I HBSC-rapporten gør man desuden opmærksom på, at det blandt unge i Danmark er forholdsvis udbredt at drikke alkohol; det vil sige en adfærd som flertallet af de unge har. Langt de fleste unge, der har et stort alkoholforbrug, er i øvrigt velfungerende unge med gode relationer til såvel skole som forældre (Rasmussen og Due red. 7). Fra andre undersøgelser ved vi, at alkoholindtag til forskel fra de øvrige rusmidler omtalt i rapporten er kendetegnet ved ikke at vende den tunge ende nedad; med andre ord er alkoholindtag ikke mest udbredt blandt de socialt dårligst stillede (Socialministeriet 3). I udskolingsundersøgelsen fra 7/8 fra Aalborg Kommune finder vi, at der blandt eleverne på trin er 1, der drikker hver uge, 18, der drikker hver måned, mens de resterende 72 drikker sjældnere eller aldrig (Holm-Pedersen et al. 8). Sammenholdes disse tal med de tal, som vi finder i vores undersøgelse, er det vanskeligt entydigt at afgøre, hvordan vi ligger. Dette skyldes primært, at både Sundhedsstyrelsens og HBSC s analyser er udarbejdet i forhold til alder, mens vore resultater er opgjort efter klassetrin. Når man går i, vil der f.eks. typisk være elever, der er såvel 11, 12 og 13 år gamle. For eleverne i 7. klasse gælder det, at de kan være 12, 13 og 14 år og sådan fremdeles. Derved bliver det vanskeligt direkte at sammenholde undersøgelserne, især da det når det gælder alkohol må forventes, at elevernes alder kan betyde en forskel i forhold til det endelige resultat. Ser vi alligevel stort på dette og sammenholder tallene, således at de 12-årige bliver sammenholdt med eleverne på trin, de 13-årige med eleverne på trin, osv., ser det ud til, at Aalborg RusmiddelundersøgelseN 8 Side 41

21 Kommunes elever ligger højt i forhold til, hvor stor en andel der har prøvet at drikke alkohol. Således kommer de 23 blandt de 12-årige til at stå over for af eleverne på trin; 44 blandt de 13-årige til at stå over for 59 af eleverne på trin; 67 blandt de 14-årige til at stå over for 77 af eleverne på trin og 84 blandt de 15-årige til at stå over for 93 af eleverne på trin. Vi placerer os derimod flot i forhold til HBSC-undersøgelsen, der bl.a. har fokus på, hvor hyppigt eleverne drikker alkohol. I HBSC-undersøgelsen er det som før nævnt 6 af de 13-årige og 32 af de 15-årige, der drikker alkohol mindst en gang ugentlig. I vores 8-undersøgelse er det 5 af eleverne på trin og 3 af eleverne på trin, der drikker alkohol mindst én gang ugentlig. Heller ikke når det drejer sig om udskolingsundersøgelsen, er det muligt at sammenstille resultaterne direkte, fordi svarkategorierne i de to undersøgelser er forskellige. I udskolingsundersøgelsen konkluderes det at på 8. klassetrin drikker 1 af eleverne hver uge, 18 drikker hver måned, og 72 drikker sjældnere eller aldrig. Tilsvarende finder vi, når vi kigger på trin, at 11 drikker ugentlig eller oftere, 42 drikker sjældnere end én gang om ugen, og 47 drikker aldrig alkohol. Umiddelbart er det svært at afgøre, om tallene afspejler det samme. Men der er i hvert fald intet, der peger i retning af, at tallene ikke er forenelige. Side 42 RusmiddelundersøgelseN 8