Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Transkript

1 Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere i kommunen. Politikken tog afsæt i de 8 velkendte kostråd og har som sit primære mål at forbedre sundheden for børn og unge i Odder Kommune. En del af Mad- og Måltidspolitikken er opstillingen af en række SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare) mål. Disse konkrete mål er: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge hver dag indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Denne undersøgelse er en effektevaluering af de fire ovenstående SMARTE mål. Målet er at kunne afdække i hvor høj grad de konkrete mål i Mad- og Måltidspolitikken er nået, to år efter politikkens indførelse. Design og afvikling af undersøgelsen Effektevalueringens design Effektevalueringen blev gennemført dels ved hjælp af det internetbaserede spørgeskemaprogram Defgo.net (hvortil der blev linket via OdderNettet og ForældreIntra), dels ved udlevering af papirspørgeskemaer på udvalgte skoler og daginstitutioner. Undersøgelsens design var tilrettelagt med henblik på at højne svarprocenterne sammenlignet med svarprocenterne i Brugerundersøgelsen omkring Mad- og Måltidspolitikken fra Følgende borgere blev bedt om at deltage: Forældre til elever på Odder Kommunes folkeskoler Elever fra 6., 8. og 10. klasse på 6 udvalgte folkeskoler i kommunen Lærere til de udvalgte skoleklasser Forældre til børn i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Forældre til børn i 40 udvalgte dagplejere i kommunen Daginstitutionsledere i 5 udvalgte daginstitutioner i kommunen Dokumentnr.: side 1

2 Metodiske overvejelser Tabel 1: Svarprocenter Antal mulige respondenter Antal respondenter Svarprocent Elever (6., 8., 10. klasse) % Daginstitutionsledere 14 8 (12)* 57 % Lærere % Forældre til barn i daginstitution Forældre til barn i dagpleje Ca % Ca % Forældre til barn i skole Ca ,6 % *12 besvarelser fra 8 forskellige institutioner. Hvis der kun medregnes én besvarelse pr. institution, er svarprocenten 57 %. Undersøgelsens resultater angående de fire effektmål Koldt drikkevand Folkeskoler 71 % af de adspurgte elever svarer, at det er nemt at få koldt drikkevand på skolen. Til sammenligning mener 70 % af lærerne, at deres skole i høj grad sikrer tilgængelighed af koldt vand. Det fremgår desuden af undersøgelsen, at 46 % af eleverne dagligt drikker vand i skoletiden. Dette er et fald på 1 % sammenlignet med Brugerundersøgelsen fra % af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer, at der er tilstrækkelig adgang til koldt vand i institutionen. Ligeledes svarer 11 ud af 12 daginstitutionsledere, at deres institution i høj grad sikrer børnene adgang til koldt vand. 85 % af forældrene mener endvidere, at deres børn dagligt drikker vand, mens det er i daginstitution. Dette er, på trods af den høje procentandel, faktisk et lille fald på 4 % fra den afholdte undersøgelse fra Mælk 14 % af de adspurgte elever svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk eller mere i skolen. Dette er en stigning på 3 % i forhold til undersøgelsen fra Derudover svarer 52 % af eleverne, at de, selvom de ikke drikker mælk i skolen, får en halv liter mælk derhjemme hver dag, hvorfor 66 % af de adspurgte elever fra 6., 8., og 10. klasse faktisk indtager en halv liter mælk om dagen. Dokumentnr.: side 2

3 31 % procent af forældrene med barn i daginstitution eller dagpleje svarer, at deres barn dagligt drikker en kvart liter mælk, mens det er i daginstitution. Dette er beklageligvis et fald på 8 %, sammenlignet med undersøgelsen fra % svarer, at deres barn ikke drikker mælk i daginstitutionen, men får den anbefalede mængde mælk derhjemme. Hele 30 % svarer, at de ikke ved, hvor meget mælk deres barn reelt indtager, mens det er i institutionen. Frugt og grønt 40 % af de adspurgte elever mener at det er nemt at få frugt og grønt i skolen, dog mener en næsten lige så stor andel, nemlig 32 %, at det ikke er nemt. Med hensyn til elevernes indtag af frugt og grønt svarer 31 % procent, at de hver dag spiser frugt og grønt i skolen, mens en større andel, nemlig 33 procent, svarer sjældent eller aldrig. I den føromtalte brugerundersøgelse fra 2008 svarer hele 41 % af eleverne, at de dagligt spiser frugt i skolen. Det må på baggrund heraf konstateres, at Mad- og Måltidspolitikken ikke har medført en stigning i skolebørns indtag af frugt og grønt. 93 % af forældrene svarer, at deres barn dagligt spiser frugt og grønt, mens det er i daginstitution eller dagpleje. På trods af at dette er et fald på 2 %, sammenlignet med undersøgelsen fra 2008, er det et meget tilfredsstillende resultat. Sukker En klar overvægt af eleverne svarer, at de udelukkende indtager sukker ved de undtagne dage fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har vedtaget. 59 % af de adspurgte elever indtager dog, fra tid til anden, sukkerholdige mad- og drikkevarer, uden for de såkaldte Undtagelses-dage. Det er dog positivt at se, at hele 69 % af eleverne svarer, at de kun spiser sukkerholdig mad mm. sammen med hele klassen ved de særlige undtagelser fra nul-sukker-politikken, som skolebestyrelserne har vedtaget. Dette udgør et klart fald i børnenes sukkerindtag sammenlignet med tallene fra 2008, hvor det blev fastslået at hele 35 % af eleverne mindst en gang om ugen fik serveret slik, kage, is mm. i skoletiden. Dette tal er, til sammenligning, kun 7 % i % af forældrene svarer, at deres barn kun spiser sukkerholdige mad- eller drikkevarer i forbindelse med de af forældrebestyrelsen vedtagne undtagelser, dette gælder både for hvad børnene har medbragt hjemmefra eller fået i fællesskab med andre børn. Hvis man sammenligner disse tal med undersøgelsen fra 2008, mente 9 % af forældrene dengang, at deres barn ugentligt fik udleveret sukkerholdige mad- og drikkevarer, mens det var i institutionen. Denne andel er nu kun på 2 %, hvilket må siges at være en positiv udvikling. Dokumentnr.: side 3

4 Forandring og holdninger 46 % af eleverne svarer, at de får meget mindre eller lidt mindre sukker i dag end de gjorde inden nul-sukker-politikken blev indført. 24 % af de adspurgte elever svarer endvidere, at politikken har gjort dem sundere, mens 57 % procent mener, at de er lige så sunde, som før politikken blev indført. Elevernes holdninger til nul-sukker-politikken fordeler sig med 20 % som er meget positive eller positive, 35 % som erklærer sig neutrale og hele 45 % som er negative eller meget negative overfor nul-sukker-politikken. 30 % af de adspurgte lærere svarer, at politikken i nogen grad har bidraget til at elevernes sukkerindtag er blevet reduceret. Dog vurderer en overvejende del af de adspurgte lærere at politikken som helhed i ringe grad har betydet en forandring for elevernes generelle sundhed og trivsel. Forældrenes vurdering af nul-sukker-politikkens effekt på deres barns indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer fordeler sig i to blokke. 47 % svarer, at politikken i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere deres barns sukkerindtag, hvorimod 50 % svarer i ringe grad eller slet ikke. 50 % af forældrene erklærer sig som værende for nul-sukker-politikken, mens 27 % er imod. 46 % af forældrene mener derudover, at deres barns sundhed i høj grad eller i nogen grad er blevet forbedret som følge af Mad- og Måltidspolitikken. 61 % af forældrene erklærer sig meget positive eller positive overfor politikken. 51 % af forældrene med barn i daginstitution svarer at politikken i høj grad eller i nogen grad har været medvirkende til at reducere deres barns sukkerindtag. Endvidere mener 60 % af forældrene, at Mad- og Måltidspolitikken i høj grad eller i nogen grad har forbedret deres barns generelle sundhed. 57 % af forældrene erklærer sig desuden for nul-sukker-politikken, mens 66 % er enten meget positive eller positive overfor Mad- og Måltidspolitikken som helhed. 11 ud af 12 daginstitutionsledere svarer, at Mad- og Måltidspolitikken enten i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere børnenes sukkerindtag i institutionen. Til spørgsmålet om ledernes vurdering af Mad- og Måltidspolitikkens betydning for børnenes sundhed og trivsel er billedet knap så entydigt. Her svarer 7 ud af 12 ledere, at de i nogen grad mener, at politikken har forbedret børnenes generelle sundhed og trivsel. Sundhedsperspektiver Som det fremgår af de to nedenstående diagrammer, er tandsundheden for børn i Odder Kommune forbedret markant de sidste 10 år. Fra at ligge en anelse under landgennemsnittet, er Odder Kommunes andel af børn og unge med sunde tænder nu højere end landsgennemsnittet, hvilket må siges at være en særdeles positiv udvikling. Dokumentnr.: side 4

5 Tabel 11: Procentdel af 7-årige med sunde mælketænder Dette tyder muligvis på at nul-sukker-politikkens indførelse har været en medvirkende årsag til den forbedrede tandsundhed blandt børn og unge i kommunen, samtidig med at der er kommet øget fokus på kost, motion og forældreansvar. Konklusion Målet med denne effektevaluering var at lave en status på Mad- og Måltidspolitikkens fire SMARTE mål: 1. At alle børn og unge drikker vand hver dag i skole/daginstitution/dagpleje 2. At alle børn og unge indtager 1 / 4 liter mælk mens de er i skole/daginstitution/dagpleje 3. At alle børn og unge spiser frugt og grønt dagligt i skole/daginstitution/dagpleje 4. At ingen børn og unge tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (slik, kage, sodavand, is, saft) i skole/daginstitution/dagpleje Som det fremgår af undersøgelsen har politikken overordnet set haft en positiv indvirkning på børnenes sundhedstilstand. Især viser nul-sukker-politikken meget positive resultater i forhold til børnenes nu reducerede sukkerindtag og derigennem også den meget forbedrede tandsundhed. Det må dog samtidig konstateres, at de tre andre effektmåls resultater er noget mindre signifikante. Alt i alt kan det på baggrund heraf konstateres at konkrete politikker, såsom nul-sukker-politikken, skaber de mest konkrete resultater. Skulle man ønske at opnå de samme markante positive resultater på de tre andre effektmål, vil det derfor være nødvendigt at udspecificere, hvorledes dette skal opnås og med hvilke konkrete virkemidler dette skulle ske. Dokumentnr.: side 5