Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune

Transkript

1 Bilag Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune I indstillingen til Teknik og Miljiøudvalget er der nogle retningslinjer og indsatser som Teknik- og Miljøudvalget bedes tage politisk stilling til. Målet er at få fastlagt og præciseret hvilke indsatser, der kan indarbejdes i kommunens kommende indsatsplaner, for at opnå en tilstrækkelig beskyttelse af kommunens drikkevandsinteresser. Indholdsfortegnelse 1. Formål Områder hvor der skal laves indsatsplaner Målsætninger for grundvandsressourcen Regulering af nitratbelastning Udbringning af slam til jordbrugsformål Regulering af sprøjtemidler/pesticider Boringsnære beskyttelsesområder Ved salg og bortforpagtning af kommunale arealer Skærpet tilsyn mht. grundvand Information om skånsom havedrift Baggrund A. Indsatsplanlægning B. Iværksatte indsatser C. Case fra Brædstrup området D. Økonomi E. Vandværkssamarbejde omkring gennemførelse af indsatser F. Ekspropriation G. Påbud og forbud... 15

2 1. Formål En indsatsplan bliver udarbejdet med det formål at beskytte grundvandet både i forhold til den nuværende og fremtidige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning. Indsatsplanen skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne. Der skal således tages stilling til de mulige forureningskilder og det nødvendige behov for indsatser, for at forebygge og undgå forurening. Forhøjede nitratkoncentrationer i grundvandet nødvendiggør i nogle udpegede prioriterede områder, en skærpet indsats, evt. med påbud om dyrkningsrestriktioner, når det har vist sig utilstrækkeligt alene at basere indsatsen på frivillige dyrkningsaftaler med lodsejere. På samme måde kan det være nødvendigt, at give påbud og forbud om ophør med anvendelse af sprøjtemidler i udpegede prioriterede områder. Dette kan på samme vis som for nitrat baseres på frivillige aftaler, men i nogle tilfælde, vil der også her være behov for at forvaltningen har mulighed for at give et påbud/forbud. Udlægning af boringsnærebeskyttelsesområder (BNBO) er en yderligere indsats til at beskytte omkring drikkevandsboringer. Indenfor et udlagt BNBO kan man fx give påbud eller nedlægge forbud til en grundejer, om oplag af kemikalier, gødningsstoffer m.v. og anlæg af vaskepladser. 2. Områder hvor der skal laves indsatsplaner I perioden frem til og med 2017 skal Horsens Kommune udarbejde indsatsplaner for kommunens områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det drejer sig konkret om 5 områder ved Brædstrup, Hovedgård, Nim, Rugballegård og Endelave, jf. Figur 1. Herudover skal kommunen udarbejde indsatsplaner for 10 private almene vandværker som ligger udenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser. Grundlaget for indsatsplanerne er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse foretaget dels af Vejle Amt og dels af Naturstyrelsen, Århus. I Horsens Kommune er mere end 30 % af kommunens areal udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Inden for disse områder skal der udarbejdes indsatsplaner på baggrund af resultaterne fra Den Nationale Grundvandskortlægning 1. 1 Den Nationale Grundvandskortlægning (dengang benævnt Gebyrkortlægningen) blev påbegyndt midt i 90 erne på grund af stigende problemer med nitrat og fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandsboringer. Der var tale om en erkendelse af, at den generelle miljøregulering via lovgivningen ikke var tilstrækkelig til at sikre grundvandet mod forurening. Amterne drev grundvandskortlægningen frem til kommunalreformen i 2007 hvor kortlægningen overgik til staten, og hvor den i dag gennemføres af Naturstyrelsen. Kortlægningen forventes afsluttet med udgangen af 2015 hvor ca. 40 % af landet er blevet kortlagt for samlede udgifter på i alt ca. 2,7 mia. kr. Som et resultat af kortlægningen udpeger Naturstyrelsen bl.a. områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), følsomme indvindingsområder (FI, tidligere benævnt nitratfølsomme indvindingsområder NFI), indsatsområder (IO, tidligere benævnt indsatsområder med hensyn til nitrat) og vandværksoplande. Kortlægningen er finansieret af vandværkerne via forbrugerne ved, at der er pålagt en statsligt grundvandsafgift på 0,67 øre pr kubikmeter forbrugt vand. Beløbet svarer til ca. 185 mio. kr. om året på landsplan, hvor ca. 70 % går til finansiering af kortlægningen, og ca. 30 % til kommunal indsatsplanlægning. Grundvandsafgiften opkræves indtil udgangen af Der er nedsat et udvalg bestående af Naturstyrelsen, KL, Danske Regioner, DANVA, FVD, GEUS, GEOdatastyrelsen (Miljøportalen) og Miljøstyrelsen der i løbet af 2014 skal komme med forslag til om og hvordan grundvandskortlægningen skal fortsætte efter

3 Figur 1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og vandværksoplande i Horsens Kommune

4 Endelave og Rugballegård indsatsplaner blev færdiggjort af Vejle Amt i 2004 og 2005, men pga. nye udpegninger af hvor grundvandet er sårbart. Det er dog prioriteret, at den første indsatsplan som kommunen selv udarbejder, er indsatsplanen for Brædstrup-området i den vestlige del af kommunen. Der forventes et udkast klar i foråret Arbejdet med indsatsplanen for Hovedgård-området er så småt påbegyndt i 2014, Nim-området påbegyndes i 2016, idet den statslige grundvandskortlægning først forventes færdig med udgangen af På nationalt niveau færdiggøres grundvandskortlægningen frem mod udgangen af 2015, hvor finansieringen til kortlægningen ophører, mens kommunernes indsatsplanlægning bliver finansieret frem til og med Se mere om økonomi afsnit D. 3. Målsætninger for grundvandsressourcen Horsens Kommune har en geologi, der overvejende giver god beskyttelse af grundvandet og som de fleste steder beriger os med grundvand af en tilfredsstillende kvalitet. Nogle vil hævde, at en tilfredsstillende kvalitet blot er, når man overholder drikkevandskvalitetskravene. For nitrat vil det være opfyldt ved et maksimalt indhold på 50 mg/l og for pesticider vil det være opfyldt ved et maksimalt ind på 0,1 µg/l i drikkevandet! Forvaltningens holdning er dog, at man er nødt til at handle i god tid førend at indholdet af nitrat og/eller pesticiderne i drikkevandet når drikkevandskvalitetskravene da det ofte er for sent at redde vandressourcen hvis man venter. Ved overskrivelser vil det ofte tage årtier førend, at man kan tage grundvandsressourcen i brug igen, og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at vandværker lukker boringerne ned, og etablerer nye kildepladser andre steder med store omkostninger til følge. Ofte vil det være mere hensigtsmæssigt og billigere at handle førend at skaden er sket. Forvaltningen anbefaler derfor, at man som udgangspunkt har en målsætning om at en tilfredsstillende kvalitet er, når der ikke er nitrat over det naturlige indhold på omkring 0 til 3 mg/l og, at der ikke er sprøjtemidler og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Målsætningen skal ses i lyset af, at vi har et stigende vandbehov i kommunen, men også fordi vi har et stort ansvar for at undgå, at vandkvaliteten forringes der hvor kvaliteten allerede i dag er god. Vores drikkevand er typisk år gammelt og ofte ældre, og det er vigtigt at vi forstår, at de handlinger vi foretager os i dag først påvirker grundvandet om en række år. Grundvandsbeskyttelse har derfor et sigte der ofte strækker flere årtier ud i fremtiden og det er derfor en stor udfordring at prioritere og få skabt (politisk) opbakning til de indsatser, der skal til for at beskytte grundvandet. Forvaltningen mener derfor, at det er af stor værdi, at kommunen tager stilling til nogle overordnede målsætninger, som kommunen på lang sigt dedikerer sig til og arbejder for gennem indsatsplanerne og den øvrige sagsbehandling med miljøvurderinger, tilsyn osv. Vedtagne overordnede målsætninger har samtidig en god signalværdi om ansvarlighed og viser, at kommunen har en holdning til at grundvandet skal beskyttes. Med politisk opbakning til en række retningslinjer og indsatser kan vi bedre afhjælpe, at nitratudvaskningen stiger til et for højt udvaskningsniveau, og at der foregår en uhensigtsmæssig anvendelse af sprøjtemidler og forurenende stoffer, der kan forurene grundvandsressourcen. En vedtagelse af de foreslåede retningslinjer og indsatser i indstillingen vil være et skridt i den rigtige retning.

5 Forvaltningen anbefaler som anført i indstillingen følgende målsætning: Borgerne skal sikres en rigelig og stabil vandforsyning med drikkevand af høj kvalitet, fordi vand er vores vigtigste levnedsmiddel. Vandindvindingen skal foregå bæredygtigt, således at der hverken sker en overudnyttelse eller en kvalitetsforringelse af grundvandet, og uden brug af videregående vandbehandling. Som udgangspunkt skal grundvandet ikke indeholde forhøjede værdier af nitrat, ligesom at sprøjtemidler og andre forurenende stoffer er uønskede. De almene vandværker i Horsens Kommune skal derfor gennem forebyggende og afhjælpende indsatser sikrer, at grundvandsressourcerne inden for vandværkernes indvindingsoplande beskyttes bedst muligt mod pesticider, nitrat og andre forurenende stoffer. Kommunen vil gennem sin planlægning, ved miljøtilsyn og sagsbehandling af aktiviteter som kan påvirke grundvandet, forebygge at grundvandet påvirkes negativt. Målsætningen skal opnås gennem kommunens retningslinjer og en række indsatser. 4. Regulering af nitratbelastning Store dele af den nitrat (NO 3 - ) der findes i grundvandet, stammer fra landbrugets anvendelse af gødning. Det udvaskes primært ved omsætningen af ammonium fra husdyrgødning eller andet organisk materiale udenfor planternes vækstsæson. Nitraten opløses let i jordvandet og udvaskes af nedbøren til grundvandsmagasinet, og findes mest udbredt i de områder, hvor jordlagene overvejende består af sand og hvor der kun er tynde eller ingen lerlag ovenpå grundvandsmagasinerne til beskyttelse. Ifølge EU s drikkevandskvalitetskrav må der højst være 50 mg/l nitrat i drikkevandet ved afgang fra vandværk. Et stigende eller for højt indhold af nitrat er derfor problematisk for den fortsatte indvinding af grundvand og i sådanne område bør nitratudvaskningen begrænses. I Horsens Kommune findes nitraten overvejende i de grundvandsmagasiner som ligger tæt på terrænet, og som primært de private husholdningsboringer indvinder fra. Det er disse magasiner som først påvirkes og hvor der i nogle områder ses forhøjede værdier af nitrat og overskridelser af drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. De dybere grundvandsmagasiner som mange af kommunens vandværker indvinder fra, er tilgengæld ikke eller kun lidt påvirket af aktiviteter på terrænoverfladen, og derfor heller ikke nitratholdige i dag. Ud af kommunens 43 almene vandværker, indvinder de 36 vandværker grundvand som ikke indeholder nitrat og med en vandkvalitet, der ikke viser tegn på begyndende nitratpåvirkning. I kommunen er der 7 vandværker der indvinder grundvand, som viser tegn på en begyndende nitratpåvirkning i form af et svagt stigende sulfatindhold (der er indikator for en begyndende påvirkning), men uden at nitraten er brudt igennem. De almene vandværker indvinder grundvand fra i alt 104 boringer. Ifølge den nationale boringsdatabase (Jupiter) er der gennem tiden sløjfet 8 vandværksboringer i kommunen med et nitratindhold på mellem 10 og 50 mg/l. Sammenlignet med antal fund i vores nabokommuner og på landsplan er der færre fund i Horsens Kommune. De gode indvindingsforhold for kommunens vandværker skal bevares også på langt sigt og forvaltningen anbefaler derfor, at nitratudvaskningen begrænses ved: 5

6 Retningslinje 1: Ved behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse af et husdyrbrug, som udbringer husdyrgødning på landbrugsarealer beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), stiller Horsens Kommune krav til nitratudvaskningen fra arealet. Nitratudvaskningen må ikke øges i forhold til nudriften (ingen merbelastning), hvis nitratudvaskningen i nudriften overstiger 50 mg nitrat/l. Herudover stilles krav om at nitratudvaskningen fra husdyrbruget skal neutraliseres (planteavlsniveau), hvis planteavlsniveauet er lavere end den udvaskning husdyrbruget giver anledning til. Da reguleringen foretages i forbindelse med en miljøgodkendelse, er der tale om en erstatningsfri regulering, altså uden økonomisk kompensation til landmanden. Reguleringen er allerede praksis i kommunen i dag. Retningslinje 2: Ved behandling af en miljøgodkendelse af et husdyrbrug eller en VVM-screening, hvori der indgår udbringning af afgasset biomasse (med et indhold af mere end 75 % husdyrgødning) på landbrugsarealer beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), vil Horsens Kommune stille krav til nitratudvaskningen fra arealet svarende til dem, der er beskrevet i retningslinje 1. Kravet i retningslinjen om, at der ikke må ske en merbelastning med nitrat af grundvandet, er fastlagt i husdyrbrugsloven 2, og er således et minimumskrav som skal stilles. Det er alene en kommunal beslutning, at der på nitratfølsomme arealer skal stilles vilkår om at neutralisere effekten af at tilføre husdyrgødning/afgasset biomasse, ved at stille krav om at nitratudvaskningen bringes ned på planteavlsniveau. I Horsens Kommune beregnes nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug til mellem 40 og 90 mg/l jf. Conterras CTZoom 3. I forbindelse med godkendelse af husdyrbrug i medfør af Husdyrbrugsloven beregnes nitratudvaskning gennem det digitale ansøgningssystem Husdyrgodkendelse.dk. I Horsens Kommune medfører dette, at nitratudvaskningen fra marker der drives af et svinebrug eller kvægbrug, typisk kan beregnes til mg/l nitrat (beregnet på markniveau). I Horsens Kommune er der indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, brug for at reducere den nuværende udvaskning af nitrat fra udbringning af husdyrgødningen, idet nitratkoncentrationen i de øvre magasiner flere steder viser forhøjede værdier af nitrat og også overskridelser af drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. Udvaskningen fra planteavlsdrift er relativt høj i forhold til den udvaskning der kan beregnes fra husdyrbrugenes arealer og også i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. På baggrund af dette vurderes et krav om en maksimaludvaskning af nitrat svarende til planteavlsniveau ikke at kunne bidrage væsentligt til at nedbringe nitratudvaskningen. Det er dog den eneste indsats, der kan være med til at sænke nitratudvaskningen indenfor den del af de nitratfølsomme indvindingsområder, som ligger udenfor vandværkernes indvindingsoplande. Et vilkår om at bringe nitratudvaskningen ned svarende til et planteavlsbrug, kan landmanden bl.a. klare ved brug af reduceret dyretryk, sædskifteændringer, ekstra efterafgrøder og tidlig såning. Landbrugsarealer som enten modtager husdyrgødning eller afgasset biomasse med mere end 75 % husdyrgødning, kan give anledning til udvaskning af nitrat til grundvandet. Beregninger af udvaskningen af 2 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med tilhørende bekendtgørelser 3 CTZoom er et beregningsværktøj udviklet af Conterra ApS, hvor kommunen på baggrund af landbrugets gødningsregnskaber, markplaner og udbytter samt oplysninger om jordbundsforholdene og nedbørsmængder, kan beregne kvælstofoverskuddet og nitratudvaskningen på markniveau. 6

7 kvælstof sker enten i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse til et husdyrbrug eller i forbindelse med en vvm-screening af udbringningsarealer til biogasanlægget. Kravet til begrænsning af nitratudvaskningen, hvis det er et husdyrbrug som udbringer den afgassede biomasse, er fastlagt i husdyrbrugsloven mens der ikke er fastlagt et tilsvarende krav i VVM-reglerne, når det er et biogasanlæg som udbringer afgasset biomasse. Påvirkningen af grundvandet under landbrugsarealer der modtager afgasset biomasse bør vurderes på en ensartet metode og med ensartede krav, uanset hvilken lovgivning udbringningen reguleres af. Kravet i retningslinjen om, at fastlægge det samme krav til nitratudvaskningen ved udbringning af afgasset biomasse fra et biogasanlæg, som der stilles ved en miljøgodkendelse af et husdyrbrug, hvor det er husdyrbruget som er ansvarlig for udbringningen, er en kommunal beslutning. Kravet ved udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer er identisk med kravet ved udbringning af husdyrgødning ifm. miljøgodkendelse af husdyrgodkendelser, fordi det er forvaltningens vurdering, at udvaskningskravene skal være identiske dels udfra et grundvandsmæssigt synspunkt og udfra at kommunen undgår at risikere at forskelsbehandle de berørte landbrugere. Indsats 1: Behovet for en indsats overfor nitrat overvåges dels gennem vandværkets løbende råvands- og drikkevandsanalyser samt ved at kommunen hvert år foretager en beregning af den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen indenfor hvert enkelt indvindingsopland samt indenfor hvert enkelt OSDområde. Nitratudvaskningen kan variere ganske meget fra år til år og det er derfor vigtigt at overvåge, om der er en stigende tendens. Beregningen foretages på baggrund af landbrugets gødningsregnskaber i beregningsværktøjet CTZoom udviklet af ConTerra. Der iværksættes på baggrund af en konkret vurdering følgende, hvis udvaskningen af nitrat fra rodzonen i gennemsnit for et OSD overstiger 50 mg/l eller i gennemsnit overstiger 50 mg/l for et indvindingsopland: Foruden reguleringen via husdyrloven, anbefaler Forvaltningen, at nitratudvaskningen, hvor det vurderes nødvendigt, reguleres ned gennem frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværket og lodsejeren eller ved påbudte dyrkningsrestriktioner. Der gives normalt en frist på 2 år til at indgå de frivillige dyrkningsaftaler. Erstatningen aftales mellem vandværk og lodsejer, og betales af vandværket. Hvis det ikke er lykkedes at indgå frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejer påbydes lodsejer de nødvendige dyrkningsrestriktioner mht. nitrat. Påbuddet gives af kommunen med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a 4, Erstatningen betales som udgangspunkt af vandværket og derigennem den enkelte forbruger over vandprisen. Kommunen kan i særlige tilfælde skulle betale helt eller delvist jf. uddybning i afsnit G. Dyrkningsaftalerne målrettes den del af vandværkernes oplande, som vurderes at være følsomme, hvor der dannes meget grundvand og hvor grundvandet er ungt. Horsens Kommune har opstillet en procedure til at prioritere og beslutte hvor der om nødvendigt skal laves indsatser. Endvidere er der i kapitel 8 beskrevet indsatser i forhold til en nitratregulering af de kommunalt ejede arealer. 4 Fra Miljøbeskyttelseslovens 26a: Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter 13 eller 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. 7

8 At begrænse den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen til 50 mg/l er ikke meget ambitiøst. Det svarer til det udvaskningsniveau de fleste kommuner er kommet frem til. Med den nuværende lovgivning og finansielle struktur i vandsektoren, er det vanskeligt, at opnå en lavere gennemsnitlig nitratudvaskning. Det hænger sammen med, at kommunen ikke kan påbyde skrappere restriktioner end det nødvendige for at kunne overholde drikkevandskvalitetskravene. Når man som kommune fastlægger udvaskningsniveauet, skal man være bevidst om, at den koncentration af nitrat som man udvasker fra rodzonen også er den koncentration man i de fleste områder og på lang sigt opnår i grundvandet. 5. Udbringning af slam til jordbrugsformål Ifølge slambekendtgørelsen kan en række affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi anvendes til et jordbrugsmæssigt formål uden forudgående tilladelse fra kommunen. Affaldsproduktet kan være spildevandsslam fra offentlig eller private rensningsanlæg. Slammet kan også stamme fra forskellige levnedsmiddelvirksomheder. Spildevandsslam indeholder oftest store mængder fosfor, en del kvælstof og mineraler, og kan derfor anvendes som gødning på landbrugsjord. Slammet analyseres bl.a. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Spildevandsslammet kan imidlertid indeholde andre miljøfremmede stoffer end det der skal analyseres for jf. slambekendtgørelsen. Der kan være tale om spildevand med rester af medicin fra sygehuse og mijløfremmede stoffer fra virksomheder. Stoffer som er uønskede i vores grundvand. Horsens Vand I/S har besluttet, at de ikke udspreder deres eget spildevandsslam indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, det gælder både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Horsens Kommune kan ikke generelt forbyde udbringning af slam indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller vandværksoplande. Forvaltningen anbefaler derfor, at anvendelsen af slam begrænses ved: Retningslinje 3: Indenfor vandværkernes indvindingsoplande vil Horsens Kommune lave en konkret vurdering af en eventuel påvirkning som følge af udbringning af slam på landbrugsarealet. Vurderingen vil sammenholde slammets indhold af potentielt forurenende stoffer med grundvandets sårbarhed. Hvis den konkrete vurdering viser, at der er risiko for forurening af grundvandsressourcen kan der gives afslag på udbringningen jf. slambekendtgørelsen. Indsats 5: Indenfor BNBO vil Horsens Kommune normalt nedlægge forbud mod udbringning af slam. Forbuddet gives i medfør af miljøbeskyttelseslovens 24 på baggrund af en risikovurdering af den konkrete vandforsyningsboring. Hvis forbuddet udløser en erstatning til lodsejer, betales den som udgangspunkt af vandværket. 6. Regulering af sprøjtemidler/pesticider Der er ialt 104 vandværksboringer (tilkoblet almene vandværker) i kommunen og der er gjort fund af pesticider i ca. 16. Ud af disse er 12 sløjfet, og kommunen følger udviklingen i 4 vandværksboringer mht. indhold af BAM. 8

9 Den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) der årligt laves af GEUS viser, at andelen af pesticidfund over drikkevandskvalitetskravet er faldende i det terrænnære (unge) grundvand, mens der ses et stigende antal fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende (ældre) grundvand. GEUS konkluderer, at man nationalt kan se tegn på en mindsket påvirkning af pesticider det øverste grundvand, men at en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, breder sig stadig dybere ned i grundvandsmagasinerne. På baggrund af den viden vi har omkring fund, tidligere og fremtidig anvendelse af pesticider er det ikke muligt at konkretisere nærmere hvor stor en andel, og i hvor høj grad, at grundvandsressourcen i kommunen på sigt vil blive påvirket af pesticider. Kravene til kontrol med vandkvaliteten på vandværkerne, er fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelsen 5. Kommunalbestyrelsen skal tilpasse kontroller og analyseprogrammer til det enkelte vandværk efter de hydrogeologiske forhold, kendskabet til arealanvendelsen i området og til Regionens V1 og V2 kortlagte jordforureninger. Analyseprogrammet skal omfatte de obligatoriske pesticider og nedbrydningsprodukter der er angivet i Bilag 7 i Drikkevandsbekendtgørelsen, og derudover andre pesticider, som vides at være anvendt i vandindvindingsområdet, og som vurderes at kunne udgøre en trussel for grundvandet. Analyseresultaterne viser, at det overvejende er BAM der er fundet i boringerne i Horsens Kommune, men der er også gjort fund af bl.a atrazin, dichlorprop m.fl. BAM stammer ofte fra anvendelse i byer på befæstede arealer og på gårdspladser og det er da også særligt i forbindelse med boringer i byen, eller tæt ved bymæssig bebyggelse, at der er fundet pesticider. Det er forvaltningens forventning at større viden, bedre regler og ansvarlighed for anvendelsen af pesticider i fremtiden gør, at vi får færre nye fund i det terrænnære grundvand, men at det er umuligt at sige noget om den fremtidige påvirkning af det dybe grundvand, som vi netop indvinder fra i kommunen. Forvaltningen anbefaler at anvendelsen af pesticider begrænses ved: Indsats 2, at der i områder hvor grundvandsressourcen er særlig værdifuld, og på baggrund af konkret viden om sårbarhed, grundvandsdannelse og arealanvendelse, gives mulighed for at udpege pesticidfølsomme 6 områder (PI) hvor indenfor der kan laves frivillige dyrkningsaftaler om ophør af brug af pesticider mellem vandværk og lodsejer eller påbydes dyrkningsrestriktioner. Der gives normalt en frist på 2 år til at indgå de frivillige dyrkningsaftaler. Erstatningen aftales mellem vandværk og lodsejer, og betales af vandværket. Hvis det ikke lykkedes at indgå frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejer, påbydes lodsejer de nødvendige dyrkningsrestriktioner mht. brug af pesticider. Påbuddet gives af kommunen til lodsejeren med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a. Erstatningen betales som udgangspunkt af vandværket og derigennem den enkelte forbruger over vandprisen. Kommunen kan i særlige tilfælde skulle betale helt eller delvist jf. uddybning i afsnit G. På nuværende tidspunkt forventes indsatsen overfor pesticider, at blive meget begrænset og prioriteret til hovedsageligt at foregå indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Læs mere i kaptitel 7. Endvidere er der i kapitel 8 beskrevet indsatser i forhold til brugen af pesticider på de kommunalt ejede arealer. 5 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr af 31. oktober 2011, Naturstyrelsen 6 Pesticidfølsomme områder kan i henhold til Vejledningen for indsatsplanlægning 6 udpeges hvor der er konkret viden om stor grundvandsdannelse, konkret viden om arealanvendelsen samt viden om forureningskilderne i området. På baggrund heraf er der lovgrundlag for at udlægge områder som fx prioriterede områder mod pesticider. 9

10 Der er begrænset erfaring med anvendelse af Miljøbeskyttelseslovens 26a overfor pesticidforurening og det skyldes formentlig, at der kun er udpeget pesticidfølsomme områder nogle få steder. Rækkevidden af virkemidlet er derfor usikker. Erfaringsmæssigt fra aftaler mellem landbrug og vandselskaber koster det ca kr./ha at indgå aftaler om dyrkning af landbrugsarealer uden brug af pesticider. Til orientering kan det nævnes, at Teknik og Miljøudvalget i Aarhus Kommune den 7. februar 2011, har vedtaget at benytte sig af MBL 26a, hvis det skulle blive nødvendigt i forlængelse af udmøntning af en indsatsplan. Ligeledes har Vejle Byråd i forbindelse med deres vedtagelse af indsatsplan for Giveområdet besluttet, at de vil benytte sig af MBL 26a, hvis ikke der kan opnås de nødvendige frivillige dyrkningsaftaler. 7. Boringsnære beskyttelsesområder Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er en indsats i forhold til beskyttelse omkring drikkevandsboringer. Størrelsen af BNBO fastlægges efter en systematik, der er baseret på en faktuel viden om den konkrete boring, herunder områdets geologi, grundvandsdannelse og indvindingsmæssige forhold. Derfor medvirker udpegningen af BNBO til at kvalificere grundlaget og dermed beskyttelsesbehovet omkring en given boring. Udstrækning af BNBO vil typisk være en udpegning på op til 300 meter omkring en boring. Udpegning af BNBO er ikke taget i anvendelse i Horsens Kommune endnu, da ingen vandværker endnu har haft ønske om det, men kommunen har til hensigt at udpege BNBO er for alle almene drikkevandsboringer i forbindelse med indsatsplanerne. Forvaltningen anbefaler at der udpeges BNBO er: I Indsats 3 udpeges BNBO er med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens Indenfor BNBO kan kommunen jf. Miljøbeskyttelseslovens 24 give påbud eller nedlægge forbud til en grundejer, for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandindvindingsanlægget. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt. Det betyder, at et påbud eller forbud kan meddeles, når der konstateres en forurening eller en fare for en forurening. Det er kommunen der har bevisbyrden for at der består en forurening eller fare herfor at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt Eksempler på forbud kunne være, forbud mod anvendelse af pesticider med henblik på at forebygge spild, uheld og fejldoseringer. Det kan også være forbud mod f.eks. oplag af kemikalier, gødningsstoffer m.v. og anlæg af vaskepladser. Erstatningsspørgsmålet ifm. forbud og påbud er beskrevet i afsnit G. Hvorvidt der skal betales erstatning som følge af et forbud eller påbud afgøres af taksationsmyndighederne. Er der tale 7 Fra Miljøbeskyttelseslovens 24: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 10

11 om forbud mod lovligt bestående forhold, vil nedlæggelse af forbud som regel kun kunne meddeles mod fuldstændig erstatning. Et forbud eller påbud til en grundejer indenfor BNBO, vil altid ske gennem en politisk godkendelse, enten i forbindelse med vedtagelse af en indsatsplan eller efterfølgende. 8. Ved salg og bortforpagtning af kommunale arealer Senest ved salg af kommunalt jord beliggende indenfor følsomme indvindingsområder, skal der som udgangspunkt tinglyses en dyrkningsdeklaration, der opfylder målet om en maksimal nitratudvaskning på 50 mg/l samt at der på arealet ikke må bruges sprøjtemidler og udspredes spildevandsslam. Ved indgåelse af nye forpagtningsaftaler eller fornyelse af eksisterende forpagtningsaftaler på arealer beliggende indenfor følsomme indvindingsområder, skal der som udgangspunkt indføjes bestemmelser om, at dyrkning af arealet skal sikre, at der maksimalt er en nitratudvaskning på 50 mg/l samt at der ikke må bruges sprøjtemidler og udspredes spildevandsslam. Kommunen har bortforpagtet ca. 500 ha, og det anslås at ca. ¼ af disse arealer vil blive påvirket af den foreslåede regulering. Kommunens indtægter ved salg og bortforpagtning kan blive påvirket af reguleringen. 9. Skærpet tilsyn mht. grundvand Når kommunen fører tilsyn med såvel landbrug som andre erhverv, er der mange forskelligartede miljøforhold der skal tilses. Ofte er der nogle miljøforhold, som har særlig fokus, det kan f.eks. være støj og støvgener i forhold til virksomhedens naboer. Ved tilsyn med virksomheder, både landbrug og erhverv, indenfor OSD, vil kommunen have særlig fokus på at tilse, at miljøfremmede stoffer (olie, benzin, kemikalier og sprøjtemidler) håndteres og opbevares, så risikoen for forurening af grundvandet minimeres mest muligt. Ved tilsyn med virksomheder, både landbrug og erhverv, beliggende indenfor OSD, vil kommunen ligeledes sørge for, at virksomheden får den nødvendige information om områdets grundvandsressource og dens sårbarhed overfor forurening. 10. Information om skånsom havedrift Mange fund af sprøjtemidler har vist sig at stamme fra privates brug af sprøjtemilder. Indenfor BNBO kan kommunen forbyde privates brug af sprøjtemidler uden kompensation. I nogle tilfælde kan det være svært at argumentere for at det er proportionalt med påbud og i sådanne tilfælde anbefaler forvaltningen som minimum, at vandværkerne laver målrettede kampagner om skånsom havedrift og ophør / begrænset anvendelse af sprøjtemidler. 11

12 Baggrund A. Indsatsplanlægning I Danmark har vi en overordnet national målsætning om, at vandforsyningen skal være baseret på urenset grundvand, samt at forurening skal afværges ved kilden. Formålet med indsatsplaner for grundvandet er, at beskrive de nødvendige tiltag for at vi kan beskytte grundvandet mod forurening og dermed opretholde en tilfredsstillende drikkevandskvalitet. En gennemtænkt og målrettet indsatsplanlægning er således en forudsætning for, at sikre borgerne rent drikkevand i dag, men også i de kommende generationer. Derfor skal der være en tæt sammenhæng mellem indsatsplanlægningen og kommunens vandforsyningsplan, da der i vandforsyningsplanen er beskrevet kommunens fremtidige vandbehov og hvilke vandværker der skal forsyne kommunens borgere. Ved gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag ses der desværre sjældent en målbar effekt her og nu. Der er tale om en længere tidshorisont, da vi med grundvand arbejder med en vis forsinkelse, idet grundvandet er mange år, typisk år, undervejs fra terræn og ned til grundvandsmagasinet. Indsatsplanen er grundlaget for, at kommunen kan påbyde en grundejer rådighedsindskrænkninger, fx i form af dyrkningsrestriktioner i forhold til brug af kvælstof og pesticider. Indsatsplanerne kan således få betydning for de borgere og virksomheder, herunder også landbrug, der ligger i et givent indsatsområde. Indsatserne er i Horsens Kommune bl.a. rettet mod kvælstof fra landbruget, pesticider, forurenende virksomheder og spildevandshåndtering. B. Iværksatte indsatser Horsens Kommune har allerede iværksat en række indsatser for at beskytte grundvandet: Der må ikke anvendes sprøjtemidler på de kommunalt ejede arealer, hverken dem kommunen selv driver eller dem der er forpagtet ud til landmænd o.a. Kommunens skove og naturarealer drives uden brug af sprøjtemidler. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, har vi gennem planlægning forsøgt at undgå/forebygge, at private husejere anvender sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse o.lign.. Der skal arbejdes på at finde ud af, hvordan man bedst undgår privates brug af sprøjtemidler bl.a. ved information herom. Regulering af nitratudvaskning i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug som har udbringningsarealer indenfor de følsomme indvindingsområder (FI). Rejsning af 77 ha skov ved Rugballegård og 7 ha ved Oens - skov yder en god grundvandsbeskyttelse. 12

13 Kloakering på Endelave Minimering af vandspildet fra Endelave Værkets ledningsnet (fra 18 % til 7 %) Lokaliseret ca. 130 ubenyttede brønde og boringer siden 2007 gennem vores sagsbehandling af f.eks. nedsivningsanlæg og jordvarmeanlæg og som grundejer efterfølgende har fået sløjfet. Horsens Vands spildevandsslam udbringes ikke indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. C. Case fra Brædstrup området Hvad koster det at reducere den gennemsnitlige årlige nitratudvaskning fra rodzonen til 50 mg/l indenfor indvindingsoplandet til et vandværk i Brædstrup Våbensholm OSD? Ved hjælp af beregningsværktøjet CTZoom (baseret på FarmN metoden der er accepteret af landbruget) er der lavet udvaskningsberegninger for vandværket. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning er 60 mg/l i 2012, og altså større end 50 mg/l. Der er altså behov for at få reduceret nitratudvaskningen. Flere kommuner har erfaringer med at indgå dyrkningsaftaler hvor nitratudvaskningen maksimalt må være 25 mg/l. Anvender man dette niveau for vandværket, anslås det at der som udgangspunkt skal laves dyrkningsaftaler på 53 ha, for at opnå en gennemsnitlig udvaskning på 50 mg/l indenfor indvindingsoplandet. Da nitratudvaskningen varierer fra år til år baseres behovet for dyrkningsaftalerne på en gennemsnitsbetragtning for de seneste 4 år. Tilsvarende beregninger er lavet for de resterende vandværker i Brædstrup Våbensholm området og de viser, at der kun er behov for dyrkningsaftaler for 1 eller 2 ud af 8 vandværker. Erfaringsmæssigt (2011-tal) koster det ca kr. pr. ha. (ekskl. Tinglysningsafgift) at tinglyse en dyrkningsaftale med en nitratudvaskning på maks. 25 mg/l og ingen brug af pesticider. Den samlede omkostning til dyrkningsaftaler vil blive ca. 5,3 mio. kr, som skal afholdes af vandværket selv. Hvis vandværket i Brædstrupområdet alene skal finansiere dyrkningsaftalerne (både nitrat og pesticider) og de optager lån som afvikles over 20 år (der ses bort fra renter mm.) vil det med et gennemsnitlig forbrug pr. familie på 150 m³ vand om året, koste ca. 900 kr årligt pr. familie. Hvis der som i nogle kommuner kan etableres samarbejder mellem vandværkerne om bl.a. fælles finansiering af grundvandsbeskyttelse, kan omkostningen fordeles på alle områdets 8 vandværker og udgiften pr. familie reduceres til ca. 100 kr årligt. D. Økonomi Selve udarbejdelsen af indsatsplanerne er en kommunal opgave og er delvist DUT 8 finansieret. Udgifterne til de konkrete indsatser skal til gengæld i langt overvejende grad afholdes af vandværkerne, mens det er kommunen, der skal afholde udgifterne i forbindelse med et skærpet tilsyn med virksomheder. 8 DUT, Det Udvidede Totalbalanceprincip som er et statsligt bidrag til kommunernes økonomi. Horsens kommune modtager ca. 1,5 % af det samlede beløb på landsplan. 13

14 Så finansieringen af indsatserne i indsatsplanerne skal primært finansieres af kommunens almene vandværker og dermed forbrugerne af vandet. Om indsatserne bliver ført ud i livet afhænger meget af økonomien hos disse vandværker. I Horsens Kommune har vi 39 private almene vandværker og 4 kommunalt ejet vandværker. Størrelsen af de private almene vandværker varierer fra forsyning af 10 husstande op til husstande (Horsens Vand A/S). Der er risiko for at indsatserne i planerne ikke kan opfyldes, da der sjældent er afsat eller opsparet økonomiske midler ved vandværkerne til gennemførelse af indsatserne. De private vandværker er relativt små, og der er en vis sandsynlighed for, at en del vandværker ikke kan løfte den økonomiske byrde der vil være ved indgåelse af eksempelvis af dyrkningsaftaler mv. Selv med 1,- kr. ekstra på m³, vil det tage mange år for et enkelt vandværk at samle penge sammen til indsatserne i en indsatsplan. E. Vandværkssamarbejde omkring gennemførelse af indsatser Om de konkrete tiltag, der bliver planlagt i indsatsplanerne, bliver ført ud i livet afhænger meget af viljen og økonomien hos både de private og offentlige almene vandværker. Det vurderes, at opgavens omfang både økonomisk og fagligt for det enkelte vandværk, er en stor opgave og som kan være vanskelig at lykkes med. Forvaltningen har derfor tidligere opfordret vandværkerne til at gå sammen i et samarbejde, i form af et Vandråd for hele kommunen og i 2011 var der opbakning til en oprettelse af rådet. Arbejdet kom dog aldrig rigtigt i gang, men i stedet blev der etableret et uformelt vandværks-erfa som afholder 1 til 2 årlige møder. Forvaltningen ser dog fortsat en fordel i et mere formelt samarbejde, måske mere sandsynligt i vandråd pr. OSD område, som en fordelagtig form, hvor igennem man kan samarbejde med kommunen om, at gennemføre aftaler med landbruget og andre jordbesiddere. Foruden arbejdet med indsatsplanerne mener forvaltningen at det er i alles interesse, at have et vandråd der også står for bl.a. oplysning til vandværker, kontakt til myndighederne og fælles høringssvar til vand- og naturplanerne. Samarbejdet kan også omfatte koordinering grundvandsbeskyttende tiltag, herunder frivillige aftaler, informationsmateriale og kampagner for sprøjtestop i bl.a. haver. Desuden vil det være godt, hvis vandværkerne kan se en fordel i at etablere en fælles indsatsfond, hvor alle vandværkerne bidrager med et øre-beløb pr. oppumpet m 3. Som kommune har man mulighed for at sikre, at der oprettes et samarbejde om de opgaver, der vedtages i indsatsplanerne, og om nødvendigt ved at gøre brug af vandforsyningslovens 48 9, der giver Naturstyrelsen mulighed for at påbyde vandværkerne et samarbejde efter opfordring fra kommunen. Det understreges, at det at gennemføre indsatser og indgå aftaler efter miljøbeskyttelseslovens 26a kræver en del ressourcer og kompetencer, og særligt så længe, at man beror sig på frivillige forhandlinger og aftaler med grundejerne. I Horsens Kommune er det et fåtal af vandværkerne, der har en størrelse og den faglige baggrund, der gør det muligt at gennemføre indsatserne. 9 VFL 48. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg. 14

15 En anden gevinst ved at etablere et vandværkssamarbejde er, at man håndhæver armslængdeprincippet, idet de private vandværker drives af lokale vandværksbestyrelser, og derfor kommer i situationer, hvor der skal laves aftaler med naboer mv. Som eksempel kan det nævnes at Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune finansieres ved opkrævning af 15 øre pr. m³ udpumpet vand, hvilket årligt giver ca. 3. mio. kr. I Horsens Kommune vil 15 øre pr. m³ årligt indbringe ca. 1 mio. kr. til at gennemføre indsatser for. F. Ekspropriation Hvis en lodsejer ikke frivilligt vil indgå en aftale om rådighedsindskrænkning i forhold til anvendelse af kvælstof eller pesticider, er det muligt at ekspropriere for at få gennemført rådighedsindskrænkningerne mod fuld erstatning til lodsejeren. Det vil normalt være det vandværk der får gavn af rådighedsindskrænkningen, der skal betale erstatningen til lodsejeren. G. Påbud og forbud Økonomiske konsekvenser af påbud/forbud ( 24) og rådighedsindskrænkninger i forhold til pesticider og nitrater ( 26a). (Aarhus Kommune har fået foretaget en juridisk vurdering) I henhold til Miljøbeskyttelsesloven afgøres erstatningsspørgsmålet ved forbud eller påbud som følger: Forbud/ påbud efter MBL 24: MBL 64 Erstatning efter 62 og 63 betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Når vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatning, kan taksationsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale erstatningen. Det er den altovervejende hovedregel vandværkerne og ikke kommunerne, som skal udrede erstatningerne for de indskrænkninger som gennemføres med hjemmel i 24. Kun ved små vandværker, der indvinder mindre end m³ (alle på nær 5 vandværker i Horsens Kommune) kan der være grundlag for at taksationskommissionen pålægger kommunen at udrede erstatningen. Beslutninger efter MBL 26a: MBL 64a Erstatning efter 26a betales af kommunalbestyrelsen eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen. Såfremt der opstår tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf. 61. Det vurderes dog, at det er en meget lille risiko, at udgiften kan pålægges kommunen. Dette skyldes blandt andet, at formålsparagraffen i Vandforsyningsloven (VFL) lyder således: VFL 1a Loven har til formål at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover tages der hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler. 15

16 16