Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen

Transkript

1 Skrivekontrakter som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen

2 Indholdsfortegnelse Intro Mål Kompetenceområder Faglige mål for skriveprocessen Faglige mål for genrebevidsthed Teknologiske mål Pædagogiske mål Elevforudsætninger Elevmål i elevsprog Centrale faglige begreber - undervisningsloop - respons - skrivekonference - mål Aktiviteter - formidlingsloop - eksempel på formidlingsloop - skrivekontrakten Eksempler på skrivekontrakter - A - B - C Eksempler på elevfeedback Eksempler på lærerfeedback Redskaber Tegn på læring Evaluering Litteratur

3 Intro I forbindelse med fagfestivalen i Rebild kommune ved dette skoleårs start fortalte Bodil Christensen, UCN, om at bruge skrivekontraker som en måde at kvalificere elevernes skriftlige fremstilling på. Desuden er der med fokus på skriveproces og kollaboration om formativ evaluering mulighed for, at læreren ikke bruger (for) lang tid på summativ evaluering. Ideen blev afprøvet og videreudviklet i 8. og 9. klasse. 3

4 Mål at kvalificere elevernes skriftlige fremstilling Fra fælles mål FREMSTILLING: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift i en form der passer til genre og situation. 4

5 Kompetenceområder Færdigheds- og vidensmålene for planlægning forberedelse fremstilling respons korrektur præsentation evaluering 5

6 Faglige mål for skriveprocessen Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst. Udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, der passer til genre og situation. Kan indsamle oplysninger og ideer fra forskellige kilder. Kan udarbejde en disposition. Kan skrive med et ordvalg og en i en sproglig stil, så det passer til den situation, der skrives i. Kan præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler. Kan give og modtage respons samt foretage korrektur på egne og andres sproglige fejl og layout. Kan evaluere og opstille nye mål for nye fremstillingsprocesser. 6

7 Faglige mål for genrebevidsthed Kan skelne mellem fiktionstekster og non-fiktion og disses forskellige undertyper. Kender de centrale genretræk for forskellige tekster og kan skrive ud fra disse genretræk. 7

8 Teknologiske mål Da udgangspunktet er en dialogisk undervisningsform, hvor der er fokus på skriveproces, feedback og opstilling af nye læringsmål, og da det kollaborative aspekt således er centralt, skal eleverne have kendskab til og kunne arbejde i Google Docs. Her er der nemlig mulighed for deling af dokumenter og kommentarer/feedback fra klassekammerat og lærer i løbet af skriveprocessen. I forhold til it og medier i danskfaget er der først og fremmest fokus på: kommunikation, videndeling og samarbejde 8

9 Pædagogiske mål I et web 2.0 skrivepædagogisk perspektiv er der her fokus på: Samarbejdskompetence: Via elevfeedback bliver eleverne hinandens læringsresurser (er placeret i CLgrupper på 4-5 elever - mulighed for skiftende feedbackmakkere). Skrivekompetence: Basiskompetencer (retskrivning), udtrykslyst og skrivestrategier (dvs. genrekendskab for at kunne skrive i forskellige genrer). Metakognitive kompetencer: Om egen arbejdsproces - dvs. at kunne opstille mål og dermed ejerskab over egen læring. 9

10 Elevforudsætninger Eleven har brug for kompetencer i forhold til skriveprocessen til at fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer, situationer og stilarter indsamle oplysninger og disponere indholdet give og modtage respons layoute tekster, så det fremmer kommunikationen evaluere og opstille mål I forhold til genrebevidsthed til at: kunne skelne mellem fiktion og non-fiktion og deres undergenrer kende til forskellige genretræk 10

11 Elevmål i elevsprog Målet er, at du lærer at skrive nogle gode tekster i forskellige genrer. Målet når du ved - i samarbejde med dine klassekammerater og læreren (dvs. i en skrivekonference) - at lave en skrivekontrakt, hvori du opstiller 1. de områder, du selv ønsker at arbejde med og forbedre og 2. de genrekrav, der er i den enkelte opgave i forhold til skriftlig fremstilling. Ud fra skrivekontrakten, som indgår i din næste stil, evalueres det i skrivefonferencen (af lærer og eleverne i CL-gruppen), om du arbejder hen imod målet. Det er også herudfra, du opstiller nye mål. 11

12 Centrale faglige begreber - 1 Undervisningsloop: I opstarten og senere i forløbet er der formidlingsloop fra læreren, og undervejs er der evaluerings-/vejledningsloop, hvorudfra næste formidlingsloop og evt. vejledningsloop af enkelte elever planlægges. Inspireret af Karsten Gynther: Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation (2010), side 84 12

13 Centrale faglige begreber - 2 Respons: 1. Gives undervejs i processen (så eleven får mulighed for at revidere den aktuelle tekst) 2. Skal være selektiv (eksempelvis ud fra formålet/skrivekontrakten) 3. Skal være en dialog mellem skriver og responsgiver (for at få indblik i elevens ståsted) 4. Skal motivere til at revidere elevteksten (ved formativ evaluering bliver responsen en del af læringen) 5. Skal være forståelig og læringsfremmende (fx ved kommentarer i margen, ved at være konkret og opleves som relevant) 13

14 Centrale faglige begreber - 3 Skrivekonference: en situation, hvor en lærer og en gruppe elever taler om og sammen bearbejder en tekst under udarbejdelse. Mål: vurdering for læring: lærer og elev anvender vurderingsinformation med det formål at fremme læring planlæg for læring, ikke for aktivitet tydelige, passende og realistiske mål, som eleverne forstår konstruktive tilbagemeldinger: - hvor er jeg på vej hen? - hvordan klarer jeg mig? - hvor skal jeg hen herfra? 14

15 Aktiviteter - 1: Formidlingsloop Det er en løbende proces gennem hele skoleåret at arbejde med skrivekontrakter i forbindelse med skriftlig fremstilling. Til hver stil er der i løbet af en måned afsat ca. 8 lektioner, der bruges på elev- og lærerfeedback, selve skriveprocessen ud fra feedback, opstilling af nye læringsmål/ny skrivekontrakt. 1. I et formidlingsloop gennemgås de krav, der fokuseres på i opgaven. 15

16 Eksempel på formidlingsloop Eksempelvis er kravene til opgaven Du skal da pace dit barn, at eleven skal skrive et debatindlæg, hvor udsagnene i den vedlagte artikel kommenteres. Og i Virkelighed eller reality er kravene, at eleven skal skrive et essay, hvori eleven bl. a. skal reflektere over, hvorfor mange fascineres af genren. Dvs. at fokuspunkterne kan handle om genren argumentation Disse krav indgår i skrivekontrakten. 16

17 Aktiviteter - 2: Skrivekontrakten 2. Dernæst har eleven sammen med sin(e) feedbackmakker(e) en evalueringssamtale om rettelser og kommentarer fra sidste stil. Herudfra opstiller eleven læringsmål for opgaven. 17

18 Skrivekontrakten (med fælles og individuelle læringsmål for næste stil) er klar. Der oprettes et dokument til næste stil, hvori skrivekontrakten placeres. 18

19 Eksempler på skrivekontrakter - A Eksempel på skrivekontrakt - A: I forbindelse med stileskrivning, lover jeg hermed, at jeg fremover vil arbejde videre med følgende punkter: 1. Jeg vil overholde kravene til et debatindlæg. Jeg skal komme med mine kommentarer og min personlige mening skal frem. 2. Jeg vil argumentere for mine meninger og skrive hvorfor jeg mener noget. 3. Jeg vil tage mig mere tid til at skrive stilen, så jeg ikke skriver noget, som ikke giver mening, og at jeg ikke gentager mig selv flere gange. 4. Jeg vil prøve at blive bedre til at formulere mig, fordi jeg har det hele i hovedet, men jeg har nogle gange problemer med, at få det ud på papiret. 19

20 Eksempler på skrivekontrakter - B I forbindelse med stileskrivning, lover jeg hermed, at jeg fremover vil arbejde videre med følgende punkter: Jeg vil skrive i et klart og forståeligt sprog, så ingen er i tvivl om, hvad jeg mener. Jeg vil give eksempler og forklaringer, der kan understøtte mine holdninger og overvejelser. Jeg vil gøre andre opmærksomme på mine holdninger og overvejelser med mit debatindlæg. Jeg vil undgå småfejl, som bl.a. var en af de ting, jeg kunne have gjort bedre i Gør øjeblikket væsentligt. Et eksempel er, da jeg skrev: tage en dag af gangen, i stedet for tage en dag ad gangen. Jeg vil forbedre mit layout, da det også kan forbedres fra sidste stil. Jeg havden kommafejl i min sidste stil. Jeg skal derfor koncentrere mig om kommasætningen, for det er ikke noget, jeg plejer at have problemer med. 20

21 Eksempler på skrivekontrakter - C Personlige mål Jeg vil undgå for lange og knudrede sætninger. Jeg vil variere mit sprog ved at tjekke, at jeg ikke altid begynder på samme måde. Jeg skal bruge en ordbog. Jeg skal sætte mere kommaer og punktummer Jeg vil læse opgaven grundigt igennem inden aflevering. Jeg vil vide hvad en kommentar er Jeg vil argumentere for mine holdninger og meninger 21

22 Aktiviteter - 3: Evaluering, feedback, nye mål 3. I løbet næste skriveproces er der to evalueringssamtaler, hvor feedbackmakkeren kommenterer mundtlig og skriftligt på stilen i forhold til skrivekontrakten. Læreren kommenterer mindst én gang skriftligt. Eleven har således flere (skriftlige) feedbackkommentarer at forholde sig til. Når stilen er afleveret og vurderes af læreren, sker det først og fremmest ud fra skrivekontraktens mål. Evalueringssamtale med feedbackmakker og opstilling af evt. nye læringsmål og ny skrivekontrakt for næste stil. Lægges også i den elektroniske portfolio, således at progressionen bliver tydelig. 22

23 Eksempler på elevfeedback Dine kommentarer og meninger er nemme at forstå, men jeg synes ikke du tager fat i det vigtigste artiklen. Har du givet dig god tid? Du skal læse den igennem flere gange. Der er steder man ikke helt kan forstå. Og der er steder du skal rette til stort begyndelsesbogstav. Det varer for lang tid, inden du kommer i gang. Måske bare nøjes med denne sætning i din indledning? Så kan forklaringen komme senere. Din afrunding af indledningen er fin, men du glemmer at komme med begrundelsen. 23

24 Eksempler på lærerfeedback Især til sidst glemmer du at komme med begrundelser for dine holdninger. Hvilken grunde kunne du komme med her? I forhold til skrivekontraktens punkt 4 går det i den rigtige retning, men jeg savner stadig den røde tråd. Det er tydeligt, at du har meget på hjerte, men også at du måske ikke helt formår at få det præcist formuleret. Idé: Lav en disposition eller et mindmap over dine ideer, inden du går i gang. Det er vigtigt, at du gør, som du får beskerevet i opgaveformuleringen (og som du har skrevet i skrivekontrakten) - jeg savner, at du bruger artiklen og illustrationen. Husk at bruge AppWriters stavekontrol. 24

25 Redskaber Lærer og elever skal være fortrolige med at arbejde i Google Docs. Med fokus på skriveproces og kollaboration om formativ evaluering (løbende feedback/respons i skrivekonferencer) og formulering af individuelle og fælles læringsmål er det oplagt at arbejde i Google Docs. Her kan eleven netop dele sit dokument med feedback-makker(e) og lærer, der via mulighed for kommentar og chat løbende kan give feedback ud fra skrivekontrakten og læringsmålene heri. 25

26 Tegn på læring Forløbet bygger på feedbackaktiviteter i undervisningsloops: I opstartsfasens formidlingsloop kan der fx fokuseres på genrekravene eller selve opgaveformuleringen, og i evalueringsloops kan feedbackmakkeren/læreren give formativ feedback i forhold til læringsmålene i skrivekontrakten. Loopene er formative: eleven får løbende feedback i forhold til skrivekontraktens mål i forbindelse med skriveprocessen. Læreren får således mulighed for hele tiden at justere og indlægge vejledning, formidling og evaluering. Desuden får eleven mulighed for at forholde sig til egen skriveproces, skrivekontrakt og læringsmål og herudfra træffe de relevante valg. 26

27 Evaluering Formativ evaluering i undervisningsloops: Læreren evaluerer på, hvordan eleven kan videreudvikle sine kompetencer (se eksempel med forslag om mindmap). Summativ evaluering: Læreren vurderer, hvad eleven har lært i forhold til hver enkelt skriveforløb. Der kan evt. gives to talkarakterer: Én karakter i forhold til hver enkelt skrivekontrakt. Én karakter i forhold til Fælles mål. 27

28 Litteratur Christensen, Vinnie Lerche og Hansen, Jens Jørgen: Vi gider ikke mere papir - web 2.0- skrivepædagogik. I Gynther, Karsten (2010): Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk forlag Christiansen, René B. og Gynther, Karsten: Didaktik didaktisk design for skolen i videnssamfundet. I: Gynther, Karsten (2010): Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk forlag Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt - lærerens udfordringer, Dansklærerforeningen Kvithyld og Aasen: Fem teser om funktionel respons på elevtekster. I: Smidt, Jon, Solheim, Randi og Aasen, Arne Johannes (red.) (2013): På sporet af god skriveundervisning, Klim Slemmen Wille, Trude: Vurdering for læring. I: Andreasen, Rune m.fl.: (2013): Feedback og vurdering for læring, Dafolo 28