Planlægning. Februar C4 1.4C7 1.4E8 1.4R8 L.L7. Tillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan FORSLAG
|
|
- Thea Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planlægning Februar C4 1.4C7 1.4E8 1.4R8 L.L7 Tillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan FORSLAG
2 Redegørelse for planlægning i område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Forudsætningen for ændret anvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Alternativt må der tages udgangspunkt i, at området har status som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den statslige kortlægning af grundvandet er ikke gennemført i lokalplanområdet. Området betragtes derfor som NFI. Som udgangspunkt skal ændret arealanvendelse ikke ske i NFI. Der er muligheder for undtagelse for mindre grundvandstruende virksomheder (herunder butikker), hvis alternative muligheder for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er overvejet, og der er meget vægtige planlægningsmæssige hensyn herfor. Muligheden for alternative placeringer Store dele af Slagelse Kommune er udpeget som OSD, herunder hele Slagelse by og byens omgivelser, jf. kort 1. Alternative placeringer af butikkerne i Slagelse by, som ligger uden for OSD, er derfor ikke muligt. Den statslige kortlægning af grundvandet er ikke gennemført i Slagelse Kommune, og kun Tude Å kortlægningsområdet nord for Slagelse by kan betragtes som kortlagt svarende til den statslige kortlægning. Med undtagelse af Tude Å kortlægningsområdet må Slagelse Kommunes OSD derfor betragtes som NFI i relation til ønske om ny byudvikling. Alternative placeringer af butikkerne i Slagelse by, som ligger uden for et område, som må betragtes som NFI, er derfor kun muligt i den nordlige del af Slagelse by. Restrummelighed Der er udlagt m² til særlige pladskrævende varegrupper i Slagelse by, herunder m² i direkte tilknytning til det nye udlæg. Alle eksisterende udlæg ligger inden for det ikke-kortlagte OSD og må derfor betragtes som NFI, jf. kort 2. Ramme 1.4C C C Maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri (m²) Afstand fra området til nærmeste dagligvarebutik er 800 m, jf. kort 3. Der findes ca husstande inden for 1000 m af området. Området er desuden trafikalt meget tilgængeligt. Der vurderes at være et tilstrækkeligt opland af boliger. Behov for at ændre arealanvendelse Området er udlagt i Slagelse Kommuneplan til rekreativt formål. Kommuneplantillægget giver mulighed for at etablere butikker der forhandler særlige pladskrævende varegrupper (4000 m²) og en dagligvarebutik (1000 m²). I alt kan der opføres 5000 m² etageareal. Slagelse Kommune vurderer, at der er meget vægtige planlægningsmæssige hensyn for at ændre arealanvendelse trods eksisterende rummelighed i det nære område. Den nye omfartsvej vest om Slagelse betyder at byens grænse til det åbne land defineres på ny. Baggrunden for at ændre anvendelse i eksisterende byområde er Slagelse Kommunes ønske om at den videre udvikling af Slagelse Megacenter tilpasses den nye afgrænsning. Den eksisterende bebyggelse i området, der er synlig ved adkomsten til byen, fremstår som industri- og lagerbygninger. Byens afgrænsning virker både diffus og rodet. Hensigten er, at sikre en mere harmonisk og attraktiv indgang til byen, præget af kvalitet i bygninger og omgivelser til gavn for Slagelse by og dens besøgende. Omfartsvejen og bebyggelsen vil fremover danne en klar afgrænsning mellem by og land - i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægning. Kommuneplantillægget muliggør desuden en mere intensiv anvendelse af byområdet i det areal beliggende mellem omfartsvejen og de eksisterende butikker. Dette understøtter det eksisterende bycenter med deraf følgende mindre behov for at inddrage landzonearealer til byformål. 20
3 Slagelse Kommunes bymønster udpeger Slagelse by som kommunens eneste hovedby: Slagelse by er det naturlige, centrale kraftcenter og dynamo for Slagelse Kommune. Byen er den største detailhandelsby på Vestsjælland, med et stort opland og et naturligt og traditionelt centrum med sine gågader og indkøbscentre. Slagelse har også en position som regional uddannelsesby. Byen er hjemsted for en række overordnede store statslige og regionale funktioner og investeringer. Store dele af kommunens administration findes i byen. Flere militære funktioner er samlet på Antvorskov Kaserne. I forbindelse med den nye sygehusstruktur i Region Sjælland skal Slagelse Sygehus omdannes og udvides til akutsygehus. Samtidig skal der opføres et nyt, højt specialiseret og fremtidsorienteret psykiatrihospital til behandling af regionens borgere. Med sin størrelse, sine alsidige servicetilbud og strategiske beliggenhed i et stort opland tæt ved de overordnede trafikforbindelser, besidder byen de betingelser og den dynamik, der gør den til det naturlige tyngdepunkt i kommunens fortsatte udvikling. Strukturbillede 2030 udpeger Slagelse som et knudepunkt, der kan skabe vækst i erhvervslivet, og tilbyde borgerne muligheder for lokale jobs, adgang til stor bredde i service-, indkøbs- og kulturtilbud og varierede boligmuligheder. Byens vækstmuligheder er derfor prioriteret i regionens fremadrettede planlægning. Kommunens detailhandelsstrategi 2012 tager udgangspunkt i, at især Slagelse bys position som regionalt center for detailhandel skal styrkes. I Slagelse by er centerstrukturen henholdsvis bymidten og Slagelse Megacenter. I Slagelse Megacenter planlægges for både udvalgsvarebutikker og butikker til særlige pladskrævende varegrupper. Hvad angår butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper, bør nye butikker generelt ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. Slagelse Kommune arbejder på at koncentrere de særlige pladskrævende butikker ved Slagelse Megacenter, idet butikkerne har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Området er desuden trafikalt meget tilgængeligt. Den trafikale tilgængelighed vurderes at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Ændret anvendelse er derfor i overensstemmelse med kommunens øvrige planlægning. Matr. nr. 6b (del af), 6bk (del af) og 6bp (del af) Landsgrav, Slagelse Jorder Matriklerne ligger sydvest for Slagelse by i kote Ca. 1 km vest for området falder terrænet kraftigt ned mod Vårby Å, som ligger i ca. kote 1. Potentialekort udarbejdet i forbindelse med Tude Å kortlægningen, udført af Rambøll for Vestsjællands Amt viser et nogenlunde tilsvarende fald i grundvandpotentialet. Den overordnede grundvandsstrømning i området er således mod vest eller nordvest. Der er få dybe boringer (70-80 m) i nærheden af lokalplanområdet, men to boringer ca. 1 km nordvest for området og en boring ca. 1,5 km sydvest for området viser lertykkelser over det primære magasin på ca. 60 m. Naturstyrelsen har som en del af trin 1 kortlægningen af Slagelse kortlægningsområde foretaget en foreløbig sårbarhedszonering. Lokalplanområdet ligger ikke indenfor eller i umiddelbar nærhed af områder med mulig stor sårbarhed. Ifølge forslag til Vandplan ligger lokalplanområdet over grundvandsforekomsten Tude Å, ØvreKvartær Sand, Forekomsten er vurderet til at have god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand. Grundvandsressourcens størrelse Grundvandsressourcens størrelse er forsøgt opgjort på grundlag af data fra Vandplanen. Ved at summere Vandplanens estimerede grundvandsdannelse til hver enkelt grundvandsforekomst (justeret i forhold til hvor meget af forekomsten, der ligger i kommunen) har kommunen forsøgt at opgøre den samlede grundvandsdannelse i Slagelse Kommune. På denne måde er grundvandsdannelsen beregnet til i størrelsesordenen 3,5 mio. m³ årligt. Dette tal er væsentlig mindre end den faktiske vandindvinding i kommunen og derfor urealistisk. En sammentælling af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster synes derfor ikke velegnet til at vurdere grundvandsressourcens størrelse. I stedet har kommunen taget udgangspunkt i resultater fra Slagelse kortlægningsområde 21
4 (Trin 1, Blok 3-notat fra Orbicon, februar 2011). Slagelse Kortlægningsområde omfatter den største del af OSD i Slagelse. Den resterende del af OSD udgøres af Tude Å kortlægningsområde i den nordligste del af kommunen samt af to små områder på Agersø og Omø. Tude Å kortlægningsområde er kortlagt af Vestsjællands Amt i Det materiale fra Tude Å kortlægningen, som kommunen har adgang til, indeholder ikke nogen opgørelse af vandressourcen i området. Derfor baseres ressourcevurderingen på resultaterne fra den indledende kortlægning af Slagelse kortlægningsområde. I Blok 3-notatet fra Slagelse kortlægningsområde er der i afsnit redegjort for vandbalancen i kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet er 268 km², som øges til 375 km², når der af kortlægningstekniske årsager lægges en buffer på 1 km bredde omkring området. Der regnes efterfølgende på det udvidede kortlægningsområde. Det fremgår, at grundvandsdannelsen (nettonedbør interflow) for kortlægningsområdet kan sættes til 52 mm til det øverste grundvandsmagasin. Det giver en årlig grundvandsdannelse i kortlægningsområdet på 19,5 mio. m³. Indvindingen fra vandværker og øvrige indvindere i området er m³ (2009) som svarer til 12 mm, og den tilladte indvinding er m³ som svarer til 17 mm. Det betyder, at den tilladte indvinding svarer til 33 % af grundvandsdannelsen, dvs. tæt på Vandplanens miljømål om, at vandindvindingen maksimalt må udgøre 35 % af grundvandsdannelsen. Den faktiske indvinding i kortlægningsområde Slagelse svarer til 23 % af grundvandsdannelsen. Hvis man lægger arealet af den resterende del af OSD i Slagelse Kommune (minus øerne) sammen med kortlægningsområde Slagelse og foretager en tilsvarende beregning på det samlede OSD-område (435 km²), når man frem til, at grundvandsdannelsen er 22,6 mio. m³. Den tilladte indvinding i området er m³ svarende til 20 mm eller 38 % af grundvandsdannelsen, og den faktiske indvinding er m³ (2009) svarende til 14 mm eller 27 % af grundvandsdannelsen. Den tilladte vandindvinding i OSD i Slagelse er altså lidt større end miljømålet i Vandplanen, mens den faktiske indvinding holder sig under miljømålet. Foretager man en opgørelse for hele kommunens areal (568 km²) med en forudsætning om, at grundvandsdannelsen er 52 mm overalt, fås en samlet grundvandsdannelse på 29,5 mio. m³. Den tilladte indvinding i Slagelse Kommune er ca. 11 mio. m³ svarende til, at der indvindes 19 mm eller 37 % af grundvandsdannelsen, mens den faktiske indvinding er ca. 6,6 mio. m³ svarende til, at der indvindes 12 mm eller 23 % af grundvandsdannelsen. Indvindingsprocenterne for OSD er kun en lille smule større end for den samlede kommune. Det forklares bl.a. ved, at det almene vandindvindingsselskab Stigsnæs Vandindvinding I/S er placeret uden for OSD med en meget stor indvindingstilladelse. Inden for OSD indvindes en større del af grundvandsdannelsen i den nordlige del af kommunen (Tude Å kortlægningsområde) sammenlignet med resten af OSD. Dette stemmer godt overens med at kommunens største indvinding (Valbygårdsværket) er placeret i dette område sammen med flere mindre vandværker. Ifølge Vandplanen er den grundvandsforekomst (DK ), som Valbygårdsværket indvinder fra, væsentlig overudnyttet i forhold til miljømålet om højest at indvinde 35 % af grundvandsdannelsen. Man kan konkludere, at tilladelsesmæssigt er grundvandsressourcen i Slagelse Kommune fuldt udnyttet, hvis man skal overholde Vandplanens miljømål om maksimalt at indvinde 35 % af grundvandsdannelsen. Reelt er indvindingen dog noget mindre, så de vandværker og andre indvindere, der har en uudnyttet tilladelse, har tilladelsesmæssig mulighed for at øge indvindingen. Grundvandsressourcens naturlige beskyttelse Naturstyrelsens (tidligere amternes) kortlægning af grundvandsressourcen i OSD har fokus på at vurdere den naturlige beskyttelse af grundvandet og dermed på, hvor der eventuelt er behov for at gennemføre særlig grundvandsbeskyttelse. I Slagelse Kommune er den nordlige del af OSD kortlagt af Vestsjællands Amt i (Tude Å Kortlægningsområde), mens den resterende del af OSD kortlægges af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen forventer at være færdig med 22
5 Slagelse Kortlægningsområde med udgangen af Som led i kortlægningen af Tude Å området er der opstillet en grundvandsmodel. Modellen indeholder 4 sandmagasiner, som indbyrdes er helt eller delvist adskilt af lerlag, samt et underliggende kalkmagasin. Indvindingen til vandværker foregår primært fra de to nederste sandmagasiner samt fra kalken. Kortlægningen i Tude Å i Slagelse Kommune viste, at de grundvandsmagasiner, som vandværkerne indvinder vand fra, generelt er beskyttet af mere end 15 meter ler og mange steder af mere end 30 m ler. Mere end 30 m ler betegnes som god beskyttelse, mens grundvand, der er beskyttet af mindre end 15 m ler, betegnes som dårligt beskyttet. Generelt er der således en god beskyttelse af det grundvand, som indvindes af vandværkerne i Tude Å området. I et område nord for Slagelse By er der dog et område, som vurderes at have stor sårbarhed. Området er udpeget på grundlag af tynde lerlag (mindre end 15 m) over de øvre grundvandsmagasiner kombineret med stor grundvandsdannelse. Det kan ikke udelukkes, at en forurening kan sprede sig fra de øvre magasiner til dybereliggende grundvandsmagasiner, da grundvandsmagasinerne flere steder er adskilt af mindre end 5 m ler. Der er ingen vandværker i nærheden, som indvinder vand fra de øvre, dårligt beskyttede grundvandsmagasiner. Det sårbare område ligger ifølge indsatsplanen udenfor nuværende indvindingsoplande til almene vandværker. I Slagelse Kortlægningsområde er der foreløbig gennemført trin 1 kortlægning, baseret på sammenstilling af eksisterende data. Ligesom i Tude Å opereres der med en grundvandsmodel med 4 sandmagasiner samt et underliggende kalkmagasin (DK-modellen). Vandværkernes indvinding foregår også her primært fra de to nederste sandmagasiner (KS3 og KS4) og fra kalken. Ved hjælp af modellen er den samlede lerlagstykkelse over de to nederste sandmagasiner og kalken beregnet. Det viser, at der generelt er en god beskyttelse af det nedre sandmagasin og kalken med mere end 30 m ler i store dele af kortlægningsområdet, og at der også er forholdsvis god beskyttelse af det næstnederst sandmagasin med mere end 15 m ler og i flere områder mere end 30 m ler. Den dårligste beskyttelse af grundvandsmagasinerne findes i et strøg omkring Vårby Å samt i et sammenhængende område vest for Slagelse. I disse områder er der flere steder mindre end 5 m ler over det næstnederste sandmagasin (KS3). Grundvandsressourcens kvalitet Grundvandets kvalitet vurderes ud fra en opdeling i grundvandstyper på grundlag af indholdet af en række naturligt forekommende stoffer. Man inddeler grundvandet efter, i hvor høj grad det indeholder stoffer, som tyder på, at vandet er ungt og påvirket af stoffer fra overfladen, f.eks. nitrat, eller om det har en kemisk sammensætning, som tyder på at vandet er gammelt og upåvirket at aktivitet på jordoverfladen, f.eks. ilt- og nitratfrit, har lav forvitringsgrad og lavt indhold af sulfat. Både i kortlægningsområde Slagelse og Tude Å viser vandanalyser, at det meste af det grundvand, som vandværkerne indvinder, tilhører vandtyper, som indikerer mindre sårbare eller ikke sårbare forhold, altså at magasinet ikke er påvirket fra overfladen. Ser man f.eks. på sulfatindholdet, ligger det stabilt i de fleste boringer, så der er ingen generel tendens til stigende indhold. Stigende sulfatindhold kan være en indikation på, at jordens reduktionskapacitet i forhold til nitrat er ved at være opbrugt. Dette harmonerer fint med, at kun få boringer indeholder nitrat. Problemerne med grundvandets kvalitet i Slagelse Kommune er således generelt ikke relateret til påvirkninger fra terræn. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget i store dele af kommunen er tyndt, i det der er meget få eller ingen boringer. Derimod har mange af boringerne til kalken og det nederste sandmagasin forhøjede indhold af klorid og natrium. I enkelte kystnære boringer kan det forhøjede saltindhold muligvis skyldes påvirkning fra havet, men ellers stammer saltindholdet sandsynligvis fra såkaldt residualvand fra de dybere dele af kalken. I visse områder kan der også være tale om sideværts udvaskning til kalken fra lerlaget umiddelbart over kalken. Dette lerlag er nogen steder meget tyndt eller mangler helt, bl.a. i et bånd omkring Vårby Å. Det gør, at salt vand fra kalken kan strømme op i det overliggende sandmagasin, når der pumpes fra sandmagasinet. Problemet med høje saltindhold er særlig udtalt ved Erdrup 23
6 Vandværk, men det findes mange steder i kommunen. Erdurp Vandværk indvinder fra grundvandsforekomst DK , Tude Å, NedreKvartær Sand svarende til S4 i DKmodellen. Forekomsten har ringe tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Fra en del vandværksboringer indvindes der vand, der indeholder væsentlig mere arsen end grænseværdien på 5 μg/l. Vandværkerne kan dog generelt overholde kravet til arsen i drikkevandet, da det arsenholdige vand typisk også indeholder meget jern, hvilket gør det muligt at fjerne arsenet i vandværksfilteret. Der er ikke problemer med forhøjet indhold af nikkel i grundvandet i Slagelse Kommune. Der er kun få fund af pesticider i grundvandet i Kortlægningsområde Slagelse på trods af, at der er analyseret for pesticider i 115 boringer. Der er dog fund af mechlorprop (under grænseværdien for drikkevand) i alle 4 indvindingsboringer på Hovedværket i Slagelse by. Samlet set vurderes pesticider pt. ikke at udgøre noget væsentligt problem for drikkevandsindvindingen i området. Der er ligeledes kun få fund af olieprodukter eller olierelaterede produkter i kortlægningsområde Slagelse bortset fra nogle moniteringsboringer ved Slagelse Gasværk. Der vurderes ikke at være et generelt problem med olieprodukter udenfor Slagelse By i forhold til drikkevandsindvindingen i Slagelse Kortlægningsområde. Forsyningssituationen Vandforsyningen i Slagelse Kommune varetages af en række større og mindre vandværker. Det drejer sig om det kommunalt ejede SK Vand A/S, som pt. har 6 vandværker samt 17 private almene vandforsyninger, hvoraf to forsyninger har 2 vandværker. Drikkevandet distribueres altså pt. fra 25 vandværker. Herudover findes der et alment vandindvindingsselskab, Stigsnæs Vandindvinding I/S, som har det særlige erhvervsområde ved Stigsnæs som forsyningsområde. Desuden er der ca. 70 større enkeltanlæg, som hovedsageligt indvinder vand til industri og vanding. Heraf er langt de største Harboe og Arla. Endelig findes der ca. 250 enkeltindvindinger i det åbne land. SK Vand A/S leverer ca. 80 % af drikkevandet i kommunen. De fleste vandværker har nødforbindelse til et nabovandværk, som helt eller delvist kan overtage forsyningen i en periode. De fleste nødforbindelser er til SK Vand A/S. Der er ingen af de private vandværker, som er i stand til at nødforsyne nogen af SK Vand A/S forsyningsområder. SK Vand A/S er i stedet ved at forbinde deres 6 vandværker og tilhørende forsyningsområder med både rentvands- og råvandsledninger således, at de er i stand til at nødforsyne sig selv. I Slagelse Kommune er det kun nødvendigt med en simpel vandbehandling, hvor vandet iltes og filtreres gennem sandfiltre for at fjerne naturligt forekommende stoffer. SK Vand A/S har tilladelse til at indvinde ca. 6,6 mio. m³, og de indvinder ca. 4,3 mio. m³ (2011). Det kunne tolkes som om, at forsyningen har rigelig kapacitet til at dække et væsentligt øget vandbehov. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Fire af forsyningens kildepladser har forhøjet kloridindhold i varierende grad, hvorfor forøget indvinding på disse kildepladser ikke er realistisk. Tværtimod burde indvindingen reduceres, i hvert fald på Erdrup kildeplads. Desuden ligger en af SK Vands kildepladser i Slagelse By, hvor den er meget udsat for forurening, bl.a. med fund af vinylklorid og mechlorprop. Inden for en kortere årrække er der sandsynligvis behov for at finde supplerende råvandsforsyning til SK Vand A/S. Langs kommunegrænsen forsynes enkelte ejendomme og spredt bebyggelse på tværs af kommunegrænsen. 8 vandværker i Slagelse Kommune leverer vand til ejendomme i Kalundborg, Næstved og Sorø kommuner, og tilsvarende leverer 6 vandværker i disse kommuner vand til enkelte ejendomme i Slagelse Kommune. Mængdemæssigt er der tale om ubetydelige vandmængder. Forhold til vandplanen, den kommunale handleplan og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse Slagelse Kommune er omfattet af Vandplan , Smålandsfarvandet, Hovedopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland. Ifølge vandplanen er der i alt 11 grundvandsforekomster, som i større eller mindre grad berører kommunen. Af de 11 forekomster har 4 god kvantitativ tilstand og 5 god kemisk tilstand. To forekomster har samlet god tilstand. In- 24
7 gen af disse forekomster udnyttes til vandindvinding (små forekomster). De 3 grundvandsforekomster, hvorfra der indvindes mest vand i Slagelse Kommune , og har alle kvantitativ ringe tilstand, og og har også kvalitativ ringe tilstand. De beregnede udnyttelsesgrader for de 3 forekomster i Vandplanen er urealistiske mellem 300 og 6000 % - men er dog en tydelig indikation af, at den nuværende indvinding ligger over eller meget tæt på, hvad der er bæredygtigt. Der skal ikke ske indsatser over for vandindvindingen i Slagelse Kommune i første planperiode. Indsatsen i forhold til den kvantitative påvirkning, dvs. for stor indvinding, er generelt udskudt med begrundelsen Tekniske Årsager, dvs. manglende viden. De urealistiske høje udnyttelsesgrader må bero på unøjagtigheder i DK-modellen. Kommunen forventer, at Naturstyrelsens kortlægning af den resterende del af OSD i Slagelse vil bidrage med ny viden til opdatering af DKmodellen, som ligger til grund for vurderingen af grundvandsforekomsterne i Vandplanen. På grundlag af en mere sikker beregning af bl.a. udnyttelsesgrader vil den kommende vandplan muligvis indeholde krav til indsats over for den eksisterende vandindvinding. Da der ikke er krav om indsats over for vandindvinding i Vandplanen, er der heller ikke stillet krav om indsats i den kommunale handleplan. Mange af vandværkernes tilladelser til vandindvinding udløber et år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan, dvs. sandsynligvis engang i For de vandværker, der indvinder fra grundvandsforekomster, som Vandplanen vurderer har ringe tilstand, vil kommunen som udgangspunkt forlænge tilladelserne frem til Det åbner mulighed for at revidere vandindvindingstilladelserne i overensstemmelse med eventuelle krav i anden eller tredje vandplanperiode. I Slagelse Kommune er der kun vedtaget indsatsplan for den nordligste del af kommunen, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde. Planen er udarbejdet af Vestsjællands Amt i samarbejde med vandværker og kommuner, og endelig vedtaget august Planen foreskriver en række indsatser, som primært handler om bedre indvindingsstrategi, fokuseret informations- og tilsynsindsats, kontrol af boringers tæthed og sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Desuden skulle Slagelse Kommune indarbejde en retningslinje i førstkommende kommuneplan, som sikrede et særligt følsomt område nord for Slagelse By mod byudvikling. På Agersø og Omø er kortlægningen af OSD afsluttet, og kommunen er i gang med at udarbejde indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for de to øer. Indsatsplanen forventes færdig medio Den resterende og langt største del af OSD i kommunen forventes kortlagt med udgangen af 2015, hvorefter kommunen kan udarbejde indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for dette område. Kommunen er ikke bekendt med, at Naturstyrelsen har udarbejdet en konkret plan for kortlægning af indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD. BNBO Der er ikke beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandværksboringerne i Slagelse Kommune, men kommunen har indgået aftale med rådgiver om at udarbejde ansøgning til Naturstyrelsen om støtte til beregningen. Kommunen håber at ansøgningen imødekommes, så arbejdet med at beregne BNBO erne kan sættes i gang i løbet af Befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse Som tidligere nævnt har grundvandsforekomsten Tude Å, ØvreKvartær Sand, under lokalplanområdet god kvantitativ tilstand. Kommunen har ikke grundlag for at vurdere den nuværende grundvandsdannelse i lokalplanområdet, og kan derfor heller ikke vurdere betydningen af en delvis befæstelse af området i forhold til vandplanens mål. Hvis de tykke lerlag, som ses i boringer både nordøst og sydvest for området også findes under lokalplanområdet, må man forvente at grundvandsdannelsen til det primære magasin er beskeden. Risikovurdering ift. hydrogeologiske forhold Ud fra de oplysninger kommunen har om undergrunden, vurderes området ikke særlig sårbart. 25
8 Ingen af de planlagte anvendelser vurderes at være grundvandstruende. Der bliver bygget diverse butikker, som bliver kloakeret. Nedenstående tekniske tiltag er desuden påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse. Tekniske tiltag Følgende tekniske tiltag er indarbejdet i lokalplanens bestemmelser: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Befæstelsesgraden skal forsøges minimeret og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse, jf. generel stor udnyttelse af grundvandsressourcen i vandplanen. Tage kan anlægges som grønne tage, og stier kan etableres med permeable belægninger. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Redegørelse for planlægning for butik, der alene forhandler møbler Slagelse by er udpeget som hovedby for Slagelse Kommune byen planlægges som kommunens naturlige kraftcenter og dynamo. Byen er den største detailhandelsby på Vestsjælland, og kommunens detailhandelsstrategi 2012 tager udgangspunkt i, at denne position skal styrkes. Kommuneplantillægget giver mulighed for at etablere butikker der forhandler særlige pladskrævende varegrupper, herunder biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, stenog betonvarer samt møbler. Den maksimale butiksstørrelse er 4000 m². Muligheden for at etablere møbelbutikker i områder til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er betinget af, at der er tale om en butik, der alene sælger møbler, og at der er redegjort for mulighederne for placering af en butik, der alene forhandler møbler, i henholdsvis bymidten, bydelscentre eller aflastningsområder prioriteret i den nævnte rækkefølge, jf. 11 e, stk. 7. Placeringsmuligheder for møbelbutik på m² i Slagelse bymidte I Slagelse bymidte er i alt 156 butikker, heraf er 77 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Slagelse bymidte er primært koncentreret i Vestsjællandscentret og på Nytorv, Schweizerpladsen, Rådhuspladsen og Jernbanegade. Slagelse bymidte ligger i et relativt kuperet terræn og er præget af byens historie, med relativt snævre gader, middelalderkirker m.v. Det tilstræbes i forbindelse med planlægningen i og omkring byen at værne om disse historiske og landskabelige kvaliteter. En generelt relativt tæt bebyggelse, gør det vanskeligt yderligere at bebygge bymidten. Bymidtens historiske præg med mange velbevarede, gamle ejendomme kombineret med det relativt fintmaskede gadenet lægger ikke naturligt op til et fysisk samspil med en stor møbelbutik. Der vil være en betydelig risiko for, at møbelbutikken vil dominere bymidten og være med til at underminere dens karakteristiske præg. Det er vurderingen, at der ikke er mulighed for fysisk at placere en butik på m² i Slagelse bymidte. Det er endvidere vurderingen, at en placering af en butik på m² i bymidten vil betyde, at butikken skal udlægges i flere plan, ligesom parkering skal placeres i kon- 26
9 struktion, hvilket vil fordyre et sådan projekt kraftigt og gøre en sådan butik uhensigtsmæssig og urentabel. Placeringsmuligheder for møbelbutik på m² i bydelscentre eller aflastningsområder Centerstruktur i Slagelse by er henholdsvis bymidten, Slagelse Megacenter, og to bydelscentre. Slagelse by har intet aflastningscenter. Ved Slagelse Megacenter giver gældende lokalplanen nr. 122 mulighed for større udvalgsvarebutikker, herunder møbler. Idet der ikke i lokalplanen er angivet butiksstørrelser, må nye udvalgsvarebutikker ikke overstige m² bruttoetageareal, jf. Planlovens 5 r. De to bydelscentre i Slagelse by, Slagelse øst og Slagelse syd, er begge fuldt bebygget. Konklusion En møbelbutik på m² vil reelt set ikke hverken fysisk eller kommercielt kunne indpasses i bymidten. Gældende planlægning giver ikke mulighed for at udlægge m² til møbelbutik som udvalgsvarebutik ved det eksisterende Slagelse Megacenter. Fysiske placeringsmuligheder findes heller ikke i byens udlagte bydelscentre. Kommuneplantillæg nr. 31 giver derfor mulighed for, at en butik, der alene sælger møbler, må etableres i rammeområde 1.4E8, der er udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, jf. Planlovens 11e, stk
10 Signaturforklaring Særlige_drikkevandsinteresser NFI område Tude_å_kortlægningsområdet Kort 1
11 1.4C2 1.4C5 1.4C4 Signaturforklaring Særlige_drikkevandsinteresser NFI område Tude_å_kortlægningsområdet Særlig pladskrævende Kort 2
12 Signaturforklaring Dagligvarebutik Særlige_drikkevandsinteresser NFI område Tude_å_kortlægningsområdet Kort 3
13 Gældende rammebestemmelser 1.4C4 Maksimal størrelse for dagligvare butikker m², maksimal størrelse for udvalgsvare butikker m². Ramme for nybyggeri og omdannelse, ekskl. pladskrævende, m². Nye rammebestemmelser 1.4C4 1.4R8 1.4C7 L.L7 1.4E8 Forslaget omhandler rammeområder 1.4R8 og 1.4C4 1.4R8 Anvendelse generelt: Rekreativt område Anvendelse: Område til offentlige formål Zonestatus: Landzone og Byzone Øvrige bestemmelser: Området anvendes til friarealer (bypark, fritidsformål, landbrug, skovbrug o.lign.) som en del af den grønne ring rundt om Slagelse. Området friholdes for anden bebyggelse end de af hensyn til områdets anvendelse til friareal nødvendige mindre bygninger, som f.eks. toiletbygninger, klubhuse, legehuse, spejderhuse o.lign. 1.4C4 Anvendelse generelt: Centerområde Anvendelse: Bydelscenter Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: 40 for den enkelte ejendom Max etageantal: 2 etager Øvrige bestemmelser: Området anvendes til offentlige og private servicefunktioner, herunder særlige institutioner, administration samt større udvalgsvarebutikker (tæpper, møbler) og lign. Bebyggelsen skal holde mindst 30 m afstand fra skel mod Idagårdsvej og skel mod boligområdet øst for området. Den sydvestlige del af området indgår som en del af den grønne ring rundt om Slagelse og skal friholdes for bebyggelse. L.L7 1.4R8 Forslaget forudsætter, at der tilvejebringes kommuneplantillæg nr. 31 hvor gældende rammebestemmelser ændres til følgende: 1.4C7 Anvendelse generelt: Centerområde Anvendelse: Område til butiksformål Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: 50 for området som helhed Max etageantal og højde: 2 etager, 8,5 m Øvrige bestemmelser: Maksimal størrelse for dagligvarebutik m²; maksimale bruttoetageareal for nybyggeri/omdannelse m². 1.4E8 Anvendelse generelt: Erhvervsområde Anvendelse: Erhvervsområde Zonestatus: Byzone Bebyggelsesprocent: 50 for området som helhed Max etageantal og højde: 2 etager, 8,5 m 31
14 Øvrige bestemmelser: Området må kun anvendes til butikker til særlige pladskrævende varer, herunder biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Den maksimale størrelse for en enkelt butik er 4000 m²; maksimale bruttoetageareal for nybyggeri/omdannelse 4000 m². 32
15 Vedtagelsespåtegning Foreløbig vedtaget i Slagelse byråd i henhold til 24 i lov om planlægning. Den Endeligt vedtaget af Slagelse byråd i henhold til 27 i lov om planlægning. Den På byrådets vegne Lis Tribler / Søren Lund Hansen Borgmester Kommunaldirektør 33
Planlægning. Oktober 2014
Planlægning Oktober 2014 Tillæg nr. 8 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse for planlægning i område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Lokalplanområdet ligger i et område med
Læs mereTillæg nr. 26. Forslag. Kommuneplan. Boligområde ved Tingagervej. Ullsgade. Herredsgade. Tingagervej LP nr Torstedvej.
Tillæg nr. 26 Kommuneplan Herredsgade Ullsgade Tingagervej LP nr. 1136 Torstedvej Prins Buris ve j Boligområde ved Tingagervej Forslag HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillæg Offentlig
Læs mereTillæg nr. 19. Kommuneplan Forslag. Boligområde ved Halgård Vest og centerområde nord for Viborgvej. Centerområde. Boligområde HOLSTEBRO KOMMUNE
Tillæg nr. 19 Kommuneplan 2013 VIBO R GV E J Centerområde HALGÅRD VEST Boligområde Boligområde ved Halgård Vest og centerområde nord for Viborgvej Forslag HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget
Læs mereTILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE UL.B.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger
Læs mereDen statslige interesse i grundvandsbeskyttelse
NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereKommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereKommuneplantillæg nr. 32
Forslag til ændringer Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.00-P16-11-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 31-05-2017 Kommuneplantillæg nr. 32 Indhold, s. 1 Hele Ravnkilde by er udpeget som et område med særlige
Læs mereTillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern
Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereTILLÆG NR. 1 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 1 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE HS.D.5 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Indholdsfortegnelse 3 Kommuneplantillæg 3 Retsvirkninger 3 Indledning 3 VVM og Miljøvurdering 3 VVM 4 Miljøvurdering
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs merePlan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG
Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereKOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed
Læs mereTILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017
TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017 FOR RAMMEOMRÅDE UV.LS.B.6, UV.LS.T.1 og UV.LS.F.1 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording
Kommuneplantillæg nr. 3 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.
Læs meretil Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern
Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for
Læs mereFormålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.
REDEGØRELSE Formål og baggrund Nærværende kommuneplantillæg nr. 29 er udarbejdet på baggrund af byrådets ønske om at muliggøre etablering af en dagligvarebutik ved Skovvejen i Mørkøv. Formålet med planen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 33. Kommuneplan FORSLAG 8 juni Sletteskovvej. - et boligområde i Nr. Bjert. Kolding Byråd (Dato for vedtagelse)
KOMMUNEPLANTILLÆG 33 Ved Sletteskovvej - et boligområde i Nr. Bjert Sletteskovvej rkemosevej Rugmarken Basagervej Nr. Bjertvej Områdeplan 05 riggasvej Nr. Bjertvej Degnevænget Kastaniely Drejensvej Friggasvej
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereIkast-Brande Kommuneplan
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereGRUNDVANDSREDEGØRELSE
GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereÆndring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge
Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.
Læs merekladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring
Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereTillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013 Offentligt område ved Smedestræde i Nr. Lyndelse Tillæg nr 20 til Kommuneplan 2013 1 Offentlighedsperiode og endeligt vedtaget Forslaget til kommuneplantillæg har været
Læs mereKommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.
Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,
Læs mere25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05
25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Læs mereKommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG
Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 16 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast
Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan Forslag i offentlig høring fra den 31. marts 2017 til den 31. maj 2017
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i offentlig høring fra den 31. marts 2017 til den 31. maj 2017 Marts 2017 Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-2025 er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs mereMarbjerg. Fløng. Hedehusene. Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Forslag
Marbjerg Fløng Holbækmotorvejen Jernbanen Hedehusene Kommuneplantillæg Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2010 Forslag Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/11330 Dok.nr.: Dato: 16. maj
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Læs mereKommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad
Kommuneplantillæg nr. 20 Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene
Læs mereUdtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Læs mereKommuneplantillæg nr. 15 Ikast-Brande Kommuneplan Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj
Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Nørre
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag. i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ændring af rammeområde B Tillæg til Kommuneplan
03 KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx Ændring af rammeområde B03-04 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg nr.3 til kommuneplan 2013-2025 for Egedal Kommune Kommuneplantillæggets
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes
Læs mereVedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode
9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse
Læs mereKommuneplantillæg nr. 15
Kommuneplantillæg nr. 15 Lokalcenter Kalundborgvej Status: Kladde Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Lokalcenter Kalundborgvej - 15 Lokalcenter Kalundborgvej
Læs mereTILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDERNE EO.E.17, EO.E.18, EO.E.19 og EO.E.20 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereHøje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette
Læs mereKommuneplantillæg nr. 27
Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereKommuneplantillæg nr. 21 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, E. Christensens Vej, Ikast
Centerområde, E. Christensens Vej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereByudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereFORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan
FORSLAG Esbønderup Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan 2013-25 August 2016 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne
Læs mereSødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 8. april 2015 Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Aarhus Kommune planlægger at give mulighed for
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande
Kommuneplantillæg nr. 4 Boligområde, Engtoften, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereEgedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013
Egedal Kommune Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 2 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereFORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12
FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur
Læs mereforslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring
Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereTillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024
Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Rammeområde 61.E7 Erhvervsområde langs Messevejen i Lind Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2013
KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 9 April 2014 For erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune. Oplag:
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast
Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande
Læs mereSilkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan
TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet
Læs mereByudvikling i OSD det muliges kunst
Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereKOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:
Læs mereTillæg nr. 84 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 84 til Rammeområde 12.E16 Erhvervsområde ved Åvænget Fremlægges fra xx. måned 2012 til xx. måned 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af
Læs mereKommuneplantillæg Til æg nr. 3 til Kommuneplan 2014
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2014 Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/21178 Dok.nr.: 131600/15 Dato: 27.05.2015 Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs meretil Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern
Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger
Læs mereINDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan
Læs mereTillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup
Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget
Læs mere