1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Springet

Transkript

1 1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Resultatmål Egne resultatmål Vurdering af samlet situation Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Undervisning i undervisningen - klasseledelse Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere Talentforløb På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Skolens særlige indsatser Opfølgning på Kvalitetsrapport Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 17

3 1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. er et tilbud til skoler og familier, som deler en bekymring for et barn. Målet med samarbejdet mellem og almenskolerne er at sandsynliggøre at børn - og unge forbliver en del af det almene skolesystem. Det er skolens opgave at optimere hver enkelte elevs udbytte af læringsfællesskabet mest muligt, samt at arbejde målrettet med elevens udvikling af positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Det vil sige, at barnet i videst muligt omfang befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som deres klassekammerater i almene tilbud. Rammerne omkring det enkelte barns skolegang afspejler den individuelle handleplan samt det normerede timetal for klassetrinnet. er normeret til ca. 25 børn i alderen 6 til 12. Der er ansat seks lærere, fem pædagoger samt en leder i skolen. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og til brug for kontakt til skolens ledelse. er et tilbud til skoler og familier, som deler en bekymring for et barn. Målet med samarbejdet mellem og almenskolerne er at sandsynliggøre at børn - og unge forbliver en del af det almene skolesystem. Det er skolens opgave at optimere hver enkelte elevs udbytte af læringsfællesskabet mest muligt, samt at arbejde målrettet med elevens udvikling af positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Det vil sige, at barnet i videst muligt omfang befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som deres klassekammerater i almene tilbud. Rammerne omkring det enkelte barns skolegang afspejler den individuelle handleplan samt det normerede timetal for klassetrinnet. er normeret til ca. 25 børn i alderen 6 til 12. Der er ansat seks lærere, fem pædagoger samt en leder i skolen. 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. er placeret i selvstændige lokaler på adressen Bødkerporten 6a. er et heltidstilbud og rummer både en skole samt en fritidsdel. Desuden arbejder s medarbejdere tæt sammen med almenskolerne om børn som har begyndende mistrivsel i barnets hjemklasse. Målet med dette samarbejde er at barnet undgår eksklusion. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. De børn der er indskrevet i modtager undervisning efter folkeskoleloven og i samme timetal som Side 3 af 17

4 kommunens øvrige børn. Undervisningen er organiseret i aldres og funktionsopdelte grupper og tager altid udgangspunkt i det enkelte barns niveau. Side 4 af 17

5 2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. ledes af en skoleleder. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. ledes af en skoleleder. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. PT. Ingen 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Pædagogisk råd i består af den samlede medarbejder gruppe herunder pædagoger, lærere og leder. Det er i pædagogisk råd art alle væsentlige beslutninger drøftes. Pædagogisk råd fungerer herudover som s med udvalg. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Side 5 af 17

6 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. I har vi to generelle organer for pædagogsik udvikling. Udviklingsgruppen som består af en pædagog og en lærer samt s leder. Gruppen kan ad hoc indkalde andre medarbejder herunder PPR medarbejdere. Pædagogsik råd hvor alle væsentlige beslutninger anbefalet af udviklingsgruppen debateres og finpudses eller forkastes. Det er altid s leder der tager de endellige beslutninger om hvordan udviklingen skal drives frem Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Arbejdet med inklusion er og har hele tiden været s kerneydelse. Vi har historisk haft stopr succes med at få de børn der var indskrevet i sluset tilbage til almenområdet. Vi arbejder hele tiden (bl.a. gennem de ansattes uddannelsesniveau) med at blive bedre til at understøtte både børn, derers forældre og deres lærer med at finde det meningsfyldt at være i Side 6 af 17

7 Beskrivelse af serviceydelse almeområdet. Vi håber på også fremadrettet at s lærer og pædagogkræfter kan medvirke til denne process i en eller anden form Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli (Se evt. bilag 2). Al undervisning i har et specialpædagogisk udgangspunkt. Vi forsøger at lave både kompenserende specialundervisning og almen specialundervisning. Vi har flere børn i meget specialiserede læse forløb, ligesom vi kører VAKS kurser - både for "egen" børn og børn fra skoler vi samarbejder med. Vi har i 12/13 uddannet en lærer til læsevejleder og er ved at udarbejde individuelt tilrettede forløb for flere børn Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Har vi iikke noget af Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Vi arbejder hele tiden løbende på at optimere børnenes undervisningsmiljøer i. Som tidligere nævnt har alle børnene individuelt tilrettelagte undervisningsplaner i de planer prøvet vi også at tage højde for hvilke fysiske rammer det enkelte barn profiterer af. I øjeblikket har vi et udviklingsarbejde igang vedr. hele undervisningens organisering. Vi arbejder på at bevæge os fra gruppe orientering til både gruppe og individorientering i undervisningens organisering. Vi har seks børn pt som ikke profitere af generelle krav og som har behov for helt særligt hensynsfulde og individuelt tilrettelagte læringsmiljøer. Derudover har vi ca. 10 børn der profitere at de krav der bliver stillet ved gruppe orienteret undervisning Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Side 7 af 17

8 ..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Alle lærere i har et udviddet antal timer til rådighed for skole/hjem samarbejde. Vi opfatter det som en af vores jkerneydelser. i samarbejde med PPR er vi igang med at tilrettelægge dels forældregrupper og dels individuelle forældrerum hvori det er muluigt at reflektere over de vanskeligehder og glæder man kan møde som forældre. Målet er at styrke relationer i familien og dermed barnets ro og overskud til at indgå relationer til andre. Side 8 af 17

9 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Side 9 af 17

10 Evaluering Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Side 10 af 17

11 4. Udvikling - Resultatmål 4.1 Egne resultatmål Kort oversigt over egne resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Faglig udvikling Social udvikling Opfyldt Opfyldt Detaljeret oversigt over egne resultatmål Eget resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo Faglig udvikling ( ) I er det vores mål, at hvert barn, der indskrives, opnår målbar faglig udvikling. De sociale vanskeligheder, som eleverne i er i, medfører ofte faglige vanskeligheder. Med udgangspunkt i sigtepunkterne sikrer optimal læring samt personlig og social udvikling og med henblik på, at barnet skal sikres optimale muligheder for at indgå i skole og samfundssammenhænge vil vi arbejde for, at barnet opnår alderssvarende fagligt niveau. Vi mener, at barnets fagløft vil kunne spille positivt ind på deres selvværd, som igen har en positiv indflydelse på barnets sociale kompetencer. Status: Opfyldt Social udvikling ( ) Vi vil have som mål at børnene får styrket deres sociale kompetencer, samt styrket deres tro på egne evner.. I sigtepunkterne for Hvidovre kommunes skoler står der at vi sikrer optimal faglig samt personlig og social udvikling. I modtager vi stort set aldrig børn hvis eneste eller primære vanskelighed går på det faglige. Derimod oplever vi børn, der har meget vanskeligt ved at begå sig sammen med andre mennesker og ved deres adfærd diskvalificerer sig fra fællesskabet og derved minimerer deres mulighed for faglig udvikling. Vores børn er i vid udstrækning ekskluderet fra sociale og faglige sammenhænge i skolerne. De oplever i vid udstrækning sig selv som uønskede og har meget vanskeligt ved at tro på voksnes gode hensigter med dem. Vi tror på at hvis vi formår at skabe ro om børnene, få brudt deres negative selvfortællinger samt arbejdet med omverdenens syn på dem, vil vi kunne hjælpe dem og deres stamklasse med at forstå hinanden bedre og derigennem opleve fælles trivsel. Status: Opfyldt Side 11 af 17

12 5. Vurdering af samlet situation I Hvidovre kommune er det ploitisk bestemt at vi skal kunne inkludere 98 procent af alle børn. Det ændre sansynligvis voldsomt på s situation. Det er nok ikke realistisk at forestille sig at vi fremover, som det var tilfældet i 12/13 vil have op mod 26 børn indskrevet. Vi arbejder med vores situation på to måder. Dels prøver vi på at geare en del af medarbejderne til at kunne lave inklusionsunderstøttende arbejde i folkeskolerne Dels arbejder vi på at dygtiggøre os i arbejde med de børn der har voldsomme følelsesmæssige vanskeligheder og som jeg vurdere vil være nogle af dem som også fremover vil have brug for et mindre skærmet skoletilbud. Vi ved pt ikke hvordan fremtiden kommer til at se ud for vores skole. Vi ved endnu ikke om medarbejderne helt eller delvist skal flyttes til folkeskolerne. Side 12 af 17

13 6. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! blev født ind i en inklusionsdagsorden - blot lang tid før den blev så aktuel som den er idag. Det betyder at vi i altid har haft tilbageslusning af børn fra special til almenområdet som vores kæphest. I den tidlige begyndelse af s historie var det. bl.a. os selv der bad om at få kvalitetsprocenter på hvor mange børn vi skulle hjælpe tilbage til almenområdet for at kunne betragte indsatsen som en succes. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til den del af vores arbejde. Vi har desuden i haft fire medarbejde på udsdannelsesforløb på Dispuk i forskellige Narrative forløb med inklusion som hovedtemaet. Derudover har en enkelt været taler på den narrative kongres i Snekkersten og Århus. Idag har opgaven ændret sig noget og en meget stor del af vores inklusionsindsats ligger ude på den enkelte skole, på det enkelte fritidshjem. Det betyder i praksis at vi i har haft en lærer, som har lagt tre fjerdedele af hendes skema som inklusionsstøtte i folkeskolerne. (i er der to i dette udgående team). I starten var det mest egne børn hun hjalp, men i løbet af året blev der flere og flere opgaver relaterende til børn der aldrig havde gået i. Hun holder også oplæg for team eller hele lærerværelser i kommunens skoler. Sideløbende med inklusionsindsatsen har vi haft gang i to andre større indsatser. Vi har uddannet en læsevejleder hvis funktion i forhold til børn og kollegaer vi er ved at implementerer. Derudover er vi ved at kompetanceforøge i forhold til at kunne arbejde med børn der er følelsesmæssigt skadet. Vi gør det helt konkret med inspiration i theraplay uddannelsen - der bygger på en kombination af Susan Harts udgivelser om neuraaffektiv udviklingspsykologi samt den praksis erfaring der er med theraplay arbejder i Finland og USA. Intentionen er langsom at geare os til at arbejde med børn som det måske er svart at se kunne finde deres følelsesmæssige fællesskab i folkeskolen og som ikke prrofiterer af mere verbal tilgang til problemløsning. Vi har i påbegyndt et theraplay uddannelsesforløb og endnu en skal igang i Undervisning i undervisningen - klasseledelse Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse forløb, status, hvem/hvor mange har været involveret, udbytte og hvordan skolen vil bruge det fremover. I princippet kun Holmegård, der i har været pilotskole på Undervisning i undervisningen klasseledelse. Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd uden Lene Heckmann har taget fat på klasseledelse, kan det beskrives her med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i Undervisning i undervisningen og dermed kan bygge videre på det. Venter 6.2 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem Side 13 af 17

14 faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Er under udarbejdelse 6.3 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. Vi har i springet som nævnt i afsnittet under værdigrundlag to grundlæggende antagelser eller tilgange til arbejdet med børn og familier. Den Narrative tilgang Arbejdet med den psykoaffektive udvikling Derudover er det vores hensigt som beskrevet under kontraktmål hele tiden at øge indsatsen i forhold til børnenes faglige udvikling. Vi har derfor haft et stort efter/videreuddannelsesprogram for lærere og pædagoger igang. Det betyder at der er fem ansatte 4 lærere og en pædagog som har værtet på dispuk på forskellige uddannelsesfoorløb og en enkelt (lærer) har taget læsevejledereksamen. Vi regner med at uddanne en matematikvejleder i 13/14. Derudover arbejder vi på at kvalificere vores måde at samarbejde med folkeskolerne på. Det betyder at to ansatte en klærer og en pædagog har fået en særlig opgave med at understøtte inklusionsopgaver ude i skolerne. Den ene af de to har ydermere udarbejdet et foredrag om hvad det vil sige at arbejde inkluderende ud fra et narrativt udgangspunkt - hun har hodt "fordraget på ca. halvdelen af kommunens folkeskoler. 6.4 Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. s leder har færdiggjort Dispuks lederuddannelse. 6.5 Talentforløb Her beskrives det talenthold, skolen har været værtsskole for i skoleåret Kort beskrivelse og status. Kun værtsskoler. Ingen Side 14 af 17

15 7. På vej mod digital dannelse I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. Vi har indført tavler i alle elevrum. Skolen er kommet på intra - og vi træner brugen af forældreintra med vores forældre. 7.1 Daglig it-ledelse og organisering Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering etc.? 7.2 Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat med? Er under udarbejdning 7.3 Digitale enheder og didaktik/pædagogik Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv. Bemærk at I har beskrevet Undervisning i undervisningen it under kapitlet 'Kvalitetsløft en fælles kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her. Er under udarbejdning Side 15 af 17

16 8. Skolens særlige indsatser Her beskrives eventuelle øvrige særlige indsatser, som skolen har arbejdet med i skoleåret Indsatser, som ikke er dækket ind af kontraktmål, kvalitetsløftsindsatser og indsatsen med digital dannelse. arbejder helt særligt med at udvikle en metode at samarbejde med folkeskolerne om inklusionopgaven. Vi har to medarbejdere som bruger ca. tre fjerdedele af deres tid på at samarbejde med skolerne i skolerene. Vi forsøger at tilbyde samarbejde om børn med udgangspunkt i hvad de voksne gør. Derudover gearer vi os til at arbejde med børn der har voldsomme følelsesmæssige vanskeligheder. Det sidste gør vi fordi vi kan se at de børn vi skal kunne arbejde med i Spinget i stigende grad har disse vanskeligheder. Side 16 af 17

17 9. Opfølgning på Kvalitetsrapport I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 9.1 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 17 af 17