Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
|
|
- Tobias Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige Udarbejdet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
2 Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, doso@phmetropol.dk Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. Udarbejdet af: Mette Foss Andersen, Udviklingskonsulent i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Kristina Birch, Kvalitets- og udviklingskonsulent TEC 2
3 Indhold Formål... 4 Læsevejledning til guiden Hvad er et uddannelseseksperiment? Evaluering af uddannelseseksperimenter Trinmodel til evaluering af uddannelseseksperimenter Oversigter over hvem der indsamler oplysninger og hvornår
4 Formål Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde er en del af Uddannelseslaboratoriets samlede serie af værktøjer. Evalueringsværktøjet er et supplement til Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter og værktøjets formål er at understøtte uddannelsesinstitutioner i at evaluere uddannelseseksperimenter og udviklingsinitiativer, så det i højere grad kan føre til forbedret praksis for flere. Vejledningen er udarbejdet af Uddannelseslaboratoriet i samarbejde med Kvalitetsog Udviklingsafdelingen på TEC, på baggrund af praksiserfaringer og behov i forbindelse med uddannelseseksperimenter de sidste tre år. Tilgangen er inspireret af den eksperimenterende metode. Udgangspunktet er en undersøgende og eksperimenterende tilgang, hvor udviklingsinitiativer iværksættes, evalueres og eventuelt implementeres med henblik på at skabe forbedret praksis i organisationen. I evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser foregår det eksperimenterende arbejde i forsøgsklasser i sociale kontekster. Guiden er henvendt til undervisere og eksperimentansvarlige, der udfører uddannelseseksperimenter. Guiden er således også et værktøj, der supplerer Uddannelseslaboratoriets Eksperimenthjul og Forandringsteorier. Der er desuden udarbejdet et værktøj målrettet koordinatorer eller kvalitetsmedarbejdere på den pågældende uddannelsesinstitution, der indeholder uddybende information om evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser Læsevejledning til guiden Kort introduktion til Uddannelseseksperimenter og Eksperimenthjulet Kort introduktion til evaluering af Uddannelseseksperimenter og betydningen af kontrolgrupper Trinmodel for evaluering af Uddannelseseksperimenter Oversigter over hvornår oplysninger indsamles og af hvem 1. Hvad er et uddannelseseksperiment? Et Uddannelseseksperiment 2 er et systematisk gennemført forsøg, der har til formål at afprøve nye metoder, tilgange, modeller med videre i en konkret uddannelseskontekst. Formålet er at udvikle og forbedre praksis ud fra et formuleret forandringsbehov. Via evaluering af uddannelseseksperimenterne udvikles brugbare koncepter og prototyper på forbedret praksis, der bidrager til at forny og forbedre praksis på uddannelserne. 2 Uddannelseseksperimenter og Eksperimenthjul er metoder udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Uddannelseslaboratoriet er et treårigt forandringsprojekt, der via 130 uddannelseseksperimenter på ni uddannelsesinstitutioner, har eksperimenteret med at udvikle og forbedre erhvervsrettede uddannelser. Se mere om uddannelseslaboratoriet på
5 Eksperimenthjulet For at sikre planlægningen og kvalitet i udførelsen i arbejdet med eksperimenter har Uddannelseslaboratoriet udviklet Eksperimenthjulet jf. figur 1 på næste side. Eksperimenthjulet beskriver, hvordan man arbejder med at afprøve og gribe ny forbedret praksis an fra et eksperiment sættes i gang til det vurderes, om eksperimentets resultater kan videregives og implementeres. Eksperimenthjulet har to farver. Den grønne farve er knyttet til 1) det arbejde, der skal danne afsæt for de enkelte uddannelseseksperimenter og 2) det arbejde, der har at gøre med forankring og implementering af de forandringer, som eksperimenterne har afstedkommet. Den orange farve er knyttet til det udførende arbejde med de enkelte eksperimenter. Det er i disse faser, man konkret arbejder med at designe, afprøve og evaluere nye måder at gøre uddannelse på. De orange faser med grønt omrids illustrerer overgangen mellem præfase og designfase, samt konceptualiseringsfase og implementerings- og spredningsfase. Det er disse faser der er aktuelle for denne guide. For en uddybning af eksperimenthjulets faser se Håndbog til eksperimenthjulet Sådan arbejder du med Uddannelseseksperimenter i praksis. Hvornår er det aktuelt at forholde sig til evalueringen af et uddannelseseksperiment? Allerede i eksperimentets designfase er det aktuelt at forholde sig til evaluering af aktionen. Ved planlægningen af eksperimentet, skal man være klar på at forberede indsamling af information inden aktionen sættes i gang. Denne procedure vil blive beskrevet udførligt nedenfor. FIGUR 1 OVERSIGT OVER EKSPERIMENTHJULETS FASER 5
6 2. Evaluering af uddannelseseksperimenter Hvordan undersøger man, om et eksperiment er værdiskabende? For at undersøge, om et eksperiment er værdiskabende, skal eksperimentet holdes op imod et sammenligningsgrundlag. Det er derfor væsentligt, allerede inden eksperimentet sættes i gang, at beslutte hvilket et sammenligningsgrundlag, som eksperimentets resultater kan holdes op imod. Uden et sammenligningsgrundlag er det nemt at lave fejlslutninger om eksperimentets eventuelle effekt, da positive eller negative resultater kan skyldes en lang række andre faktorer, end eksperimentet i sig selv. I figur 2 nedenfor er illustreret et eksempel på, hvordan resultaterne fra en indsats, der sigter på at reducere elevers eller studerendes frafald, kan skyldes en lang række andre faktorer. Disse faktorer kan være på makroniveau i form af samfundsforhold såsom reformer, mangel på praktikpladser, økonomiske konjunkturer, eller på mikroniveau så som elevernes sociale baggrund, uddannelsesmiljø, trivsel, underviserens pædagogiske arbejde og lignende. Et sammenligningsgrundlag kan skabes ved at udvælge en kontrolklasse og/eller lave en førmåling. Men, selvom der er et sammenligningsgrundlag, er det aldrig muligt at udlede den reelle effekt af eksperimentet. Ved at anvende et sammenligningsgrundlag, sandsynliggøres det at resultater fra en indsats kan spores tilbage til indsatsen i sig selv. Evalueringen supplerer således eksperimentets forandringsteori i vurderingen af, hvorvidt eksperimentets resultater kan bidrage til ny forbedret praksis på institutionen. For mere information om evalueringer af uddannelseseksperimenter, henvises til Håndbog for evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter. FIGUR 2 ILLUSTRATION AF INFLUERENDE FAKTORER 6
7 Hvorfor lave et erfaringsgrundlag? Planlægningen af erfaringsgrundlaget er central, for at sikre en brugbar evaluering af et eksperiment. Erfaringsgrundlaget, der også kaldes et Baselinestudie, er et udgangspunkt, som eksperimentets endelige resultater måles ud fra. Et erfaringsgrundlag, kan udføres ved, at eksperimentteamet udarbejder en førmåling inden eksperimentets aktioner iværksættes. En førmåling kan eksempelvis være en faglig test, en spørgeskemaundersøgelse, karaktergennemsnit, fravær eller lignende. Et erfaringsgrundlag kan også bestå af interview og observation af praksis før og efter en aktion. Erfaringsgrundlaget kan suppleres ved at eksperimentteamet udforsker eksisterende praksis på området. Hvordan er praksis i dag, og hvilken praksis peger andre undersøgelser på virker? Eksempler på kvantitativ information: Frafaldsregistrering: oplysningerne indhentes ved hjælp af elev-id på de elever eller studerende, der deltager i eksperimentet samt i kontrolgrupper Elektronisk anonymiseret spørgeskema: kan eksempelvis spørge til elevens eller den studerendes trivsel Fraværsregistrering: eksperimentteamet indsamler gennemsnitligt fravær i forsøgs- og kontrolklasse Fagligt niveau: eksperimentteamet afdækker det faglige niveau i forsøgs- og kontrolklasse Eksempler på kvalitativ information: Deltagerobservation: eksperimentteamet beskriver, hvordan praksis og undervisningsmiljøet er i forsøgsklassen før aktionen sættes i gang samt under og efter selve aktionen Korte interview med elever fra forsøgsklasse om undervisningspraksis før, under og/eller efter aktionen Hvad er kontrolklasser? En kontrolklasse består af personer, der er sammenlignelige med de personer, der påvirkes af eksperimentet (forsøgsklassen). Er eksperimentets deltagere eksempelvis et hold elever, kan en kontrolgruppe bestå af et parallelhold, der modtager samme undervisning, men hvori der ikke eksperimenteres. Formålet med at anvende kontrolklasser, er at opstille et sammenligningsgrundlag, der til en hvis grad er ens for begge grupper. Det aldrig muligt at udvælge en perfekt sammenlignelig kontrolklasse, da der altid vil være forskel på elever og deres baggrund. Det væsentlige er, at forsøgs og kontrolklasse ligner hinanden så meget at det i princippet er tilfældigt om elev a eller b, befinder sig i klasse X eller Y. Hvis det er tilfældigt om en elev befinder sig i den ene eller den anden klasse, er det en indikator på et eleverne i forsøgs- og kontrolklasse har tilnærmelsesvis samme forudsætninger. Er der forskelle på forsøgs- og kontrolklasse, eksempelvis hvad angår fagligt niveau, alder, kønssammensætning eller lignende, anbefales det ikke at benytte kontrolklassen, da dette kan medføre skæve resultater. Hvad gør man, hvis der ikke eksisterer et parallelhold? Er det ikke muligt at finde en parallelklasse til forsøgsklassen, kan et alternativ være et hold fra undervisningsforløb fra det foregående optag. Bemærk, at elevsammensætningen ofte kan være forskellig afhængig af optagstidspunktet. Der kan eksempelvis være forskel på alder blandt elever der optages i august, sammenlignet med elever der optages senere på året. Det kan være nødvendigt at udvælge en kontrolklasse et helt skoleår tilbage, hvis dette bedst repræsenterer den eksperimentets elevgruppe/optag. Vælger man en kontrolklasse fra det foregående skoleår, skal dette tydeliggøres i evalueringen. Der kan ske meget på et år, eksempelvis organisationsændringer, ændring i uddannelsesplaner m.m., som kan betyde at eksperimentklassen og kontrolklassen ikke har haft samme forudsætninger. 7
8 3. Trinmodel til evaluering af uddannelseseksperimenter Nedenfor ser I en model, som trin for trin vejleder Jer i hvordan I indsamler information om jeres eksperiment inden, under og efter eksperimentets aktioner. Farverne følger farverne i Eksperimenthjulet -de grønne konturer illustrerer de trin, hvor eksperimentteamet arbejder sammen med organisationens strategiske niveau eks. koordinator, udviklingskonsulenter eller kvalitetsmedarbejdere. Inden eksperimentet - DESIGNFASEN 1. Planlæg hvilke oplysninger I vil indsamle for at evaluere eksperimentet 2. Indsend evalueringsdesign til koordinator eller kvalitetsmedarbejder. Husk holdnummer på forsøgs- og kontrolhold 3. Indsaml data til førmåling, eksempelvis interview, observationer, teste og/eller spørgeskema Under eksperimentet AKTIONSFASEN 1. Igangsæt de planlagte aktioner 2. Observer og vær opmærksom på indikatorer der kan have betydning for eksperimentets hypotese. Husk at notere reflektioner om aktioner. 8
9 Efter eksperimentet ANALYSE og EVAULERINGSFASEN 1. Indsaml data på samme vis som førmåling eksempelvis via interview, observationer og/eller spørgeskema 2. Analyser eksperimentets fund og mønstre. Sammenhold fund og mønstre med førmåling. 3. Indsend analyse og førmåling til koordinator eller kvalitetsmedarbejder 4. Oversigter over hvem der indsamler oplysninger og hvornår Hvem indsamler hvad? I tabellen nedenfor illustreres eksempler på information, hvem der indsamler dem, hvordan og hvornår. Oversigten er ikke en udtømmende liste over mulig information. Oplysningerne kan suppleres med andre informationskilder, eksempelvis uddybende individuelle oplysninger om elever og studerende på holdniveau. Det væsentlige er at samme oplysninger, indsamles på samme vis i både eksperiment-og kontrolklasse. Det er vigtigt at tage højde for hvornår oplysningerne er indsamlet. Information, der anvendes som før-målinger skal altid være indsamlet inden datoen for at eksperimentets aktioner har været igangsat. Hvis ikke, er der en risiko for at målingerne være påvirket af eksperimentets aktioner. 9
10 Hvem indsamler hvad hvornår? Data Hvem indsamler Hvordan Hvornår indsamles data Inden aktioner Under aktioner Efter aktioner Generelt erfaringsgrundlag Afdækning af viden på området, eksempelvis via litteratursøgning, interviews med mere Data til brug ved evaluering Trivsel Fx elektroniske X X spørgeskemaer, Deltagerobservation, X X X Interview (X) X Fagligt niveau Eksempelvis teste i forsøgs- og kontrolklasser Fravær Indsamles af undervisere i forsøgs- og kontrolklasse X X X (X) 3 X X Frafald 4, køn, alder og karakter Koordinator eller kvalitetsmedarbej der indleverer holdnumre på eksperiment- og kontrolhold til koordinator eller kvalitetsmedarbejder, som indhenter oplysninger på hver elev via Elevadministrationen. X obs. kun køn og alder X obs. kun frafald og karakterer Anden information til perspektivering af resultater Pædagogisk evaluering og/eller trivselsundersø gesler Leder eller koordinator Gennerelle trivselsundersøgelser samt Undervisningsevaluering er, som umiddelbart gennemføres ved et uddannelsesforløbs X 3 Afhænger af aktionens varighed 4 Det er væsentligt at skelne mellem afbrudt uddannelse med omvalg og uden omvalg. 10
11 afslutning, kan bruges til at understøtte eksperimentets fund og resultater. Praksis for disse evalueringer er dog forskellige fra institution til institution og indsamling af disse data Hvornår fortages evalueringen? I tabellen nedenfor illustreres centrale faser i eksperimenthjulet i forhold til eksperimentets evaluering, og hvem der har ansvar for hvert enkelt element. For en uddybning af evalueringselementerne i hver enkelt fase se Håndbog til eksperimenthjulet Sådan arbejder du med Uddannelseseksperimenter i praksis. Fase i eksperimenthjulet Centralt for evaluering Hvem indsamler hvad hvornår? Hvem udfører Præfase Udpeg forsøgs- og kontrolklasse, eventuelt i samarbejde med det strategiske niveau Designfase Indrapporter forsøgs- og kontrolklasse til koordinator eller kvalitetsmedarbejder Planlæg evaluering Udform evalueringsdesign Udarbejd erfaringsgrundlag og eventuel førmåling Aktionsfase Udfyld aktionslog, herunder dato(er) for aktioner Evaluerings og analysefase Lav eventuel eftermåling efter aktioner Analyser datamateriale fra før og eftermålinger samt aktionslog 11
12 Konceptualiseringsfase Indsend analyse, bilag og eksperimentkoncept til koordinator eller kvalitetsmedarbejder Implementeringsfase Analyse af eksperimentets resultater Implementér værdifulde eksperimenter Koordinator eller kvalitetsmedarbejder Det strategiske niveau Denne guide er udformet af Uddannelseslaboratoriet i samarbejde med Kvalitets og Udviklingsafdelingen på TEC. For mere information om, samt metoder til at arbejde med den eksperimenterende metode i praksis, se uddannelseslaboratoriet.dk 12
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereKvantitativ analyse m.m. til brug for:
Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med
Læs mereDen eksperimenterende tænkning og metode
Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional
Læs mereHÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER
METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereAnvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser
Læs mereUddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser
Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og
Læs mereEksperimenter i undervisningen
Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereProcesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet
1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige
Læs mereUddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis
Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Camilla Hutters, Dorrit Sørensen & Tove Svejstrup Christensen FoU konferencen 23. februar 2015 Reformer kalder på eksperimenter Nye reformer fordrer
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen
Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets
Læs mereRealkompetencevurdering
Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner
Læs mereFra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål
Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereKompetenceudvikling gennem eksperimenter
Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereKoncept. Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau. Værdier, principper og forløbsbeskrivelse
Koncept Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau Værdier, principper og forløbsbeskrivelse 1 Maj 2017 Kolofon Koncept for efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereEKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.
ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende
Læs mereUddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.
Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereAfsluttende Intern evaluering
Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Udarbejdet
Læs mereKOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereAfsluttende Intern evaluering
Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk
Læs mereEvaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering
Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM
Læs mereAfsluttende Intern evaluering
Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Karriere Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Nye Karriereveje. Udarbejdet
Læs mereFastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereOpsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015
Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereUMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering
UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereTEMADAG OM KLARE MÅL PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSVÆRKTØJ OM BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING TEMADAG OM KLARE MÅL PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSVÆRKTØJ OM BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE OKTOBER 2016 HVORFOR ET INSPIRATIONSVÆRKTØJ
Læs mereDet erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereOm prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse
1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereProjekt Forebyggelse på Tekniske Skoler
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereGØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING
GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereByg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereEvaluation of usability (gr ) Iphones
Evaluation of usability (gr. 2.121) Iphones 1. The overall Goals of USE: Brugervenligheden af systemet skal være i top Løbende forbedring af systemet Dataudveksling skal fungere 2. The specific questions
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs merePartnerskab. C e n t e r f o r S O C I A L B Æ R E D Y G T I G H E D FORANDRINGSTEORI
Partnerskab CESOB Center for Social Bæredygtighed tilbyder samarbejde med institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med mennesker og som interesserer sig for menne- skers trivsel og udvikling.
Læs mereUddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje
Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereTalent og motivation
Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mere