Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune. August 2014

Transkript

1 Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og hovedkonklusion Baggrund og metode Overordnede antagelser og datagrundlag Budgetbesparelse Bygninger (drift, forsyning, inventar, materialer, rengøring og service) Transport Ledelse og administration Personale (lærere og skolepædagoger) Totaløkonomiskbesparelse Vedligehold Genopretning Andre mulige økonomiske følgevirkninger Lavdrift Øget tildeling i forhold til ressourcetildelingsmodellen Analysens resultater Budgetbesparelser Totaløkonomisk besparelse Samlet besparelse Figur- og tabeloversigt Figur 1: Antal klasser 5 Tabel 1: Samlede omkostninger i ændret skolestruktur 3 Tabel 2: Genopretningsbehov 8 Tabel 3: Årlige omkostninger til genopretning (totaløkonomi) 8 Tabel 4: Personaleomkostninger (budgeteffekt) 10 Tabel 5: Bygningsomkostninger (budgeteffekt) 10 Tabel 6: Omkostninger til genopretning og vedligehold (totaløkonomi) 11 Tabel 7: Samlede omkostninger i ændret skolestruktur 11 1 EY

3 1. Formål og hovedkonklusion Randers Kommune har anmodet Ernst & Young (EY) om at medvirke til en vurdering af det økonomiske potentiale ved en ændring af kommunens skolestruktur. Nærværende rapport estimerer det økonomiske potentiale ved en ændret skolestruktur gennem en sammenligning af totaløkonomiske omkostninger ved den nuværende og forslag til ændret skolestruktur. Analysen anlægger et totaløkonomisk perspektiv, hvor der bl.a. er taget højde for det fremadrettede renoveringsbehov af skolerne. Dette bygger på principperne fra Lov om Offentlig Byggevirksomhed, der tilsiger, at man ved anlæg og drift af offentlige bygninger skal anlægge et totaløkonomisk perspektiv med henblik på at inddrage flest mulige økonomiske faktorer i et længere tidsperspektiv. Den totaløkonomiske tilgang har til hensigt at sikre bedre prioriteringer f.eks. ved at der ikke investeres i bygninger, som ikke understøtter et langsigtet behov, samt at de investeringer, der foretages, tilrettelægges med henblik på at minimere de langsigtede totalomkostninger. Som beskrevet i en tidligere EY-rapport 1, så er skoleområdet i Randers Kommune i lighed med skolerne i en lang række af landets øvrige kommuner udfordret af en række problemstillinger, herunder: Faldende børnetal Ifølge Randers Kommunes elev- og klassetalsprognose forventes det, at børnetallet i Randers vil falde, hvorfor kvadratmeterbehovet for bygninger til undervisningsformål vil være aftagende. Ældre skolebygninger i dårlig stand Skolebygningerne er generelt nedslidte, og enkelte skoler er i en meget dårlig stand. Skolebygningernes stand gør det vanskeligt at leve op til moderne energikrav og sikre et optimalt arealforbrug. Det vil kræve betydelige investeringer at give skolebygningerne det nødvendige fysiske kvalitetsløft. Skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor Udover det faldende børnetal har en række skoler oplevet (eller vil opleve) et faldende elevtal som følge af ændret befolkningssammensætning. Bygningerne har en uhensigtsmæssig indretning Bygningerne er ofte indrettet, så de ikke understøtter moderne undervisningsformer og krav til undervisningen. Skolernes udnyttelsesgrad og driftsøkonomi er påvirket af skolernes indretning og belastes, såfremt indretningen ikke er optimal. Der er således også et betydeligt investeringsbehov for at løfte de pædagogiske rammer og indretningen på skolerne. En ændret skolestruktur indebærer en optimering, hvor kapaciteten og antallet af klasser på de enkelte skoler udnyttes bedre. Dette sker gennem nedlæggelse af fem skoler og samling af overbygningselever på færre skoler. De fem folkeskoler, der forudsættes nedlagt som følge af en ændret skolestruktur er: 1. Gjerlev-Enslev skole 2. Hadsundvejens skole 3. Nyvangsskolen 4. Rytterskolen 5. Vorup skole En ændret skolestruktur bidrager blandt andet til at reducere antallet af klasser med et elevtal under 20. Dermed kan forslaget til den nye skolestruktur imødegå den forværring af klassestrukturerne, som ved fastholdelse af den nuværende skolestruktur vil lede til stigende omkostninger pr. elev. Den økonomiske analyse er opdelt i særskilte analyser af de budgetlagte omkostninger til: 1 EY-rapporten Vurdering af skolebygninger 2013 for Randers Kommune. 2 EY

4 Personaleomkostninger som følge af, at der oprettes færre klasser og heraf færre udgifter til lærere, pædagoger, ledelse og administration. Bygningsomkostninger til de skoler, der nedlægges. Derudover er inddraget totaløkonomisk besparelse gennem en reduktion af omkostningerne til den nødvendige bygningsmæssige genopretning af skolerne. Det forudsættes, at den nye skolestruktur implementeres fra skoleåret 2015/2016. Implementering af den nye skolestruktur forventes at medføre en reduktion i den årlige budgetomkostning med ca. 36 mio. kr. I tillæg hertil reduceres de nødvendige omkostninger til den bygningsmæssige genopretning og vedligehold af skolerne med ca. 18 mio. kr. årligt, da det antages, at de nedlagte skolers bygningsmasse ikke skal genoprettes eller vedligeholdes. Det er dog vigtigt at bemærke, at de reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold ikke kan indregnes i den samle budgetbesparelse, idet der er tale om ikke-budgetterede midler. Samlet set kan den totaløkonomiske besparelse opgøres til ca. 54 mio. kr. i skoleåret 2015/16, jf. Tabel 1. Tabel 1: Samlede omkostninger i ændret skolestruktur Forskel i forhold til nuværende struktur 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 (mio.kr.) Budgeteffekt Heraf bygninger (drift, forsyning, rengøring og service) Heraf øget transport Heraf personale (ledelse, lærere, skolepædagoger mv.) Genopretning og vedligehold Totaløkonomi, i alt Note.: Tallene er i løbende priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY på baggrund af data fra Randers Kommune. Budgetbesparelse på ca. 36 mio. kr. årligt Omkostninger til lærere og skolepædagoger forventes reduceret med hhv. ca. 23 og ca. 3 mio. kr. fra skoleåret 2015/2016 svarende til hhv. 53 lærerstillinger og 8 skolepædagogstillinger under antagelse om en årlig bruttoløn på ca kr. for en lærer og kr. for en skolepædagog (2014- bruttolønninger før implementering af folkeskolereformen pr. 1. august 2014). Fordelingen mellem lærere og skolepædagoger tager udgangspunkt i den nuværende generelle fordeling af lønudgifterne til de to faggrupper på skoleområdet i Randers Kommune. Nærværende beregning medtager ikke effekten af en øget ressourcetildeling til klasser med 21 elever og derover jf. Randers Kommunes eksisterende ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Se afsnit for en nærmere beskrivelse heraf. I tillæg forventes en reduktion af personalerelaterede omkostninger til ledelse og administration på 4 mio. kr. Hermed udgør den samlede personalemæssige besparelse 30 mio. kr. årligt. De bygningsrelaterede driftsomkostninger reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Budgeteffekten heraf forventes at være ca. 9 mio. kr. under hensyntagen til det merforbrug til driftsomkostninger, der følger på de skoler, hvor elevantallet stiger. Afslutningsvis forventes budgettet at blive belastet med ca. 3 mio. kr. som følge af et øget transport behov for eleverne til og fra skole. Budgetbesparelsen forventes derfor samlet set at være på ca. 36 mio. kr. årligt. 3 EY

5 Totaløkonomisk besparelse på ca. 18 mio. kr. årligt Reducerede omkostninger til genopretning og vedligehold i en ændret skolestruktur er ikke direkte budgetbesparelser. Der er i stedet tale om en reduktion af ikke-budgetterede midler til genopretning og vedligehold af de fem skoler, der nedlægges. Dermed vil de lavere omkostninger til genopretning og vedligehold på ca. 18 mio. kr. i skoleåret 2015/16, som følge af en ændret skolestruktur, ikke medføre, at der frigives 18 mio. kr. årligt, der kan prioriteres til andre formål. Dog skal Randers Kommune tilvejebringe 18 mio. kr. mindre årligt i forhold til den nødvendige genopretning og vedligeholdelse. I udgangspunktet kan de nedlagte skoler sælges, nedrives, overgå til anden kommunal aktivitet eller nedjusteres til lavdrift. Der er aktuelt ikke truffet beslutninger herom, hvorfor omkostninger til lavdrift, gevinster fra salg, omkostninger til nedrivning el. lign. ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse. 4 EY

6 Antal klasser Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune 2. Baggrund og metode 2.1 Overordnede antagelser og datagrundlag Vurdering af det økonomiske potentiale ved en ændret skolestruktur tager udgangspunkt i de aktuelle økonomiske forhold på skolerne på baggrund af de seneste budgettal for Analysernes datagrundlag er stillet til rådighed af Randers Kommune, herunder regnskabs- og budgettal, klasse- og elevfremskrivninger og øvrige relevante økonomiske nøgletal. EY har ikke foretaget en selvstændig revision af data fremsendt af Randers Kommune. Desuden har EY i de økonomiske beregninger gjort brug af erfaringstal vedr. drifts- og vedligeholdelsesnøgletal for skoler i andre kommuner til at underbygge enkelte af analysens antagelser. Af særlige antagelser fremhæves følgende: Personale- og materialeomkostninger til skolefritidsordninger (SFO), juniorklubber, specialklasser og specialskoler er ikke medtaget i analysen. Baggrunden er, at det fx ikke er muligt at reducere antallet af specialklasser på baggrund af en ændret skolestruktur. I den økonomiske analyse er eliteidrætsklasserne på Nørrevangsskolen holdt ude af beregningerne. Baggrunden er, at det er nødvendigt at opretholde de eksisterende klasser, uafhængigt af det konkrete elevtal i klasserne, da der er tale om forskellige linjer. Der er aktuelt tre idrætsklasser på Nørrevangsskolen jf. Team Danmarks aftale med Randers Kommune. Den økonomiske analyse bygger på en fremskrivning af budgettal for De økonomiske fremskrivninger er foretaget i løbende priser med antagelse om en årlig inflation på 2,0 procent på baggrund af tal fra Kommunernes Landsforening (KL). 2 Realrenten er fastsat til 1,5 procent årligt og finansieringsrenten er fastsat til 3,5 procent årligt. Randers Kommunes elev- og klasseprognose forudsiger, at antallet af klasser, som følge af den nye skolestruktur, kan reduceres med lidt over 8 procent i skoleåret 2015/2016. Dette svarende til en nedgang i antallet af klasser fra 436 klasser til 399 klasser. Optimeringen vil især reducere antallet af klasser med mindre end 20 elever. Den gennemsnitlige klassekoefficient ventes i skoleåret 2015/2016 med forslaget til en ændret skolestruktur at være på 23 elever pr. klasse. Aktuelt er den gennemsnitlige klassekoefficient 21,4 elever pr. klasse. Et overblik over antal forventede klasser for det samlede skolevæsen fordelt på klassekoefficienter er illustreret i figur 1. Figur 1: Antal klasser Antal klasser (nuværende skolestruktur 2014/2015) Antal klasser (ændret skolestruktur 2015/2016) eller lavere Klassekoefficient Note: EY beregninger. Beregningerne er eksklusiv de 10. klasses elever der overgår til erhvervsuddannelse i en ændret skolestruktur. Kilde: Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune. 2 Kilde: Bilag nr. 1 til Budgetvejledningen Pris og lønskøn fra KL. (Fra Skrivelse G februar 2014). 5 EY

7 2.2 Budgetbesparelse Bygninger (drift, forsyning, inventar, materialer, rengøring og service) De bygningsrelaterede driftsomkostninger reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Reduktionen omfatter besparelsen til bl.a. vand, el, varme, inventar, materialer, rengøring og service mv. på de nedlagte skoler. Analysen inddrager en meromkostning til drift i forhold til et øget antal elever på de tilbageværende skoler. Ud fra en nøgletalstilgang forventes hver ny klasse at medføre øget forsyningsudgifter på kr. årligt, mens den årlige meromkostning til rengøring og teknik mv. for hver ny klasse er beregnet ved anvendelse af Randers Kommunes nuværende gennemsnitlige omkostninger hertil per klasse. De ekstra udgifter reducerer den samlede nettobesparelse, men sikrer til gengæld, at man ikke underbudgetterer de fremtidige omkostninger. Den samlede budgeteffekt henført til bygninger (drift, forsyning, inventar, materialer, rengøring og service) kan derfor opgøres til ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2015/ Transport Randers Kommune har vurderet, at besparelsesprovenuet bør reduceres med en øget transportomkostning på 2,7 mio. kr. Dette er som følge af den nye skolestruktur, hvor en andel af eleverne fx får længere til skole, ligesom eksisterende kørselsruter skal omlægges. Randers Kommune indhenter ekstern bistand til verificering af ovenstående estimat Ledelse og administration Omkostninger til ledelse og administration reduceres umiddelbart som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Analysen medregner desuden en meromkostning til ledelse og administration i forhold til et øget antal elever på de tilbageværende skoler. Det vurderes, at 40 procent af personaleomkostningerne til ledelse- og administration bliver videreført fra de skoler, der nedlægges over til de tilbageværende skoler. Andelen af overførte midler er skønnet af Randers Kommune med baggrund i den eksisterende ressourcetildelingsmodel til ledelse og administration. Den samlede budgeteffekt henført til ledelse og administration kan derfor opgøres til ca. 4 mio. kr. i skoleåret 2015/ Personale (lærere og skolepædagoger) Omkostninger til lærere og pædagoger reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Analysen inddrager en meromkostning til lærere og pædagoger i forhold til et øget antal klasser på de tilbageværende skoler. Omkostningen hertil er estimeret ud fra gennemsnitslønninger for Randers Kommune pr. klasse til de enkelte medarbejderkategorier. Den samlede budgeteffekt henført til personale (lærere og skolepædagoger) kan derfor opgøres til ca. 26 mio. kr. i skoleåret 2015/16, hvoraf ca. 23 mio. kr. kan henføres til lærere og de resterende ca. 3 mio. kr. kan henføres til skolepædagoger. Se eventuelt Tabel 4, side 10. Denne enkle tilgang giver et forsigtigt skøn over det økonomiske potentiale på personaleområdet ved en ændret skolestruktur. Det skal bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget konkret stilling til bemandingen af den enkelte skole, herunder om bemandingen giver mulighed for en tilstrækkelig bredde i de faglige undervisningskvalifikationer på den enkelte skole. 6 EY

8 2.3 Totaløkonomiskbesparelse Vedligehold På baggrund af tal fra Randers Kommune har EY beregnet den gennemsnitlige årlige renoveringsudgift pr. kvm. I perioden fra 2008 til 2013 (begge år inklusive) var den gennemsnitlige årlige ind- og udvendige omkostning til mindre akutte renoveringsopgaver på folkeskolerne ca. 37 kr. pr. kvm. På baggrund af EY s erfaringstal vil et årligt vedligeholdelsesbudget på ca. 250 kr. pr. kvm. være nødvendigt for at sikre, at der budgetteres med tilstrækkelige midler til større renoveringer og til løbende vedligehold for at undgå nedslidning af bygningerne. På den baggrund er der inkluderet en årlig vedligeholdelsesudgift på 250 kr. pr. kvm. i både den nuværende skolestruktur og i forslaget til ny skolestruktur. Omkostninger til vedligehold reduceres således som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af de 5 skoler. Vedligehold kan opdeles i allerede budgetteret vedligehold og nye midler til ekstra vedligehold for at sikre en bedre opretholdelse af bygningernes stand fremadrettet. Reduktionen forventes at udgøre ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2015/16 (svarende til 250 kr. pr. nedlagt kvm.). Under antagelse om et vedligeholdelsesbudget på 250 kr. pr. kvm. årligt, så vil en ny skolestruktur medføre reducerede omkostninger til vedligehold på ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2015/16, hvoraf de ca. 7 mio. kr. er midler til ekstra ikke-budgetteret vedligehold og 2 mio. kr. er allerede budgetterede midler til vedligehold (54 kr. pr. kvm). Reducerede omkostninger til ekstra vedligehold i en ændret skolestruktur er ikke direkte budgetbesparelser. Der er i stedet tale om en reduktion af ikke-budgetterede midler til genopretning og vedligehold af de fem skoler, der nedlægges Genopretning Genopretningsudgifter afspejler et efterslæb, der er opbygget over en længere årrække. Erfaringsmæssigt betyder en fortsat nedslidning af de nuværende skoler, at genopretningsudgifterne vil stige. Givet bygningernes aktuelle stand må det forventes, at de kortsigtede besparelser, der kan opnås ved en fortsat nedslidning ikke kan dække merudgiften til den øgede genopretning. Det vil sige, at der reelt ikke er besparelser at hente ved at udskyde udgiften til genopretning af bygningerne. Desuden vil en genopretning oftest være mere omkostningsfyldt, hvis den deles op i mindre dele, og dermed ikke foretages i større samlede entrepriseprojekter. Det må forventes, at der vil være synergier ved en samlet genopretning i forhold til en adskilt teknisk og pædagogisk genopretning. I den nuværende skolestruktur er der dokumenteret et genopretningsbehov af skolebygningerne i form af en teknisk og pædagogisk genopretning. EY-rapporten Vurdering af skolebygninger 2013 kortlagde et teknisk og pædagogisk genopretningsbehov på i alt ca. 706 mio. kr. for de 24 folkeskoler i den nuværende skolestruktur. I analysen er benyttet et skøn for genopretningsbehov i lighed med tidligere skøn. De samlede genopretningsomkostninger er vurderet til ca. 747 mio. kr. i den nuværende skolestruktur og 598 mio. kr. i en ændret skolestruktur. Ændringen fra ca. 706 mio. kr. til ca. 747 mio. kr. kan henføres til, at der i analysen er indregnet et skøn for omkostningen til en teknisk og pædagogisk genopretning af Vestervangsskolen, hvilket ikke var med i den tidligere rapport, da Vestervangsskolen var under ombygning. 7 EY

9 Tabel 2: Genopretningsbehov Mio. kr. Skøn for teknisk genopretning Skøn for pædagogisk genopretning Skøn for total genopretning Nuværende struktur* 436,2 310,2 746,5 Skole der nedlægges ved ændret skolestruktur - Gjerlev-Enslev skole 11,9 8,1 20,0 - Hadsundvejens skole 5,3 0,0 5,3 - Nyvangsskolen 27,6 18,4 46,0 - Rytterskolen 10,3 10,3 20,6 - Vorup skole 34,0 22,7 56,7 Ændret struktur* 347,1 250,8 597,9 Note: Skøn for omkostninger til teknisk og pædagogisk genopretning er behæftet med en signifikant usikkerhed bl.a. i forhold til niveauet for konkrete tilbud på specifikke renoveringsopgaver. Summer kan afvige grundet afrunding. *) EY har ikke tidligere foretaget en selvstændig vurdering af omkostningen til en teknisk og pædagogisk genopretning af Vestervangsskolen, jf. Vurdering af skolebygninger EY har vurderet omkostningen til en teknisk genopretning og total genopretning af Vestervangsskolen til hhv. 16,3 mio. kr. og 40,7 mio. kr. Skønnet er behæftet med en betydelig usikkerhed og tager ikke højde for, at Vestervangsskolen aktuelt har gennemgået en renovering. Da Vestervangsskolen ikke udfases, så vil en genopretning af Vestervangsskolen ikke umiddelbart påvirke den økonomiske forskel mellem den nuværende skolestruktur og den ændrede skolestruktur. Kilde: Vurdering af skolebygninger 2013, EY (februar 2013), på bagrund af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. Omkostninger til genoprettelse reduceres som en direkte konsekvens af nedlæggelsen af skolerne. Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes reduktionen at udgøre ca. 9 mio. kr. i skoleåret 2015/16. Tabel 3: Årlige omkostninger til genopretning (totaløkonomi) Mio. kr. Total omkostning til teknisk genopretning af skoler Årlig omkostning ved 25-årig finansiering (3,5 finansieringsrente) Forskel i forhold til nuværende scenarie (årlig omkostning) Nuværende struktur 746,5 45,3 - Ændret struktur 597,9 36,3-9,0 Note: Tallene er i faste priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY beregninger på baggrund af 2.4 Andre mulige økonomiske følgevirkninger Lavdrift I udgangspunktet kan de nedlagte skoler sælges, nedrives, overgå til anden kommunal aktivitet eller nedjusteres til lavdrift. Randers Kommune har skønnet, at omkostningerne til lavdrift udgør halvdelen af de eksisterende bygningsdriftsomkostninger. Gjerlev-Enslev Skole har som den eneste af de nedlagte skoler en børnehave. Såfremt denne børnehave opretholdes, vil det reducere besparelsen. Det svarer til, at det samlede provenu fra en ændret skolestruktur reduceres med 0,8 mio. kr. årligt, så længe lavdrift på Gjerlev-Enslev Skole opretholdes. Der er aktuelt ikke truffet beslutninger om de nedlagte skoler sælges, nedrives, overgår til anden kommunal aktivitet eller nedjusteres til lavdrift, hvorfor omkostninger til lavdrift, gevinster fra salg, omkostninger til nedrivning el. lign. ikke er inkluderet i potentialevurderingen Øget tildeling i forhold til ressourcetildelingsmodellen Opretholder Randers Kommune den eksisterende ressourcetildelingsmodel på skoleområdet, medfører dette en øget udgift til elevtalsmæssigt store klasser, idet antallet af klasser med 21 elever eller flere stiger som følge af den ændrede skolestruktur. 8 EY

10 Dette skal ses i sammenhæng med Randers Kommunes eksisterende ressourcetildelingsmodel, hvor der tildeles yderligere 0,9 lektion pr. elev fra nr. 21 og opefter. Randers Kommune har skønnet omkostningen til at udgøre ca. 8 mio. kr. om året. Det skal her bemærkes, at dette skøn er behæftet med en signifikant usikkerhed afhængig af de konkrete klassestørrelser. Et skøn over disse merudgifter er ikke indregnet i det samlede provenu. Det samlede besparelsespotentiale påvirkes i væsentligt omfang af den anvendte tildelingsmodel. Såfremt elevvandringerne ikke er som forventet i Randers Kommunes elev- og klassetalsprognose, kan blot én enkelt elev medføre behov for dannelse af en ekstra klasse og derved en merudgift på kr. Randers Kommunes elev- og klassetalsprognose er dog det bedste bud på elevvandringerne, hvorfor her ikke er medtaget særskilte korrektioner. 9 EY

11 3. Analysens resultater 3.1 Budgetbesparelser I udgangspunktet vil en ændret skolestruktur medføre en årlig reduktion af de samlede lønomkostninger med ca. 30 mio. kr. Heraf kan ca. 23 mio. kr. kan henføres til lærere, ca. 3 mio. kr. til skolepædagoger, mens de resterende ca. 4 mio. kr. henføres til ledelse og administrationspersonale. I tabel 4 er vist det økonomiske potentiale på personaleomkostningerne. Tabel 4: Personaleomkostninger (budgeteffekt) Mio. kr. 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Personaleomk Heraf lærere Heraf pædagoger Heraf ledelse og administration Note: Tallene er i løbende priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY på baggrund af data fra Randers Kommune. Desuden vil en ændret skolestruktur medføre en årlig reduktion af de løbende udgifter til bygningsdrift, forsyning, inventar, materialer, rengøring og service med ca. 6 mio. kr. Besparelsen fremkommer som en reduktion i omkostningerne på ca. 9 mio. kr. henført til selve driften, mens en øget transportomkostning på ca. 3 mio. kr. nedbringer den samlede besparelse til ca. 6 mio. kr. I Tabel 5 er vist det samlede økonomiske potentiale på bygningsomkostningerne. Tabel 5: Bygningsomkostninger (budgeteffekt) Mio. kr. 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Bygningsomk Heraf drift, forsyning, rengøring og service Heraf transport Note.: Tallene er i løbende priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Driftsomkostningen omfatter alle de i Børn, Skole og Kultur udgiftsførte ejendomsposter, herunder grunde/bygninger, forsyning, til dels rengøring, alarm mv. Kilde: EY på baggrund af data fra Randers Kommune. Samlet set vil der være en budgetmæssig driftsbesparelse fra en ændret skolestruktur på ca. 36 mio. kr. årligt fra skoleåret 2015/ EY

12 3.2 Totaløkonomisk besparelse Fra en totaløkonomisk synsvinkel vil en ændret skolestruktur desuden medføre en reduktion i behovet for løbende vedligeholdelse samt genopretning af de fem skoler, som nedlægges. Det vurderes, at denne totaløkonomiske besparelse udgør ca. 18 mio. kr., hvoraf ca. 9 mio. kr. kan henføres til løbende vedligehold (hvoraf 2 mio. kr. til budgetteret vedligehold og 7 mio. kr. til ekstra vedligehold), og de resterende ca. 9 mio. kr. kan henføres til mindre årlig omkostning ved ikke at genoprette den tekniske og pædagogiske tilstand af de fem nedlagte skoler. I Tabel 6 er vist det økonomiske potentiale på genopretningsomkostningerne. Tabel 6: Omkostninger til genopretning og vedligehold (totaløkonomi) Mio. kr. 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Totaløkonomisk besparelse Heraf genopretning Heraf vedligehold Note: Tallene er i løbende priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY på baggrund af data fra Randers Kommune. Det forventede vedligeholdelsesbehov tager ikke højde for allerede budgetterede udgifter til vedligehold. Derfor kan en andel af de ca. 9 mio. kr. formentlig henføres til allerede budgetterede midler hos Miljø og Teknik i Randers Kommune. 3.3 Samlet besparelse Sammenholdes den budgetmæssige besparelse i afsnit 3.1 på 36 mio. kr. i skoleåret 2015/16 med den totaløkonomiske besparelse på ca. 18 mio. kr. i afsnit 3.2 forventes Randers Kommune at opnå en samlet besparelse på ca. 54 mio. kr. i skoleåret 2015/16, som det fremgår af Tabel 7. Tabel 7: Samlede omkostninger i ændret skolestruktur Forskel i forhold til nuværende struktur 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 (mio.kr.) Budgeteffekt Heraf bygninger (drift, forsyning, rengøring og service) Heraf øget transport Heraf personale (ledelse, lærere, skolepædagoger mv.) Genopretning og vedligehold Totaløkonomi, i alt Note: Tallene er i løbende priser. Summer kan afvige grundet afrunding. Kilde: EY på baggrund af data fra Randers Kommune. Det er EY s vurdering, at analysen, under de givne forudsætninger, giver en god vurdering af konsolideringspotentialerne forbundet med en ændret/optimeret skolestruktur i Randers Kommune. EY henleder læserens opmærksomhed på særlige antagelser vedr. efterfølgende anvendelse af bygninger i afsnit samt ekstra personaleomkostninger i afsnit EY

13 EY Assurance Tax Transactions Advisory About EY EY is a global leader in assurance, tax, transaction and advisory services. The insights and quality services we deliver help build trust and confidence in the capital markets and in economies the world over. We develop outstanding leaders who team to deliver on our promises to all of our stakeholders. In so doing, we play a critical role in building a better working world for our people, for our clients and for our communities. EY refers to the global organization, and may refer to one or more, of the member firms of Ernst & Young Global Limited, each of which is a separate legal entity. Ernst & Young Global Limited, a UK company limited by guarantee, does not provide services to clients. For more information about our organization, please visit ey.com. About EY s Transaction Advisory Services How you manage your capital agenda today will define your competitive position tomorrow. We work with clients to create social and economic value by helping them make better, more informed decisions about strategically managing capital and transactions in fast changing-markets. Whether you're preserving, optimizing, raising or investing capital, EY s Transaction Advisory Services combine a unique set of skills, insight and experience to deliver focused advice. We help you drive competitive advantage and increased returns through improved decisions across all aspects of your capital agenda Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. ey.com