Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Transkript

1 PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste. Public service- virksomhederne i Danmark, DR og TV2 Danmark, forpligter sig til at sørge for, at den enkelte borger får tilbudt et bredt udvalg af programmer og tjenester, der samtidig oplyser befolkningen om alt fra nyheder & politik til kultur, underholdning og debat. Hvis vi sammenligner DR og TV2, er de underlagt to forskellige kontrakter fra staten. DR er underlagt en public service- aftale, der bliver fornyet hvert 4. år. (Kulturstyrelsen, 2015.) TV2 er ikke underlagt samme kontrakt. TV2 blev ved en ændring af Radio & fjernsynsloven i 2003 omdannet til et aktieselskab. Dette betød, at den kontrakt TV2 før i tiden havde været underlagt, blev erstattet af en tilladelse, som giver dem ret- og pligt til at drive public service på deres hovedkanal, TV2 samt regionale kanaler. (Kulturstyrelsen, 2015) At være en public service- virksomhed forpligter. Det et krav, at DR og TV2 overholder 10 i Radio- og fjernsynsloven, hvor DR er fuldt finansieret via licens og hvor TV2 både er finansieret gennem reklameindtægter, licens på deres hovedkanal samt deres regionale tv- kanaler. Samtidig er der også hele forventningspresset fra folket om, at de skal leve om til forbrugerens krav, da de er finansieret af vores licenspenge. Dette er i højere grad blevet sværere for public service- virksomheder, da de benytter sig af at pushe indhold ud til forbrugeren, hvis vi kigger på push&pull faktorerne. Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag Siden folketingsvalget i 2015, hvor blå blok atter kom til magten, har den politiske diskussion om DRs rolle og hele public service tankegangen været i højsædet. Globaliseringen og digitaliseringen spiller indirekte to kæmpe roller i den politiske diskussion. Verden bliver mindre der er kortere vej mellem informationer, underholdning og tilgængelighed, hvor størstedelen af dette er gratis tilgængeligt på blandt andet apps, Smart- TVs, og internettet. (Jensen, Dansk Mediehistorie, 2015). 1

2 Det er lige præcis denne udvikling, de fleste politikere mener gør public service tankegangen forældet og er af den holdning, at DR og hele tankegangen skal revurderes. Betyder det så, at public service kun skal stå for samfundsaktuelle- og vigtige nyheder, og private virksomheder for underholdning? Skal licensen afskaffes, eller måske fjernes? En af dem der mener at DR er blevet for dominerende, er finansminister Claus Hjort Frederiksen. Han udtalte blandt andet i 2015: Vi er nødt til at sikre, at Danmarks Radio ikke fuldstændig kvæler, hvad der er af medietilbud. Og specielt med udgangspunkt i den stærke, stærke, stærke stilling, som DR har på nettet. (politiken, Claus Hjort angriber DR, 2015) Hvis man kigger på finansministerens diskurs og retorik i teksten, lægger han indirekte op til, at han ikke mener DR lever op til sin public service- aftale, og leverer for meget amatørunderholdning, som han selv siger. Derudover berører han også licenspengene, hvor han er af den opfattelse, at licens også er nødt til at blive revurderet. Så den egentlige problematik i debatten er; skal underholdning privatiseres? Hvis vi kigger på debatten i 2016, er den nogenlunde ens. Blandt andet har formanden for brancheorganisationen Danske Medier, Stig Ørskov, udtalt at DR forvrider konkurrencen og underminerer de private virksomheders muligheder for at skabe bæredygtige forretninger, hvor han mener, at DR skal reduceres, så der kan blive plads til de frie medier. (Berlingske 2016, Danske Medier: Demokratisk problem at DR kopierer dagbladenes indhold) Han finder det problematisk at DR får 3,7 mia kroner, som de blandt andet bruger på at have en gratis netavis. Dette er direkte konkurrence mod dagbladenes netaviser, som er finansieret via annoncering og click- bait og derved er meget afhængige af trafik på deres hjemmeside. DR derimod, bruger nærmere sin platform for at reklamere for deres andre platforme, og bruger dette som en slags community for både læsere og seere, der bliver dirigeret videre ind på deres hjemmeside også kaldet Cross Media. Én der er fuldkommen enig i skævvridningen i konkurrencen er DF s Peter Skaarup, som i en kronik i Berlingske udtaler, at han vil skære DR ned med 25%, lukke 2 af DR s kanaler og 2 radiokanaler. Han er af den opfattelse, at vi skal værne- og bevare kulturorganisationen DR, og ud fra hans model sikre befolkningen den samfundsbærende public service uden at skævvride markedet. (Berlingske: DF: Skær DR med 25%) 2

3 Overordnet set, kommer denne kritik fra den borgerlige regering og fra private medier, der ser DR som værende den største konkurrent. I gamle dage og måske endda i dag, anses DR som værende rød altså venstreorienteret, og TV2 som værende blå, hvilket kan være en del af forklaringen på kritikken. For at understøtte denne hypotese, kigger vi på, hvad Enhedslistens politiske ordfører Nikolaj Villumsen har udtalt i Berlingske. Her kalder han DF s forslag om nedskæringer i DR for snobberi, og mener ikke at public service blot skal være snævre kulturprogrammer for de få, men nyhedsstof, kultur og underholdning af høj kvalitet. (Berlingske - politiko: EL kalder DF s forslag om nedskæringer i DR for snobberi) Her kan vi se, at den røde blok er mere tilgængelig til at bevare DR, hvor blå blok er interesseret i at skære i virksomheden. Dette hænger helt klart sammen med de forskellige ideologier, hvor blå blok såsom Venstre, Liberal Alliance mv., har fri konkurrence som en af deres mærkesager, hvilket kritikken i debatten i den grad bærer præg af. Hele den politiske debat omhandler i bund og grund én stor omgang mudderkastning, men i særdeleshed også licenspengene. Man kan sige, at den enkelte borger er utilfreds med at skulle betale licens for noget, man i princippet blot kan se gratis et andet sted på nettet. Og man kan spørge sig selv, hvorfor denne diskussion først er kommet nu? Det var faktisk først i 2010, at folk begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hele idéen om licens lige nøjagtig på det tidspunkt hvor internettet og forskellige udbydere begyndte at være en reel trussel mod det danske, traditionelle flow- tv. (Jensen, Dansk Mediehistorie 2015) Mener du selv at DRs virksomhed går på bekostning af de privatejede medier? Der er flere faktorer der spiller ind, når man skal svare på om DR går på bekostning af de privatejede medier. Begreber såsom digitaliseringen og ikke mindst globalisering er kerne- faktorer i dette tilfælde. Hvis vi ser det fra de privatejede mediers synsvinkel, forstår jeg godt deres bekymring. DR har hurtigt fået skabt en magtmonopol, både i TV, hvor de dækker alt fra nyhederne til børne- TV til X- faktor, og ikke mindst på internettet, hvor de har en kæmpe, gratis netavis der, efter 3

4 min mening, skævvrider konkurrencen i forhold til de private medier, som er dybt afhængige af trafik på deres sites. Men jeg tror ikke, at man kan svare på problemet ved at kigge nationalt jeg tror, at man er nødt til at kigge internationalt på problemet. Kæmpe nyhedssites såsom BBC, CNN mv., internetsider såsom Google & Youtube, og ikke mindst streaming- tjenester, er med til at skabe en kæmpe konkurrence hos de private medier i Danmark. Der er skabt en gigantisk kamp om det brede publikum, hvor man blandt andet kan se, at DR har forsøgt at skabe niche- kanaler såsom DR3 mv., der skal opsamle troløse seere hvilket naturligvis også går ud over private medier i Danmark. Så det helt store spørgsmål er måske, om DR skal holde sig fra underholdning, og lade de private medier stå for dette? Dette vil jeg dog mene, går i mod hele public- service tankegangen, hvor der skal være noget for enhver, hvor underholdning også rammer et helt bestemt segment. Jeg syntes dog helt sikkert DR skal fokusere mere på deres public- service forpligtelse. For lige netop dét der er specielt ved DR er, at de har midlerne til at skabe noget som de privatejede, kommercielle medier ikke kan. De kan gå langt mere i dybden. Levere kvalitets journalistik. Uden nogen form for indblanding. Dét er, hvad gør DR unikt, og hvad de burde fokusere på. Referenceliste Obligatoriske kilder: Dansk Mediehistorie , kapitlet Fra fjernsyn til multimedie 2danmark- as Selvvalgte kilder: dr/licens/hvorfor- betaler- vi- medielicens Politiken: Claus Hjort angriber DR 26. AUG hjort- angriber- dr/ Berlingske: Danske Medier: Demokratisk problem at DR kopierer dagbladenes indhold 4

5 5 AUG medier- demokratisk- problem- at- dr- kopierer- dagbladenes- indhold Berlingske: DF: Skær DR med 25% - 4. AUG dr- ned- med- 25- procent Berlingske - politiko: EL kalder DF s forslag om nedskæringer i DR for snobberi 5. AUG kalder- dfs- forslag- om- nedskaeringer- i- dr- for- snobberi Journalisten: Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge: Alarmerende at DF vil skære det kvarte DR 5. AUG vil- skaere- det- kvarte- dr- werge- afviser dr- er- rod- tv- 2- er- bla 5