Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf"

Randi Nissen
7 år siden
Visninger:

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at få solidt fodfæste i alle partnerskabskommunerne. Overalt er der arbejdet intenst med at kommunikere og organisere, så alle niveauer i kommunen kan være med til at fremme partnerskabets overordnede mål: at øge elevernes udbytte af undervisningen. Den politiske forankring Partnerskab om Folkeskolen er en polisk aftale mellem kommunalbestyrelsen i partnerskabskommunen og KL s bestyrelse. Partnerskabets succes og fremdrift er helt afhængig af, at der er en stærk politisk forankring i hver eneste kommune. Seminaret skal understøtte denne nødvendige lokale forankring. Det er derfor særdeles positivt, hvis udvalget med ansvar for folkeskolen har mulighed for at deltage i seminaret og med kollegerne i partnerskabet diskutere partnerskabets mål og indhold. Om programmet Programmet veksler mellem oplæg og gruppedrøftelser. Partnerskabet valgte på et meget tidligt tidspunkt i arbejdet med indsatsområderne at stå på viden fra forskning og undersøgelser. Derfor har vi inviteret to af de forskere, der ved mest om dette i Danmark, og som har været til inspiration i udarbejdelsen af statusanalysen. Der vil blive god lejlighed til at drøfte skolepolitiske forhold med dem i et fremadrettet perspektiv. Der er tre gruppedrøftelser i løbet af seminaret. Den første og sidste gruppedrøftelse er tværkommunal, hvor politikere drøfter med politikere, direktører med direktører osv. I den anden gruppedrøftelse får de enkelte kommuner lejlighed til hver for sig på baggrund af oplæggene at diskutere gode ideer og indsatser i egen kommune. Den røde tråd i de tre drøftelser er:

2 Indholdet i Partnerskab om Folkeskolen med fokus på de tre indsatsområder, som skal fremme elevernes udbytte af undervisningen Hvordan kan vi anvende Partnerskab om Folkeskolen i kommunens arbejde med den gode skole? Hvordan forankrer vi Partnerskab om Folkeskolen på alle niveauer, så der politisk og fagligt skabes medejerskab og udviklingsvilje? Det er arrangørernes håb, at programmet inviterer til, at de kommunale udvalg med ansvar for folkeskolen vil deltage i seminaret og drøfte aktuelle skolepolitiske udfordringer set i lyset af Partnerskab om Folkeskolen s mål og muligheder. Tilmelding Det er aftalt i partnerskabet, at medlemmet af partnerskabets politiske styregruppe samt forvaltningsdirektøren deltager gratis. For øvrige deltagere opkræves der deltagerbetaling: kr.1.695,00 inkl. moms. Prisen dækker den faktiske kostpris på COK Grenå med en overnatning. Angående drikkevarer er der til de to frokoster betalt for 1 øl/vand og til middagen for 1 glas hvidvin og ½ flaske rødvin pr. deltager. I bedes tilmelde jer seminaret senest den 8. oktober Ved tilmeldingen beder vi jer om at benytte den vedhæftede tilmeldingsblanket. Program Ankomst og frokost 30. oktober Velkomst Ved Henrik Larsen, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Hvorfor partnerskab om Folkeskolen? Intentionen med Partnerskab om Folkeskolen er at styrke det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Partnerskabet sætter fokus på både faglige kompetencer og på kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og sam- 2

3 arbejde. Hvad vil Partnerskabet? Hvordan er det organiseret, og hvordan arbejder det? Ved Henrik Larsen og KL-projektlederne Statusanalysen hvad kan den? Partnerskabet gennemfører i september måned en statusanalyse. Analysen giver en status på elevernes faglige og personlige kompetencer samt på indsatsområderne. Der er ikke tradition for at vurdere eller måle disse bløde kompetencer. Men partnerskabet finder, at disse kompetencer skal sidestilles med de traditionelt faglige. Derfor har partnerskabet besluttet at kaste sig ud i vurderingen af dem og har dermed udvist mod til at betræde jomfruelig jord og måle indsatser, som ikke før er målt. Statusanalysen giver kommunen et samlet overblik over, hvor tæt skoler og forvaltning vurderer, de er på de ønskede tilstande inden for hvert indsatsområde. Hvordan er statusanalysen sammensat? Hvad kan den bruges til og hvad kan den ikke bruges til? Hvordan tager politikerne ansvar for udviklingen og involverer sig i dialogen og vurderingen af analysens resultater? Ved Henrik Larsen og KL projektlederne Hvordan kan vi anvende resultaterne fra statusanalysen? Statusanalysens resultater giver en dokumenteret viden om status på indsatsområderne i kommunen og på skolerne. Vurderingen af resultaterne giver politikerne anledning til at overveje, om de skolepolitiske mål og indsatser skal justeres, og om der skal foretages nye prioriteringer. Hvordan kan kommunerne konkret gøre nytte af statusanalysens resultater? Hvad er de politiske og faglige udfordringer ud fra konkrete eksempler? Ved professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dialog med salen 3

4 15.15 Pause med kaffe/te Den gode skole og Partnerskab om Folkeskolen Første gruppedrøftelse: Indhold Med afsæt i dagens oplæg, egne skolepolitiske målsætninger og indholdet i partnerskabets tre indsatsområder drøfter deltagerne i tværkommunale grupper: Den gode skole hvad kendetegner den? Til gruppearbejdet vil der være udarbejdet materiale, som gruppen kan vælge at tage udgangspunkt i Organisering Der er deltagere i hver gruppe. Grupperne inddeles således, at politikere er i gruppe sammen, direktører i samme gruppe osv. Resultat: Hver gruppe beskriver i stikordsform mindst tre forhold, der kendetegner den gode skole. Den korte beskrivelse sættes op i plenum Hvad har særlig betydning for elevernes udbytte af undervisningen? Partnerskabet har valgt tre indsatsområder for at øge elevernes udbytte af undervisningen. De tre indsatsområder er - ledelse - evalueringskultur, herunder kvalitetsrapport - faglighed og inklusion/specialpædagogiske bistand. Partnerskabet har valgt at stå på viden fra forskning samt danske og internationale undersøgelser. Denne viden har dannet grundlag for ønskede tilstande inden for de tre indsatsområder, og den har dannet baggrund for at måle kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Hvilke sammenhænge i læringsmiljøet understøtter elevernes udbytte af undervisningen? Hvorfor er noget bedre end andet, og hvordan kan man forstå og forklare hvorfor? Ved professor Mads Hermansen, Learning Lab, CBS 4

5 Dialog med salen Hvad går vi nu hjem og gør i vores kommune? Hvad betyder den nye viden? Anden gruppedrøftelse Indhold Dialog om gode ideer og indsatser: Hvordan vil kommunen anvende Partnerskab om Folkeskolen til at nå målet om at øge elevernes udbytte af undervisningen? Hvad er de politiske og faglige udfordringer hos os? Hvordan vil vi gribe udfordringerne an? Organisering Hver kommune danner en gruppe for sig. Resultat: Hver gruppe beskriver i stikordsform mindst én indsats eller god ide til, hvordan kommunen griber udfordringen an om at anvende Partnerskab om Folkeskolen til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Ideen sættes op i plenum Middag Socialt samvær og netværk 9.00 Godmorgen Ved Henrik Larsen 31. oktober 2007 Politisk forankring og politisk interesse hvad skal der til? Partnerskab om Folkeskolen er den største brede pædagogiske indsats i den danske folkeskole i dag. Projektet er blevet kaldt Folkeskolens kvalitetsreform. Men for at projektet får fremdrift og succes med at øge elevernes udbytte af undervisningen, så er partnerskabets politiske forankring i hver eneste kommune helt afgørende. Hvordan tager politikerne ansvar for Partnerskab om Folkeskolen? Hvad kendetegner dette ansvar? Hvordan fastholdes interessen? Skal der mere viden til? 5

6 3 kommuner fortæller om, hvad de vil gøre for at fastholde den politiske forankring og interesse for Partnerskab om Folkeskolen. Ved Henrik Larsen og KL projektlederne Pause med kaffe/te Kvalitetsrapporten 1. generation Alle kommuner har de seneste måneder arbejdet med at tilvejebringe dokumentation til den første kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er at styrke det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen og fremme dialog og samarbejde på alle niveauer. Udfordringen har været drøftet i det administrative netværk forud for seminaret. Hvad har udfordringen været i forelæggelsen af kvalitetsrapporten? Hvad er politisk interessant ved rapportens dokumentation? Hvad er politisk interessant at følge op på, og hvordan gør vi det? Ved Vibeke Normann Andersen, Ph.D., studieleder, lektor, Syddansk Universitet Tredje gruppedrøftelse: Indhold Med afsæt i oplægget drøfter tværkommunale grupper bl.a. ovenstående spørgsmål med udgangspunkt i egne erfaringer og forventninger. Organisering Der er deltagere i hver gruppe. Grupperne inddeles således, at politikere er i gruppe sammen, direktører i samme gruppe osv. Resultat: Hver gruppe skal til plenum aflevere ét vigtigt budskab. Ved KL-projektlederne Afrunding Tak for i dag og kom godt hjem Ved Henrik Larsen 12.00: Frokost og hjemrejse 6

Relaterede dokumenter

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: