SkulpturSNAK. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

Transkript

1 Floating Memories II af John Ramsay Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Peter Jensen, AAKJAER Landinspektører Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage Sculpture by the Sea er vendt tilbage som biennale. Skulpturudstillingen er Danmarks nyeste og største internationale kunstudstilling, og den kombinerer strand, skov og vand med udstillede skulpturer af høj international og kunstnerisk kvalitet. Der er ca. 65 skulpturer udstillet mellem Tangkrogen og Ballehage på en rute, der er 4 km lang. Vi byder velkommen til en stor begivenhed og en ny oplevelse af kunst i samspil med naturen. Det følgende er en kort introduktion til skulpturens historie og skulpturen som form, samt en præsentation af metoder til at gå i dialog med skulpturerne. Inspirationsmaterialet henvender sig primært til klasse, og tanken er, at eleverne skal tage udgangspunkt i sig selv, deres verden, følelser og virkelighed. Der er altså lige så mange meninger, som der er beskuere af værket.

2 Side 2 Den lille skulpturhistorie Grafisk tidslinie I kan her se et udsnit af nogle af de mange skulpturer fra hele verden, som er skabt op gennem historien, og som den lille skulpturhistorie lægger sig op ad. Tegningen viser flere figurative skulpturer, der på meget forskellige måder er formgivet ud fra menneskekroppen. De viser også nonfigurative skulpturer, der fokuserer særligt på formsproget og balance. `Diskoskasteren Myron Eleutherai f. Kr. `Charles den Store årh. e. Kr. År `Kinesisk fabeldyr 453. e. Kr `Mexikansk kvindefigur årh. e. Kr. `Gudinden Tara årh. e. Kr `David Michelangelo Buonarotti e. Kr. `Kysset Constantin Brancusi e. Kr `Hvilende figur Henry Moore 1938 e. Kr `Frihedsgudinden Frédéric-Auguste Bartholdi 1886 e. Kr `Mobile Rød rund Ib Geertsen 1967 e. Kr `Sculpture Spatiale Robert Jakobsen 1951 e. Kr Illustration af Stine Gram Sørensen

3 Side 3 Den lille skulpturhistorie Over hele verden skabes skulpturer. De har op gennem tiden været knyttet til forskellige kulturer og haft mange varierende former, udtryk og funktioner. De ældste skulpturer har oprindeligt haft kultiske eller religiøse formål. De gamle grækere lavede for flere tusind år siden skulpturer, der lignede helt overnaturligt smukke mennesker. Grækerne troede, at de gennem skønhed kunne nå guderne og få deres velvilje og gunst. I Mellemamerika og i andre dele af verden blev skulpturer også brugt i tilbedelsen af guderne, ofte i rituelle sammenhænge. Disse skulpturer er ikke overnaturligt smukke, men har fået deres form ud fra kulturens menneskeopfattelse. De kan være udsmykket med mønstre og rigdomme. Skulpturerne var en del af ritualer og ofringer i menneskenes dialog med f.eks. solguden, frugtbarhedsguderne og dødsguden. En anden stilart er skulpturer, der forestiller betydningsfulde personer, såsom konger, kejsere og folkehelte. De blev ofte hyldet ved, at der blev lavet en statue af dem, som kunne være et vartegn eller et prestigefyldt monument for en by eller dem selv. Skulpturer har siden fået flere forskellige betydninger og formål. De har ændret sig både i form og udtryk, og mange af de skulpturer, der laves i dag, ser oftest meget anderledes ud end for 100 år siden. I stedet for hovedsageligt at portrættere betydningsfulde mennesker eller at være skabt til dyrkelse af det guddommelige er de i stedet ofte en blanding af flere ting. Det kan være genstande, som vi genkender fra vores hverdag, men som ser lidt anderledes ud. Abstrakte skulpturer kan f.eks. blot bestå af former, såsom firkanter og kugler. Det er almindeligt og ofte vigtigt for kunstnerne, at de via deres skulptur kan prøve at udtrykke en følelse, en tanke eller en idé. Column af Keld Moseholm Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Peter Jensen, AAKJAER Landinspektører

4 Side 4 At møde en skulptur Det helt særlige ved skulpturen som kunstværk er dens tredimensionelle form. Dette adskiller skulpturen radikalt fra det todimensionelle maleri og kunstværk. Som beskuere kan vi betragte skulpturen både langt fra og helt tæt på. Vi kan spejle os i og bevæge os rundt om den, og opleve den fra forskellige vinkler for derved at erfare, at skulpturen ofte ændrer form og udtryk alt efter, hvorfra vi ser den. Skulpturens placering og dens størrelse er betydningsfuld, og i mødet med skulpturen anvender vi ofte vores egen krop som en form for målestok. Vi bruger vores øjne til at se og hænderne til at føle, og hele kroppen til at bevæge os rundt om skulpturen. På den måde er mødet med en skulptur en sanselig oplevelse, der minder os om, at vi oplever verden gennem vores krop, hvilket har stor indflydelse på, hvordan vi går i dialog med skulpturen. På Sculpture by the Sea er det oplagt at gå i dialog med de enkelte skulpturer: mærke på dem (når vi må), se dem tæt på og langt fra, bevæge os rundt om dem og stille spørgsmål. Kunsten og dermed skulpturerne på Sculpture by the Sea - kan være med til at inddrage beskueren og på en anderledes måde behandle aktuelle emner, som rækker ud over kunstens rammer. Skulpturerne på Sculpture by the Sea Skulpturerne, vi møder på Sculpture by the Sea-området, er meget forskellige i deres former, temaer og udtryk, og de præsenterer os for flere kunstneriske stilarter. Adskillige af skulpturerne bærer præg af at være decideret samtidskunst, og det vil derfor i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at gå til dem ud fra samtidskunstens præmisser. I samtidskunst er det særligt ideen bag værket, der er det væsentlige: - Hvad vil kunstneren med værket? - Hvad gør værket ved én? - Hvilke tanker, følelser, stemninger skaber værket? Vi giver her nogle bud på og inspiration til, hvordan man kan arbejde med skulpturerne ud fra 5 forskellige tilgange. En introducerende klassisk skulpturanalyse og fire metoder. De fire metoder skal ses som et supplement til den klassiske skulpturanalyse. God fornøjelse! 5 forskellige tilgange til at arbejde med skulpturerne Klassisk skulpturanalyse Oplevelsesmetoden Sætningsmetoden Detektivmetoden Angrebsmetoden Metoder og inspiration er lånt fra: Nøddeknækkeren og Hvorfor arbejde med Samtidskunst?, Museet for Samtidskunst Skulpturanalyse af Lise Mark, Fra emu.dk (Danmarks Undervisningsportal) En dialog i rummet, Britta Tim Knudsen,

5 Side 5 Klassisk skulpturanalyse I den klassiske skulpturanalyse beskrives og analyseres de elementer, der har med skulpturens udformning og virkemidler at gøre, såsom materiale, overflade og form. Det følgende er tænkt som inspiration og som en ordliste med begreber, der knytter sig til skulpturen. Skulpturanalysen er her bygget op omkring spørgsmål, der kan stilles for at åbne op for dialogen med værket. Trin 1: Faktuelle oplysninger Titel: Hvad er titlen? Er der overensstemmelse mellem skulpturen og dens titel? Giver titlen en ny mening til skulpturen? Tilblivelsesår: Hvilket år er den lavet? Hvor lang tid tog det at lave den? Hvilken periode er den fra, og er dette interessant set ud fra et historisk perspektiv? Kunstner: Hvem har lavet skulpturen? Er det interessant at vide noget om kunstneren for at forstå skulpturen? Størrelse/mål/skala: Hvor stor er skulpturen i forhold til dens omgivelser, og hvordan virker det? Placering: Har placeringen af skulpturen betydning for, hvordan vi oplever den? Står den eksempelvis på en sokkel, på et museum eller ude i naturen? Spiller den sammen med sine omgivelser? Trin 2: Materialer, overflade, farve og form Materialer: Virker skulpturen tung, eller let, kold eller varm? Skarp, kantet eller rund og blød? Overflade: Er den ru, glat, gennemsigtig, ujævn, mat, blank osv.? Får man lyst til at røre ved skulpturen, eller virker den frastødende? Lys og skygge: Hvordan fremstår lyset i materialet og overfladen? Opstår der stor kontrast mellem lys og skygge? Farve: Har materialet en farve, eller er skulpturen malet? Hvordan får det skulpturen til at fremstå - eksempelvis let eller tung? Detaljer: Har skulpturen mange detaljer, eller er den enkel? Synsvinkler: Er skulpturen ens fra alle vinkler? Eller har den vekslende former, der gør, at den ændrer udtryk alt efter, hvorfra man ser den? Balance: Har skulpturen et solidt tyngdepunkt, eller svæver den? Får man følelsen af, om den står fast eller om den kan vælte? Er den i balance? Bevægelse og statisk: Er der ro over skulpturen (er den eksempelvis symmetrisk?) eller får kompositionen skulpturen til at virke som om, den er i bevægelse? Med andre ord: er den statisk eller dynamisk? Rum: Hvordan indtager skulpturen rummet eller de omgivelser, den står i? Virker skulpturen lukket i sin form, eller er den åben og imødekommende over for dens omgivelser og publikum? Trin 3: Sammenfatning Gennem iagttagelser af skulpturen - dens materiale og form - samles indtryk og informationer til en sammenfatning af skulpturens helhedsudtryk. I sammenfatningen stilles så de spørgsmål, der kan være med til at give en mulig tolkning af skulpturen. Hvad forestiller skulpturen? Hvilket motiv kan ligge bag skulpturen? Hvor er motivet hentet fra? Hvordan bliver motivet fremstillet? Hvordan virker skulpturen?

6 Side 6 Metode 1: Oplevelsesmetoden Oplev skulpturen Oplevelsen af kunst er ikke kun noget, der foregår i hovedet. Denne metode bruger kroppen til at fornemme et værk. Det sætter gang i nogle følelser, som kan være grundlaget for en kunstsamtale. Hvor på kroppen sidder kunstværket? Hvordan føles et kunstværk? Metode Nedenfor finder du en neutral kontur af en person. Du kan frit sætte streger ud for de forskellige kropsdele og herved placere de forskellige skulpturer. Du skal reflektere over, hvorfor du har placeret en bestemt skulptur f.eks. i maven. Hvad fortæller det om skulpturen og dig? Hvilke forskelle er der på at sætte den i foden, hovedet, maven og/eller hænderne? Dette giver dig mulighed for at blive opmærksom på, hvordan kropslige og følelsesmæssige stemninger kan få dig til at tænke på andre oplevelser i dit liv, og hvordan de appellerer til følelser, sanser og refleksion. Placér skulpturerne på kroppen

7 Side 7 Metode 2: Sætningsmetoden Snak med skulpturen Hensigten med sætningsmetoden er at få en åben og personlig dialog med værket. I stedet for at din lærer stiller spørgsmål til dig som f.eks hvad synes I om værket?, er det meningen, at du selv stiller spørgsmål til værket. Metode I grupper eller mindst to og to udvælger I en skulptur. I skal stille tre spørgsmål til skulpturen. I kan selv finde på tre spørgsmål. Eller I kan lave tre spørgsmål ud fra disse stikord: Fortæl mig? Har du...? Er du.? Jeres spørgsmål afspejler jeres reaktion på skulpturen. Skulpturen får jer til at stille spørgsmål, som I gerne vil have svar på. Skulpturen giver naturligvis ikke et mundtlig svar; måske ligger svaret i spørgsmålet, måske har I selv et svar. Men der opstår en dialog mellem den og jer. Metoden kan udvides med, at en af jer stiller sig på skulpturens plads og derved repræsenterer skulpturen. Den anden stiller spørgsmålene, og personen foran skulpturen svarer på skulpturens vegne.

8 Side 8 Metode 3: Detektivmetoden Opklar skulpturen I denne metode skal du arbejde som en detektiv. Du skal lede efter tegn: spor, associationer og symboler. De fundne tegn skal I bruge til at få større forståelse af værket og kunstnerens hensigt. Hvad har kunstneren tænkt? Hvad vil kunstneren fortælle os? Hvilke beslutninger har kunstneren truffet? Metode I undersøger i små grupper skulpturen meget nøje efter tegn. I tegner skitser og skriver jeres iagttagelser ned. Spor Kan vi aflæse noget om skulpturen ud fra de spor, der er sat på det? Er kunstværket nyt eller gammelt? Er der buler, ridser eller svejsninger? Mos, mug, kalk eller andet. Associationer Hvad får skulpturen dig til at tænke på? Indgår der ting, du kender fra dagligdagen? Kommer du til at tænke på noget fra dit eget liv? Kan du genkende noget fra bøger, tegnefilm, film, spil eller andet? Symboler En due betyder oftest fred. En sort kat, der krydser vejen, betyder ulykke. Nogle ting betyder noget mere end de er; det kaldes symboler. Se om I kan finde symboler i skulpturerne. I fortæller til resten af klassen om jeres observationer og formodninger, og samlet kan I i klassen måske finde svar på spørgsmålene.

9 Side 9 Metode 4: Angrebsmetoden Skriv og tegn se og tegn Denne metode er tænkt som en aktiv fordybelse i et værk. Gennem hurtigskrivning og hurtigtegning angriber I værket. Det tager fat i jeres umiddelbare reaktion og oplevelse af værket. Metode Hurtigskrivning Skriv alt hvad du tænker, når du ser på skulpturen. Skriv hele tiden - også selv om det ikke lige åbenlyst hænger sammen. Det kan være hele sætninger eller blot enkelte ord. Skriv i 5 minutter. Nogle vil sikkert beskrive materialerne, og måden skulpturen er lavet på, andre vil tolke og analysere. Hver af jer vil kunne bidrage med jeres del til efterfølgende kunstsamtale. Lyntegning Du har et halvt minut til at tegne skulpturen eller udvalgte dele af den. Du kan også lave blindtegning, hvor det er forbudt at kigge på papiret, mens der tegnes. Det kan give nogle sjove resultater, der hjælper med at holde blikket skærpet og fastholdt på skulpturen.