Traumatiserede flygtningebørn i familier og skole. VISO-konference Psykolog Stig Winther Petersen Psykolog Marianne Køhler Skov

Transkript

1 Traumatiserede flygtningebørn i familier og skole VISO-konference Psykolog Stig Winther Petersen Psykolog Marianne Køhler Skov

2 They see trauma or they see nothing (Bessel van de Kolk)

3 Hvor mange flygtninge med traumer? Vi ved det ikke! 34% af nytilkomne asylansøgere opfyldte kriterierne for diagnosen PTSD. (AIs lægegruppe 2008) Internationale us. viser, at 50% af en flygtningegruppe har PTSD. (Region Syddanmark 2008) Op til 35% af en given gruppe flygtninge har været udsat for tortur. (RCT)

4 Hvad er typiske flygtninge-traumer? Krigshandlinger Arrestation og fængsling Ophold i koncentrationslejr Tortur/vidne til tortur Voldtægt og andre fysiske overgreb Farefuld flugt ofte under ekstreme livsbetingelser Ophold i asyllejr Eksil

5 Traumer hos flygtningebørn Pludselig adskillelse fra forældrene, f.eks ved flugt eller fængsling Overværelse eller udsættelse for vold Dødsfald Flugt og adskillelse fra andre familiemedlemmer Tab af hjem og dagligdag Fattigdom Udsættelse for samliv med traumatiserede voksne gennem længere tid

6 Børns grundvilkår Normalt Et hjem er noget der består Forældre er beskyttere, forsørgere og dem, der ved bedst. Som flygtning Et hjem kan holde op med at bestå eller være et farligt sted at opholde sig. Forældre kan ikke beskytte mig, ikke forsørge mig og ved heller ikke hvad der skal ske.

7 Krigen og dens følger Forældrerollen forandres ofte: Forsørgerrollen knækkes Beskytterrollen knækkes Voksenrollen knækkes Adskillelser ændrer altid rollerne.

8 Eksil er mange tab Land Vaner Traditioner Fester Musik (Sprog) Arbejde Ejendom TAB TAB TAB Ressourcer mad Tøj Fremtid Familie Venner Genkendelighed Støtte

9 Et to-hovedet uhyre: Eksilet stiller to krav på samme tid: 1. Et bagudrettet krav om at sørge over de mange tab. 2. Et fremadrettet krav om tilpasning til den nye situation. Sorg og tilpasnings-stress

10 Børn og traumer Tidligere mente man, at børn var resiliente overfor traumer ( de glemmer hurtigt, de forstod alligevel ikke hvad der skete ) I dag ved vi, at børn er sårbare overfor traumatisering, men også at børn er mere resiliente når - De voksne kan regulere børnenes følelser - Hverdagen kan genetableres - Omsorgspersonen kan hjælpe barnet med at få en samlet narrativ om traumet

11 Børns symptomer på traumatisering Angst for at være alene Angst for mørke Afbrudt søvn/mareridt Klynger sig til forældre Forhøjet aggressionsberedskab Uro og hyperaktivitet Let til gråd Let til forskrækkelse Angst for høje lyde Manglende appetit Skyldfølelse, selvbebrejdelser Tristhed Koncentrationsbesvær Indlæringsproblemer Konflikter med søskende Vanskeligheder med social kontakt Fysiske smerter Angst for fremtiden

12 Barnets primære omsorgsperson er en kritisk ressource Children who stayed with their parents in London during air raids did better than those sent away to the safety of the countryside. Freud and Burlingham 1943 Forældre er de bedste traumeterapeuter for deres børn

13 Transgenerationelle traumer Traumatisering, der overføres fra én generation til den næste. Forældrenes traumer påvirker samspillet med børnene både direkte (forældreevnen i bred forstand) og indirekte gennem stemninger, mikrobevægelser og holdninger.

14 Et eksempel: At se TV Matcher hyperaktiviteten i nervesystemet, tilfredsstiller orienteringsrefleksen og søgeadfærden Føles meningsfuldt, at være der hvor sindet alligevel er, og som at gøre noget Overser barnets behov for tryghed, nutidsorientering og nærvær

15 Transgenerationelle traumer præger familielivet Fortielse Skam Identifikation Gentagelse Overvældelse

16 Symptomer på transgenerationel traumatisering (hos børnene) Vedvarende forhøjet stress-beredskab PTSD Depression Angst Adfærdsproblemer Seperationsangst Somatisering Lavt selvværd Selvmordstanker og selvmord Misbrug Vold Mangel på kulturel identitet (Goodmann & West-Olatunjii 2009)

17 En særlig to-deling i udviklingen hos traumatiserede børn Overtryk på færdigheder, der fremmer overlevelse Undertryk på færdigheder, der ikke umiddelbart er vigtige for overlevelse

18 Det har betydning, hvornår et barn udsættes for traumer. De udviklingstemaer, der er i fokus, på dette tidspunkt bliver særligt ramt. Regression eller kunstig progression. Jo tidligere, jo mere global betydning for udviklingen.

19 Børnenes adfærd er ofte udtryk for deres coping. Hvis vi blot vil ændre deres adfærd, tager vi deres coping-mekanismer fra dem uden at give dem noget andet i stedet. Vi kommer på en måde til at bruge deres deres angst imod dem.

20 Traumefokus Tænk i traumer: På hvilken måde kunne denne besynderlige adfærd være udtryk for traumatisering? Hvornår i udviklingen er barnet blevet traumatiseret? Er der andre familiemedlemmer, som er traumatiserede? (traumer smitter ) Lyt, se, gæt, spørg, registrer og videregive

21 Øvelse i traumefokus Tegn en livslinje 0 år nu Og plot de vigtigste livsbegivenheder ind på linien

22 Eksempler på traumatisk adfærd Power-zone børn : Højt energiniveau, der dækker over skræk og rædsel, svigtende koncentration, konfliktsøgende adfærd, kropslig uro, rastløshed eller omvendt Keep it cool-børn : kropslig ubevægelighed, hjælpeløshed ift opgaver, mangel på initiativ, motivation og interesse.

23 Målet for indlæringsmiljøet Eleven skal støttes i at kunne blive i her og nu Ikke presses ind i fortiden (generindring) eller fremtiden (bekymring). > skolen som et trygt sted

24 Indlæringsmiljøet skal være præget af Venlighed Ro Forudsigelighed Appel til flere sanser Frihed til bevægelse Udtryksmulighed Opmærksomhed på traumetriggere

25 Eksempel: Forudsigelighed (modvirker forventningsangst) Skabes ved at (kunne)svare på Hvad? Hvordan? Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvorlænge? Hvem? Hvor meget? Hvad skal vi bagefter?

26 Eksempel II: Udtryksmulighed Børnene skal lære at genkende, kategorisere og benævne følelser på modersmålet og på dansk.

27 Eksempel III: Traumetriggere Er der noget (ting eller adfærd) i rummet, som minder eleven om traumet?

28 Opøve kropsbevidsthed som værn mod traumatiske reaktioner Muskelkontrol Balance Op-og afspænding Grounding Mærke forskel på gode og dårlige følelser i kroppen

29 Traumekæder Tra um e Mor er stivnet Neema rasende Lærer vred forælder barn lærer mentaliserings svigt mentaliserings svigt Mentaliserings svigt

30 Omsorgskæder Tid til sparring føle sig mødt Falde til ro lærer barn forælder Mentalisering mulig Mentalisering mulig Mentalisering mulig

31 Behandling af traumer Al indsats i forhold til traumer afhænger af, om der kan skabes et sted, som opleves forudsigeligt og trygt, og hvor den traumatiserede kan føle sig set og holdt af.

32 Sikkerhed Fysisk sikkerhed at være i sikkerhed ex. Ankomst til Chios Opholdstilladelse Fast bopæl Ingen vold Psykologisk sikkerhed at føle sig i sikkerhed ex. Trygge relationer At kunne skelne mellem fortid og nutid

33 Hvilke reelle usikkerheder er der aktuelt? Kan de løses lige nu? Kan vi sætte en tidsfrist på, hvornår de kan løses? Hvordan kan vi tilbyde en relation, der yder mest mulig sikkerhed kontrol ro og centrering forudsigelighed ( gennemsigtighed ) venlighed