Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012.

Transkript

1 Notat Emne: Til: Kopi til: Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. september 2012 Økonomisk balance på Aarhus' grønne områder notat til udvalgsbehandling Grønne områder Valdemarsgade Aarhus C I forbindelse med byrådsbehandlingen af sag 12 Grøn infrastruktur, service i økonomisk balance den 29. august 2012 blev der stillet en række spørgsmål, som besvares i dette notat. Sagsnr.: NM/12/ Journalnr.: S03 Sagsbeh.: Joan Osvang Pedersen Steen B. Andersen (S): Spørgsmål 1: Hvorfor er Grønne Områders budget beskåret mere end de øvrige afdelinger i Teknik og Miljø? Budgettet for den grønne drift er et resultat af budgetpraksis siden Byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget 3. maj 1995, at prisfremskrivningen skulle være på 50 %. Derudover besluttede Byrådet, at nogle områder skulle være delvist friholdt for den reducerede prisfremskrivning (som senere blev til 0-prisfremskrivningen). Den grønne drift blev ikke friholdt. Budgettet for den grønne drift er derfor gradvist blevet udhulet siden Telefon: Direkte: Telefax: E-post: gronne_omraader@mtm.aarhus.dk Direkte: joop@aarhus.dk Hertil kommer, at budgettet til den grønne drift er blevet reduceret fra 55 mio. kr. til 43,2 mio. kr. siden Reduktionen er sket som følge af generelle besparelser og beslutningen om konkurrenceudsætning. Provenuet ved konkurrenceudsætningen er frem til 2011 tilfaldet kommunekassen.

2 En anden økonomisk udfordring er, at den grønne drift ikke kompenseres økonomisk ved nyanlæg. Det betyder, at den afledte drift af nye grønne områder skal klares inden for det eksisterende driftsbudget. Dvs. i takt med, at Aarhus vokser, etableres der nye grønne arealer f.eks. ved nyanlæg af veje og stier, som skal drives. Driften skal således klares inden for eksisterende driftsbudget. Den grønne drift er løbende blevet effektiviseret og konkurrenceudsat for at kunne opretholde serviceniveauet. Derfor har det i en årrække været muligt at opretholde serviceniveauet. Både det løbende og det akutte behov for vedligeholdelse har nu nået et omfang, som nødvendiggør en stillingtagen til serviceniveauet, da det inden for driftsbudgettet er nødvendigt at overføre midler til vedligeholdelse. Den samlede drift af de grønne områder er billig i Aarhus sammenlignet med andre store byer i Danmark. Det viser sammenstillinger i det internationale Yardstick benchmarkingsystem, som de 4 største byer i Danmark deltager i (bilag 1). Spørgsmål 2: Hvordan går det med den frivillige indsats i Botanisk Have? Botanisk Haves Venner og Universitet har overtaget driften af de bede, som forligspartierne bag budget 2012 besluttede at nedlægge. For de bede, som Universitet har overtaget, har det været muligt at imødekomme den ønskede besparelse. I forhold til den frivillige indsats kan det konstateres, at det er en stor opgave for de frivillige i Botanisk Haves Venner. En opgave som kun lykkes ved hjælp af meget støtte fra forvaltningen. Der er indtil videre ikke nogen reel besparelse for Natur og Miljø. Opgaveløsningen er afhængig af få ildsjæle. Den egentlige gevinst ved inddragelse af frivillige i Botanisk Have ligger i afledte effekter eksempelvis at borgerne passer bedre på arealerne og styrkede relationerne i lokalområdet. De styrkede relationer vil formentlig på sigt have en positiv effekt på andre kommunale serviceområder, men udenfor det tekniske område. Spørgsmål 3: Er der flere muligheder for at inddrage frivillige i den grønne drift? Ud fra en helhedsbetragtning af opgaverne i Aarhus Kommune vil der være et positivt økonomisk potentiale ved at involvere frivillige i bl.a. den grønne drift. Besparelsen vil dog ikke kunne umiddelbart udmøntes hos Natur og Miljø, men snarere ved afledte effekter. Det kan for eksempel give positive samfundsmæssige gevinster og besparelser for kommunen som helhed, når der opbygges en større ansvarsfølelse, som kan medføre mindre hærværk i byen. På kort sigt vil det imidlertid kræve en investering til udvikling og støtte Side 2 af 5

3 af de frivillige initiativer. For at få frivillige til at gøre en indsats, skal det være vedkommende det skal komme borgerne ved. Potentialerne er derfor størst de steder, hvor der er stor lokal identitet omkring de grønne områder, hvor der kan skabes et lokalt fællesskab grønne forsamlingshuse. Brug af frivillige til basisdrift i det grønne er ligeledes en mulighed. Det skal dog bemærkes, at den eksisterende drift er meget effektiv. Græsklipning, affaldsindsamling o.l. er de store aktivitetsområder med samlet grønne jobs. Hovedparten af opgaverne er i udbud, og muligheden for frivillig drift kan først udnyttes, når opgaverne sendes i udbud igen. Involvering af frivillige i driften på det grønne er en lang proces med nye kompetencer og nye arbejdsformer i den kommunale service. Erfaringen fra ind- og udland er for nuværende, at der er muligheder. Det giver en række positive effekter i lokalområdet, som på sigt kan udvikles til kommunale besparelser. Det er dog tvivlsomt, om besparelserne kan høstes inden for den grønne pleje. Det er videre erfaringen, at det kan være vanskeligt for en kommunal forvaltning at skabe opbakning til frivillige projekter, da frivillighedsprojekter ofte vil blive betragtet som skjulte besparelser. Ønskes der en større mobilisering af frivillighed, vil det derfor kræve, at politikerne bidrager med at gå forrest og inspirerer til et større medborgerskab. Spørgsmål 4: Kan samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Teknik og Miljø tilføre flere hænder til grøn drift? Natur og Miljø har positive erfaringer fra samarbejdet med Beskæftigelsesforvaltningen. Projektet, Job i naturen, som retter sig mod personer i løntilskudsjob kører på 25. år, og det er aftalt, at flere personer skal henvises til projektet. Derudover har Natur og Miljø et samarbejde med Sjakservice under Beskæftigelsesforvaltningen, som bl.a. har varetaget ekstra renhold på strandene i sommerperioden. I efterårsperioden kommer en række andre opgaver til. MTM og MSB har iværksat et samarbejde med fokus på forretningsmodel for samarbejdet og organisering. Det er udgangspunktet for MTM, at der er perspektiver inden for straksaktivering i driften, men på forretningsvilkår. Til orientering arbejdes der i de kommende udbudskontrakter på at forpligte de eksterne entreprenører til at varetage styringen af samarbejdet med beskæftigelsesforvaltningen for herved at knytte de henviste borgere tættere på den direkte drift. Besparelserne herved vil opstå som følge af, at borgerne er kortere tid i det sociale system, og som den kommunale økonomiske opbygning er i dag, tilfalder besparelsen således ikke Natur og Miljø. Side 3 af 5

4 Spørgsmål 5: Kan socialøkonomiske virksomheder inddrages? Det er endnu uklart, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan inddrages i driften. Som beskrevet under spørgsmål 4, vurderes det, at de samme økonomiske forhold vil gøre sig gældende. Natur og Miljø indgår gerne i et samarbejde med henblik på at undersøge mulighederne. Jan Ravn Christensen (SF): Spørgsmål 6: Er det rigtigt forstået, at grønne områders budget har været fastfrosset siden 1994? Se spørgsmål 1. Spørgsmål 7: Ønsker et notat med budget og udgiftsudvikling på forskellige sektorer i Teknik og Miljø over de sidste 10 år Jan Ravn spørger ind til budgetudviklingen for det grønne område, sammenholdt med andre områder gennem de seneste 10 år. Det er et spørgsmål, der er vanskeligt at besvare fyldestgørende, specielt hvis man skal længere tilbage end 2007, idet man her både ændrede organisatorisk struktur, kontoplan og økonomisystem. En udtømmende besvarelse fordrer, at der bl.a. tages højde for de reguleringer af sektorernes opgaver og budget, der sker gennem DUT, besparelser, tillægsbevillinger m.v. Det skal understreges, at Teknik og Miljø ikke kan overføre midler mellem de forskellige sektorer uden, at overførslen forelægges for byrådet. På udvalgsmødet præsenteres en oversigt over regnskabsudviklingen siden 2007 på sektorniveau som grundlag for en eventuel drøftelse. Spørgsmål 8: Hvad er det nuværende serviceniveau? Hvornår er det politisk defineret/fastlagt? Side 4 af 5

5 Serviceniveauet for den grønne drift har siden magistratsreformen i 2006 været løbende behandlet i Byrådet og drøftet i Teknisk Udvalg. Med stram økonomisk styring, indførelse af parkklassificering m.m. og indførelsen af BUM-modellen, har det været muligt konkret at beskrive konsekvenserne af besparelserne. Således har de senere års mange besparelser, eksempelvis nedklassificering af parker til bl.a. klasse 4 (laveste vedligeholdelsesniveau), været drøftet i udvalget. Kvalitetsniveauet for den grønne drift er derigennem blevet fastlagt og politisk behandlet. Bilag 1: Sammenligning med andre kommuner Bilag 2: Yderligere fotos fra 2012 Side 5 af 5