Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Transkript

1 Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts Projekt nr Version 3 Dokument nr Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND OG KONTEKST Assens Kommune ønsker at undersøge mulighederne for at udvide Haarbyhallerne. En forudsætning for udvidelsen er, at der kan skaffes det nødvendige areal til parkering. Samtidig arbejder kommunen med konceptet Algade Grøn Strøm der skal synliggøre kvaliteterne omkring skolen og hallen mod byens hovedgade, Algade. Derfor overvejer kommunen hvordan Haarby Mejeri og børnehaven Regnbuen kan indgå i konteksten, herunder om bygningerne kan fjernes helt eller delvist. Begge bygninger er omfattet af en udpegning som bevaringsværdigt kulturmiljø i Registrering af 32 kulturmiljøer i Assens Kommune fra Bygningerne er kortlagt som bevaringsværdige. Bevaringsværdige bygninger er bygninger der rummer væsentlige arkitektoniske værdier, f.eks. som typisk stileksempel, og er velbevarede, eller som afspejler en væsentlig historisk udvikling. Dette notat er en bearbejdet udgave af den indledende vurdering, baseret på besigtigelse i Haarby den 25. februar. Notatet rummer en vurdering af bygningernes betydning for kulturmiljøet, samt en mere detaljeret bevaringsvurdering, der også tager højde for bygningernes tekniske tilstand. Endelig rummer notatet anbefalinger til hvordan bygningerne kan håndteres i forhold til dels kulturmiljøet, dels udviklingsmålene omkring hallerne og konceptet Algade Grøn Strøm. 2 BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING De bærende værdier i det udpegede kulturmiljø er Arne Jacobsens Haarby Skole, opført 1950, og den grønne kile med legeplads og boldbaner syd for skolen. Miljøet afspejler den bymæssige udvikling i byen, som skabte behov for institutioner og planlægning. Planlægningen viser sig i den grønne kile, der NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: llu@niras.dk

2 samler en række rekreative funktioner samt institutioner skole, haller, bypark og sportsanlæg. Hallerne indgår funktionelt og arkitektonisk som en naturlig del af kulturmiljøet. 2.1 Børnehaven Regnbuen (tidligere teknisk skole ) Børnehaven Regnbuen. Foto fra 2009 Bygningen der rummer børnehavne Regnbuen indgår også arkitektonisk (og indtil for kort tid siden funktionelt) som en integreret del af området. Bygningen fremstår arkitektonisk som en del af skoleanlægget, med tilsvarende arkitektur, proportioner, detaljer og materialer. Det har ikke været muligt at afgøre, om huset rent faktisk er tegnet af Arne Jacobsen, men det deler de grundlæggende træk med resten af skolen. Bygningen fremstår velbevaret, dog er der nyere vinduer og isat et vindue i sydgavlen. Bygningen indgår i et tema af ensdannede bygningsgavle ud mod Skolegade. 2

3 Børnehavens gavl er én af tre, der ligger på linje langs Skolegade Samlet set vurderes det, at bygningen er bevaringsværdig som en del af skolekomplekset. Plankeværket langs Skolegade er ikke bevaringsværdigt. Bag børnehaven ligger et hus, som kan have fungeret som funktionærbolig i forbindelse med skolen. Der er også her tale om et velproportioneret hus med samme stiltræk som det øvrige skoleanlæg. Skolegade 6 bag børnehaven Regnbuen 3

4 Lærerboligerne, der er en del af skoleanlægget Huset fremstår velbevaret, men med den tilbagetrukne placering har det ikke væsentlig betydning for fortællingen i området. Bevaringsværdien vurderes derfor som middel. 2.2 Haarby Mejeri Haarby Mejeri tilhører funktionelt en anden fortælling, nemlig fortællingen om Haarbys overgang fra landsby til lokal handels- og industriby en stationsby uden station. Bygningerne har således en vis fortælleværdi, men deres historie knytter sig ikke direkte til grundlaget for udpegningen af kulturmiljøet omkring skolen. Det oprindelige Haarby Andelsmejeri blev opført bag bebyggelsen i Strandgade i Det var en lav bebyggelse hvor kun skorstenen markerede sig i landskabet. I 1952 blev nye bygninger taget i brug. De nye bygninger lå umiddelbart nord for det oprindelige mejeri faktisk blev den nordligste ende af den gamle bygning bevaret og bygget sammen med det nye mejeri 4

5 Det oprindelige Haarby mejeri fra 1888 lå bag bebyggelen i Strandgade, lige ved roebanen som førte fra saftstationen i Haarby til sukkerfabrikken i Assens. Lave Målebordsblade ca Det oprindelige Haarby Mejeri, set fra en position nordøst for mejeriet, fotograferet i 1920 erne eller 30 erne. En lille del af bygningen, herunder gavlen til højre i billedet, blev bevaret ved opførelsen af det ny mejeri i Kilde: Haarby Lokalarkiv 5

6 Den bevarede del af 1888-udgaven af mejeriet Hårby mejeri i dag. Den bevarede del af det oprindelige mejeri skiller sig ud ved at være vinklet skævt i forhold til resten af mejeriet. 6

7 Den bevarede rest af 1988-bygningerne fremstår let genkendelig og med bevarede stiltræk, eksempelvis gesims og rundbuede gavlvinduer. Men der er også sket en del facadeændringer, og bygningen er generelt i dårlig stand med mange revner i murværket. Bygningen er i ret dårlig stand. Bygningen rummer en fortælleværdi som en del af det oprindelige mejeri, men fremstår samtidig som en lidt løsrevet del af en fortælling, som ikke får et samlet udtryk i byrummet. Samlet set vurderes bygningen derfor ikke at være bevaringsværdig. 7

8 Haarby Mejeri i dag. Foto fra 2009 Bygningerne fra 1952 er typerene som andelsmejeri fra tiden, og også disse bygninger har bevarede stiltræk tagform og materialer. Der er også her sket en omfattende ændring af facaderne, som let kan aflæses som forskelle i murværket. Bygningerne er i bedre stand end den ældre bygning, men der er dog en del frostsprængninger i murværket. Herudover lider bygningen af at stå tom, og mange rørgennemføringer o.lign. er midlertidigt lukket med skum eller brædder. 8

9 Flere steder ses frostspræninger, som vil skulle udbedres hvis huset skal genanvendes. De mange facadeændringer kan tydeligt aflæses som forskelle i murværket, ligesom gamle stik er bevaret. 9

10 Bygningens arkitektur understøtter fint karakteren i området, der er karakteriseret af en nøgtern arkitektur i funktionel tradition, med skarpt skårne bygningskroppe og enkel detaljering, opført i gule tegl. Bygingen har en betydelig fortælleværdi i forhold til Haarby som lokalt industriog handelscentrum, og er en af de bygninger i byen som har karakter og identitet. Omvendt er der ikke tale om arkitektur af højeste kvalitet, men snarere om et mere jævnt men gedigent byggeri. Bygningen vurderes derfor samlet at have en middel bevaringsværdi. Bygningens status som bevaringsværdig må ses i lyset af den arkitektoniske helhed den understøtter, kombineret med den kulturhistoriske værdi for byen som sådan. Siloerne foran bygningen er ikke bevaringsværdige 3 ANBEFALINGER Vurderingerne ovenfor betyder, at selve børnehaven (Skolegade 6A) betragtes som bevaringsværdig, mens Skolegade 6 (bag børnehavnen) og mejeribygningerne fra 1952 betragtes som bygninger med middel bevaringsværdi. Den bevarede del af det oprindelige mejeri fra 1888 betragtes ikke som bevaringsværdig. Et samlet projekt for området bør derfor inkorporere børnehaven. Huset bag børnehaven kan eventuelt fjernes, hvis det er nødvendigt for at sikre den bedste helhedsløsning. Mejeriet har en betydning for oplevelsen af områdets historie og byrum. Hvis det fjernes vil det derfor være væsentligt, at den erstattes med anden bebyggelse der opretholde de samme overordnede arkitektoniske principper gule tegl og tag uden udhæng i et enkelt formsprog. Det anbefales dog fortsat at undersøge, om bygningen kan omdannes og indgå i halkomplekset, f.eks. ved at indrette bygningen til fitnesscenter, cafeteria eller andet. En sammenbygning med hallerne kan ske på bekostning af den ældste mejeribygning, der ikke er bevaringsværdig. Herved kunne der eksempelvis skabes et nyt indgangsparti i direkte forlængelse af forbindelsen fra Algade bag Brugsen. 10