Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Transkript

1 INDLEDNING Til brug ved Straffelovrådets drøftelser af strafferammer m.v. er der gennemført en undersøgelse af domspraksis på straffelovens område. Undersøgelsen sigter primært på en statistisk kortlægning af strafudmålingen, dvs. oplysninger straffens art og længde, for sammenlignelige sagstyper, jf. nedenstående. Der er endvidere gennemført analyser af udviklingen i strafudmålingen fra 1996 til 2000, ligesom der i et vist omfang er gennemført komparative analyser af strafudmålingen for forskellige forbrydelser inden for samme overordnede kategori. Med henblik på at belyse bødestørrelsen for forskellige forbrydelser er der endvidere gennemført en separat bødeundersøgelse vedrørende år 2000 og 2001, jf. s. Fejl! Bogmærke er ikke defineret., hvor denne undersøgelse omtales nærmere. Materiale og begreber Undersøgelsen af domspraksis er baseret på strafferetlige afgørelser, der er truffet i perioden Ved afgørelse forstås her tiltalefrafald, bøde (alle typer) og frihedsstraf (herunder samfundstjeneste, forvaring og livstidsstraf). Øvrige strafferetlige afgørelser er ikke omfattet af undersøgelsen. For hver enkel afgørelse foreligger der oplysninger om afgørelsens art, og for frihedsstraffe foreligger endvidere oplysninger om straffens længde, dog med undtagelse af kombinationsdomme, jf. det senere. Fra den del af bødeundersøgelsen, der vedrører 2000, er der suppleret med oplysninger om størrelsen af de forskellige former for bøder. Domspraksisundersøgelsen omfatter de former for straffelovsovertrædelser, der forekommer tilstrækkeligt hyppigt til at gøre en statistisk analyse meningsfuld. Det betyder, at en del straffelovsbestemmelser, som anvendes meget sjældent, ikke er omfattet af undersøgelsen. Endvidere er nogle subkategorier udeladt med henblik på dels at begrænse undersøgelsens omfang og dels at afgrænse kategorier af lovovertrædelser, der vedrører tilnærmelsesvis ensartede forbrydelsestyper, jf. det følgende. Det er estimeret, at undersøgelsen omfatter omkring 90% af de mulige strafferetlige afgørelser om straffelovsovertrædelser, jf. bilag s. Fejl! Bogmærke er ikke defineret., der viser samtlige strafferetlige sigtelser i perioden På de følgende sider findes et oversigtsskema med de kriminalitetskategorier, der er omfattet af undersøgelsen af domspraksis. Det er endvidere angivet, hvilke subkategorier der er omfattet af de enkelte kriminalitetskategorier. Subkategorierne angiver den inddeling af forbrydelser efter deres gerningsindhold, som anvendes af politiet. I nogle tilfælde vedrører kriminalitetskategorierne flere straffelovsbestemmelser, mens de i andre tilfælde angår en delmængde af en straffelovsbestemmelse. Således er afgørelser vedrørende straffelovens 276 opdelt i en række forskellige kategorier efter gerningens nærmere indhold. Det er sket med henblik på at kunne give et mere nuanceret billede af strafudmålingen, idet sager, der henhører under samme straffelovsparagraf, kan adskille sig på væsentlige punkter og derfor også medføre forskellige straffe. Domspraksis for i alt 80 kriminalitetskategorier er belyst i undersøgelsen. Med henblik på at indkredse sagstyper, der på væsentlige områder er ensartede, er der til brug for undersøgelsen indhentet oplysninger om henholdsvis gerningsmandens alder, tidligere straffe samt arten af eventuelle biforhold. Strafudmålingen er derefter kortlagt for sagstyper, der med hensyn til disse forhold er ens.

2 Gerningsmandens alder vedrører alderen på det tidspunkt, lovovertrædelsen blev anmeldt. Egentlig er det alderen på gerningstidspunktet, der er af betydning for strafudmålingen, men da det er ganske ressourcekrævende at få oplysninger herom, og da gernings- og anmeldelsestidspunktet typisk ligger meget tæt på hinanden, er det valgt at tage udgangspunktet i alderen på anmeldelsestidspunktet. I undersøgelsen er sagerne opdelt efter, om de vedrører gerningsmænd under 18 år (undertiden omtalt som unge lovovertrædere ) eller på 18 år og derover ( ældre lovovertrædere ). Oplysninger om tidligere straffe er indhentet for en periode på 5 år forud for den aktuelle afgørelsesdato. Såfremt gerningspersonen i denne periode er meddelt tiltalefrafald eller idømt frihedsstraf eller behandlingsdom for overtrædelse af straffeloven, anses vedkommende for at være tidligere straffet. Bøder for straffelovsovertrædelser indgår altså ikke i denne afgrænsning, ligesom afgørelser om færdsels- og særlovsovertrædelser kun i ganske enkelte tilfælde gør det. Inkluderet i begrebet tidligere straffet er endvidere løsladelser/prøveløsladelser efter afsoning af frihedsstraf for straffelovsovertrædelser inden for de seneste 5 år. Dvs. at en person, der inden for denne 5-årige periode er løsladt efter afsoning af en straf, der er idømt forud for de 5 år, også anses for at være tidligere straffet, selv om vedkommende ikke i øvrigt er straffet i observationsperioden. Denne afgrænsning er valgt for at sikre, at personer, der har afsonet langvarige straffe, og som derfor har haft mindre sandsynlighed for at recidivere, ikke betragtes som tidligere ustraffede. I undersøgelsen er sagerne opdelt efter, om de vedrører tidligere straffede eller ej. De, der vedrører tidligere straffede, opdeles yderligere efter, om de tidligere straffe angår ligeartede forbrydelser eller ej, idet dette forhold typisk vil have betydning ved strafudmålingen. Hvad der forstås ved ligeartede forbrydelser, er angivet i oversigtsskemaet i det følgende og ved gennemgang af undersøgelsens resultater. Det er de ligeartede forbrydelser, der dominerer ved kategoriseringen, således at personer, der tidligere er straffet for både ligeartede og uligeartede forbrydelser, kategoriseres under tidligere straffet for ligeartede forbrydelser. Mange strafferetlige afgørelser omfatter flere forhold end det hovedforholdet afgørelsen er kategoriseret efter. Da arten og antallet af biforhold kan influere betydeligt på strafudmålingen, er der indhentet information om de biforhold, der er omfattet af afgørelsen. Som hovedregel er det alene de biforhold, der er straffelovsovertrædelser, der er omfattet af undersøgelsen, men enkelte undtagelser findes, jf. oversigten over afgrænsningen af ligeartede forbrydelser. I undersøgelsen er sagerne opdelt efter, om de omfatter ét eller flere forhold. Hvis sidstnævnte er tilfældet, opdeles sagerne yderligere efter, om biforholdene er af ligeartet karakter eller ej. Afgrænsningen af ligeartede forbrydelser svarer til den, der er anvendt ved kategoriseringen af arten af den tidligere kriminalitet. Antallet af biforhold er også oplyst i undersøgelsen. Kombinationen af ovennævnte tre faktorer indebærer, at sagerne inden for hver enkelt kriminalitetskategori bliver underopdelt i 18 sagstyper, således at de med hensyn til ovennævnte forhold er ens. Det er altså en kortlægning af strafudmålingen inden for hver af de 80 kriminalitetskategoriers 18 sagstyper, der er undersøgelsens primære sigte. Fejlkilder Der er to væsentlige fejlkilder ved en undersøgelse, der som denne alene er baseret på de få oplysninger, der er registreret elektronisk. Den ene drejer sig om kategoriseringen af hovedforholdet. I det omfang, en afgørelse omfatter mere end ét forhold, skal afgørelsen i princippet være kategoriseret efter arten af det forhold, som er det alvorligste/groveste. Denne kategorisering foretages af politiet. Hvorvidt der reelt altid foretages en

3 seriøs, velovervejet og ensartet kategorisering, eller om kategoriseringen kan være mere tilfældig og/eller varierende, vides ikke med sikkerhed, da det ikke er undersøgt. Fejl kan også opstå ved, at der undervejs i et sagsforløb rejses flere sigtelser, men at dette ikke fører til revurdering af den oprindelig kategorisering af, hvad der er sagens hovedsigtelse. I enkelte tilfælde er sådanne fejl opdaget ved, at afgørelsen i forhold til strafferammen for hovedforholdet er helt urealistisk mild eller streng. Disse få sager er udelukket af analysen, hvilket også vil fremgå af de følgende beskrivelser. En anden fejlkilde er, at det ikke har været muligt at ekskludere sager, som omfatter reststraffe eller medfører en fællesstraf. Det betyder, at de sagstyper, der angår tidligere straffede, kan resultere i afgørelser, der inkluderer mere og andet end den kriminalitet, der er oplyst i sagen. På baggrund af generelle erfaringer med at arbejde med kriminalstatistiske data er det indtrykket, at kategoriseringen af et sagskompleks efter dets hovedforhold almindeligvis er korrekt, og at fejl antagelig forekommer yderst sjældent. Den fejlkilde, der angår rest- eller fællesstraffe, påvirker højst sandsynligt en noget større andel af afgørelserne. En undersøgelse af voldtægtsdomme har vist, at knap 10% af dommene omfattede reststraffe eller var fællesstraffe, og at det i gennemsnit medførte en strafforlængelse på 7 måneder. Mange personer, der begår berigelsesforbrydelser, recidiverer hyppigt og hurtigt, hvorfor afgørelser vedrørende berigelsesforbrydelser i mange tilfælde må forventes at omfatte reststraffe eller være fællesstraffe. Ingen af ovennævnte fejlkilder vedrører de sager, der alene omfatter ét forhold, og som angår tidligere ustraffede. Disse sager må derfor betragtes som dem, der mest sikkert afspejler domspraksis. Sager, der angår flere forhold og tidligere ustraffede, må som hovedregel dog også anses for at være en korrekt afspejling af forholdene, da fejlkategoriseringer som sagt må antages at være sjældne. Sager vedrørende tidligere straffede må derimod i et vist omfang siges at overvurdere strafudmålingen. Det skal dog påpeges, at undersøgelsen giver mulighed for at vurdere, hvad de typiske straffe er for en bestemt forbrydelse og sagstype, idet der altid ville kunne ses bort fra de mere ekstreme straffe, der måtte inkludere reststraf. Præsentation Fordelingen af afgørelser inden for de enkelte kriminalitetskategorier og sagstyper er angivet både i absolutte tal og i procenttal. I de bagvedliggende beregninger af procentfordelingen indgår decimaler, men disse er ikke angivet i skemaer og teksten i denne rapport. Det indebærer, at tal under 0,5% angives som 0%, og at procentsummen altid angives som 100%, selv om summen af de viste procenttal måske er 99% eller 101%. Ud over fordeling af afgørelser efter deres art for de enkelte kriminalitetskategorier og sagstyper oplyses også om fordelingen af straflængder for henholdsvis betingede og ubetingede domme samt om de gennemsnitlige straflængder. Kombinationsdomme er dog ikke omfattet heraf og indgår heller ikke i beregningen af de gennemsnitlige straflængder. Af denne grund vil der kunne være afvigelser mellem de oplysninger, denne undersøgelse giver, og dem, der oplyses om i Danmarks Statistiks Kriminalstatistik, idet den fulde længde af kombinationsdomme er inkluderet i Danmarks Statistiks beregning af de gennemsnitlige straflængder. Det bemærkes, at en måned altid er lig med 30 dage i de statistiske beregninger, og at er år er lig med 360 dage. Det kan endelig nævnes, at såfremt en sagstype omfatter mindst 20 betingede eller ubetingede domme, vises fordelingen af straflængderne i et søjlediagram, mens der ved færre domme er anvendt et skema.

4 Den rækkefølge, domspraksis for de forskellige forbrydelsesarter præsenteres i, følger den, Straffelovrådet anvender i betænkningen.

5 KRIMINALITETSKATEGORIER Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser Trusler mod vidner 123 Trusler og lignende mod vidner og deres nærmeste familie Vold (afgrænset som i Danmarks Statistik: Straffelovens 25. og 26. kapitel samt 119, 120, 123, a, 266 og 266 a) Menneskesmugling 125 a Menneskesmugling a Falsk forklaring 158 Falsk forklaring for retten Falsk anklage 164 Falsk anklage eller bevisforvanskelse Falsk anmeldelse 165 Falsk anmeldelse eller klagemål Dokumentfalsk ved brug 171 Dokumentfalsk ved brug af Dankort og af betalingsmidler 171 Dokumentfalsk ved brug af kontokort 171 Dokumentfalsk ved brug af check 171 Dokumentfalsk ved brug af eurocheck Dokumentfalsk i øvrigt 171 Andre former for dokumentfalsk og Pengefalsk 166 Pengefalsk Udgivelse af falske penge 168 Udgivelse af formodede falske penge 169 Udgivelse af pengelignende genstande Personelt falsk 174 Personelt falsk Kval. brandstiftelse 180 Kvalificeret brandstiftelse Brandloven Forsætlig brandstiftelse 181 Forsætlig brandstiftelse Brandloven Salg af narkotika 191, stk. 1 Salg af narkotika a, Lov euf. stoffer Smugling af narkotika 191, stk. 2 Smugling mv. af narkotika a, Lov euf. stoffer Incest 210, stk. 1 Incest (barn under 15 år) Seksualforbrydelser 210, stk. 1 Incest i øvrigt (afgrænset som i 210, stk. 2 Incest mellem søskende(barn u/15) Danmarks Statistik: 210, stk. 2 Incest i øvrigt mellem søskende Straffelovens 24. kapitel samt 210, stk. 3 Incest - anden kønslig omgang (u/15) 210) 210, stk. 3 Incest i øvrigt - anden kønslig omgang 210, stk. 3 Incest - anden kønslig omgang /søskende 223, stk. 1 Samleje med pleje-/stedbarn m.v. 224, jf. 223, stk. 1 And. kønslig omgang med pleje-/stedbarn Unddragelse af forældremyndighed , 261

6 Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser Voldtægt 216 Voldtægt Seksualforbrydelser Samleje m. barn u. 12 år 222, stk. 2 Samleje med barn under 12 år Seksualforbrydelser Anden kønslig omgang m. barn u. 12 år 224, jf. 222, stk. 2 Anden kønslig omgang med barn under 12 år Seksualforbrydelser Samleje m. barn u. 15 år 222, stk. 1 Samleje med barn under 15 år Seksualforbrydelser Anden kønslig omgang m. barn u. 15 år 224, jf. 222, stk. 1 Anden kønslig omgang med barn under 15 år Seksualforbrydelser Homoseksualitet m. barn under 12 år 225 Homoseksualitet med barn under 12 år Seksualforbrydelser Blufærdighedskrænkelse ved beføling 232 Blufærdighedskrænkelse ved beføling Seksualforbrydelser Blufærdighedskrænkelse 232 Blufærdighedskrænkelse ved blotteri Seksualforbrydelser ved andet 232 Blufærdighedskrænkelse ved beluring 232 Blufærdighedskrænk. v/verbal uterlighed 232 Blufærdighedskrænk. v/anden uterlighed 232 Blufærdighedskrænkelse i øvrigt Udbredelse af børnepornografi Besiddelse af børnepornografi 235, stk. 1 Udbredelse af børnepornografi Seksualforbrydelser 235, stk. 2 Besiddelse af børnepornografi Seksualforbrydelser Vold mod off. tjeneste 119, stk. 1 Vold mod person i offentlig tjeneste m.v. Vold Trusler mod off. tjeneste 119, stk. 2 Trusler om vold mod person i off. tjeneste Vold Hindring af off. tjeneste 119, stk. 3 Hindre udførelse af offentlig myndighed Vold Simpel vold 244 Simpel vold Vold Kvalificeret vold 245, stk. 1 Kvalificeret vold Vold Skadeforvoldelse 245, stk. 2 Vold med skade på legeme eller helbred Vold Særlig alvorlig vold uden døden til følge Særlig alvorlig vold med døden til følge 246 Særlig alvorlig vold uden døden til følge Vold 246 Særlig alvorlig vold med døden til følge Vold Manddrab 237 Manddrab Vold

7 Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser Forsøg på manddrab 237, jf. 21 Forsøg på manddrab Vold Uagtsomt manddrab uden spirituskørsel og uden brugstyveri Uagtsomt manddrab uden spirituskørsel og med brugstyveri Uagtsomt manddrab med spirituskørsel og uden brugstyveri Uagtsomt manddrab med spirituskørsel og med brugstyveri Uagtsom legemesbesk. uden spirituskørsel og uden brugstyveri Uagtsom legemesbesk. uden spirituskørsel og med brugstyveri Uagtsom legemesbesk. med spirituskørsel og uden brugstyveri 241 Uagtsomt drab i forb. m. færdselsuheld; ikke samtidig dømt for FL 53 eller Uagtsomt drab i forb. m. færdselsuheld; ikke samtidig dømt for FL 53, men samtidig dømt for Uagtsomt drab i forb. m. færdselsuheld; samtidig dømt for FL 53, men ikke samtidig dømt for Uagtsomt drab i forb. m. færdselsuheld; samtidig dømt for FL 53 og for Uagtsom legemesbeskadigelse i forb. m. f.uheld; ikke samtidig dømt for FL 53 eller Uagtsom legemesbeskadigelse i forb. m. f.uheld; ikke samtidig dømt for FL 53, men samtidig dømt for Uagtsom legemesbeskadigelse i forb. m. f.uheld; samtidig dømt for FL 53, men ikke samtidig dømt for 293 Uagtsom legemesbesk. med spirituskørsel og med brugstyveri 249 Uagtsom legemesbeskadigelse i forb. m. f.uheld; samtidig dømt for FL 53 og for 293 Fareforvoldelse uden færdselslovsovertræd. Fareforvoldelse med færdselslovsovertræd. 252 Forvoldelse af fare for liv eller førlighed uden færdselslovsovertrædelser 252 Forvoldelse af fare for liv eller førlighed med færdselslovsovertrædelser Vold Vold Ulovlig tvang 260 Ulovlig tvang Vold Frihedsberøvelse 261, stk. 1 Frihedsberøvelse Vold Trusler på livet 266 Trussel på livet Vold Racediskrimination 266 b Racediskrimination 266 a- 266 c Indbrud i off. bygning 276 Indbrud i bibliotek Indbrud i børnehave, vuggestue o.l. 276 Indbrud i skole 276 Indbrud i kirke eller museum 276 Indbrud i svømmehal, idrætsanlæg o.l. 276 Indbrud i institution eller plejehjem 276 Indbrud i offentlig kontorbygning i øvrigt

8 Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser Indbrud i forretning 276 Indbrud i sportsforretning Indbrud i tøj- eller skoforretning o.l. 276 Indbrud i kiosk, cigar- eller vinhandel o.l. 276 Indbrud i købmand, supermarked o.l. 276 Indbrud i radio- eller fotoforretning 276 Indbrud i urmager eller guldsmed 276 Indbrud i cafeteria eller restaurant 276 Indbrud i hotel eller motel 276 Indbrud i Edb-forretning 276 Indbrud i optiker 276 Indbrud i forretninger i øvrigt Indbrud i fabrik 276 Indbrud i fabrik Indbrud i lager o.l. 276 Indbrud i værksted 276 Indbrud i tømmerhandel el. byggemarked 276 Indbrud i Edb-virksomhed 276 Indbrud i virksomheder i øvrigt Indbrud i apotek 276 Indbrud i apotek Indbrud i hospital 276 Indbrud i lægekonsultation o.l. Pengeskabstyveri 276 Pengeskabstyveri med skærebrænder Pengeskabstyveri med sprængstof 276 Pengeskabstyveri med vinkelsliber 276 Pengeskabstyveri med andre midler Indbrud i privat bolig 276 Indbrud i villa, parcelhus o.l Indbrud i landejendom 276 Indbrud i lejlighed 276 Indbrud i værelse Indbrud i fritidshus 276 Indbrud i fritidshus 276 Tyveri fra bil 276 Tyveri fra personbil Tyveri fra lastbil eller varebil Butikstyveri 276 Butikstyveri fra andre forretning Butikstyveri tøj- eller skoforretning o.l. 276 Butikstyveri fra kiosk, cigar- el. vinhandel 276 Butikstyveri fra købmand eller supermark. 276 Butikstyveri fra radio- eller fotoforretning 276 Butikstyveri fra urmager eller guldsmed 276 Butikstyveri fra møntvaskeri Tasketyveri 276 Tasketyveri Tyveri fra lomme eller taske Arbejdspladstyveri 276 Tyveri fra arbejdsplads 276

9 Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser: Andre tyverier 276 Tyveri fra cafeteria eller restaurant Tyveri fra hotel eller motel 276 Tyveri fra udstilling 276 Tyveri fra møntvaskeri 276 Tyveri fra anden butik 276 Tricktyveri i beboelse 276 Tyveri fra campingplads 276 Tyveri fra garderobe 276 Tyveri fra skole, fritidshjem o.l. 276 Tyveri fra lejlighed, værelse o.l. 276 Tyveri fra villa, parcelhus el. landejendom 276 Tyveri fra kælder o.l. 276 Tyveri fra svømmehal, idrætsanlæg o.l. 276 Tyveri fra udhængsskab 276 Tyveri fra hospitaler, plejehjem o.l. 276 Tyveri fra fritidshus 276 Tyveri fra institution 276 Tyveri fra kontor 276 Tyveri fra kaserne 276 Tyveri fra byggeplads 276 Tyveri fra døgnboks 276 Tyveri fra andre steder Hittegods 277 Ulovlig omgang med hittegods Underslæb 278, stk. 1, nr. 1 Underslæb ved tilegnelse af ting 278, 280 og , stk. 1, nr. 2 Fragåelsesunderslæb 278, stk. 1, nr. 3 Underslæb ved forbrug af penge 278 Underslæb (våben/ammunition) 278 Underslæb ved anvendelse af edb-mat. Socialbedrageri 279 Socialbedrageri 171, , 283 Bedrageri arbejdsløshedskasse (fra 1998) Checkbedrageri 279 Bedrageri v/anvendelse af stjålne checks 171, , 283 Bedrageri i øvrigt 279 Andre former for bedrageri 171, , 283 Checkmandatsvig 280 Mandatsvig ved anvendelse af checks 171, , Mandatsvig ved anvendelse af Dankort Mandatsvig i øvrigt 280 Andre former for mandatsvig 171, , 283 Afpresning 281 Afpresning 281, 288 Skyldnersvig 283 Skyldnersvig 171, , 283 Bankrøveri 288, stk. 1 Røveri mod pengeinstitut 281, 288 Røveri mod forretning 288, stk. 1 Røveri mod forretning 281, , stk. 1 Røveri mod tankstation

10 Kategoriens navn Paragraf Beskrivelse i tekst Ligeartede forbrydelser: Gaderøveri 288, stk. 1 Røveri mod andre 281, 288 Særligt farligt røveri 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod pengeinstitut 281, , stk. 2 Særligt farligt røveri mod off. kontorer 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod forretninger 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod tankstationer 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod andre 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod værditransport 288, stk. 2 Særligt farligt røveri mod kassette Groft smugleri 289, 2. pkt. Groft smugleri 289, Toldloven Hæleri 290 Hæleri 276, 284 Hærværk 291, stk. 1 Hærværk , stk. 2 Groft hærværk 291, stk. 3 Groft uagtsomt hærværk 291, stk. 1 Hærværk graffiti (/-) 291, stk. 2 Groft hærværk, graffiti (/-) 291 Hærværk m.h.t. edb-mat. Brugstyveri. 293, stk. 1 Brugstyveri af registreret personbil , stk. 1 Brugstyveri af registreret last-, eller varebil 293, stk. 1 Brugstyveri af udlejningskøretøj 293, stk. 1 Brugstyveri af uregistreret personbil 293, stk. 1 Brugstyveri af uregistreret last- el. varebil 293, stk. 1 Brugstyveri af registret motorcykel/scooter 293, stk. 1 Brugstyveri af ureg. motorcykel/scooter Knallerttyveri 293, stk. 1 Brugstyveri af knallert 293 Cykeltyveri 293, stk. 1 Brugstyveri af cykel 293