CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

Transkript

1 -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune

2 Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde

3 -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening. Fomålet med aftalen e at sætte konkete mål fo kommunens klimaindsats. I aftalen fopligte Jammebugt Kommune sig som viksomhed til at nedbinge -udslippet med 2% om ået fem til Jammebugt Kommunes aftale med Danmaks Natufedningsfoening basee sig på et basiså, som kommunen ha fastsat til 2008 det sidste hele å fø bogmeste-eklæingen blev undeskevet.

4 -egnskab fo Jammebugt Kommune Det e nu tedje å, at Jammebugt Kommune ha udabejdet et -egnskab fo kommunen som viksomhed. Pågældende egnskab e fo elfobugets vedkommende fo kalendeået, elle så tæt depå som muligt, mens det fo vand og vamefobugets vedkommende e fo juni juli Resultatet af sidste ås egnskab va en stigning i -udledningen på 1,4%. Ultimo 2009 ivæksatte kommunen pojekt paktisk miljøledelse på institutionene (folkeskole og daginstitutione), fo at sætte systematisk fokus på essoucefobuget. Pojektet indeba, at de blev afholdt møde med samtlige kommunale institutione i Jammebugt Kommune, og hovedtemaet i va fobug og klima. Mødene blev afholdt i foået. Det e vigtigt at bemæke, at Danmak igen i /2011 va udsat fo en ualmindelig kold og lang vinte. Dette ha igen i dette egnskab spillet ind på vamefobuget. Således e det ikke ualmindeligt at flee bygninges vamefobug i Jammebugt Kommune e steget. Det vil defo også spille ind på -udledningen. Fo at få et mee etvisende billede, de ikke i samme gad påvikes af vejlig, e det valgt af koigee tallene fo vamefobug fo gaddage. Geneelt e vamefobuget steget, men den samlede udledning af e faldet. Dette skyldes bl.a. at Tekone Skole fø egnskabspeioden e omlagt fa oliefy til flisfyet fjenvame. Dette betyde, at de tods et øget fobug e et fald i bugen af fossile bændsle. Som det ses, e elfobuget i de kommunale bygninge steget siden Foklainge på den geneelle stigning i elfobuget kan hænge sammen med øget elfobug i daginstitutione og idætsanlæg. Som det ses, e idætsanlæggenes fobug steget kaftigt fa 2009 til. Dette skyldes, at Aabybo Svømmehal ha væet lukket fa apil 2009 til maj og således ikke ha indgået i sidste ås egnskab. Det femgå af egnskabet, at de kommunale bygninge, tekniske anlæg og vejbelysning i stod fo en udledning på ca ton. Deudove havde kommunen en - køsel på 1011 ton. I alt udledte Jammebugt Kommune som viksomhed 7396 ton i 2009, hvilket p. ansat i kommunen svae til 2641 kg i, og p. indbygge svae til 190 kg i. Data vil selvfølgelig væe behæftet med en vis usikkehed. I dette egnskab e en langække af kommunens bygninge og tekniske anlæg begyndt at anvende enegistyingspogammet Min Enegi. Dette vil i femtiden øge datakvaliteten. Det e konstateet, at det indbeettede fobug fo Aggesund Renseanlæg i 2009 ikke va koekt. Fobuget va indbeettet uden pocesenegi og e defo skevet op fa ca. 33 Mwh til 575 Mwh. Ældeplejen ha isæ oplevet en sto stigning. Denne stigning kan foklaes med en fejlegisteing i sidste ås egnskab og koektionen af dette ha betydet en stigning på godt 25% i det samlede -udslip fa ældeplejen. Disse to fejl e koigeet i 2009 egnskabet, således at foskellen mellem 2009 og tage udgangspunkt i de bedst kendte tal. Samlet udledning (el+vame)(kg /m 2 ) 7% 12% 7% 13% 11% administationsbygninge 8% skole 14% 11% Fitids og ungdomsklubbe 9% 18% daginstitutione 7% ældepleje specialinstitutione 12% 8% 16% kultuinstitutione 17% idætsanlæg ande kommunale bygninge % 9% 13%

5 Vamefobug p. m 2 Vamefobug p. m 2 med 2008 som indeks å kwh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje e Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg e Ande kommunale bygninge Indeks Administationsbygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg Ande kommunale bygninge Elfobug p. m 2 Elfobug p. m 2 med 2008 som indeks å kwh Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg Indeks Administations bygninge Skole Daginstitutione Ældepleje Specialinstitutione Kultuinstitutione Idætsanlæg Sammenlignet med 2009 e kommunens elfobug stabilt i, og vamefobuget e steget med 8% i - dog ha enkelte institutiones omlægning af vamefosyningen fa olie til flisbaseet fjenvame betydet et fald i emissione på 1%. Dette e alle tal koigeet fo gaddage. Nå udledningen opgøes p. m 2 e de tale om et fald på 3 %. I ovenstående diagamme kan man se fobugsudviklingen i fohold til sidste ås egnskab.

6 udledning Samlet el & vame (ton /å) vame (ton /å) Kommunale bygninge i alt Administationsbygninge 430,20 153,26 Skole 2040, ,13 Fitids- og ungdomsklubbe 6,76 5,46 Daginstitutione 519,57 283,20 Ældepleje 331,83 116,78 Specialinstitutione 112,53 51,10 Kultuinstitutione 79,43 40,21 Idætsanlæg 383,42 110,24 Ande kommunale bygninge 77,42 46,37 Tekniske anlæg i alt mateielgåde 90,20 52,31 ensningsanlæg 1342,18 0,00 genbugspladse 24,01 0,00 vejbelysning 0,00 I alt fo hele kommunen benzin og diesel (ton /å) Tjenestekøsel i alt 1010,6 Plejepesonalekøsel 150,6 leaset bil 6,6 pivat bil Vej og pak 853,4 leaset bil 0,1 pivat bil Relativ CO2 udledning p. m2 Opvamet aeal (m 2 ) udledning fa vame p. m 2 (kg /m 2 ) udledning fa el p. m 2 (kg /m 2 ) samlet udledning fa el og vame p. m 2 (kg /m 2 ) 2009 samlet udledning fa el og vame p. m 2 (kg /m 2 ) % fohold mellem 2009 og Kommunale bygninge i alt ,1 12,7 26,7 26,6 0,7 Administationsbygninge ,3 20,4 31,7 33,7-6,1 Skole ,0 8,8 23,8 24,2-1,7 Fitids- og ungdomsklubbe ,2 7,4 38,6 55,7-30,7 Daginstitutione ,3 11,9 26,2 26,2 0,0 Ældepleje ,1 33,3 51,3 47,9 7,2 Specialinstitutione ,7 20,0 36,7 38,0-3,4 Kultuinstitutione ,4 10,1 20,5 21,6-5,2 Idætsanlæg ,8 19,3 27,0 21,8 24,2 Ande kommunale bygninge ,6 16,5 41,1 38,7 6,1 Tekniske anlæg i alt ,0 333,3 340,3 349,4-2,6 Mateielgåde ,8 10,0 23,7 30,6-22,4 Rensningsanlæg ,0 522,5 522,5 555,2-5,9 Genbugspladse ,0 22,1 22,1 19,7 11,8 Vejbelysning ,7

7 Vamefobug (Mwh/å) el (ton /å) Elfobug (Mwh/å) ,45 276,94 616, ,19 753, ,78 25,57 1,30 2, ,88 236,37 526,44 994,53 215,05 478,95 412,19 61,43 136,82 472,47 39,22 87, ,72 273,18 608,42 282,53 31,05 69, ,01 37,89 84,39 0, , ,26 0,00 24,01 53, , , Relativ CO2 udledning p. ansat og p. indbygge p. ansat p. indbygge vame (kg /ansat/å) el (kg /ansat /å) benzin og diesel (kg / ansat/å) vame (kg / indbygge/å) el (kg /indbygge/å) benzin og diesel (kg / indbygge/å) Kommunale bygninge 747,8 674,4 0,0 54,0 48,7 0,0 Tekniske anlæg 18,7 887,7 0,0 1,4 64,2 0,0 Vejbelysning 0,0 386,3 0,0 0,0 27,9 0,0 Tjenestekøsel 0,0 0,0 360,9 0,0 0,0 26,1 I alt 766,5 1948,4 360,9 55,4 140,8 26,1 Ansatte 2800 Indbyggee Jammebugt Kommune Å

8 Foudsætninge fo beegningen De e medtaget 109 kommunale bygninge i Jammebugt Kommunes egnskab. Fjenvamefosyningen i Jammebugt Kommunes bestå af 12 væke. 6 væke e natugasfyede, 1 e på natugas/solenegi, 4 e flisfyede og 1 e på biogas. Emissionsfaktoene fa disse e beegnet efte vækenes oplyste vamepoduktion og ledningstab samt bændselstype. Ved elfobug e de bugt den i 2008 angivne standadvædi fo vestdanmak på 0,449 kg /KWh. Denne standadvædi vil blive bugt hvet å, fo at kunne sammenligne udledningen fa el å fo å. De fleste fjenvamevækes fobugså løbe fa 1. juli til 30. juni, og fo at gøe det så ens som muligt, e alle vamefobug defo fa samme peiode, uanset hvilken opvamningsfom, de e i de enkelte bygninge. Såfemt de e enkelte bygninge, hvo dette ikke ha kunnet lade sig gøe, e det oplyst i notekolonnen i egnskabet. Hvad angå emissionen fa plejepesonalets køsel i kommunens egne bile, ha Danmaks Natufedningsfoening i dees tekniske baggundsappot oplyst, at salgsandelen af benzindevne bile i peioden i gennemsnit udgjode 82,0 % og salgsandelen af dieseldevne bile i samme peiode udgjode 18,0 %. Desuden e det oplyst af Danmaks Natufedningsfoening, at pisen på 1 lite benzin i gennemsnit ha kostet 9,3 k. og 1 lite diesel ha kostet 8,69 k. i Deefte kan det beegnes, hvo sto emissionen ha væet fo plejepesonalets køsel i kommunens egne bile. emissionen fa plejepesonalets køsel i egne bile e beegnet ud fa at FDM ha skønnet gennemsnitsaldeen fo pesonbile i 2007 til 9,1 å. Det betyde, at den gennemsnitlige CO2- pivatbile kan sættes til ca. 178 g. p. km (Teknisk baggundsappot fa Danmaks Natufedningsfoening, pkt. 4.3). Befolkningstallet i kommunen e fa Danmaks Statistik fa juli.