Oversigt over presseresuméer
|
|
- David Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken i Danmark og udlandet 5. Statens DAU saldo i 8 og 9 6. Ændring i statens gæld i 9 7. Den offentlige saldo i 8-1 ændringer siden december 8. Faktisk og strukturel offentlig saldo Økonomisk Redegørelse, maj 9
2 Konjunkturvurdering og alternative scenarier Konjunkturudsigterne er i øjeblikket behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes særligt, at varighed og dybde af det globale tilbageslag er svært at bedømme. Finanspolitikken er lempet markant gennem bl.a. finansloven for 9 og Forårspakke.. Pengepolitikken er også lempet kraftigt, og Nationalbankens udlånsrente er i øjeblikket på det laveste niveau nogensinde. Det har medført meget lave renter på realkreditlån, og at pengeinstutternes udlånsrenter er faldet siden efteråret. Tiltagene virker med stigende styrke i resten af 9 og i 1. I den prognose, der præsenteres i Økonomisk Redegørelse, er det lagt til grund, at den meget lempelige finans- og pengepolitik i løbet af andet halvår vil bidrage til, at efterspørgslen stiger igen. I dette scenarie skønnes BNP at falde med ½ pct. i år efterfulgt af en stigning på 1 pct. i 1. Ledigheden stiger til 3½ pct. af arbejdsstyrken i 9 og 5 pct. i 1, mens den offentlige saldo bliver hhv. -1¼ pct. af BNP i 9 og -3¼ pct. af BNP i 1. Den nuværende økonomiske situation rummer imidlertid også en risiko for, at konjunktursvækkelsen i udlandet bliver dybere og mere langtrukken end forudsat i konjunkturvurderingen, fx som følge af et negativt samspil mellem vigende boligmarkeder, stigende ledighed og det finansielle system i toneangivende lande. Samtidig er det muligt, at danske husholdninger vil øge deres opsparing endnu mere end forudsat i konjunkturvurderingen i lyset af stigende ledighed, fortsat lav tillid og vanskeligere kreditadgang i et scenarie, hvor konjunktursvækkelsen trækker ud, og det finansielle klima forbliver skrøbeligt. Derfor er der også opstillet et alternativt scenarie, hvor stabilisering og fornyet fremgang i efterspørgslen sker på et senere tidspunkt. Her kan BNP falde med 3½ pct. i 9 og 1, ledigheden stige til 6 pct. i 1 og det offentlige underskud kan øges til 5 pct. af BNP i 1. Det vil øge sårbarheden overfor fornyet finansiel uro, og øge risikoen for at yderligere lempelser medfører højere dansk rente. Der er imidlertid også mulighed for, at økonomien kan udvikle sig bedre end forudsat i budgetteringsforudsætningerne. Det vil fx være tilfældet, hvis gennemslaget fra den økonomiske politik viser sig stærkere end antaget, og hvis tilliden hurtigt og markant vender tilbage blandt forbrugere og virksomheder. Det vil fremrykke tidspunktet for den nødvendige konsolidering. Udvalgte nøgletal Alternativt Prognosen scenarie BNP (realvækst i pct.) -½ 1-3½ Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 3½ 5 6 Offentlig saldo (pct. af BNP) -1¼ -3¼ - -5
3 Ledighed i 9 og 1 Danmark er som mange andre lande meget påvirket af svækkelsen af de internationale konjunkturer oven på finanskrisen. Svækkelsen af verdensøkonomien kom på et tidspunkt, hvor den danske vækst i forvejen var på vej ned efter flere års kraftig højkonjunktur. I sommeren sidste år nåede ledigheden det laveste niveau i over 3 år. Ledigheden er steget siden juli sidste år og med betydelig fart de seneste måneder som følge af svækkelsen af tillid og aktivitet i efteråret. Stigningen er dog sket fra et meget lavt niveau, og i marts var ledigheden således ca.. personer under det laveste niveau i den forrige højkonjunktur. Selv om produktionen igen ventes at stige i efteråret, er det ikke udtryk for, at lavkonjunkturen er overstået. Ledigheden vil således formentlig fortsætte med at stige helt frem mod udgangen af 1, alene pga. det store fald i produktionen som er sket. Men ledigheden forventes fortsat at være lav i international sammenhæng, og den hastighed, hvormed ledigheden stiger, ventes at aftage i løbet af i år og næste år. Det skyldes de kraftige lempelser af penge- og finanspolitikken og lavere energipriser, som isoleret set kan styrke beskæftigelsen med i 1. På årsniveau ventes ledigheden at stige fra 3,6 pct. af arbejdsstyrken i 9 til ca. 5 pct. af arbejdsstyrken i 1. Forløbet indebærer, at ledigheden vil stige til omkring 15. personer ved udgangen af 1. På årsniveau vil ledigheden i 1 svare nogenlunde til niveauet i 5. Figur 1 Ledighed og strukturel ledighed Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Tabel 1 Ledighed i prognosen Gnst personer Pct. af arbejdsstyrken,5 1,8 3,6 5, Strukturel ledighed Faktisk ledighed Strukturel ledighed,9 3,9 3,6 3,6 Anm.: I figur 1 angiver den beregnede strukturelle ledighed det niveau for ledigheden, der er foreneligt med stabil løn- og prisinflation. Arbejdsstyrken er bestemt som de ledige plus de beskæftigede (ekskl. orlov). Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, maj 9. Økonomisk Redegørelse, maj 9
4 Finanspolitikken i 9 og 1 Med Finansloven for 9 og forårets aftaler om en grøn transportpolitik, udskydelse af kredittider samt Forårspakke. herunder skattereform, løft i kommunale anlægsaktiviteter og renoveringspuljen og udbetaling af SP-midler skønnes en aktivitetsvirkning af den økonomiske politik på i alt 1 pct. af BNP i 9, jf. tabel 1. Aktivitetsvirkningen i 9 er dermed væsentligt større end virkningen af Forårspakken fra, og på niveau med den annoncerede virkning i 199 af den såkaldte kickstart, hvor ledigheden var over 11 pct. mod nu ca. 3 pct. Aktiviteten ventes styrket yderligere svarende til,7 pct. af BNP i 1 afledt af blandt andet skattenedsættelserne i medfør af skattereformen, hvis indfasning er underfinansieret i de første år. Samlet skønnes således, at de trufne finanspolitiske beslutninger og frigivelsen af SP-midler kan øge BNP-niveauet med 1 pct. i 9 og ca. 1¾ pct. i 1. Tabel 1 Finanspolitikken i 9 og 1 Direkte provenuer, pct. af BNP 9 1 Aktivitetsvirkninger, pct. af BNP Beskæftigelsesvirkning, 1. pers. I alt i ) 1 ) Niveau 3) 9 1) 1 ) Niveau 3) Finanspolitikken -1,6-1, -,6,8,7 1,5 3) 17½ 15 3½ 3) SP-udbetalinger ) (+,) - -,3 -,, 3) 3½ 1½ 5 3) Samlet virkning -1,6-1, -,6 1,,7 1,7 3) 1 16½ 37½ 3) 1) 1. års virkning. ) 1.års virkning af diskretionære tiltag i 1 samt.års virkning af diskretionære tiltag i 9. 3) Virkningen på BNP- og beskæftigelsesniveauet i 1 udgøres af summen af virkningerne på BNP-væksten hhv. beskæftigelsen i 9 og 1. ) SP er en individuel opsparingsbaseret pensionsordning og dermed ikke en del af finanspolitikken som sådan. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ADAM-modellen, der er behæftet med usikkerhed. De besluttede diskretionære lempelser i 9 og 1 betyder samtidig, at beskæftigelsen i 1 kan være 35-. personer højere end ved en neutral politik. Målt ved de såkaldte direkte provenuvirkninger lempes finanspolitikken i Danmark med i alt ca. 1½ pct. af BNP i 9 og skønnes lempet med yderligere 1 pct. af BNP i 1 på baggrund af de beslutninger, der er truffet, jf. tabel 1. Økonomisk Redegørelse, maj 9
5 Finanspolitikken i Danmark og udlandet Mange lande verden over har besluttet markante finanspolitiske lempelser med effekt under den aktuelle økonomiske krise. EU-landenes gennemsnitlige offentlige underskud ventes øget med 3- procentenheder til ca. 6 pct. af BNP i 9 og yderligere i 1. Denne væsentlige samlede finanspolitiske stimulans af aktiviteten omfatter dels effekterne af automatiske fald i skatteindtægter og stigninger i udgifter til overførsler mv. og dels de aktive finanspolitiske lempelser. EU-landenes aktive finanspolitiske lempelser udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP i 9. Der er dog store forskelle på landenes finanspolitik, der afspejler forskelle i landenes økonomiske råderum og udfordringer. Der er således tre hovedgrupper af lande: 1) lande, der lemper finanspolitikken i både 9 og 1, herunder Danmark og Tyskland samt få andre lande med et vist råderum, ) lande, der lemper finanspolitikken i år, men som i lyset af væsentligt svækkede offentlige finanser i udgangspunktet vil søge at gennemføre budgetforbedringer næste år (herunder Frankrig, Spanien og UK), og 3) lande, hvor finanspolitikken allerede i år er neutral (fx Italien) eller stram (især Irland, Ungarn og de baltiske lande) som følge af svage offentlige finanser og høje rentespænd m.v. Danmark er sammen med Tyskland blandt de lande, der aktuelt har planlagt de største samlede finanspolitiske lempelser i 9-1. Den samlede finanspolitiske stimulans af aktiviteten vurderes at være af nogenlunde samme størrelsesorden i Europa og USA. USA s finanspolitiske pakke vedtaget i februar 9 vurderes at indebære en samlet lempelse i 9-1, der er større end i de fleste europæiske lande, men på niveau med de lande, der aktuelt har planlagt de største lempelser, herunder Tyskland og Danmark. De automatiske stabilisatorer er omvendt relativt store i de europæiske lande. Figur a Skønnet ændring i den offentlige saldo i EU-landene og USA i 9 og Kommissionen LAT IRE UK NLD FIN DK SWE ESP DEU SLV LUX AUT EU7 BEL LIT PRT FRA CYP CZE PLN SLK ITA BLG EST GRC HUN ROM MLT Euro USA OECD Ændring i offentlig saldo fra 8 til 9 Søjle Figur b Aktiv finanspolitiske lempelser (-) og stramninger (+) i EU-landene og USA DEU DK LUX SWE FIN NLD ESP PRT UK PLN FRA CZE ITA BLG GRC MLT HUN IRE EST LAT LIT EU7 USA Anm: Figur b: Søjlerne angiver provenuvirkningen af finanspolitik med effekt i 9 (lyseblå, røde og grønne) og for enkelte lande 1 (grå), som blev opgjort i forbindelse med EU-vurderingerne af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer primo marts 9. Pilene angiver, om der planlægges lempelser eller stramninger i 1. Udtalelsen om Danmark noterer den på det tidspunkt kendte finanspolitiske lempelse på ca. 1 pct. af BNP i 9. Efterfølgende initiativer øger provenuvirkningen til ca. 1½ pct. af BNP i 9 og 1 pct. af BNP i 1 (før finanslov for 1 mv.). Kilde: EU-kommissionen, OECD, Congressional Budget Office (CBO). Økonomisk Redegørelse, maj 9
6 Statens DAU-saldo i 8 og 9 DAU-saldoen skønnes til -1½ mia. kr. i 9 og er hermed nedjusteret med 6,1 mia. kr. i forhold til budgetteringen på FL9, jf. tabel 1. For første gang siden 1996 forventes der således et underskud på statens finanser, hvilket navnlig skal ses i lyset af de nedadgående konjunkturer. I 8 blev DAU-saldoen opgjort til et overskud på 7¼ mia. kr. og således 13 mia. kr. større end skønnet i december. Tabel 1. DAU-saldoen i 8 og Mia. kr. (årets priser) Decemberskøn Statsregnskab Ændring Decemberskøn (FL9) Maj 9 Ændring Indtægter 63,3 639, 9,1 61,6 66, -15, Udgifter 571, 567, -, 617,1 67,9 1,8 DAU-saldo 59,1 7,3 13,1,6-1,5-6,1 DAU-saldo pct. af BNP 3,,,8,3-1, -1,5 For 8 er de væsentligste årsager til det højere DAU-overskud end skønnet i december et højere provenu af pensionsafkast og personskat, jf. tabel. I 9 er de væsentligste årsager til nedjusteringen af DAU-saldoen konjunkturbetingede mindreindtægter fra skatter og afgifter og merudgifter i lyset af den stigende ledighed. Dertil kommer blandt andet merbevillinger til renoveringspuljen og transportaftalen. I modsat retning trækker dog lavere skøn for udgifterne til hhv. anlægsprojekter på vej- og banenettet og aktivering af forsikrede ledige. Tabel. De væsentligste årsager til ændret DAU-saldo siden december 8 9 Pensionsafkastskat 7,1 5,5 Personskat 7,3 -, Moms og afgifter -6,3-1,9 Erhvervsskatter, 1,9 Renter af statens mellemværende med Nationalbanken, -,7 A-dagpenge,1-5, Aktivering af forsikrede ledige (driftsudgifter, løntilskud og ydelser), 1,7 Den kommunale momsudligningsordning -, -,3 EU-bidrag 1, -,6 Pulje til renovering og bygningsarbejde -1,5 Aftale om en grøn transportpolitik -, Ændret skøn for anlægsprojekter på vej- og banenettet,3 1, Andre ændringer,8 -,8 Ændring af DAU-saldoen, i alt 13,1-6,1 Budgetoversigt 1, maj 9
7 Ændring i statens gæld i 9 Statsgælden skønnes at stige med 86½ mia. kr. i 9, jf. tabel 1. Hermed vil det være første gang siden, at statsgælden øges. De væsentligste årsager til stigningen er det overvejende konjunkturbetingede underskud på DAU-saldoen og statslige genudlån relateret til den finansielle uro. Tabel 1. Forventet stigning i statsgæld i 9 9 Mia. kr., årets priser FL9 Maj DAU-saldo: Statens regnskabsmæssige saldo,6-1,5 Genudlån mv. ( ) -,7-66,8 - heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken - -5, - heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden - -, - heraf udlån til Island - -3,7 - heraf Finansiel Stabilitet A/S - -3,5 Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. ( 1),3,5 Nettokassesaldo, -85,8 Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) -, 85,8 Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb mv. 3,,7 Stigning i statsgæld i 9,9 86,5 Den ventede stigning i statsgælden på 86½ mia. kr. i 9 svarer stort set til den såkaldte nettokassesaldo dvs. hvad der i årets løb netto ventes ind- og udbetalt fra statskassen, herunder som led i statslige genudlån. Stigningen i statsgælden ventes således at være væsentligt større end underskuddet på statens finanser i 9 dvs. den såkaldte DAU-saldo som skønnes til 1½ mia. kr. Den store forskel mellem DAU-underskuddet og stigningen i statsgælden kan især henføres til statslige genudlån relateret til den finansielle uro, herunder kapitalindskud og eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden som led i kreditpakken, udlån til Island og Finansiel Stabilitet A/S. Disse udlån ventes at medføre et træk på statskassen på 59½ mia. kr. i 9, som regnskabsmæssigt ikke påvirker DAUsaldoen. Budgetoversigt 1, maj 9
8 Den offentlige saldo i 8-1 ændringer siden december Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 63¼ mia. kr. i 8 og er således 11 mia. kr. større end skønnet i december navnlig afledt af merindtægter fra pensionsafkastskatten og personskatterne, jf. tabel 1. Tabel 1. Ændring af den offentlige saldo, 8-1 siden december Mia.kr Ændring af den offentlige saldo, i alt 11, -, -37, Heraf som følge af ændringer i: - Nordsøindtægter 1,1-1,5 1,3 - Selskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtige, -,1-1,7 - Pensionsafkastskat 6,1 5, 3,1 - Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag 6,1 3, -, - Moms -,9-5,7-3, - Registreringsafgift -,6-5,3 -,1 - Øvrige skatter og afgifter, -1,3,6 - Offentligt forbrug -1,, 1,1 - Offentlige investeringer,7-3,3 -,8 - Indkomstoverførsler -,7-6,7-1,7 - Subsidier -,3 1,1, - Nettorenteudgifter og udbytter,9-3,5 -,1 - Andre udgifts- og indtægtsposter 1,1-1,8 1,3 Der skønnes offentlige underskud på ½ mia. kr. i 9 og 6 mia. kr. i 1. Sammenholdt med decembervurderingen er den offentlige saldo således nedjusteret med ¼ i 9 og 37¼ mia. kr. i 1. Provenuet fra personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med 3 mia. kr. i 9 bl.a. i lyset af forventede øgede indtægter som følge af beskatning af udbetalte SP-midler, mens provenuet i 1 nedjusteres med mia. kr. afledt især af skattenedsættelserne i Forårspakke.. Nedjusteringen af momsprovenuet på 5¾ mia. kr. i 9 og 3½ mia. kr. i 1 skyldes nedjusteringer investeringer og privatforbrug, herunder bilkøbet. I forlængelse heraf nedjusteres også provenuet fra registreringsafgiften med 5¼ mia. kr. i 9 og mia. kr. i 1. Det nominelle offentlige forbrug skønnes uændret i 9, mens skønnet i 1 nedjusteres med godt 1 mia. kr. afledt af en lavere forventet offentlig lønstigningstakt. Skønnet for de offentlige investeringer opjusteres med 3¼ mia. kr. i 9 og ¾ mia. kr. i 1 i lyset af forårets aftaler om en grøn transportpolitik og om en forøgelse af de kommunale anlægsinvesteringer i 9. Udgifterne til indkomstoverførsler er opjusteret med 6¾ mia. kr. i 9 og 1¾ mia. kr. i 1 navnlig i lyset af forventede merudgifter til A-dagpenge som følge af ledighedsudviklingen. Budgetoversigt 1, maj 9
9 Faktisk og strukturel offentlig saldo Overskuddet på de offentlige finanser er ifølge Danmarks Statistik opgjort til 63¼ mia. kr. i 8, mens der skønnes offentlige underskud på ½ mia. kr. i 9 og 6 mia.kr. i 1, jf. tabel 1. Det svarer til 3,6 pct. af BNP i 8, -1,3 pct. af BNP i 9 og -3,3 pct. af BNP i 1. Tabel 1. Faktisk og strukturel offentlig saldo, Faktisk saldo (mia.kr.) 77,1 81,5 75,1 63, -,5-6,1 Faktisk saldo (pct. af BNP) 5, 5,,5 3,6-1,3-3,3 Strukturel saldo (pct. af BNP) 1,8 1,7 1,6,5,9 -,3 Samlet set svækkes de offentlige finanser med godt 135 mia. kr. eller 7¾ pct. af BNP fra 7 til 1. Det store skift afspejler, at den offentlige saldo i Danmark er meget følsom over for konjunkturudsving, udviklingen på de finansielle markeder og prisen på olie. Samtidig bidrager de betydelige lempelser af finanspolitikken til at svække de offentlige finanser. Det kan forklare ca. 1/3 af svækkelsen. Når der tages højde for konjunkturerne og virkningen af andre midlertidige forhold på de offentlige finanser skønnes der et strukturelt offentligt overskud på ½ pct. af BNP i 8 og knap 1 pct. af BNP i 9, mens der skønnes et strukturelt underskud på ca. ¼ pct. af BNP, jf. figur 1. Reduktionen af den strukturelle offentlige saldo afspejler primært lempelsen af finanspolitikken i 9 og 1. Figur 1. Faktisk og strukturel budgetsaldo Faktisk saldo Strukturel saldo I 15-planen fra 7 indgår et målinterval for den strukturelle offentlige saldo, der tilsiger strukturelle overskud på mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP frem mod 1. Det strukturelle underskud i 1 er mindre end målintervallet, hvilket især afspejler skattereformen. Budgetoversigt 1, maj 9
Status for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereBudgetoversigt 1. Maj 2010
Budgetoversigt 1 Maj 2010 Budgetoversigt 1 Maj 2010 Budgetoversigt 1 Maj 2010 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereBudgetoversigt 1. Maj 2007
Budgetoversigt 1 Maj 2007 Budgetoversigt 1 Maj 2007 Budgetoversigt 1 Maj 2007 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereAnalyse 21. august 2012
21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen
Læs mereBudgetoversigt 1 Maj 2012
Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereUdfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling
23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereMakrokommentar Danmark
Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs merePressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009
Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019
Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereBudgetoversigt 1. Maj 2011
Budgetoversigt 1 Maj 2011 Budgetoversigt 1 Maj 2011 Budgetoversigt 1 Maj 2011 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls
Læs mereKonjunkturstatus oktober 2009
Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereGlobaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.
Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereResumé af Økonomisk Redegørelse
Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009
Læs mereBudgetoversigt 2 Maj 2002
Budgetoversigt 2 Maj 2002 BUDGETOVERSIGT 2 STATENS FINANSER På statsregnskabet for 2001 er DAU-saldoen opgjort til 24 mia.kr. Det er godt 2 mia.kr. mindre end budgetteret på FL01, hvilket hovedsageligt
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereDansk Økonomi, forår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige
Læs mereBudgetoversigt 1. Maj 2006
Budgetoversigt 1 Maj 2006 Budgetoversigt 1 Maj 2006 Budgetoversigt 1 Maj 2006 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige
Læs mere