KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 LYSTRUP

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Lystrup dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Grenåvej Vest. Lystrup dagtilbud består af 0 vuggestuer, 2 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 108 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 280 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 20 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 15 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Lystrup dagtilbud Sønderskovvej 7, 1 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anne Mette Holm aholm@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Dagtilbud Lystrup består af afdelingerne DII Minihøj, DII Hurlumhejhuset, DII Møllehuset, Børnehaven Hasselhøj, Børnehaven Lystruplund og Dagplejen Lystrup / Elsted. Vores dagtilbud er bredt, vi har børn fra 0-6 år som fordeler sig i dagpleje, vuggestue og børnehaver. Lystruplund er en af 2 særlige daginst. i Aarhus kommune som modtager 9 børn med handicap. Disse børn modtager behandling af ergoterapeuter, fysioterapeuter og musikterapeuter. Der er i dagtilbuddet forskellige ressourcepersoner, det er pædagoger der har fået særlige kurser inden for forskellige områder. Der er en fælles sprogvejleder, sprogpædagoger, inklusionvejledere, inklusionspædagoger og praktikansvarlige som varetager specifikke opgaver i institutionerne. Vi har i dagtilbuddet tilknyttet en kommunikationsmedarbejder og en multimediemedarbejder som varetager opbygning og er med til at inspirere dagtilbuddets hjemmesider. Vi er et dagtilbud som tager medansvar og hjælper unge mennesker som kan have svært ved at finde ud af hvilken vej i uddannelsesystemet de skal vælge, og vi kan derved understøtte de unge i en periode, hvor de kan afprøve praksis og være tilknyttet arbejdsmarkedet. I dagtilbuddet samarbejder vi på tværs af afdelingerne, hvor vi p.t. har samarbejde omkring ældstegrupper og overgange, inklusionsdage for medarbejderne, fælles udarbejdelse af børneavis. I Lystrup dagtilbud deltager vi i et pilotprojekt under pædagogik og integration Fælles sprog i Lystrup. Vi har i januar deltaget i et projekt omkring ansættelse af nye medarbejdere i dagtilbuddet, hvor vi opretter en fælles søgeboks, så det giver en bedre overskuelighed både for dagtilbuddet og lethed for den som ønsker ansættelse i dagtilbuddet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Overgange til børnehave/skole 2. Den pædagogiske læreplan - evaluering 3. Forældresamarbejde og kommunikation 4. Trivsel - personal og pædagogiske ledere OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Overgange til børnehave og skoler: Vi har været med til at opkvalificere overgangssamter, I fællesskab udarbejde info. pjece fra skolerne om skolestart, samt deltagelse i skolernes forældremøder for kommende skolebørn. Sprogvejler og læsekonsulent har opstartet en samarbejde omkring sprog. Samarbejde på tværs i dagtilbuddet omkring ældstegrupperne. Den pædagogiske læreplan evaluering: Vi har udarbejdet en Lystrupmodel som bruges til planlægning og evaluering af den pædagogiske læreplan. Modellen indeholder tiltag særligt udsatte børn og inddragelse af forældre. Vi er igang med at implementere lystrupmodellen, og har rammesat en evaluering af modellen inden sommer De pædagogiske ledere har i dec. deltaget i en temadag omhandelende evaluering af daglig pædagogisk praksis med Malene Skov Dinesen. Forældresamarbejde og kommunikation: Vi har haft fokus på at introducere og kvalificere brugen af børneintra, alle hjemmesider er opdateret og struktureret i standard bokse/påkrævet menupunkter. Trivsel - personale og pædagogiske ledere: Alle pædagogiske leder har deltaget i et særligt tilrettelagt DOL forløb for alle PL i Grenåvej Vest. Fyraftensmøde for alle medarbejdere i dagtibuddet, med afsæt i sammenhæng og vandret tillid. Der er været afholdt en personalefest i dagtilbuddet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Overgange til børnehave/skole. Pædagogerne får et sparringsrum og et større kendskab vedr. arbejdet og pædagogisk praksis i ældstegrupperne. Børnene møder i løbet af foråret deres kommende skolekammerater, som er vores bidrag til en tryg og god skolestart. Den pædagogiske læreplan - evaluering: Vi er igang med at implementere Lystrupmodellen, den har sat mange tanker igang med hvordan en evalueringskultur kan være, vi har fået en opmærksom på behovet for en model som kan rumme såvel det bagudrettede som det fremadrettede. Forældresamarbejde og kommunikation: Børneintra og hjemmsiden er blevet gjort mere levende, dette giver udslag i, at vi kan se at flere personale og forældre gør brug af børneintra i hverdagen. Trivsel - personale og pædagogiske ledere: På baggrund af medarbejdernes forslag fra fælles personalemøde i dagtilbuddet, er følgende arbejdsgrupper nedsat på tværs af afdelingerne: ældstegruppe, inklusion, børneavis. Forløbet på DOL modul gav de pædagogiske ledere teoretisk viden og ideer til udvikling af team samarbejdet.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Dialog, åbenhed og lydhørhed, med fokus på forældrenes ressourcer. Personalet er imødekommende og respektfulde i mødet med forældrene og tager initiativer og prioritere samarbejdet med dem. Inddragelse af forældrene i samarbejdet ved blandt andet sus-samtaler, forældremøder, forældrerådsmøder, bestyrelsesmøder, information via opslag og børneintra. Vi har haft fokus på at få meningsskabende sammenhæng imellem forældreråd og dagtilbudsbestyrelse. Vi indbyder til dialog og inddragelse af forældrene, så de bliver medskabere af rammer, børnenes trivsel og udvikling i dagtilbuddet. Som resultat ser vi, at... Vi ser en bedring i sammenhæng mellem forældreråd og dagtilbudsbestyrelsen, det ser vi ved at forældre bliver taget alvorligt og bidrager til samarbejdet på dagtilbudsniveau. Det nære forældresamarbejde i de enkelte afdelinger er afgørende for at den enkelte forældre kan udvise interesse og omsorg for andre børn udover egne børn. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 76,0% 79,3% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 48,6% 57,0% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 80,2% 85,9% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 80,3% 80,0% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Barnets nærmeste udviklingszone, vi arbejder med aldersopdelte og udviklingsopdelte grupper. Vi arbejder ud fra de 6 læreplansteamer, vi arbejder desuden med robusthed, selvhjulpenhed og børnenes aktive deltagelse i hverdagens rutiner. Dette tager sit udgangspunkt i en vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter. I Som resultat ser vi, at... At der i FTUen ses en større tilfredshed med indsatsen blandt børns læring og udvikling. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Selvhjulpenhed. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): At de mindste børn selv tager tøj på, og at de største børn selv kan mærke efter i forhold til årstiden. At kunne holde styr på sine egne ting såsom madpakke, tøj i garderoben mm. Mestre at kunne spørge om hjælp. Der arbejdes hen imod at alle børn får en fornuftig hygiejne, og klarer et toiletbesøg alt efter hvor barnet er i sin udvikling og alder. 2. Robusthed. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): At sætte ord eller tegn på egne følelser, samt udvikle en forståelse af hvem er jeg i såvel en mindre som større sammenhæng. Omsætte følelser til konkrete initiativer og handlinger, afstemt efter den konkrete situation. 3. Selvværd I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): 10 KVALITETSRAPPORT Gennem anerkendelse, respekt og forståelse, udvikler børnene selvværd, som gør at de rustes til at møde den verden der venter. Give børnene oplevelsen af at de er en vigtig del af et størrer fællesskab. Vi støtter

11 børnene i at værdsætte hinanden for dem de er og det de kan, på grund af og ikke på trods af deres forskelligheder. Vi støtter børnene i at alle følelser er acceptable. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling.

12 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 63,7% 74,1% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 72,7% 81,9% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At kommunikere med din omverden. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Generelt har vi i alle dagtilbuddets afdelinger arbejdet succesfuldt med: dialogisk læsning, fokusord, sproggrupper og tematiserede sprogforløb. Vi har ligeledes haft øget bevidsthed omkring det at bruge det lille læringsrum som forberedelse til det store læringsrum. Der er i dagplejen stor sucess med brug af babytegn. 2. Opprioritering af sprogvejlederens indsats. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): s sprogvejleder har kontinuerligt været rundt i alle afdelingerne, det har skærpet den sporglige insats. Hun har vejledt på det enkelte barn, og givet vejledning til den store børnegruppe. Ligeledes har hun med stor succes givet vejledning, sparring og inspiration til det generelle sprogarbejde. Arbejdet med sprogvurderinger er blevet sat i system,, og der bliver fuldt op på handleplanerne. Sprogvejlederen har opstartet et samarbejde med læsevejlederen på skolen, og det har været en stor succes. 3. Øget fokus på børns skriftsprog.

13 I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi tilbyder børnene nogle læringsmiljøer, som øger kendskabet til skriftsprog ved blandt andet: Logolæsning, skribleskrivning, IPADS, genkende bogstaver og kendte ord, såsom eget navn. mor, far, ordbilleder på ting er synlige i alle afdelinger mm.

14 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 5 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 4 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 4 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

15 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 94.1% 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 25% 75% 44.7% 53%...en særlig indsats Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 75% 25% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

16 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børn får kulturelle oplevelser i byen og i nærmiljøet I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Der er brugt minibio, biblioteket, festugen, hallen, de grønne områder, Naturhistorisk museum, kigge på en gravko/skraldebilen/lastbilen, At køre med bus, At køre med tog, Aros, Besøge Kirken, bruge skoven og nærmiljøets muligheder. 2. At børn får mulighed for at udvikle kreative udtryk, oplevelser og egenforståelser. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Tegne, male, klippe, klistre, synge, drama, årstidsbestemt aktiviteter med dertilhørende sange, smagsoplevelser, historier mm. Gribe børnenes initiativer og lade legene give mulighed for at varer ved i flere timer og i flere dage. Præsenterer en bred pallet af det kreative materialer, højtider, kulturelle arenere. 3. At børn får kendskab til egen og andres kultur baggrund. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Fejring og formidling af danske højtider. Formidle den danske kulturskat både nye og gamle. Præsentere forskellige måder at være familie på, måden vi bor på, ser ud på, hvad vi arbejder med, hvordan verden hænger sammen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 14 KVALITETSRAPPORT Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 77,6% 82,9% 83,2%

17 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser

18 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At børnene er nysgerrige og udforsker naturen I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnene præsenteres for naturens muligheder/materialer: planter, dyr, sten, pinde, skoven m.v. 2. At børnene får kendskab til og respekt for naturen. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Naturens cyklus, naturformidling, kendskab til vind, vejr og årstider. De fire naturelementer: Luft, jord, vand og ild. Efterleve og videregive adfærdsregler i og om naturen. 3. At børnene bruger naturen, bygger og leger med naturens materialer. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Genkendelighed - vende tilbage til de kendte steder. Det er de voksne der er med til, at skabe de rammer, som gør at børnene bliver nysgerrige på naturen og alt hvad den kan tilbyde både motorisk, sanseligt, visuelt og auditivt. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Søvn Sukker Bevægelse Yoga Pauser Som resultat ser vi, at... Vi ser friskere og sundere børn, med større motivation for at modtage læring. 16 KVALITETSRAPPORT

20 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene udvikler kropsbevidsthed og udfordres motorisk. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnemassage, klatre, tegne sig selv, yoga, motorikbane, sansekasser, morgenløb, motionsløb, OL, legepladser der indbyder til motorisk udvikling, scooter ture for de yngste, cykelture for de ældste. 2. At børnenens sanser stimuleres. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Gynge, dreje rundt, balancegang, finmotoriske aktiviteter, lugte, smage, føle, motorikbaner mm. 3. At børnene præsenteres for de forskellige motoriske udtryksformer. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Danse, løber, hopper, hinke, gå, kravle, boldspil, sangelege, fagtelege og regellege. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

21 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 5,3% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 8,1% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

22 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 88,9% 91,1% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

23 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Alt er MULIGT og INTET er umuligt. Fællesskaber, inklusionsvejledere, sprogvejledere, dagtilbudsavis, inklusionspædagoger i alle afdelinger, forvaltning af budget tildelingsmodellen, PPR samarbejdet. Som resultat ser vi, at... Børn som trives og inkluderes. At vi som voksen er med til at gøre en forskel for børnenes trivsel, udvikling og læring. At vi har større fokus på at skabe differenterede læringsmiljøer for alle børn i Lystrup Dagtilbud. 20 KVALITETSRAPPORT

24 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene inkluderes i et fællesskab. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Stort og lille læringsrum, gå makker, føl-ordning, den gode stol, anerkende, invitere til nye legerelationer, venskabsblomst. At personalet understøtter og viser vejen til det inkluderende fællesskab. 2. At børnene øver sig i at være i centrum og lade andre være i centrum I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Den gode stol, teater, samling, Fri for mobberi, Fortælling om min familie, Turtagning/skiftes til, Dukseordning m.v. 3. At børnene lærer at aflæse og respektere andres grænser. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Fri for mobberi, STOP, italesætte og genkende følelsesudtryk. Forældresamarbejdet - At de bakker op om at respektere at alle er forskellige, være nysgerrige på det barnet fortæller, frem for at være dømmende. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

25 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 75,8% 77,4% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 82,4% 88,2% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

26 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 66,1% 70,2% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 79,6% 73,5% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

27 SBESTYRELSENS UDTALELSE Det er et ønske fra bestyrelsen at der er fokus og ønske om gensidig forventnings afklaring personale og forældre imellem. Det er tydeligt at se at der arbejdes med samarbejde i ældstegrupperne og overgange til skole, og derved se det overført til skole. Der er en tydelig effekt af arbejdet med læreplanstemaerne rundt i alle afdelinger, hvor det også skaber en tydelighed overfor forældrene. Der er opbakning fra dagtilbudsbestyrelsen til kvalitetsrapporten og det forventes at der fortsat vil blive arbejdet med den fremadrettet, samt ovennævnte punkter. 24 KVALITETSRAPPORT