Kendelse af 29. april Ikke tilladelse til omlægning af regnskabsår. Årsregnskabslovens 3, stk. 1, 2. pkt.

Transkript

1 Side 1 af 8 Kendelse af 29. april Ikke tilladelse til omlægning af regnskabsår. Årsregnskabslovens 3, stk. 1, 2. pkt. (Connie Leth, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Advokat A har på vegne K1 A/S og K2 A/S i skrivelse af 30. juni 1995 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 20. juni 1995 (j.nr / ) afslog at give tilladelse til, at selskaberne omlægger deres regnskabsår fra perioden 1/7-30/6 til 1/12-30/11, jfr. årsregnskabslovens 3, stk. 1. Sagens omstændigheder: Tidligere bestod K2 (personnavn) koncernen af selskaberne K2 Holding A/S, K2 A/S og B ApS. K2 Holding A/S ejede K2 A/S 100%, der igen ejede B ApS 100 %. Disse selskaber har regnskabsår 1/12-30/11. Aktierne i holdingselskabet ejedes C med 47,5 % og af hendes bror D med 52,5 %. Medio 1995 solgte C som led i et generationsskifte sin aktiepost til broderen D, der derved blev eneejer af koncernen. Med henblik på at optage en mangeårig medarbejder E og D's søn, F, som medejer af den af koncernen hidtil drevne tømrervirksomhed erhvervedes to nyetablerede selskaber K1 A/S og et selskab mere, hvilket selskab overtog den af K2 A/S hidtil drevne tømrervirksomhed, og selskabet ændrede samtidigt navn til K2 A/S. Det hidtidige K2 A/S beholdt selskabets ejendomme og ændrede navn til K2 Ejendomme A/S. Koncernstrukturen blev herefter indrettet således, at K2 Holding A/S, der ejes 100% af D, ejer K2 Ejendomme A/S 100%. K2 Holding A/S ejer 55% af aktierne i K1 A/S, der ejer K2 A/S 100%, der igen ejer B ApS 100%. De øvrige 45 % af aktierne i K1 A/S ejes af E og F tilsammen.

2 Side 2 af 8 Den 5. maj 1995 ansøgte advokat A på vegne de to nye selskaber K1 A/S og K2 A/S om dispensation fra kravet i årsregnskabslovens 3, stk. 1, om kvartalsvis afslutning af regnskabsår, med henblik på at omlægge selskabernes regnskabsperiode fra 1/7-30/6 til 1/12-30/11, hvorved selskaberne fik samme regnskabsperiode som de øvrige selskaber i koncernen. Som begrundelse for ansøgningen henvistes bl.a. til, at det af hensyn til generationsskiftet havde været nødvendigt at anskaffe disse to nye selskaber. De eksisterende selskaber havde i mange år haft regnskabsår 1/12-30/11, fordi afslutningstidspunktet pr. 30/11 som følge af sæsonudsving inden for branchen er særdeles hensigtsmæssig. Hvis tilladelse ikke blev givet, ville det også i en længere periode være vanskeligt at sammenligne selskabernes resultat. Selskabernes revisor, statsautoriseret revisor G, supplerede ansøgningen ved skrivelse af 11. maj 1995, hvor det oplystes, at det nye K2 A/S ville få en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. og ansatte, og at K1 A/S' formål alene skulle være at eje aktierne i det nye K2 A/S, der havde overtaget tømrervirksomheden. K2 Ejendomme A/S, det gamle K2 A/S, ville få en ejendomsportefølje på ca. 10. mio. kr. I den påklagede afgørelse af 20. juni 1995 skrev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: "... For selskaber, der anmelder omlægning af regnskabsår efter den 1. juli 1994, skal regnskabsåret afsluttes den 31. december, 31. marts, 30. juni eller 30. september. Erhvervs - og Selskabsstyrelsen kan, hvis ganske særlige forhold tilsiger det, tillade, at et selskabs regnskabsår afsluttes på et andet tidspunkt. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det forhold at selskaber indgår i en koncern, der allerede har regnskabsår som ikke afsluttes med udgangen af et kvartal, ikke i sig selv kan begrunde en dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver derfor kun dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning af regnskabsår begrundet i koncernforhold, hvis et moderselskab erhverver datterselskaber, og disse kan karakteriseres som værende uden den store økonomiske

3 Side 3 af 8 betydning for koncernen som helhed. Vurderingen foretages af såvel hver enkelt datterselskabs som koncernens forhold. Det fremgår af sagen, at K2 A/S, reg. nr. A/S..., der som følge af koncernstrukturændringen ændrer navn til K2 EJENDOMME A/S, udskiller tømrervirksomheden til en værdi på ca. 12 millioner kr. ud af koncernens samlede balance på ca. 17 millioner kr. til datterselskabet K2 A/S, reg. nr. A/S... Som følge heraf karakteriserer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen K2 A/S som værende af stor økonomisk betydning for koncernen som helhed. K1 A/S har derimod ikke den store økonomiske betydning for koncernen som helhed, men når det vurderes, at bare et af datterselskaberne har stor økonomisk betydning for koncernen, er betingelsen for dispensation ikke tilstede. I sådanne situationer må selskaberne i koncernen - for at opfylde hovedreglen om at selskaber, der indgår i samme koncern skal have samme regnskabsår - omlægge regnskabsåret, så det afsluttes med udgangen af et kvartal...." I klageskrivelsen har advokat A som begrundelse for imødekommelse af det ansøgte i det væsentlige henvist til ansøgningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herudover er anført, at baggrunden for ændringen af årsregnskabslovens regler om regnskabsperiode skyldtes et ønske om at undgå misbrug, men det er der slet ikke tale om her. K2 koncernen har været en velanskreven virksomhed igennem flere generationer, og det vil være til stor gene, såfremt hele koncernen skal ændre regnskabspraksis blot på grund af generationsskiftet. I en redegørelse for sagen af 23. august 1995 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholdt afgørelsen og udtalt: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet afslag på anmodningen om dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning af regnskabsår i forbindelse med omlægning af selskabernes regnskabsår til perioden 1. december november.

4 Side 4 af 8 Af årsregnskabslovens 3, stk. 1 fremgår, at der skal være tale om "ganske særlige forhold", førend styrelsen kan dispensere fra dette krav. Da det nye K2 A/S, reg. nr. A/S..., der har regnskabsår 1. juli juni, efter styrelsens opfattelse har stor økonomisk betydning for koncernen som helhed, er grundlaget for dispensation ikke til stede. Ved vurdering af den økonomiske betydning foretages der en helhedsvurdering, jf. nærmere nedenfor. Vurderingen foretages således ikke alene udfra et enkelt hovedtal. Det er styrelsens opfattelse, at når bare et datterselskab i en delkoncern har stor økonomisk betydning for koncernen, er betingelsen for dispensation ikke til stede. Behandlingen af denne sag er sket i overensstemmelse med lovgivningen og fast administrativ praksis på området.... Vurderingen af de økonomiske forhold for koncernen som helhed er foretaget på grundlag af de oplysninger, der fremgår af advokat A's brev af 5. maj 1995, statsautoriseret revisor G's brev af 11. maj 1995, og selskabernes årsregnskaber for 1993/94... Styrelsen har vurderet den økonomiske betydning udfra følgende hovedtal: nettoomsætning, balancesum, egenkapital og antal ansatte. Udfra de foreliggende oplysninger er samtlige hovedtal væsentlige. Det skal bemærkes, at de estimerede tal for det nye K2 A/S ikke er korrigeret for koncerninterne forhold m.v. Advokaten oplyser i sit brev af 5. maj 1995, at der forventes en omsætning på ca. 50 mio. kr i det nye K2 A/S. Da koncernens samlede omsætning i henhold til koncernregnskabet for 1993/94 er angivet til ca. 50,6 mio. kr. udgør den forventede omsætning i tømrervirksomheden næsten 100% af koncernens samlede omsætning. Det fremgår endvidere af årsregnskabet for 1993/94 for det oprindelige K2 A/S, at der udskilles følgende aktiver: goodwill 0,5 mio. kr., driftsmidler 0,8 mio. kr., kapitalandele

5 Side 5 af 8 0,3 mio. kr. og igangværende arbejder 19,6 mio. kr. ialt ca. 21,2 mio. kr., holdt op imod koncernens samlede balancesum på ca. 17. mio. kr. Hvorvidt der overføres andre aktiver eller passiver, har styrelsen ikke kendskab til. Aktiekapitalen i det nye K2 A/S er, ifølge... på 2,5 mio. kr. hvilket udgør 58% af koncernens samlede egenkapital, og koncernen beskæftiger ialt 64 medarbejdere, hvoraf 56 er beskæftiget i tømrervirksomheden. I brev af 20. juni 1995 har styrelsen fejlagtig anført, at der udskilles aktiver til det nye K2 A/S til en værdi på ca. 12. mio. kr. ud af koncernens samlede balance på ca. 17. mio. kr. Styrelsen beklager fejlen. De korrekte forhold fremgår af ovenstående afsnit, hvor det fremgår, at det nye K2 A/S er af stor økonomisk betydning for koncernen som helhed, og som følge deraf ikke opfylder betingelsen for dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning. Som følge af, at advokat A i sit brev af 5. maj 1995 har anført, at regnskabsafslutning pr. 30. november er særdeles hensigtsmæssigt som følge af sæsonsvingninger indenfor branchen, har Erhvervs- og Selskabstyrelsen tillige undersøgt dette forhold. Undersøgelsen viser, at størstedelen af de i styrelsen registrerede tømrervirksomheder har regnskabsafslutning med udgangen af et kvartal, og dermed på andre tidspunkter end 30 november. Heller ikke særlige brancheforhold begrunder således dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning af regnskabsåret. Sagens retlige omstændigheder Ifølge årsregnskabslovens 3, stk. 1, skal regnskabsåret afsluttes den 31. december, 31. marts, 30. juni eller 30. september. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan, hvis ganske særlige forhold tilsiger det, tillade, at et selskabs regnskabsår afsluttes på et andet tidspunkt. Det er i bemærkningerne til lovforslaget nr. L 234 (Folketinget 1993/94) anført, at "ganske særlige forhold" kan være internationale koncernforhold samt særlige brancheforhold. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen skal administreres stramt.

6 Side 6 af 8 Af årsregnskabslovens 3, stk. 4, fremgår, at virksomheder, der hører til samme koncern, skal have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til L 234, at det forhold, at selskabet indgår i en koncern, der har regnskabsår, som ikke afsluttes med udgangen af et kvartal, ikke i sig selv kan begrunde, at styrelsen giver dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning. Ved behandlingen i folketinget blev der i en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) bl.a. stillet spørgsmål om, hvorvidt en koncern, hvis regnskabsår ikke afsluttes med udgangen af et kvartal, skulle belastes med omlægning af hele koncernens regnskabsår, såfremt der erhverves et nyt datterselskab, hvis regnskabsår afsluttes på et andet tidspunkt end koncernens. Til brug for skatteministerens kommentar til FSR's henvendelse afgav erhvervsministeren en udtalelse, hvori det blev anført, at man i koncernforhold må se på såvel datterselskabets som koncernens forhold, når moderselskabet erhverver er datterselskab. Hvis der er tale om et lille datterselskab uden den store økonomiske betydning for koncernen som helhed, vil det være naturligt, at lade koncernen beholde sit nuværende regnskabsår, og styrelsen vil i sådanne tilfælde kunne give tilladelse til, at det nyerhvervede datterselskab får et regnskabsår, der følger resten af koncernen. Dette gælder uanset, om der er tale om en dansk eller en international koncern. De "ganske særlige forhold" der kan begrunde en dispensation fra kravet om kvartalsvis afslutning af regnskabsåret, er således særlige brancheforhold, samt internationale og danske koncernforhold, hvor de ansøgende selskaber er uden den store økonomiske betydning for koncernen som helhed. I brev af 30. juni 1995 begrunder advokat A yderligere sin anmodning med generationsskifte. Da generationsskifte ikke er omfattet af de forhold, som kan begrunde dispensation, og da det nye K2 A/S samt K1 A/S vurderes som værende af stor økonomisk betydning for koncernen som helhed, kan

7 Side 7 af 8 styrelsen ikke give dispensation fra årsregnskabslovens 3, stk. 1, 1. pkt." Udtalelsen har været forelagt klagerens advokat, der den 2. oktober 1995 meddelte ankenævnet, at klagerne ikke har yderligere bemærkninger. Ved lov nr. 442 af 1. juni 1994 om ændring af bl.a. årsregnskabslovens 3, stk. 2, gennemførtes en tilsvarende ændring af selskabsskattelovens 10, stk. 1, således at også indkomståret for selskaber stiftet eller anmeldt den 1. juli 1994 eller senere skulle afsluttes ved udløbet af et kvartal. Ligningsrådet kan dog tillade afslutning på et andet tidspunkt, når særlige forhold tilsiger det. Efter bemærkningerne til lovforslaget (L 234) skulle ændringerne af henholdsvis årsregnskabslovens 3, stk. 2, og selskabsskattelovens 10, stk. 2, ses i sammenhæng. Erhvervsankenævnet har på den baggrund indhentet en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, der har anført: "... Told- og Skattestyrelsen skal... meddele, at Ligningsrådet på baggrund af de foreliggende oplysninger er af den opfattelse, at der ikke kan gives tilladelse til regnskabsomlægning efter selskabsskattelovens 10, stk. 2. Der anses således ikke at foreligge særlige forhold der kan begrunde en tilladelse." Udtalelsen fra Told- og Skattestyrelsen har ligeledes været forelagt klagerens advokat, der ikke er fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Efter årsregnskabslovens 3, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give dispensation fra kravet om, at et selskabs regnskabsår skal afsluttes ved udløbet af et kvartal, hvis "ganske

8 Side 8 af 8 særlige forhold" tilsiger det. Efter lovmotiverne skal bestemmelsen administreres stramt. Det fremgår endvidere af lovmotiverne og skatteministerens svar på spørgsmål fra folketingsudvalget, at man har været opmærksom på, at lovændringen kunne medføre pligt til at omlægge en koncerns regnskabsår som følge af omstruktureringer i koncernen og/eller erhvervelse af datterselskaber, men at koncernforhold ikke kan begrunde dispensation, medmindre det erhvervede datterselskabs aktiviteter er af underordnet betydning for koncernen, eller internationale koncernforhold eller særlige brancheforhold taler derfor. Da ingen af de nævnte særlige omstændigheder foreligger i den påklagede sag, stadfæster Erhvervsankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse. Til top Erhvervsankenævnet Langelinie Allé 17 - Postboks København Ø - erhvervsankenaevn@erst.dk Cookies