Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
|
|
- Susanne Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet
2 Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side 6 Mindre gødning koster udbytte og kvalitet... side 7 Hvad betyder kvælstof for den færdige vare?... side 8 Øl kræver korn af høj kvalitet... side 9 Mindre kvælstof betyder ringere foder... side Det er dyrt at spare på kvælstoffet... side 11 Redaktør: Landskonsulent Leif Knudsen Layout: Ole Vest Forsidefoto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk: GP-Tryk
3 Vandmiljøplan II er opfyldt, og landbruget har gjort sin del af arbejdet med at halvere tabet af kvælstof til omgivelserne. Dansk Landbrug har gennem de seneste 20 år taget et regulært tigerspring med hensyn til udnyttelse af kvælstoffet og dermed bidraget til at få de politiske målsætninger opfyldt. Det har imidlertid kostet landbruget penge at gennemføre disse ændringer. Specielt kravet om, at vi ikke må tilføre vore afgrøder den kvælstofmængde, de har behov for, er bekymrende. Ikke bare på grund af det tab, vi ser i dag, men vi vil i de kommende år få stigende tab og problemer med at afsætte vore produkter på verdensmarkedet, hvis ikke vi opnår mere fleksible regler. Det har været svært at opnå generel accept af problemets omfang. Derfor har vi i denne pjece redegjort for tabene og størrelsen heraf. Pjecen er udarbejdet i samarbejde med DLG, der som landets største grovvarefirma har førstehåndskendskab til markedet og prisdannelsen. Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl har koordineret arbejdet og indsamlet bidrag fra andre afdelinger på Landscentret. Skejby, maj 2004 Henrik Høegh Formand for Landsudvalget for Planteavl og næstformand i Dansk Landbrug. Side 3
4 Mindre kvælstof mindre udbytte dårligere kvalitet Landbruget har halveret kvælstofforbruget i form af handelsgødning siden begyndelsen af 90 erne. En betydelig del af denne reduktion skyldes, at kvælstof i husdyrgødning udnyttes bedre og bedre. Men det skyldes også, at landmænd siden 1999 kun har måttet tilføre 90 pct. af den kvælstofmængde, der er økonomisk optimal. Denne restriktion blev indført i forbindelse med Vandmiljøplan II, som skulle reducere kvælstofudvaskningen fra markerne for at gavne grundvandet og vandmiljøet ved kysterne. Danske landmænd er blevet markant bedre til at udnytte kvælstoffet. Men alligevel ikke så meget, at de har kunnet undgå, at den reducerede kvælstoftilførsel har kostet udbytte og kvalitet. Forsøg har vist, hvor stort udbyttetabet er ved den nedsatte kvælstoftilførsel. Og det er også muligt at se, hvordan kvaliteten af kornet har udviklet sig, siden restriktionerne for kvælstoftilførslen blev indført. Landsforsøgene viser: at kvælstoftilførsel ca. fordobler udbyttet af korn. at procent undergødskning giver et udbyttetab i vinterhvede på ca. 1,2 hkg pr. ha. at proteinprocenten i kornet falder med 0,2 procent pr. kg mindre tilført kvælstof pr. ha. Men vi skal også tage hensyn til: Langsigtede konsekvenser af for lidt kvælstof, mulige udbyttestigninger på grund af bedre dyrkningsteknik og kvælstoffets indflydelse på kvaliteten. Og så betyder den nuværende regulering: at udbyttetabet svarer til ca. 4 hkg pr. ha korn. at omkostningen for landbruget som følge af reduceret udbytte og kvalitet er ca. 700 millioner kr. om året. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 4
5 Betydning for: Foder I korn til foderbrug er proteinindholdet vigtigt for foderværdien. Ved et lavt proteinindhold i kornet skal der købes ekstra af de proteinholdige foderstoffer, der normalt importeres fra udlandet. En ændring af proteinindholdet på 1 procentpoint ændrer værdien af foderkorn med 1 til 2 kr. pr. hkg. Mel For at få en god bagekvalitet af mel skal brødhveden have et højt proteinindhold. Med de kvælstofmængder, som landbruget må anvende i dag, er det svært at opfylde kravene. Det betyder, at vi må importere mere brødhvede end tidligere. Øl I maltbyg må der ikke være for meget protein. Det har tidligere været et problem. Men der må heller ikke være for lidt. Et for lavt proteinindhold giver for lidt skum på øllet, og det forlænger maltningsprocessen. Udvikling i kvaliteten af korn: proteinindholdet i foderkorn er faldet med 1,5 procentpoint fra 11,4 til 9,9 procent. proteinindholdet i maltbyg nu er så lavt i 20 pct. af markerne, så det er uegnet til maltbyg. Det betyder at: Kvaliteten af dansk avlet brødhvede er forringet, så vi må importere mere brødhvede. Danmark eksporterer mindre korn som følge af det lave proteinindhold. Hvis tilførslen af kvælstof bliver reduceret yderligere for at sænke udvaskningen endnu mere, vil det forstærke det forhold, at der allerede nu ikke er kvælstof nok til at udnytte de dyrkningsforbedringer i form af de bedre sorter og bedre planteværnsmidler, der hele tiden bliver udviklet. Og både udbyttet og kornets kvalitet vil blive endnu ringere, end det er i dag. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 5
6 Derfor tilfører landmænd gødning Når landmanden høster, fjerner han de næringsstoffer, der er i afgrøderne fra marken. Det er blandt andet kvælstof og fosfor. Hvis han ikke erstatter disse næringsstoffer i form af husdyrgødning, handelsgødning eller slam, bliver jorden udpint, og udbytterne bliver meget lave. Ikke alle næringsstoffer, der fjernes fra marken, kan føres tilbage i form af husdyrgødning eller slam, bl.a. fordi der sker en fordampning af kvælstof i staldene. Og en del af slammet i byerne er så forurenet, at det ikke er forsvarligt at sprede det på marken. Derudover er der et uundgåeligt tab af kvælstof fra marken. Derfor er det nødvendigt også at tilføre næringsstoffer i form af handelsgødning, hvis man vil høste optimale udbytter på markerne. Kvælstof fordobler udbyttet Udbytte, hkg/ha Nuværende norm 177 kg Kg N / ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Ved at tilføre ca. 200 kg kvælstof pr. ha til vinterhvede på lerjord fordobles udbyttet. Udbyttet og kvaliteten af afgrøderne påvirkes meget af tilførslen af kvælstof, og landmanden ønsker selvfølgelig at tilføre så meget gødning, at han får den størst mulige indtjening fra marken. Ud fra en lang række forsøg gennemført i de landøkonomiske foreningers regi, er sammenhængen mellem kvælstoftilførsel, udbytte og afgrødens proteinindhold velkendt. Proteinindholdet i afgrøden er afgørende for kvaliteten og dermed værdien af afgrøden, fordi proteinindholdet er med til at bestemme foderværdien og egnetheden som brødkorn. Kvælstof øger proteinindholdet Procent protein i kerne Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha Kg N/ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Proteinindholdet i kernen er meget påvirket af kvælstoftilførslen. Indholdet ændrer sig med 0,2 procentpoint pr. kg kvælstof. I dag er landmanden tvunget til at tilføre procent mindre kvælstof, end der er økonomisk optimalt. Det betyder, at udbyttet og proteinindholdet i kornet falder. Udbyttefaldet på grund af undergødskningen vil endda øges med årene, fordi kvælstofindholdet i jorden vil falde. Vi høster i dag ca. 40 hkg vinterhvede pr. ha i ugødede forsøgsparceller. Men udbyttet vil på lang sigt falde til hkg pr. ha, hvis vi helt holder op med at tilføre kvælstof. Det er konsekvensen af hvert år at tilføre mindre kvælstof, end der fjernes med afgrøden og tabes ved udvaskning mv. Større tab på lang sigt Udbytte, hkg/ha Etårige forsøg Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha Udbyttekurve på lang sigt Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Kg N/ha Ved hvert år at tilføre mindre kvælstof end behovet, vil udbyttet falde endnu mere, end vi kan måle i etårige forsøg. Udbyttetabet ved undergødskning bliver derfor større på lang sigt. Side 6
7 Mindre gødning koster udbytte og kvalitet Landbruget bruger i dag væsentligt mindre kvælstof end for -15 år siden. En af årsagerne er, at næringsstofferne i husdyrgødning nu udnyttes bedre. Derfor er der brug for mindre kvælstof i form af handelsgødning. En anden årsag er, at folketinget i 1998 vedtog, at landbruget som led i Vandmiljøplan II skulle gøde procent mindre end, hvad der er økonomisk optimalt. Forbruget af kvælstof i handelsgødning er halveret siden begyndelsen af 90 erne, mens forbruget af kvælstof i form af husdyrgødning er reduceret med ca. procent. Når kvælstofmængden i form af husdyrgødning er faldet til trods for en stigende svineproduktion, skyldes det dels, at antallet af malkekøer falder, dels at kvælstofudskillelsen ved produktion af svinekød er faldet med 25 procent pr. kg svinekød. Mest fordi indholdet af kvælstof i foderet er reduceret. Forbrug af kvælstofgødning Tusind ton kvælstof Handelsgødning Husdyrgødning Forbruget af kvælstof i handelsgødning er reduceret med 50 procent og i husdyrgødning med procent. Selvom vi har reduceret tilførslen af kvælstof meget i de sidste -15 år, har vi alligevel været i stand til at opretholde næsten samme udbytte. Det skyldes først og fremmest, at husdyrgødningen i dag udnyttes meget bedre end i 80 erne. Den bedre kvælstofudnyttelse betyder, at kvælstofoverskuddet, dvs. den kvælstofmængde, der tilføres mere til marken end der fjernes med afgrøderne, er faldet meget. Det vil sige, at miljøpåvirkningen fra landbruget er reduceret. Kvælstofeffektiviteten, dvs. den procentdel af den tilførte kvælstof, som udnyttes i produktionen i dansk landbrug, er øget fra 25 procent til 36 procent. Landmanden høster næsten det samme som tidligere, selvom kvælstofforbruget er reduceret. Men var der ingen restriktion på anvendelsen af kvælstof, ville udbyttet være betydeligt højere. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye sorter, bedre svampemidler og bedre dyrkningsteknik. Men landmanden kan ikke tilføre kvælstof nok til at udnytte disse forbedringer. Derfor koster undergødskningen penge. Og på længere sigt koster det rigtig meget, fordi jorden bliver udpint for kvælstof. Skal landmanden i fremtiden reducere kvælstoftilførslen endnu mere, koster det endnu mere udbytte, og kvaliteten bliver endnu dårligere. Ud fra forsøgene som vist i figurene på side 6 har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret beregnet, hvor meget udbytterne reduceres på kort og lang sigt ved en stigende reduktion i kvælstoftilførslen. Kvælstofeffektiviteten er forbedret i dansk landbrug Pct. kvælstofudnyttelse (bortført N/tilført N x 0) / /82 Kvælstofeffektiviteten er siden 80 erne steget fra 25 til 36 procent. (DJF) Undergødskning pct. Udbyttetab vinterhvede Kort sigt Lang sigt Udbyttetab vårbyg Kort sigt Lang sigt 1982/ / / / / / / / / / / / / /96 1,2 2,1 0,8 1,3 20 pct. hkg/ha 3,1 5,6 1,9 3,4 1996/ / / / / / /03 30 pct. 6,0,5 3,4 6,2 40 pct. 8,7 16,9 5,2 9,8 Undergødskningen koster landmanden udbytte og tabet stiger eksponentielt med, hvor meget han tvinges til at undergødske. Side 7 År
8 Hvad betyder kvælstof for den færdige vare? I Danmark omsættes ca. 60 procent af kornavlen gennem kornhandlere. De køber korn af landmanden, og sælger det igen som foderstoffer fortrinsvis til danske landmænd eller som brødkorn og maltbyg til danske eller udenlandske møllere eller malterier. Som kornhandler er det nødvendigt at have den rigtige kvalitet af korn, for at opnå en god pris. Og det opnås kun, hvis kvaliteten af det korn, landmanden leverer, er i orden. Kvalitet har størst betydning, når kornet skal sælges til brødkorn og maltkorn. Til foder kan kornet suppleres med andre planteprodukter som sojabønner eller raps og med syntetisk fremstillede aminosyrer. Procent protein i kerne 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0,5,0 9,5 9,0 Procent protein i brødhvede Ved at reducere kvælstofnormerne bliver en større og større andel af vinterhveden uegnet til brødkorn Brødkorn Korn, som landmanden sælger, afregnes i de fleste tilfælde efter blandt andet proteinindhold. For hvede, der skal anvendes til mel, er det vigtigt, at indholdet af protein er højt. Vinterhvede, der gødskes efter de nuværende kvælstofnormer, har i gennemsnit et proteinindhold på omkring 11 procent. Det er ikke tilstrækkeligt højt til en god brødhvedekvalitet, hvor der ønskes et proteinindhold på mindst 11,5 procent og gerne mellem 12 og 14 procent. For at opnå et højt proteinindhold gives der ekstra kvælstof ved såkaldt sengødskning og der dyrkes specifikke sorter. DLG har gennem en længere årrække analyseret for indhold af bl.a. protein i brødhvede. Fra 1992 og frem til er der sket et så dramatisk fald i indholdet af protein i brødhvede, at flere partier har måttet afvises, hvilket har store omkostninger for landmændene. I de senere år er proteinindholdet steget lidt igen. Men allerede i 2004 forventes proteinprocenten at falde 0,3-0,4 procentpoint mere, fordi kvælstoftildelingen øst for Storebælt skal reduceres med yderligere kg kvælstof pr. ha. I dag produceres ca. 1,4 mill. ton brød- og eksporthvede i Danmark. Heraf eksporteres halvdelen. 25 procent anvendes i Danmark og resten er af en sådan kvalitet, at det kun kan bruges til foder. Det er kun til det brødhvede, der skal anvendes i Danmark, at landmanden har lov at tildele så meget kvælstof, at det er muligt at opnå en proteinprocent på 11,5 procent eller mere. Derfor er det svært at nå den proteinprocent, der skal til for at få en god eksportvare af korn. I 2003 havde 11 procent af de indvejede hvedepartier en proteinprocent på under,5 procent, som er det absolut laveste, der kan accepteres til eksport. Reducerer man kvælstoftildelingen med yderligere 20 procent vil proteinindholdet være under,5 procent i en fjerdedel af kornet. l af brødhvedeproduktionen med nindhold under,5 pct. Andel protei Pct. normreduktion Proteinindholdet i bagemelet er helt afgørende for, hvor luftigt brødet bliver. Forbrugerne ønsker luftigt brød, og derfor efterspørges der mel med højt proteinindhold. Side 8
9 Øl kræver maltbyg af høj kvalitet Malt er en vigtig råvare til brygning af øl. Malt består af korn, der sættes til spiring i kar i malterierne, hvorefter spiringen afbrydes ved nedtørring, når bladspiren kun er halvt så lang som kernen. Det meste øl er brygget på malt af vårbyg. Bryggerierne er meget kritiske med kvaliteten af malten. Derfor er malterierne også meget kritiske med det korn, som bruges til maltproduktion. Det er vigtigt, at kernerne er store og ensartede, og det er også vigtigt, at proteinindholdet i kornet hverken er for højt eller for lavt. Hvis proteinindholdet er for højt, skummer øllet for meget, er det for lavt, skummer det for lidt. Danmark er et godt klimatisk område at producere maltbyg i. Danske landmænd har tidligere kunnet levere en god og ensartet kvalitet af maltbyg. Derfor har der gennem mange år været en stor eksport. I dag produceres ca. 1,4 millioner ton maltbyg, hvoraf 60 procent eksporteres. Danske landmænd har tjent gode penge på den eksport, fordi maltbyg sælges til en betydelig højere pris end foderkorn. For at landmanden kan få fuld pris for maltbyg, skal proteinprocenten være mellem 9,8 og 11,0. Ellers får han fradrag og i værste fald bliver det kasseret og afregnet som foderkorn, hvilket betyder et stort økonomisk tab. Tidligere var det ofte et problem, at proteinprocenten blev for høj. Med den stærkt faldende kvælstoftilførsel er det derimod blevet et problem for mange landmænd at opnå en tilstrækkelig høj proteinprocent. I løbet af 90 erne er proteinprocenten faldet fra 11,5 til,0. 12,5 Maltbyg Allerede i dag ved den nuværende tilladte kvælstoftilførsel har en femtedel af den indvejede maltbygproduktion et proteinindhold på under 9,5 procent og er derfor uegnet som maltbyg. Ved en reduktion i kvælstoftilførslen på yderligere 20 procent vil 35 procent af den nuværende maltbygproduktion være uegnet på grund af et for lavt proteinindhold. En yderligere reduktion i kvælstoftilførslen kan altså blive en trussel mod den danske produktion af maltbyg. Alternativt skal der findes produktionsmetoder, der sikrer en tilstrækkelig høj proteinprocent ved den tilladte kvælstoftilførsel, men det vil i så fald gå stærkt ud over udbyttet. Andel af maltbyg med proteinprocent under 9, Pct. normreduktion Allerede i dag, ved de nuværende normer, er en femtedel af maltbygproduktionen under 9,5 procent protein og derfor reelt uegnet som maltbyg. Maltbyggens kvalitet påvirker både udseende og smag af øllet. 12,0 Procent protein i kerne 11,5 11,0,5,0 9,5 9, Proteinindholdet i maltbyg er faldet betydeligt. Side 9
10 Mindre kvælstof betyder ringere foder 70 procent af den danske kornproduktion anvendes til foder til husdyrene. For at sikre den bedst mulige dyrevelfærd, højest mulige produktion og den mindste belastning af miljøet skal foderet have en bestemt sammensætning af energi, protein, mineraler mv. Reduktionen af kvælstoftildelingen har reduceret proteinindholdet i foderkorn med 1,5 procentpoint. For svineproducenten betyder det, at der nu skal købes ekstra suppleringsfoder med et højt proteinindhold, for eksempel sojaskrå, eller tilsættes flere kunstigt fremstillede aminosyrer. Det betyder en merudgift for svineproducenten svarende til 1-2 kr. pr. 0 kg korn. I svineproduktionen er man kommet langt med at tildele svinene præcis den rigtige mængde protein med den rigtige proteinsammensætning. Det betyder, at svinene i dag udnytter kvælstof i protein langt mere effektivt end tidligere, og der dermed udskilles 35 procent mindre kvælstof i husdyrgødning pr. svin i dag end midt i 80 erne. Det resulterer i en mindre ammoniakfordampning fra staldene og mindre kvælstofudvaskning fra markerne. Også på kvægbrug er foderkvaliteten påvirket af den reducerede kvælstoftilførsel. I gennemsnit betyder det dog ikke så meget for proteinindholdet i foderet som på svinebrug. Det skyldes, at kløvergræs udgør en del af foderet på mange bedrifter. Når landmanden tildeler kløvergræsmarkerne mindre kvælstof, stiger andelen af kløver i græsset, og kløver har et højere proteinindhold end græs. På de kvægbrug, hvor fodertildelingen er baseret på græs uden kløver, majs eller helsæd af korn, resulterer reduktionen af kvælstoftilførslen i, at der skal indkøbes ekstra proteinrigt kraftfoder, for at opretholde køernes mælkeydelse. I nogle fodringssituationer betyder det endda, at det er nødvendigt at overforsyne en del af besætningen med protein, for at kunne tilgodese de højtydende køers behov. Det betyder reelt et større tab af kvælstof end nødvendigt. Ligesom for korn betyder den reducerede kvælstoftildeling også et udbyttetab i grovfoderafgrøderne. Proteinindholdet i foderhvede er faldet 14 Pct. protein i kerne Den mindre tildeling af kvælstof i marken betyder, at proteinindholdet er reduceret med 1-1,5 procentpoint. (Landscentret, Svin) Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier På kvægbrug med kløvergræs påvirkes foderkvaliteten ikke så meget af den tvungne undergødsking, fordi kløveren delvis kompenserer for den mindre kvælstoftildeling. Side
11 Det er dyrt at spare på kvælstoffet Reduktion af kvælstoftilførslen har allerede kostet landmanden og samfundet penge. Det skyldes, at både udbyttet og kvaliteten af de høstede planteprodukter er faldet. Til trods for, at det har været et varmt politisk emne i de sidste 20 år, er der ikke gennemført en grundig analyse af, hvad det reducerede kvælstoftilførsel vil koste på længere sigt. Ud fra, hvad vi ved om faldet i udbytte ved nedsat kvælstoftilførsel samt udvikling i proteinindholdet og priserne, som er registreret i kornhandlen, giver vi her et bud på, hvad den reducerede gødningstilførsel har kostet. Dansk landbrug eksporterer i dag korn for 1,6 milliarder kroner. En betydelig del af denne eksport er i fare allerede ved de nuværende regler for tilførsel af kvælstof, hvor landmanden skal gøde procent under afgrødens behov og i realiteten endnu mere end procent på grund af de potentielle udbytter stiger år for år. Prisen for den nuværende regulering af kvælstoftilførslen Mio. kr. pr. år Reduceret udbytte i alt 760 Reduktion i maltbygproduktion 60 Reduktion i brød- og eksporthvedeproduktion 5 Kvalitetstab i foderprodukter 0 Mistet indtægt i alt 925 Sparet kvælstof i handelsgødning Tab ialt: 685 Landbrugets tab som følge af den politisk bestemte undergødskning med kvælstof. I tabellen er ikke indregnet omkostninger til ekstra opbevaringskapacitet og bedre udstyr til udbringning af husdyrgødning. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 11
12 - Vi gør det lettere at være landmand
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mere14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl
14. September 2004 Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl Udbytteændringer og omkostninger ved en reduktion af kvælstofnormerne med 10 pct. ud fra forskellige analyser
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mere- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger
- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereKonsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten
Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereGØDSKNING. Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug
DanSeed Symposium 20. marts 2007 Muligheder for den danske frøbranche v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug H:\OVH-DL\ANDET-Foredrag\0286kha.ppt 1 16.03.2007 Hvad har betydning for dyrkning af frø
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereLandbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereYara N-Sensor. Få mere ud af marken
Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mere"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S
"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereHvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Læs mereDel af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016
Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereForskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.
Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereHvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion
Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår
Læs mereGØDSKNING Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Forsøg med stigende mængder kvælstof anvendes til at fastlægge afgrødernes behov for kvælstof. I forbindelse
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereUdvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereØkonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer
Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Notat udarbejdet til kvælstofudvalget, 13. marts 2012 Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut, KU Introduktion N udvalget
Læs mereVårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S
Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereCerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN
Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000
Læs mereKend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mere