Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 12. november kl Tjajkovskijs Pathétique. DR SymfoniOrkestret. Pro. Dirigent: Thomas Dausgaard

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 12. november kl Tjajkovskijs Pathétique DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 FREDAGSKONCERT Fredag 12. november 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Martin Fröst Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 15. november kl. 16 (DR Klassisk) Ludwig van Beethoven ( ) Coriolan, ouverture, op. 62 (1807) Allegro con brio Varighed: ca. 8 Aaron Copland ( ) Koncert for klarinet og strygeorkester, med harpe og klaver ( ) Slowly and expressively Cadenza Rather fast Varighed: ca.18 Anders Hillborg (f. 1954) Klarinetkoncert, Millennium version (rev. 2001) Tilegnet Martin Fröst Varighed: ca.12 Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pause: ca Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74. Pathétique (1893) I. Adagio Allegro non troppo - Andante - Moderato Mosso - Andante - Moderato assai - Allegro vivo - Andante come prima - Andante mosso II. Allegro con grazia III. Allegro molto vivace IV. Finale: Adagio lamentoso Andante Varighed: ca.46 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Tjajkovskij blev ofte anklaget for at skrive overdreven og hysterisk musik. Og på det område overgik han sig selv med sin 6. Symfoni, som han tilmed stemplede Pathétique den følelsesladede symfoni. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique Af Jens Cornelius I symfonien fortæller han en passioneret tragedie, der virker usædvanlig privat. Da jeg planlagde den, græd jeg ofte voldsomt, skrev Tjajkovskij. Jeg elsker symfonien, som jeg aldrig tidligere har elsket en af mine kompositioner. Ni dage efter uropførelsen var Tjajkovskij død. Og at symfoniens indhold skulle have forbindelse med Tjajkovskijs død har været med til at fastholde publikums fascination af musikken. I denne koncertsæson opfører DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard de tre sidste af Tjajkovskijs symfonier. Næste gang bliver 16. december, hvor det gælder 4. Symfoni. 1. sats er en hel krig mellem skønhed og smerte. Sjælen er under bombardement af onde kræfter. 2. sats ligner en vals, men er det ikke. Den bevæger sig akavet i den skæve taktart 5/4, og ikke valsens glidende 3/4-takt. I 3. sats glitrer fanfarer i fantastisk og anspændt pragt, mens 4. sats er en smertelig afsløring af den angst og sorg, der i virkeligheden gemmer sig bag overfladen. Masken falder for sidste gang. Tjajkovskij var 53 år, da han skrev symfonien, og intet tyder på, at han følte døden komme. Den myte er en romantisk sammenkobling af liv og værk. I 1979 lancerede den russiske musikforsker Alexandra Orlova en velunderbygget teori om, at Tjajkovskij var blevet tvunget til at begå selvmord, da en affære mellem ham og en ung mand fra aristokratiet stod foran at blive afsløret. En flok af komponistens bekendte skulle have indkaldt ham til en æresdomstol, som han efter fem timer forlod ligbleg. Få dage senere bestilte han ved en middag et glas urenset vand der var på det tidspunkt koleraepidemi i Skt. Petersborg. Næste morgen var Tjajkovskij syg, og 16 dage efter var han død. Debatten om Tjajkovskij og hans sidste symfoni ender nok aldrig. Vælger man at lukke øjnene for spekulationerne, er det fuldt forståeligt, for kun få symfonier rummer i sig selv så medrivende et drama som Pathétique. Man bliver som blødt smør, når man er i hænderne på Tjajkovskij selv i hans sidste stund.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Beethoven: Coriolan Af Jens Cornelius Historien om Coriolan er et romersk sagn, der udspiller sig 500 år før Kristus. Den tragiske fortælling om krigshelten stammer fra den antikke græske historiker Plutarch, der skrev adskillige levnedsbeskrivelser af store mænd. Coriolan er et tragisk skuespil skrevet af østrigeren Heinrich von Collin. I dag huskes det kun på grund af Beethovens prægtige ouverture. Skuespillet blev opført første gang på Wiens Hofteater i 1802, men holdt sig kun et par sæsoner. Selveste Shakespeare havde nemlig også skrevet en tragedie med samme titel, og Collins skuespil kunne ikke modstå den konkurrence. Da Beethoven skrev sin ouverture i 1807, var stykket for længst taget af plakaten. Beethovens mening var at skrive et stykke musik, som uden ord skulle genskabe stemningen fra skuespillet. Coriolan handler om en romersk general, der har svært ved at vinde folkets tillid. I skuffelse går han over til fjenden og belejrer Rom med sine nye tropper. Forsøget bliver stoppet af en gruppe romerske kvinder, anført af Coriolans egen hustru og gamle mor. Som mislykket hærfører ser Coriolan derefter ingen anden udvej end at tage livet af sig. Ouverturens opbygning er et klassisk eksempel på, hvordan to kontrasterende motiver bliver brugt til at skabe en stærk spænding i musikken. Det stridbare hovedtema repræsenterer Coriolan selv, mens det melodiske sidetema står for hans mor. Mandigt over for kvindeligt, udfarende over for eftergivende. Coriolan-ouverturen har i 200 år været et skoleeksempel på Beethovens kraftfulde stil. Copland: Klarinetkoncert Af Jens Cornelius Den første jazzmusiker, der fik skrevet klassiske værker til sig, var klarinettisten Benny Goodman. Et af de værker, der skylder ham sin eksistens, er klarinetkoncerten af Aaron Copland. Benny Goodman, også kendt som ʼKing of Swingʼ, var en af jazzens største personligheder. En af hans banebrydende gerninger var at gøre jazzen til respekteret musik for almindelige koncertgængere (læs: hvide mennesker). Men Goodman havde flere sider af sit talent. I 1938 indspillede han Mozarts Klarinetkvintet sammen med den verdensberømte Budapest Strygekvartet. Og han tog et dristigt skridt, da han bestilte et nyt værk hos den moderne ungarske komponist Béla Bartók. Det blev til mesterværket Kontraster, som Benny Goodman indspillede med Bartók selv på klaver. Under krigen begyndte Goodman for alvor at studere klassisk klarinetspil, og i 1947 bestilte han så en ny

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Benny Goodman måtte i 1940 erne lære sig en helt nyt spilleteknik for at beherske de klassiske værker, han ønskede at opføre. Han indspillede gennem årene et ret stort klassisk repertoire, i 1950 erne også Carl Nielsens Klarinetkoncert. klarinetkoncert hos Aaron Copland. Copland havde i 1940 erne status som uofficiel nationalkomponist i USA. Han havde fundet en nationalromantisk ʼfolketoneʼ, der pirrede amerikanernes patriotiske følelser på en ny måde. Coplands koncert er i dag et af standardværkerne for klarinet. Den falder i tre tydelige afsnit. 1. afsnit er et perleeksempel på Coplands lyriske præriestil, der smelter alle hjerter. Musikken er en langsom vals eller er det en vuggevise? I '2. sats' viser Copland sin begejstring for Benny Goodmans flyvende jazzspil, og kadencen minder mest af alt om en nedskrevet improvisation. Og så går musikken direkte videre til ʼsidste satsʼ, hvor jazz-påvirkningen bliver endnu tydeligere. Synkoperinger og corny ragtime skæres op i uregelmæssige bidder, og solobassen skal spille ʼslap bassʼ som en anden Mickey Mouse. Anders Hillborg: Klarinetkoncert, Millennium version Den svenske komponist Anders Hillborg har med sin klarinetkoncert fra 1998 skrevet en af vor tids klassikere. Et stykke musik, der har betaget publikum overalt, hvor det er blevet opført. Af Jens Cornelius Anders Hillborgs Klarinetkoncert er tilegnet den svenske klarinetvirtuos Martin Fröst, og uden ham var musikken helt sikkert ikke blevet, som den er. Forholdet mellem værk, komponist og solist er mindst lige så tæt som i aftenens andet værk, Coplands Klarinetkoncert, der blev lavet til Benny Goodman. Hillborg kaldte oprindelig sin koncert for Peacock Tales 'Påfuglefortællinger'. Siden har han lavet flere forskellige versioner af stykket, også en udgave helt uden orkester. Den version, der opføres i aften, er en forkortet udgave fra 2001, som Hillborg kalder Millennium version. Koncerten bygger i høj grad på Martin Frösts spektakulære evner som performer. Det har givet Anders Hillborg muligheder for at lave et unikt værk, der er en slags musikalsk teaterstykke uden ord. Der er indlagt plads til, at klarinetsolisten skal improvisere, og i den fulde version af værket bruger solisten desuden forskellige kostumer og masker. Martin Fröst har løbende givet Anders Hillborg efterkritik og har været med til at sætte flere forskellige versioner af koncerten i søen. Faktisk er det svært umuligt? at forestille sig, at nogen anden klarinettist end Martin Fröst besidder de samlede evner til at opføre værket. I hvert fald er Anders Hillborgs Klarinetkoncert blevet et signaturværk for Martin Fröst, og Frösts store succes har også gjort klarinetkoncerten til Hillborgs mest opførte værk.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Thomas Dausgaard Som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret siden 2004 har Thomas Dausgaard haft en markant indflydelse på udviklingen af orkestrets repertoire og virkefelt. Sammen har Dausgaard og DR SymfoniOrkestret søsat populære nyskabelser som Metrokoncerter, gennemført flere internationale gæstespil, udgivet prisbelønnede cd er og åbnet det nye koncerthus. Thomas Dausgaard og DR SymfoniOrkestret er blevet en institution i europæisk musikliv. Sæsonen 2010/11 bliver Dausgaards sidste som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, idet han fremover ønsker at koncentrere sig om de internationale opgaver. Han fortsætter dog som æresdirigent. Thomas Dausgaard er orkestrets første danske chefdirigent, hvorfor dets nordiske profil ligger ham stærkt på sinde: Sibelius, Nielsen, Langgaard og Nørgård er centrale komponister senest ved koncerten på The Proms i London i august, hvor Rued Langgaards Sfærernes musik fik en begejstret modtagelse. I marts stod Dausgaard og DR SymfoniOrkestret for et højdepunkt ved Mahler-festivalen i Stockholm med en "elektrificerende opførelse" af Mahlers 6. Symfoni. En fornyende tilgang til det wienerklassiske repertoire har skabt grundlaget for den kammermusikalske musiceren, som kendetegner orkestret i dag. Også internationalt har Thomas Dausgaard mange jern i ilden. Som chef for Det svenske Kammerorkester har han netop haft en succesfuld debut ved Salzburger Festspiele. I denne sæson debuterer han desuden med Cleveland Orchestra, National Symphony Orchestra i Washington og symfoniorkestrene i Dallas og Cincinnati. Hertil kommer fortsatte samarbejder med bl.a. Wiener Symphonikerne, Sveriges Radios Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra. Længere fremme ligger debuter med London Symphony Orchestra, China Philharmonic og New Japan Philharmonic.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Martin Fröst Martin Fröst er en af vor tids mest spændende instrumentalister. Han optræder over hele verden, og de seneste måneder har Martin Fröst haft success i London med Mostly Mozart Festivalen, ved Salzburgs Mozart-uge, hos Wiener Symfonikerne og ved Promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Blandt hans kommende samarbejdspartnere er NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo, Minnesota Symfoniokerne, Junge Deutsche Philharmonie, Los Angeles Filharmonikerne og Orchestre de Paris. Desuden skal han på turné med både det Australske Kammerorkester og BBC s skotske Symfoniorkester. Martin Frösts indspilning af Mozarts Klarinetkoncert og Klarinetkvintet har solgt over eksemplarer, og hans seneste cd, Fröst and Friends, har fået en strålende modtagelse og har for nyligt været udvalgt som ugens cd i P2. Martin Fröst er både med til at bevare traditionerne og anslå nye trends. Som artist in residence (huskunstner) i bl.a. Musikhalle Hamburg og Konzerthaus Dortmund, hos Orquestra Simfònica i Barcelona og Kölner Filharmonien har han givet koncertserier både som instrumentalist og dirigent og med de forskellige projekter, hvor han arbejder med at udvikle og forny koncertformen. Som dirigent og solist samarbejder Martin Fröst med f.eks. Oslo Filharmonikerne, Academy of St. Martin in the Fields, Zürich Kammerorkester og Deutsche Kammerphilharmonie. I år kunne han desuden fejre fem-året for sin egen festival Vinterfest, samtidig med at han tog hul på sin første sæson som kunstnerisk leder af den Internationale Kammermusikfestival i Stavanger.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om metro, transport og Parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncerthuset/foyerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. Radio og tv-optagelser Musikken i Koncerthuset tilhører alle i Danmark. Derfor optages koncerterne altid til radio og ofte også til tv. Det kan betyde, at der til tider er tv-kameraer på scenen eller i salen.