Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Transkript

1

2 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en aktiv fritid med gode kammeratskaber og sunde interesser. I den sammenhæng har vi på projektet fundet det interessant at undersøge fritidslivet blandt kommunens børn og unge: Hvor mange og hvem går til noget i deres fritid, og hvad går de til? Er der særlige grupper, som ikke går til noget, og hvorfor gør de ikke det? Formål Formålet med undersøgelsen er med andre ord at kaste lys over børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune mere præcist over deres deltagelse i det organiserede fritidsliv: Hvem går til noget, hvad går de til, og hvorfor går de til noget? Med undersøgelsen af disse spørgsmål håber vi at kunne bidrage til en diskussion om, hvordan børn og unges deltagelse i foreningslivet kan styrkes i Hedensted Kommune. Undersøgelsen På baggrund af spørgsmålene om hvem, hvad og hvorfor har vi udarbejdet spørgeskemaer målrettet 1., 4. og 7. klassetrin. Med henblik på at indhente en høj svarprocent er spørgeskemaerne udfyldt i forbindelse med undervisningen. Alle kommunens folkeskoler samt to af kommunens privatskoler har deltaget i undersøgelsen, som har indbragt i alt 1598 besvarelser. Med et samlet elevtal på giver det en svarprocenten på 88%. 1 Undersøgelsen er gennemført over vinteren Tak! En stor tak til skolerne: Til ledere, lærere og elever. Vi har sat stor pris på jeres villighed til at samarbejde. Tak til: As Friskole, Barrit Skole, Daugård Skole, Glud Skole, Hedensted Skole, Hornsyld Skole, Juelsminde Skole, Korning Skole, Langskov Skole, Lindved Skole, Løsning Skole, Rask Mølle Skole, Rårup Skole, Skolen i Midten, Stenderup Skole, Stjernevejsskolen, Stouby Skole, Tørring Skole, Uldum Skole, Vejlefjordskolen, Ølsted Skole, Øster Snede Skole, Åle-Hjortsvang Skole. Læsevejledning Undersøgelsens resultater vil i det følgende blive præsenteret i tre overordnede afsnit: 1) Hvem af kommunens børn og unge går til noget i deres fritid? 2) Hvad går kommunens børn og unge til eller hvad vil de gerne gå til? 3) Hvorfor går kommunens børn og unge til noget eller hvorfor gør de ikke? 1 Det samlede elevtal på angiver antallet af elever i 1., 4., og 7. klasse på de 24 skoler, der har deltaget i undersøgelsen.

3 2 Hvem af kommunens børn og unge går til noget i deres fritid? 83% af de adspurgte går til noget i deres fritid På spørgsmålet går du til noget i din fritid? svarer 83% af respondenterne ja og 17% nej. Omkring fire ud af fem af de adspurgte går altså til noget i deres fritid. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at 87,6% af de adspurgte i en undersøgelse fra 2004 går til mindst én aktivitet i deres fritid. 2 Andelen af børn og unge, der går til noget, er altså lavere i vores undersøgelse i Hedensted Kommune end Danmarks Statistiks undersøgelse fra Vi har desværre ikke nyere tal, som kan belyse dette forhold. Flest piger går til noget i deres fritid Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse fra 2004 er drengene mere aktive end pigerne, dog med en lille afvigelse på kun et procentpoint. Blandt de adspurgte i vores undersøgelse forholder det sig omvendt: Her er andelen af piger, der går til noget, større end andelen af drenge, og her er afvigelsen mere markant: Hvor 86% af pigerne svarer, at de går til noget, gælder det sammen kun for 81% af drengene. Pigerne er altså mere aktive i deres fritidsliv, og det gælder både for det samlede billede og for de enkelte klassetrin isoleret set. I en rapport fra Kulturministeriet konstateres da også, at kønsforskellene i idrætsdeltagelsen er under forandring: Hvor mænd har i mange år været mere tilbøjelige til at dyrke regelmæssig sport eller motion end kvinder, så har kvinderne i de seneste 15 år haft en større tilvækst af regelmæssigt aktive end mændene. Figur 1: Hedensted Kommune 2011/12 Figur 2: Danmarks Statistik % 19% 86% 81% Piger Drenge Nej Ja % 13% 88% 87% Piger Drenge Nej Ja 2 Tallene fra Danmarks Statistik er baseret på 683 besvarelser fra børn i alderen 7-15 år, og det er idrætsaktiviteter, der er i fokus, mens vores undersøgelse inkluderer aktiviteter som klubtilbud og musik.

4 As Friskole Barrit Skole Daugård Skole Glud Skole Hedensted Skole Hornsyld Skole Juelsminde Skole Korning Skole Langskov Skole Lindved Skole Løsning Skole Rask Mølle Skole Rårup Skole Skolen i Midten Stenderup Skole Stjernevejskolen Stouby Skole Tørring Skole Uldum Skole Vejlefjordsskolen Ølsted Skole Øster Snede Åle-Hjortsvang Skole Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 3 Frafald i 7. klasse Fordelt på aldersgrupper viser tallene fra Danmarks Statistik, at andelen af de, der går til noget i deres fritid, er størst hos de 7-9-årige og mindst hos de årige. Blandt de adspurgte i vores undersøgelse er andelen af de, der går til noget i deres fritid størst i 4. klasse og mindst i 7. klasse. Begge undersøgelser peger altså på, at der sker et frafald i 7. klasse. Det er værd at forholde sig til. Ikke mindst fordi mange unge i Hedensted Kommune skifter i skole i 7. klasse, og fordi der med dette skoleskift ofte følger et opbrud i fritidslivet. Samtidig er det værd at bemærke, at der i 1. klasse ser ud til at være en gruppe, som endnu ikke er startet i forening: Figur 3: Hedensted Kommune 2011/12 Figur 4: Danmarks Statistik % 12% 22% % % 88% 78% Nej Ja 6 91% 9 8 Nej Ja 1. klasse 4. klasse 7.klasse 7-9 år år år Deltagelse fordelt på skoledistrikter Fordelt på skoledistrikter ser tallene for, hvor mange der går til noget i deres fritid, ud som illustreret i skemaet herunder: Figur 5: Andel af elever, der går til noget, fordelt på skoledistrikter Nej Ja

5 4 Byområderne står ikke så stærkt som forventet Af diagrammet fremgår det, at fem skoler skiller sig positivt ud ved, at over 9 af de adspurgte elever her går til noget i deres fritid. Det drejer sig om Daugård, Glud, Korning, Langskov og Uldum Skole. Omvendt skiller seks skoler sig ud ved, at under 8 af de adspurgte elever på disse skoler går til noget i deres fritid. Det er: Hedensted, Løsning, Stouby, Tørring, Ølsted og Øster Snede Skole. Baseret på forestillingen om et snævert udvalg af fritidsaktiviteter og problematiske transportforhold havde vi på forhånd en forventning om, at andelen af de, der gik til noget i deres fritid, ville være lavere i landområderne end i byområderne. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der i gruppen af skoler, hvor under 8 går til noget, er tre skoler, som ligger i byområderne, mens de skolerne, hvor over 9 går til noget, alle ligger i landområder. De små skoler står stærkt At landområderne står stærkt, kan imidlertid også ses i et andet lys, nemlig i lyset af skolens størrelse. For mens skolerne i landområdet er kendetegnet ved at være små, er skolerne i byområderne kendetegnet ved at være store. I sammenligningen af by og land samt små og store skoler skal man dog holde sig for øje, at 7. klasses eleverne er samlet på de store skoler. Det påvirker tallene for de store skoler, fordi færre 7. klasses elever går til noget i deres fritid, og det skævvrider vurderingen af land- og byområder, fordi 7. klasses elever fra landområder går på byskoler. Skal vi sige noget om land versus by og store versus små skoler, må vi altså kigge isoleret på tallene for 1. og 4. klasse. Rangeret efter elevtal og inddelt i tre grupper ser gennemsnittet for, hvor mange 1. og 4. klasses elever, der går til noget i deres fritid, på henholdsvis små, mellemstore og store skoler sådan ud: 89% af eleverne i gruppen af små skoler går til noget i deres fritid. 3 86% af eleverne i gruppen mellemstore skoler går til noget i deres fritid. 4 83% af eleverne i gruppen af store skoler går til noget i deres fritid. 5 Selvom om der korrigeres for, at 7. klasses eleverne er samlet på de store skoler, er andelen af elever, der går til noget i deres fritid, altså fortsat større på de små skoler i landområderne end på de store skoler i byområderne. 3 I gruppen af små skoler indgår: Korning Skole, Åle Skole, Langskov Skole, As Friskole, Daugård Skole, Stenderup Skole og Ølsted Skole. 4 I gruppen af mellemstore skoler indgår: Barrit Skole, Glud Skole, Øster Snede Skole, Rårup Skole, Stouby Skole, Hornsyld Skole og Vejlefjordsskolen. 5 I gruppen af store skoler indgår: Lindved Skole, Tørring Skole, Rask Mølle Skole, Løsning Skole, Juelsminde Skole, Stjernevejsskolen og Hedensted Skole. SIM er ikke med i beregningen, fordi der ikke er nogen 1. eller 4. klasse på skolen.

6 5 Hvad går kommunens børn og unge til eller hvad vil de gerne gå til? I det følgende skal det handle om, hvad kommunens børn og unge går til eller hvad de kunne tænke sig at gå til. Respondenternes svar på disse spørgsmål er illustreret i diagrammerne herunder: Figur 6: Jeg går til noget i min fritid. Jeg går til: 6 45% 35% 3 25% 15% 1 5% 1. klasse 4. klasse 7. klasse Figur 7: Jeg går ikke til noget i min fritid. Jeg har lyst til at gå til: 7 35% 3 25% 15% 1 5% 1. klasse 4. klasse 7. klasse 6 Beregnet på baggrund af svarerne fra de, der går til noget. I alt 1232 besvarelser. 7 Beregnet på baggrund af svarerne fra de, der ikke går til noget, men gerne vil. 71% af de, der ikke går til noget, vil gerne gå til noget i deres fritid. I alt 178 besvarelser.

7 6 1. klasse orienterer sig mod specifikke aktiviteter Betragter vi tabellerne, er det iøjnefaldende, at 1. klasses eleverne koncentrerer omkring bestemte tilbud: Fodbold, gymnastik, håndbold, svømning og ridning er meget populære aktiviteter på dette klassetrin. Håndbold og gymnastik dog primært hos de, der går til noget, og ridning primært hos de, der ikke går til noget. I Kulturministeriets rapport Idræt for Alle ses der på sammenhængen mellem idrætsudøvelse og livsfaser. 8 Her skelnes mellem de afhængige børn i alderen 7-12 år og de uafhængige teenagere i alderen år. Om de afhængige børn påpeges det netop, at deres deltagelse i idræt i høj grad afhænger af de daglige omgivelser, herunder forældrenes og skolens påvirkning og praktiske hjælp. De orienterer sig ofte mod traditionelle idrætsgrene, sådan som det også ses i vores undersøgelse. 4. klasse på vej mod selvstændighed? Dette billede synes imidlertid at ændre sig i 4. klasse, hvor eleverne orienterer sig mod et bredere udvalg af aktiviteter. Hvor 4. klasse i Kulturministeriets rapport medregnes i kategorien afhængige børn, peger vores undersøgelse altså på, at eleverne allerede i 4. klasse begynder sig at interessere sig for alternative idrætsgrene som fx motocross og skydning. 7. klasse viser interesse for alternative aktiviteter Om de uafhængige teenagere pointeres det i Kulturministeriets rapport, at de gennemgår en frigørelsesproces, hvor de dels bliver mere selvhjulpne i forhold til transport og valg af aktiviteter, dels oplever stigende krav fra skole, fritidsjob og det sociale liv. Mange løsriver sig i den proces fra det organiserede fritidsliv og orienterer sig i stedet mod alternative og mere fleksible tilbud. De unges orientering mod alternative fritidstilbud viser sig også i vores undersøgelse dog tydeligst hos gruppen, som ikke går til noget i deres fritid. Som figur 7 anskueliggør, giver mange af de 7. klasses elever, som ikke går til noget, nemlig udtryk for et ønske om at gå til noget andet end de listede aktiviteter. Andet, kommunens børn og unge gerne vil gå til: BMX, hundetræning, noget med biler, parkour, fitness, amerikansk fodbold, skak, teater, trampolinspring, malerskole, rollespil, skateboard, basketball, windsurfing, dykning, gokart, montage, volley, orienteringsløb, graffiti, computer, golf, pigegarde, orienteringsløb og glaskunst. 8 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætudvalgets rapport konklusioner og forslag, s

8 Gymnastik Springgymnastik Spejder Fodbold Håndbold Svømning Ridning Dans Musik Badminton Cykling Kampsport Skydning Motocross Bordtennis Atletik Andet Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 7 De, der ikke går til noget, viser interesse for alternative aktiviteter Mere generelt antyder figur 6 og 7 en forskel i valget af aktiviteter afhængig af, om respondenten går til noget eller ikke. Denne sammenhæng tydeliggør svarene på spørgsmålet hvad vil du helst gå til?. Dette spørgsmål er eleverne blevet stillet uafhængigt af, om de går til noget eller ikke. Svarene for henholdsvis de, der går til noget, og de, der ikke går til noget, er illustreret herunder: 9 Figur 8: Hvad vil du helst gå til i din fritid? 35% 3 25% 15% 1 5% Ja, jeg går til noget i min fritid Nej, jeg går ikke til noget i min fritid Mangel på alternative fritidstilbud? Det er påfaldende, at 32% af de, der ikke går til noget, ønsker at gå til noget andet end de listede aktiviteter, mens det samme kun gælder for 11% af de, der går til noget. Det rejser uundgåeligt spørgsmål om, hvorvidt kommunens udbud af alternative fritidstilbud er mangelfuldt: Om en særlig gruppe af børn og unge har svært ved at finde tilbud, som tilfredsstiller til deres interesser? Det kan indvendes, at man faktisk kan gå til mange af de andre aktiviteter, eleverne ønsker at gå til. Den reelle mulighed for at gå til aktiviteterne afhængig dog af, hvor man bor, og hvilke transportmuligheder man har til rådighed. Tilfredsheden med fritidstilbuddene er højest hos de, der går til noget Billedet af, at kommunens fritidstilbud taler til nogle grupper frem for andre, afspejler sig også i respondenternes vurdering af deres områdes fritidstilbud. Som det fremgår af figur 9, er der nemlig en sammenhæng mellem spørgsmålet om, hvorvidt man går til noget, og spørgsmålet om, hvad man synes om udbuddet af fritidstilbud: De, der går til 9 Spørgsmålet er kun blevet stillet eleverne i 4. og 7. klasse.

9 8 noget i deres fritid vurderer udbuddet af fritidstilbud mere positivt, end de, der ikke går til noget. 10 Det er værd at bemærke, at respondenters vurdering af deres områdes fritidstilbud overvejende er positive, idet 47% af alle de adspurgte dvs. af både de, der går til noget, og de, der ikke gør giver fritidstilbuddene i deres område en glad smiley. Figur 9: Hvad synes du om fritidstilbuddene i dit område? 6 54% % 26% 33% 15% Ja, jeg går til noget i min fritid Nej, jeg går ikke til noget i min fritid 1 4% 4% Ved ikke Stor afhængighed af bil? Muligheden for at gå til noget står i sammenhæng med muligheden og villigheden til at transportere sig. I vores undersøgelse har vi derfor spurgt eleverne, hvordan de kommer til og fra deres fritidsaktiviteter. Svarene på dette spørgsmål er illustreret i figur 10. Diagrammet illustrerer, at 1. og 4. klasses eleverne i højere grad end 7. klasses eleverne bliver kørt eller går, mens 4. og 7. klasses eleverne i højere grad en 1. klasse cykler. Mest interessant er det imidlertid, at bil uanset klassetrin er den mest almindelige transportform samt at meget få benytter sig af offentlig transport. Figur 10: Hvordan kommer du til og fra din fritidsaktivitet? klasse 4.klasse 7. klasse 0 Bil Bus/tog Cykel Jeg går 10 Spørgsmålet er alene stillet eleverne i 7. klasse, da det er et spørgsmål, vi har vurderet, at eleverne i 1. og 4. klasse vil have svært ved at forholde sig til.

10 9 Hvorfor går kommunens børn og unge til noget eller hvorfor gør de ikke? Set fra et voksent fornuftsperspektiv er der mange gode grunde til, at børn og unge skal gå til noget i deres fritid. Det er sundt at have og dyrke en interesse; at lave noget, man er god til og synes er sjovt. Og det er sundt at indgå i det sociale fællesskab omkring en aktivitet; at udvikle sig socialt gennem legen med andre. Men hvad er det, der er betyder noget for børnene og de unge? Hvorfor går de til noget i deres fritid? Eller hvorfor gør de ikke? På spørgsmålet om, hvorfor de går til noget i deres fritid, fordeler svarene sig som illustreret i diagrammet herunder: Figur 11: Hvorfor går du til noget i din fritid? klasse 4. klasse 7. klasse 1 For at være sammen med venner Mine Det er sundt Det er sjovt forældre synes, det er en god idé For at blive god Andet Det skal være sjovt! På spørgsmålet hvorfor går du til noget i din fritid? har respondenterne haft mulighed for at sætte flere krydser, og mange har valgt at sætte mange krydser; deraf de høje procentsatser. Alligevel danner besvarelserne et fint billede af, hvad der betyder noget i de forskellige aldre. Fx tegner forældrenes indflydelse til at være faldende med alderen, mens vigtigheden af sundhed får stigende betydning med alderen. Uafhængigt af klassetrin går flertallet imidlertid til noget, fordi det er sjovt : Både i 1., 4. og 7. klasse er den mest almindelige grund til at gå til noget i sin fritid, at det er sjovt. Samtidig svarer flest, at de er stoppet til en aktivitet, fordi det var kedeligt eller fordi de mistede interessen. Men hvad er det, der gør, at en aktivitet er sjov eller kedelig? Det kan børnene og de unges egne kommentarer måske tegne et billede af.

11 10 Har jeg det godt socialt? Om grunden til at stoppe til en aktivitet, skriver de adspurgte bl.a.: Der er altid nogen, der bliver uvenner ; træneren var for hård ; følte mig ikke tilpas ; holdet fjollede ; der var ikke nogen af mine venner. Omvendt har spørgsmålet om, hvorfor de går til noget, affødt kommentarer som: Fællesskab, gode venner, gode trænere, søde mennesker og søde piger. At befinde sig godt socialt i relation til træneren og de andre på holdet tegner altså til at have betydning for børnene og de unge. Betydning for om det er sjovt eller kedeligt. Er jeg god til sporten? En anden forklaring, som flere kommentarer peger på, er det præstationsmæssige: Oplevelsen af at mestre aktiviteten, følelsen af at kunne følge med. Som begrundelse for at stoppe til en aktivitet, skriver børnene og de unge bl.a.: Jeg kunne ikke følge med ; jeg var bange for fodbold ; jeg var ved at drukne, det var svært. Samtidig giver børnenes kommentarer til spørgsmålet om, hvorfor de går til noget, indtryk af, at netop dét at være god, kan være en tilskyndelse til at gå til en aktivitet. Det illustrerer kommentarer som fx: Jeg vil lave noget, jeg er god til, jeg er god til det, jeg har været til DM, jeg håber, jeg bliver professionel. Set i dette lys ligner børnenes og de voksnes forståelse af, hvorfor det er godt at gå til noget i sin fritid hinanden. Begge parter har en opfattelse af, at det er sundt at have succesoplevelser, og det er sundt at lave noget, man synes er sjovt. Hvis ikke det er tilfældet, går det sjove af det og dermed måske også netop det gavnlige ved at gå til noget i sin fritid set fra et voksent perspektiv?

12 11 Konklusion Med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget på 1., 4. og 7. klassetrin på kommunens skoler har vi i denne rapport belyst børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune. Rapportens konklusioner er opsummeret herunder: Hvor mange og hvem går til noget? Godt fire ud af fem af de adspurgte børn og unge i kommunen går til noget i deres fritid. Især pigerne og eleverne i 4. klasse går til noget i deres fritid, mens en mindre andel af drengene og eleverne i 7. klasse går til noget. Således topper pigerne i 4. klasse med en deltagelse på 9, mens drengene i 7. klasse ligger lavest med en deltagelse på 74%. Fordelt på skoledistrikter viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem andelen af elever, der går til noget, og skolens elevtal. Andelen af elever, der går til noget er markant større på de små skoler på landet. Hvilke aktiviteter går de til? Hvor eleverne i 1. klasse koncentrerer sig om specifikke fritidsaktiviteter som gymnastik, fodbold, svømning, ridning og håndbold, retter eleverne i 4. klasse og 7. klasse i højere grad deres interesse mod et bredere udvalg af fritidsaktiviteter, herunder mod mere utraditionelle aktiviteter som motocross og skydning. Især de, der ikke går til noget, orienterer sig mod alternative fritidsaktiviteter: Til illustration vil 32% af de, der ikke går til noget, helst gå til noget andet end de listede aktiviteter, mens det samme kun gælder for 11% af de, der går til noget. Samtidig vurderer de, der ikke går til noget, fritidstilbuddene i deres område mindre positivt end de, der går til noget. Hvorfor går de til noget? Flest svarer, at de går til noget, fordi det er sjovt, og flest, at de er stoppet, fordi det var kedeligt eller fordi de mistede interessen. Ud fra børnenes og de unges kommentarer vurderes især to forhold at have indvirkning på oplevelsen af om en aktivitet er sjov eller kedelig: Dels det sociale, dvs. oplevelsen af at føle sig godt tilpas socialt, dels det præstationsmæssige, dvs. følelsen af at mestre aktiviteten. Overordnet rejser rapporten følgende spørgsmål til debat: Hvad kan man gøre for at mindske frafaldet hos de unge? Kan man fx iværksætte en målrettet indsats overfor for de, der skifter skole i 7. klasse? Hvad er det de små skoler og landområderne kan? Og kan man overføre nogle af de kvaliteter til de store skoler og byområderne? Hvad kan man gøre for at udvide udbuddet af fritidstilbud, så det dækker et bredere udsnit af interesser?