Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Transkript

1 Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og med 8 studerende på modul 12. Der har været 1 studerende på modul 9 som af personlige årsager vælger at stoppe i praktikken. 15 studerende har individuelt besvaret Spørgeskema til studerende. Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning. De samlede besvarelser fordeler sig således: 69% Helt enig 26% Delvis enig 4% Delvis uenig 1% Helt uenig Læringsmiljø 74% Helt enig 23% Delvis enig 2% Delvis uenig 1% Helt uenig De studerende udtrykker stor tilfredshed omkring deres møde med rygcentret, hvor de føler sig mødt med anerkendelse og respekt og de studerende angiver gode muligheder for at udvikle det monofaglige samarbejde. Der er tilfredshed omkring at målene for undervisningen er klare og anvendelige og tilfredshed omkring det tværfaglige samarbejde og muligheden for at udvikle sin selvstændighed. På spørgsmålet omhandlende stigende kompleksitet i den kliniske undervisning fordeler svarene sig fra helt enig til helt uenig. Svarerne knytter sig til selve patientbehandlingen og holdtræningen. Der er en generel tendens til, at de studerende synes at patienterne er komplekse under hele praktikken. De uddyber deres svar med kommentarer som at patienternes kompleksitet ikke ændrer sig igennem praktikken og patienterne er svære fra starten af. Nogle studerende kommenterer at vejledningen ændrer sig, så der igennem praktikken bliver givet plads til i stigende grad at rumme patienternes kompleksitet. På spørgsmålet omkring rammerne og vilkårene for vejledning fordeler svarene sig overvejende på helt enig. En del har dog også svaret delvis enig. De studerende kommenterer, at de ikke altid føler, der er tid nok til vejledning før og efter patientseancerne.

2 Klinisk vejleders indsats og engagement 70% Helt enig 25% Delvis enig 5% Delvis uenig De studerende udtrykker stor tilfredshed omkring vejledningen i den kliniske undervisning især i forhold til konkretisering af mål, støtte til inddragelse af erfaringer og ressourcer i nye situationer samt muligheden for at diskutere og argumentere i den kliniske undervisning. Der er generelt også tilfredshed fordelt nogenlunde jævnt mellem helt enig og delvis enig omkring støtte til udvikling af klinisk vurderingsevne, god balance mellem stabilitet og udfordring, oplevelse af en ligeværdig og åben dialog i vejledningen samt løbende evaluering og feedback i den kliniske undervisning. De studerende kommenterer generelt positivt på den kliniske vejleder. Der nævnes, at der har været god plads til refleksion, nemt via vejledning at omsætte viden til praksis, at den kliniske vejleder viser interesse for faget og det smitter af på de studerende. Som mindre positivt nævnes, at der er for lidt tid til før- og eftervejledning grundet patientpresset. En studerende har i sine kommentarer følt sig presset i vejledningen og den samme studerende, synes ikke, det er optimalt, at der indimellem foregår individuel vejledning mellem vejleder og den studerende blandt de øvrige studerende (som eksempelvis, når der skrives i EPJ). En studerende nævner, at det er givtigt med åbenheden i vejledningen, da de studerende også indbyrdes kan reflektere sammen. Den studerendes indsats og engagement 49% Helt enig 47% Delvis enig 4% Delvis uenig De studerende angiver i høj grad at være undersøgende i forhold til viden og praksis og i forhold til at tage medansvar for egen læring. Ved spørgsmålet omkring at arbejde med egne mål og målene for klinisk undervisning svarer størstedelen delvis enig. Nogle studerende kommenterer, at de kunne have gjort mere i forhold til at arbejde med målene.

3 Opfølgning fra sidste års evaluering: Målene for den kliniske undervisning var at fastholde de studerendes gode oplevelser med rygcenteret, hvilket overordnet må vurderes at være opnået. De studerende føler sig positivt mødt. De føler åbenhed fra personalet og de føler, de er en del af såvel det monofaglige som det tværfaglige samarbejde. Målbeskrivelserne omkring praktikforløbet har også været et udviklingsområde. Der har været forskellige indsatsområder med det formål, at give de studerende et øget indblik i målene for den kliniske undervisning. Der er blandt andet arbejdet med at konkretisere læringsudbytterne i forhold til praksis i starten af praktikperioden og til midtvejsevaluering. Der er ved enkelte hold blevet afsat tid i dagsprogrammet i starten af praktikken til at gennemgå målene for den kliniske undervisning. Overordnet er der ved evaluering på de to spørgsmål omhandlende målene for den kliniske undervisning svaret 83% i helt enig og 17% i delvis enig, så de studerende har i dette år svaret positivt omkring at målene er klare, anvendelige og konkrete. Et andet udviklingsområde har været i højere grad at opfylde målet omkring stigende kompleksitet i den kliniske undervisning. Der er forsøgt at lave en skarpere udvælgelse af patienter i starten af forløbet. På trods af denne indsats svarer de studerende stadig mere bredt på dette spørgsmål og 5 studerende ud af 15 har svaret delvis uenig og helt uenig på spørgsmålet og de har også en del kommentarer på spørgsmålet som nævnt i det tidligere. Der er ikke forskel på besvarelserne i forhold til om det er modul 9 eller modul 12 studerende og der er ej heller forskel på, hvad den enkelte studerende har svaret vurderet i forhold til kompetencer. Der er således tale om en generel tendens uanset teoretisk niveau, faglige kompetencer og klinisk erfaring. En anden forklaring på de studerendes oplevelse af komplekse patienter i starten af forløbet, kan skyldes at fagområdet generelt er nyt for dem. I takt med, at de studerende lærer at håndtere patientgruppen, oplever de et større overblik og patienterne bliver for dem mindre komplekse. I lyset af de studerendes svar på dette spørgsmål bør det nævnes, at de studerende generelt føler en god balance mellem stabilitet og udfordring i den kliniske undervisning. Patienternes kompleksitet ser altså ikke ud til at påvirke de studerendes læring i en negativ retning. Omkring det sidste udviklingsområde: Opfyldelse af læringsudbytte omkring administrative og ledelsesmæssige funktioner gældende for modul 12, blev det besluttet, at der skulle laves en plan for, hvilke områder og i hvilke detaljer, dette skal indgå i den kliniske undervisning. Plan er under udarbejdelse.

4 Selvevaluering af læringsmiljø og udviklingen heraf Der vælges i nedenstående at have fokus på før- og eftervejledningen dels som evaluering og dels som udviklingsområde. Dette valg er taget udfra de studerendes besvarelser og de kliniske vejlederes behov. Rammerne for før- og eftervejledning er på trods af skarp planlægning af patienttider begrænsede og i nogle tilfælde ikke tilstrækkelige. Den kliniske vejleder er i forskellig grad med hver studerende hos alle patienter og i mange tilfælde sker der en del refleksion i selve patientseancen. Patientseancerne tager en del tid ofte op til 1 time og gør, at der er mindre tid til før- og eftervejledning. Der bruges samtidig uforholdsmæssigt meget tid på dokumentation i EPJ ift. det faglige udbytte. Der vil være forskellige behov hos de enkelte studerende for vejledning. Der kan i nogle tilfælde kortes ned på selve patientseancen, så den varer ca. 30 min., og der på den måde frigives tid til vejledning. Dette selvfølgelig forudsat, at patienten stadig får udbytte af sit besøg. Der kan prioriteres at skemalægge flere kliniksituationer. I kliniksituationen er fokus meget den efterfølgende feedback og refleksion, som de studerende udtrykker stort udbytte af. De studerende er generelt gode til at gå med hinanden, men har mindre fokus på sammen at reflektere over seancen efterfølgende. Der kan fokuseres mere på denne del af de studerendes samarbejde til fordel for at opnå mere refleksion/feedback. Selvevaluering af klinisk vejleder og udviklingen heraf I tråd med ovenstående uddybes den kliniske vejleders rolle i forhold til før- og eftervejledningen, dels som evaluering og dels som udviklingsområde. Den kliniske vejleder er meget opmærksom på, at understøtte den studerendes ressourcer og kompetencer samt fokusere på de positive erfaringer, de studerende allerede har gjort sig. Dette sker ved at inddrage de studerende, vise respekt, anerkendelse og åbenhed. Vejledningen foregår aktuelt mindre struktureret og er meget afhængig af øvrige patienter og gøremål på dagen. Vejledningen kan være delt op, idet der forgår lidt vejledning umiddelbart efter seancen og lidt under skrivning i EPJ. Fokus på aflevering af arbejdsjournal har været meget bestemt af de studerendes eget ansvar. Udarbejdelse af arbejdsjournal indbefatter megen ræssonering og giver den kliniske vejleder et godt udgangspunkt for at vejlede de studerende. De kliniske vejledere kan i højere grad fastholde de studerende i forhold til aflevering af arbejdsjournaler og herved give mere vejledning på det skriftlige. De kliniske vejledere kan i højere grad afdække den studerendes behov i forhold til vejledning ved hver enkelt situation, ved ugeevaluering og ved midtvejsevaluering. Det er den kliniske vejleders ansvar at sikre rammerne for vejledning. Der kan være tale om at sikre en mere målrettet patientseance med enkelte fokusområder, indlægge flere klinikker i dagsprogrammerne evt. ved at starte tidligere ud med klinikkerne i selve praktikken. Vejledningen kan struktureres med f.eks max. 3 fokusområder og kort forventningsafstemning inden selve vejledningen. De studerende kan dele deres læringsmål op, så der arbejdes med ugentlige delmål og vejledningen kan målrettes disse delmål. Der kan i ugeevalueringen, evalueres konkret på ugens delmål og laves nye delmål for den kommende uge.

5 Den studerende kan i højere grad arbejde med selvrefleksion eller refleksion de studerende imellem, når de går med hinanden. I forhold til at arbejde med dette kan klinisk vejleder udarbejde arbejdspapirer med reflekterende spørgsmål, som de studerende kan tage udgangspunkt i. Opsamling i forhold til udviklingsområder for Det er planen, at vi i starten af år 2013 vil have lokaler klar til et stort samlet afsnit for studerende, hvor både fysioterapeutstuderende og kiropraktorstuderende kan se patienter og arbejde individuelt og i grupper. Det kan på sigt danne endnu bedre rammer for et godt læringsmiljø og give mulighed for, at der kan blive endnu tættere samarbejde kiropraktor- og fysioterapeutstuderende imellem. År bliver det første hele år, hvor der er to vejledere tilknyttet funktionen som varetages på skift. Fagligt og pædagogisk giver det nye muligheder for at udvikle os som kliniske vejledere og i forhold til at udvikle læringsmiljøet her på rygcenteret. Konkrete udviklingsområder der arbejdes med i det kommende år: 1. Rammer for vejledning. Starte op med klinikker tidligere i programmet f. eks fra 3. uge Fastholde de studerende til efterrefleksion ved gå-med-hinanden situationer Bruge mindre tid i forhold til dokumentation i EPJ ved øget inddragelse af medstuderende. Øget fokus på at lære de studerende at skrive kort og præcist de første uger. I 3. uge gennemgår de studerende parvis hinandens notater før signering ved vejleder. 2. De kliniske vejlederes rolle i forhold til vejledning Evaluere vejledningsbehovet ved ugeevaluering og ved midtvejsevaluering Fastholde de studerende i forhold til at aflevere arbejdsjournaler Ved behov indlægge enkelte længere vejledningssseancer ved kortere patientseancer Ved behov arbejde med ugentlige delmål og inddrage disse i ugeevalueringen Udarbejde arbejdsredskab til individuel og parvis refleksion efter patientseancen Ledende terapeut Dorte Lemvigh Klinisk vejleder Jannick Johansen Klinisk vejleder Irene Stegemejer Rygcenter Syddanmark,