Dansk Handel & Service. Forandring med succes. Et ledelsesværktøj
|
|
- Birthe Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Handel & Service Forandring med succes Et ledelsesværktøj
2 Indholdsfortegnelse: [ 1 ] Hvad kan du bruge forandringsværktøjet til... 5 [ 2 ] Vigtige fokus områder i en forandringsproces... 5 [ 2.1 ] Projektgruppe og forandringsleder... 5 [ 2.2 ] ns rolle - walk the talk... 5 [ 2.3 ] Medarbejderne - speeder eller bremse... 6 [ 2.4 ] Kommunikation - dialog øger forståelsen... 6 [ 3 ] De fire faser i forandringsledelse:... 8 [ 3.1 ] Første fase: Identifikation... 8 [ 3.2 ] Anden fase: Strategi og handlingsplan... 9 [ 3.3 ] Tredje fase: Implementering [ 3.4 ] Fjerde fase: Evaluering og opfølgning Beslutningsskema til kommunikation... 7 Beslutningsskema til strategifasen Dansk Handel & Service Februar oplæg/1.000 Forandring med succes
3 [ 1 ] Hvad kan du bruge værktøjet til? Dette værktøj kan bruges af ledelsen som inspiration i forbindelse med planlægning af forandringsforløb i handels- og servicevirksomheder. Værktøjet sætter fokus på en række områder, som det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med forandringer og giver et indblik i, hvordan organisatoriske forandringer kan forløbe mest effektivt. Værktøjet kan anvendes som inspiration, og til at få et overblik over de typiske faser i en forandringsproces. Ved mindre forandringer eller mindre komplekse forandringer kan du nøjes med at bruge dele af værktøjet. For eksempel kan en del af værktøjet anvendes som inspiration til at planlægge kommunikationen i virksomheden, ikke kun i forbindelse med forandringer, men også i forbindelse med andre tiltag, hvor en samlet effektiv indsats for kommunikation og dialog er nødvendig. Skemaer Værktøjet indeholder to skemaer som anvendes som guide i forbindelse med planlægning. Det ene skema kan anvendes til planlægning af dialogen i forbindelse med forandringen. Det andet skema kan anvendes i forbindelse med fastlæggelse af en handlingsplan. [ 2 ] Vigtige fokusområder i en forandringsproces Mange handels- og servicevirksomheder vælger at gennemføre organisatoriske forandringer som for eksempel nye IT- eller lønsystemer, kompetenceudvikling, forbedring af kundeservice eller effektivisering af arbejdsgange. Forandringsledelse drejer sig om, hvordan disse planlagte forandringer effektivt ledes og indføres i virksomheden. I den forbindelse er der en række områder, det er vigtigt at have fokus på. Disse områder vil kort blive gennemgået i det efterfølgende. Under Forandringsledelse på kan du læse mere om fokusområderne i en forandringsproces herunder valg af forandring, ledelsens rolle samt engagement, mistillid og modstand. [ 2.1 ] Forandringsleder og projektgruppe Forandring i en service- eller detailvirksomhed kræver styring under implementeringen og grundig opfølgning. Der skal derfor vælges en forandringsleder der skal fungere som tovholder på forandringen. Forandringen er i sidste ende topledelsens ansvar. Det forandringslederen har til opgave er at sikre en effektiv implementering af forandringen og lede en eventuel projektgruppe. Forandringslederen kan enten være en top-, afdelings- eller anden daglig leder. Hvis virksomheden ikke selv har en leder med de rette kompetencer kan en ekstern konsulent benyttes som forandringsleder. En forandringsleder skal have indgående kendskab til forandringsprocesser og kompetence til at tage ansvaret for processen. Ligeledes skal en forandringsleder have en god indfølingsevne samt evne til at engagere medarbejderne. Forandringslederens opgave er at lede implementeringen af forandringen, herunder blandt andet: Følge forandringens fremskridt og ressourceforbrug nøje Fungere som sparringspartner for ledelsen i forbindelse med blandt andet: valg af forandring, handlingsplan, budgetlægning, opfølgning og måling. Udforme plan for engagement af medarbejderne - holde gejsten oppe undervejs Udforme plan for dialog og kommunikation i forbindelse med forandringen Få overblik over behov for bistand fra eksterne konsulenter Få overblik over behov for uddannelse og træning af medarbejderne Få overblik over eventuelt behov for ny arbejdskraft Lede projektgruppen. Udover en forandringsleder kan det være god idé at nedsætte en projektgruppe. Projektgruppen har til opgave at assistere ledelsen og forandringslederen med at få implementeringen til at forløbe bedst muligt. Projektgruppen nedsættes på tværs af virksomheden og skal repræsentere både medarbejdere og ledelse. På den måde sikrer virksomheden, at forskellige synsvinkler på projektet bliver hørt, og at flere grupper i virksomheden bliver inddraget. Projektgruppen har ikke beføjelser til at tage beslutninger, men er et diskuterende organ, hvor idéer udvikles og problemer og mulige løsninger diskuteres. Projektgruppen fungerer som talerør for de forskellige medarbejdergrupper og kan for ledelsen både være en kilde til inspiration, men kan også bruges til at afdække eventuelle problemer i forhold til det daglige arbejde i tide. Små virksomheder (under 15 ansatte) har ofte ikke behov for en projektgruppe, men kan nøjes med en forandringsleder. [ 2.2 ] ns rolle - Walk the talk For at forandringen skal kunne gennemføres effektivt er det vigtigt, at hele ledelsesgruppen er engageret og involveret i processen. Det gælder både, hvis ledelsen selv vælger at gennemføre forandringen, og hvis der anvendes ekstern konsulentbistand. Forandring med succes 5
4 Hvis ledelsen ønsker ændringer i virksomheden, er det essentielt, at den går forrest som fanebærer og viser et godt eksempel - walk the talk. Det er ligeledes vigtigt, at ledergruppen udadtil viser, at de er enige om de store beslutninger i forbindelse med forandringen. Hvis kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere eller andre fornemmer uenighed eller usikkerhed i ledergruppen, er der stor fare for, at implementeringen af forandringen bliver ineffektiv. Topledelsen er ansvarlig for forandringen, det er dem der tager de endelige beslutninger. Topledelsen er særlig involveret i identifikationsfasen og strategifasen. De skal træffe beslutninger om forandringens karakter og mål, samt afgøre om eksterne konsulenter eventuelt skal inddrages. Derudover skal de vælge en forandringsleder og nedsætte en eventuel projektgruppe. Sammen med forandringslederen laver topledelsen en handlingsplan, opstiller succeskriterier og lægger et budget for forandringen. I selve implementeringsfasen skal topledelsen følge forandringslederens og projektgruppens arbejde og ikke mindst gå foran og vise et godt eksempel. I løbet af forandringsprocessen skal mellemledelsen i det daglige inddrage, engagere, motivere og informere medarbejderne. Mellemlederne bærer ansvaret for at få den daglige dialog til at fungere. Samtidig er de mellemled mellem topledelsen, forandringslederen og medarbejderne og de skal ligesom topledelsen gå foran og vise et godt eksempel. [ 2.4 ] Kommunikation - dialog øger forståelsen Dialogen med medarbejderne er i høj grad bestemmende for, om der skabes engagement eller modstand. God og tilstrækkelig kommunikation er derfor afgørende for, om forandringen bliver en succes og er central i inddragelsen af medarbejderne. Sidst i dette afsnit findes et skema, som kan bruges i forbindelse med planlægning af kommunikation og dialog. Der bør vælges en person, som er ansvarlig for at tilrettelægge kommunikationen gennem hele forløbet. Det betyder ikke, at det kun er denne ene person, der skal kommunikere forandringerne ud i virksomheden. Personen skal derimod være ansvarlig for at lave en handlingsplan for kommunikationen og give de rette folk til opgave at udføre den. Hvordan skal der kommunikeres? For at kommunikationen kan have den rette virkning skal den være målrettet. Det vil sige, at den eller de, der er ansvarlig for kommunikationen nøje skal overveje til hvem, hvorfor, hvornår og hvordan der kommunikeres. Læs mere om ledelsens rolle under Forandringsledelse på [ 2.3 ] Medarbejdernes rolle - speeder eller bremse Når medarbejderne inddrages i forandringerne øges deres engagement i opgaven, hvilket er vigtigt, da det er dem, der skal udføre forandringen i praksis. Det er derfor afgørende at involvere og engagere medarbejdere for at sikre en effektiv implementering af forandringen. Medarbejderne inddrages og engageres når: de bliver hørt og får mulighed for at bidrage med relevante erfaringer og konstruktive ideer i forhold til forandringen de får rigelige informationer om forandringen både før, under og efter implementeringen de er med til at evaluere forandringen efter den er indført. Når medarbejderne inddrages i forandringsprocessen, er det vigtigt at følge op på deres forslag. Ellers skabes der irritation og modstand mod forandringen og i sidste ende mod ledelsen. Læs mere om medarbejdernes rolle under Forandringsledelse på herunder: inddragelse, engagement og modstand. Forandring med succes 6
5 Beslutningsskema til kommunikation Beslutning om Hvem er målgruppen? Kommunikationen bliver mere forståelig og relevant for modtagerne, jo mere målrettet den er. Medarbejdere har ofte brug for andre informationer end mellemog topledelse, lige som sælgere og kantinepersonale ofte vil have brug for forskellige informationer. Medarbejdere (evt. forskellige grupper af medarbejdere) Kunder Bestyrelse Investorer Samarbejdspartnere Presse Hvad er formålet? Hvis man hver gang gør sig klart, hvad formålet med kommunikationen er og fortæller modtagerne det, vil de opnå en større forståelse af informationerne, og man vil få en mere fokuseret feedback. Orientering om forandringens fremskridt Orientering om handlingsplan sdiskussion Budgetopfølgning Ressourceopfølgning Information til medarbejdere Information til andre interessenter Evaluering Andet Hvordan skal formen være? Det er vigtigt at tage stilling til, hvilken form de enkelte kommunikationstiltag skal have. Det kan være en god ide at anvende enkelte skriftlige tiltag, men det er den direkte dialog ved møder og i det daglige der er afgørende for en effektiv implementering. Personalemøde Gruppe dialog på afdelingsniveau/sektionsniveau Andet møde Notat (1-2 sider) Brev Anden skrivelse Hvornår? Tidsplan for dialog og kommunikation. Det er vigtigt at lave en tidsplan for dialog og kommunikation, uanset om der er tale om et enkeltstående tiltag eller for eksempel et møde, som skal forekomme løbende gennem implementeringen af forandringen. Engangstiltag Fast hver måned Fast hvert kvartal Efter behov Rolle fordeling Ansvarlig Udførende Kvalitetssikrende Hvem er ansvarlig? Hvem udfører opgaven? Hvem kvalitetssikrer opgaven? Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Læs mere om dialog og kommunikation under forandringsledelse på Forandring med succes 7
6 [ 3 ] De fire faser i forandringsledelse Forandringsprocessen kan opdeles i fire overordnede faser: Identifikation, strategi, implementering og evaluering/opfølgning. Faserne vil blive gennemgået i det efterfølgende. [ 3.1 ] Første fase: Identifikation Fase 1 Identifikation Fase 2 Strategi og handlingsplan Første fase indeholder i to stadier. Først identificeres virksomhedens problemer og udfordringer i en situationsanalyse, dernæst indkredses mulige løsninger på problemerne. For at kunne identificere virksomhedens udfordringer og problemer må ledelsen sammen med forandringslederen gøre sig en række grundlæggende overvejelser. Overvejelser til identifikation af problemer står anført i nedenstående kasse: Overvejelser til situationsanalyse i identifikationsfasen Fase 3 Implementering Spørgsmålene kan bruges som udgangspunkt for en diskussion i projektgruppen og ledelsen. Hvorfor har vi brug for en forandring? Hvad er det for udfordringer/problemer vi har nu? Hvad vil vi være bedre til, når forandringen er implementeret Efter at have identificeret virksomhedens problemer skal de mulige løsninger på problemerne indkredses. For at kunne indkredse løsninger er der en række grundlæggende overvejelser, ledelsen og forandringslederen skal gøre sig. Fase 4 Evaluering og opfølgning Overvejelser til indkredsning af løsning i identifikationsfasen 1. Hvad skal der til for at afhjælpe problemerne? Hvilken løsning skal vi vælge? 2. Hvordan skal processen gennemføres? Hvor mange ressourcer kan/vil vi bruge? Hvor lang tid må indføringen af forandringen tage? Hvem skal stå for implementering og kommunikation? Skal der benyttes eksterne konsulenter (for eksempel til at identificereproblemer, indkredse løsninger, implementere forandringen eller evaluere og følge op? Identifikationsmøde Det kan være en god idé at inddrage medarbejderne i identifikationsfasen. Nedenstående overvejelser kan bruges som udgangspunkt for en diskussion blandt medarbejderne. Diskussionen i medarbejdergruppen kan med fordel finde sted som en del af et personalemøde, hvor virksomheden samlet afdækker forandringens muligheder og udfordringer. På identifikationsmødet starter ledelse og projektgruppe med at fremlægge deres foreløbige tanker og forestillinger om forandringen. Derefter diskuterer medarbejderne i mindre grupper uden indblanding fra ledelsen og forandringslederen. Til slut fremlægger de forskellige grupper kort for resten af virksomheden, hvilke problemer de oplever, og hvad deres forslag til mulige løsninger eller delløsninger er. De overvejelser, der kommer frem på mødet kan ledelsen, forandringslederen og eventuelt projektgruppen bruge i identifikations- og strategifasen. Overvejelser til medarbejderdiskussion på identifikationsmøde Hvilke problemer og udfordringer, oplever I i det daglige arbejde? Hvad mener I, der skal til for at effektivisere arbejdsgangene? Forandring med succes 8
7 [ 3.2 ] Anden fase: Strategi og handlingsplan Fase 1 Identifikation Fase 2 Strategi og handlingsplan I strategifasen skal ledelsen sammen med forandringslederen og eventuelt projektgruppen lægge en handlingsplan for forandringen. Som led i udarbejdelsen af handlingsplanen og for senere at kunne vurdere, om forandringen har den tilsigtede effekt, er det vigtigt at formulere en overordnet vision og derefter opstille en række succeskriterier for forandringen. Overvejelser til formulering af overordnet vision Fase 3 Implementering Fase 4 Evaluering og opfølgning Eksempler på målepunkter Kundetilfredshed Medarbejdertilfredshed Indtjeningsmål Omsætningsmål Salg pr. medarbejder Salg pr. kunde Markedsmål Omkostningsmål Mange af disse målepunkter er nemme at måle på, da de i forvejen er en del af årsregnskabet Hvad gør vi bedre, når forandringen er indført? Hvor vil vi gerne være? Succeskriterierne opstilles med udgangspunkt i visionen og er en konkretisering af visionen og dermed af det mål, virksomheden ønsker at nå med forandringen. Der kan både opstilles overordnede succeskriterier for hele virksomheden og for de enkelte afdelinger eller sektioner, der er berørt af forandringen. I evalueringsfasen skal virksomheden måle på, om visionen og succeskriterierne er nået. Til dette formål vælges en række målepunkter. I forbindelse med opstilling af mål er der fire forhold, som er gode at være opmærksom på. Målene skal være: målelige realistiske rumme udvikling være kommunikérbare. Forandring med succes 9
8 Eksempel på vision, succeskriterier og tilhørende målepunkter Eksempel: Vision Når forandringen er indført, vil vi have den bedste kundeservice i branchen. Eksempler: Succeskriterier 1. Højt gensalg/høj kundeloyalitet Målepunkter Succeskriterium 1: Eksisterende kundeforholds varighed Kundetilfredshed 2. Forbedret kundeservice gennem øgede kompetencer hos medarbejderne Succeskriterium 2: Ressourcer brugt på uddannelse: totalt, pr. medarbejder, pr. medarbejder kategori. Antal uddannelsesdage: totalt, pr. medarbejder, pr. medarbejder kategori. Antal nye kunder Salg pr. medarbejder Salg pr. kunde n og forandringslederen udarbejder en handlingsplan for forandringsprocessen. Handlingsplanen tager udgangspunkt i de diskussioner og overvejelser, der er taget i Identifikationsfasen, i den valgte vision og i succeskriterierne. Beslutningsskema til strategifasen i forandringsprocessen Beslutningsskemaet på næste side kan bruges som udgangspunkt for at fastlægge en handlingsplan. Forandring med succes 10
9 Beslutningsskema til strategifasen i forandringsprocessen Beslutning om Hvad er målet med forandringen? For eksempel: Øge produktiviteten Øge effektiviteten Minimere omkostningerne Styrke konkurrenceevnen Styrke markedspositionen Imødekomme krav om udvikling fra kunderne Imødekomme krav om udvikling fra investorer eller bestyrelse Imødekomme krav om udvikling fra medarbejderne Vision Succeskriterier Målepunkter Ressourcer til forandringsprojektet For eksempel tid og penge til: Forandringsleder Projektgruppe Ekstern konsulentbistand Dialog og kommunikation Inddragelse af medarbejdere Personalemøder Daglig dialog og opfølgning Uddannelse af medarbejdere Evaluering og opfølgning Information til interessenter Handling Hvordan griber vi forandringsprocessen an i forhold til for eksempel: Inddragelse af medarbejderne Inddragelse af eksterne konsulenter Dialog/kommunikation Kvalitetssikring Træning og uddannelse Evaluering og opfølgning Tidsplan der inkluderer: Kick-off Implementering: herunder ledermøder, personalemøder og dialog undervejs Midtvejsevaluering Evaluering og opfølgning Rolle fordeling Ansvarlige, udførende, kvalitetssikrende for: Kick-off Handlingsplan og succeskriterier Implementering Dialog/kommunikation Kvalitetssikring Evaluering og opfølgning Ansvarlig Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Udførende Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Kvalitetssikrende Forandringsleder Ekstern konsulent Medarbejdere Projektgruppe Forandring med succes 11
10 [3.3] Tredje fase: Implementering Fase 1 Identifikation Fase 2 Strategi og handlingsplan Fase 3 Implementering Fase 4 Evaluering og opfølgning Hvad vil medarbejderne vide om forandringer? I tredje fase begynder selve implementeringen. I denne fase skal ledelsen og forandringslederen føre handlingsplanen ud i livet og løfte de udfordringer, der opstår undervejs. I tredje fase skal der skabes en god dialog med alle i virksomheden om forandringen, og der skal arbejdes på at holde medarbejderne engagerede. Medarbejderne skal først og fremmest engageres gennem inddragelse i projektet. Det kan ske gennem personalemøder og diskussion, men især gennem den daglige dialog med deres leder. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig hørt og taget med på råd. Det er deres evne og vilje til at praktisere forandringen, der er afgørende for, om implementeringen af forandringen forløber effektivt, og om målet med forandringen bliver nået. I denne fase er forandringslederens rolle at coache, guide og motivere de øvrige i virksomheden i forandringsprocessen. Det er vigtigt at have en forandringsleder, der bevarer modet og holder gejsten oppe, og som tager ansvar for at løse de udfordringer, der opstår undervejs. 1. Til at begynde med vil medarbejderne ønske at få svar på nogle grundlæggende overvejelser som: Hvad er det der skal til at ske? Hvorfor er en forandring nødvendig? Hvad er der galt med den måde vi gør tingene på nu? Hvordan skal forandringen forløbe? 2. Dernæst vil den enkelte medarbejder ønske at få svar på hvilke konsekvenser vil det have: For mig For mit daglige arbejde For min position i virksomheden For samarbejde og det sociale samspil med mine kolleger (skal medarbejderne fx splittes op i andre afdelinger eller sektioner og sidde sammen med andre end dem, de er vandt til) 3. Derudover vil medarbejderne stille praktiske spørgsmål til forandringen som: Hvordan skal vi gribe forandringen an? Hvornår skal vi i gang? Hvordan får vi tid til at forandre? Kick-off Når implementeringen skal sættes i gang, bør der afholdes et personalemøde. På personalemødes informeres medarbejderne om forandringen og indgår derefter i en dialog med ledelsen og med hinanden. Medarbejderne får her mulighed for at spørge til og diskutere, hvad forandringerne kommer til at betyde for dem. n og forandringslederen står for mødets planlægning og starter med ar give de overordnede informationer. Efterfølgende diskuterer medarbejderne forandringen i grupper med deres nærmeste leder. Det er en god idé, at både ledelse og forandringslederen deltager i diskussionsgrupperne. Det giver en brugbar indsigt i forandringsprojektets muligheder og problemer for det daglige arbejde. Følgende overvejelser kan bruges som udgangspunkt for information af medarbejderne i implementeringsfasen. Det er spørgsmål, som de fleste medarbejdere ønsker svar på: Forandring med succes 12
11 Notat til kick-off møde Notat til kick-off møde Det kan være en god idé at uddele et notat i forbindelse med kick-off for forandringen. Det er vigtigt, at det skriftlige materiale følges op af dialog. Det bør derfor deles ud i forbindelse med et personalemøde. Notatet skal indeholde: 1. Begrundelse og motivation for forandringen 2. Et kort afsnit om generelle forhold ved forandringen - hvad er det der kommer til at ske? 3. Uddybende informationer om hvad forandringen vil komme til at betyde for de forskellige grupper af medarbejdere. Daglig dialog Den daglige implementering af forandringen og opretholdelsen af medarbejdernes engagement er baseret på dialog mellem medarbejder og nærmeste leder. I det daglige er det mellemledelsens opgave at engagere medarbejderne i forandringen og at udfylde deres behov for at få tilstrækkelige retningslinier, rammer og information, så der ikke opstår usikkerhed og modstand. Det er i høj grad den daglige dialog i afdelingerne, der er afgørende for, om medarbejderne bliver engageret i og kan se forandringens værdi. Det er derfor vigtigt at sætte tid af til den daglige dialog. Løbende opfølgning og dialog Den løbende kommunikation består af en række personalemøder suppleret med gruppedialog (for eksempel kick-off og midtvejsevaluering) og lejlighedsvis af enkelte skriftlige informationer. Udover den daglige dialog i afdelingerne, er det vigtigt, at der er mulighed for, at medarbejderne løbende gennem forandringsprocessen kan diskutere deres bekymringer og frustrationer. På den måde får man 'skeletterne ud af skabet', så der ikke opstår unødigt brokkeri og ukonstruktiv modstand mod forandringerne. Det kan blandt andet ske på personalemøder, suppleret med diskussion i mindre grupper. Det er en god idé at holde et personalemøde ca. hver anden måned, dog afhængig af forandringens karakter og omfang. Samtidig er det en god ide løbende at informere både kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessenter, for eksempel når der bliver truffet større beslutninger om forandringen. Midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen tager udgangspunkt i opfølgning på de opstillede succeskriterier og er udgangspunktet for at udarbejde en handlingsplan for den videre implementering. En midtvejsevaluering giver et billede af, hvordan holdningen til forandringsprojektet er. Midtvejsevalueringen er projektgruppens mulighed for at rette op på en skæv kurs og modvirke eventuel modstand, som kan have opstået undervejs. Ved en midtvejsevaluering er det også muligt at få forslag til justeringer og forbedringer fra medarbejderne. Midtvejsevalueringen kan afholdes som et personalemøde suppleret med diskussion i mindre grupper. Efterfølgende lægger ledelsen og forandringslederen en handlingsplan for den videre implementering. Nedenstående overvejelser kan bruges som udgangspunkt for en diskussion i ledelsen med forandringslederen: Midtvejsevaluering Hvor langt er vi kommet i forhold til de opstillede succeskriterier? - har vi nået det vi skal ifølge handlingsplanen? Er der væsentlige forhold vi skal tage op til fornyet overvejelse og eventuelt større ændringer i handlingsplanen. Hvilke udfordringer står vi overfor nu? Hvordan kan vi optimere/ effektivisere implementeringen og få det til at fungere endnu bedre? Det er forandringslederen, som står for planlægning af mødet og for de overordnede informationer, mens medarbejdernes nærmeste leder står for diskussionen i grupper. Det er vigtigt med en grundig tilbagemelding på gruppediskussionerne, så forandringslederen og ledelsen kan drage nytte af medarbejdernes idéer, erfaringer og input efterfølgende. Det er også en god idé, at ledelsen og forandringslederen deltager i diskussionsgrupperne. Det giver indsigt i forandringsprojektets muligheder og problemer i forhold til det daglige arbejde. Forandring med succes 13
12 [ 3.4 ] Fjerde fase: Evaluering og opfølgning Fase 1 Identifikation Fase 2 Strategi og handlingsplan Fase 3 Implementering Efter forandringen er implementeret, evalueres projektet grundigt i forhold til den vision og de succeskriterier, der blev opstillet i strategifasen. Evalueringen foregår gennem en diskussion i ledergruppen og på et personalemøde med medarbejderne og tager udgangspunkt i en række målepunkter. Fase 4 Evaluering og opfølgning Det er vigtigt at lave en plan for opfølgning. Hvis virksomheden har benyttet sig af eksterne konsulenter, er det især vigtigt, at der bliver lavet en handlingsplan for, hvordan der skal følges op på forandringen. Derudover er det vigtigt, at forandringslederen fortsætter med løbende at følge op på forandringen og justere og forbedre, hvor det er nødvendigt. Efter en tid med forandringer vil mange medarbejdere ønske at få svar på følgende: n orienterer: Hvad har vi opnået? Hvor er vi i forhold til de valgte succeskriterier? Hvordan er indføringen forløbet (slut evaluering)? Hvilke udfordringer står vi overfor nu? Medarbejderne diskuterer: Hvordan udfylder jeg bedst min nye rolle? - hvad skal jeg fokusere på? Hvordan skal vi få samarbejdet til at fungere i den nye afdeling/sektion og med nye kolleger og ledere? Opfylder vi de forventninger ledelsen har til forandringerne? Hvordan skal vi følge op på forandringen? Nedenstående overvejelser kan bruges som udgangspunkt for en diskussion i ledelsen med forandringslederen. Overvejelser til opfølgning og evaluering Hvad har vi opnået? Hvor er vi i forhold til de valgte succeskriterier? Hvordan er indføringen forløbet (slut evaluering)? Hvilke udfordringer står vi over for nu? Hvordan kan vi optimere det nye system/model endnu mere - få det til at fungere endnu bedre? Hvordan får vi samarbejdet til at fungere i den nye afdeling/sektion og med nye kolleger og ledere? Efterfølgende bør medarbejderne blive informeret om ledelsens overvejelser. Følgende overvejelser kan bruges som udgangspunkt for at tilrettelægge personalemøder og eventuelt skriftlige informationer i evaluerings- og opfølgningsfasen. Forandring med succes 14
10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereKotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Læs mere360 Graders Evaluering
360 Graders Evaluering 20.04.06 Metoden giver et helhedsorienteret statusbillede af organisationens præstationer, sådan som de opfattes af interne og eksterne kunder og af de enkelte medarbejdere og ledere.
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereLæring i projekter skaber bedre bundlinje. Hvordan arbejder vi bedre i projekter
Læring i projekter skaber bedre bundlinje Hvordan arbejder vi bedre i projekter Præsentation af Henrik Steffensen Uddannelse: Projektleder uddannelse EASV MBA fra SDU-Odense HDA fra SDU-Kolding Baggrund:
Læs merefremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse
fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse INDHOLD Hvad er en forandring? 3 Forandringsprocessen er ledelsens ansvar 4 Forandringsprocessens 4 trin 4 Trin 1: Skab mening 6 Trin 2: Kommunikation
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereIndhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet
Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats 1. udgave, 1. oplag 2009 Psykkonsortiet Pjecen er produceret af Psykkonsortiet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø,
Læs mere_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç
Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med
Læs mereGuide 7 tips til organisatorisk implementering.
Guide 7 tips til organisatorisk implementering www.infosuite.dk 1 Den organisatoriske forankring er vigtig hvis du skal opnå succes med dit BI-projekt. Organisatorisk forankring af Business Intelligence
Læs mereProgram: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S
Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mere- - Instituttet har valgt at have et overordnet tema for alle årene (2017, 2018 og 2019), hvor resultaterne fra 2016 psykiske APV bearbejdes.
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ANIS Udarbejdet 160830 Opdateret [dato] INDSATSOMRÅDE: - - Instituttet har valgt at have et overordnet tema for alle årene (2017, 2018 og 2019), hvor resultaterne fra
Læs mereMening og ledelse i forandring?
Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen
Læs mereMetode Seniorpraksis
Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereBrugerinddragelse i byggeprojekter som ledelsesværktøj. - vil I have ambassadører og forandringsagenter eller benspændere og de modstræbende?
Brugerinddragelse i byggeprojekter som ledelsesværktøj - vil I have ambassadører og forandringsagenter eller benspændere og de modstræbende? Hvorfor skal du høre på hvad jeg siger? Baggrund: bureaukrat,
Læs mereMTU 2011 Det videre arbejde med resultaterne. Ennova A/S
MTU 2011 Det videre arbejde med resultaterne Ennova A/S Man taber sig ikke af at stille sig op på en badevægt, så Har du allerede en plan? Det finder vi ud af når vi har resultatet Hvorfor en nøje planlagt
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereKOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereNotat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest
Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE
EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereInspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid
Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereFra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats
Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereProces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)
Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereISO Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed
ISO 45001 Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed Hvem er med Topledelsen Mellemledere Medarbejdere Eksterne Kunder Leverandører Besøgerne Outsoucering Kontractors Gevinst Styr på Arbejdsmiljøet Mindre
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereSkab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed
Skab ekstraordinære resultater Bliv en Category of One virksomhed VILJE TIL VÆKST 2018 1 En Category of One virksomhed har balance mellem drift og udvikling, og skaber ekstra- ordinære resultater på kort
Læs mereVision og værdier for SydPOL
Vision og værdier for SydPOL Vision Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at udvikle praksis! Værdigrundlag Arbejdsglæde og engagement Åbenhed og holdånd Troværdighed og kompetence Tre overordnede indsatsområder
Læs mereMålhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereMentor eller certificeret coaching
Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereWorkshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 AMR har ikke mod på genvalg revitalisering af AMO Arbejdsmiljøorganisationen i PPG/Dyrup Ulla Siggaard EHS Manager Scandinavia Architectural
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015
UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de
Læs mereIT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013
Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereBorgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune
Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereUddannelse i Lean. Implement Consulting Group
Uddannelse i Lean Implement Consulting Group Information om uddannelsen Målgruppe Uddannelsen henvender sig til interne Lean konsulenter, ledere, projektledere og specialister, der skal i gang med eller
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mereAftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring.
Version 6.1. 28.2.2014 Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Reform med Højere Puls er et ledelsesprojekt i forbindelse med den nye skolereform og det har derfor høj
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereGUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK
GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og
Læs mereMedarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret
Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereVelkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2
Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereBUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
Læs mere