CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Transkript

1 CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet. Nærværende CO2-regnskab er udarbejdet, således at kommunen indfrir sin forpligtelse overfor Danmarks Naturfredningsforening med at udarbejde og indsende et CO2-regnskab, i overensstemmelse med DNs retningslinjer. 15. april 2011 Sags id.: Dok.nr.: Regnskabet er udarbejdet på basis af oplysninger om el - og varmeforbrug i Furesø Kommunes bygninger registreret i systemet Keep Fokus. Endvidere er anvendt registreringer af brændstofforbrug på driftsgården, i hjemmeplejen, kommunens administration, samt kørte kilometer udbetalt vis lønsystemet, samt oplysninger fra DONG om energiforbruget til vejbeslyningen. 2. Konklusioner CO2-regnskabet for 2010 for Furesø Kommune som virksomhed omfatter registrering af energiforbrug til transport, vejbelysning el og varme i kommunens virksomheder. Bilag 1 viser CO2-regnskabet, samt de tilhørende forbrug i liter brændstof, kørte kilometer og kwh el og varme. Den samlede CO2-emission er i perioden 2009 til 2010 faldet fra ton til ton, en reduktion på 325 ton, eller en reduktion på 3,0 %. I perioden 2008 til 2010 er den samlede reduktion 4,9 %. Tendensen er tydelig, og inden for områderne transport, el og varme er der sket fald, mens der til vejbelysning er sket en mindre stigning, som dog kommer efter et betydeligt fald i året inden. Det kan konstateret, at den målrettede indsats i kommunens bygninger er begyndt at resultere i både CO2-reduktioner og reduceret energiforbrug. Den tidligere målrettede indsats indenfor vejbelysningen er afløst af et år med planlægning af den kommende indsats for reduktion af energiforbruget. På transportsiden er der fortsat rum til forbedringer. Kommunens store emissioner ligger i el - og varmeforbruget, med hhv. 40 % og 46 % af den samlede emission, og indsatsen for at reducere energifor-

2 bruget her indeholder således det største potentiale. Vejbelysningen står for 10 % og transporten 5 % af den kommunale emission, og selvom potentialet dermed ikke er så stort, er vil indsatsen for reduktion af energiforbrug og deraf afledt reduktion af CO2-emissionen fortsætte også indenfor disse områder. 3. Kommentarer til regnskabet Den kommunale transport Brændstofforbrug i hjemmeplejen og driftsgården er opgjort efter et nyt princip, idet alle påfyldninger nu registreres hos leverandøren og på den enkelte bil. Det har dermed været muligt at fordele brændstofforbruget fra 2009 mere korrekt. Brændstofforbrug på driftsgården omfatter pleje og vedligehold af veje, cykelstier og parker, samt fejning, snerydning og saltning. Brændstofforbruget til hjemmeplejen m.v. omfatter kørsel i hjemmeplejen, visitationen, genoptræningen, plejehjem, jobcentret, samt forskellige biler i administrationen. Brændstofforbruget i hjemmeplejen m.v. var i 2010 i alt ca ltr. fordelt med ca ltr. diesel og ca ltr. benzin. Forbruget i 2009 var ca ltr., hvoraf de ca ltr. var benzin. Dette resulterer i en stigning i CO2-emissionen på 6 %. I selve hjemmeplejen er der i 2009 brugt ca ltr, mens der i 2010 blev brugt ca ltr., diesel, altså stort set samme niveau. Det skal bemærkes, at hjemmeplejerne cykler i dagtimerne, og kun kører i bil i aften og nattetimerne, idet der er en del af deres ansættelse at stille deres egen cykel til rådighed i arbejdet. Hjemmeplejen har derudover i alt 6 elcykler i Farum, som i 2010 er anvendt til de længere ruter, hvor det vurderes som uhensigtsmæssigt at anvende en almindelig cykel, og for kort til at køre i bil. Elcyklerne bliver brugt hver dag, og der vil i 2011 blive sat fokus på at øge anvendelsen af elcykler og reducere anvendelsen af bilkørsel yderligere. Der er ikke foretaget registrering af de kørte kilometer, men det vil blive gjort fremover. Stigningen i brændstofforbruget ligger i det øvrige kørselsbehov, der bl.a. omfatter visitationen, hjælpemidler, jobcentret, genoptræningen, rådhusadministrationen m.v. Stigningen i forbruget er i alt ca ltr. Der blev i foråret 2010 som en del af kampagnen Vi cykler til arbejde afprøvet elcykler på de to rådhuse og på bibliotekerne. Kun på rådhuset i Værløse blev cyklerne brugt så meget af administrationen, tilsyn og visitation, at det var hensigtsmæssigt at købe dem. Der er blevet registreret i alt 2117 km på de to elcykler i perioden fra 1.5 til Hvis de 2117 km var blevet kørt i bil, ville de have resulteret i en CO2-emission på i alt Side 2 af 6

3 ca. 360 kg CO2, således at der i runde tal er sket en reduktion på ca. 350 kg, idet cyklernes strømforbrug svarer til ca. 13 kg CO2. I forhold til den kørselstakst, der gjaldt i 2010 på 3,76 kr/km er besparelsen på i alt kr for kørsel i 8 måneder. Idet de to cykler kostede ca kr er tilbagebetalingstiden på investeringen på cyklerne ca. 2 år. Der er basis for at anskaffe flere elcykler, hvilket vil ske i foråret Brændstofforbruget på Driftsgården er faldet svagt fra ltr. til ltr. diesel og benzin. hvilket har givet anledning til et fald i CO2- emissionen på ca. 7 %. Bag tallene ligger, at dieselforbruget var ca ltr i både 2009 og 2010, mens benzinforbruget er faldet fra ca ltr til ca ltr. Forbruget af brændstof på driftsgården anvendes til pleje og vedligeholdelsesopgaver, samt fejning og snerydning. Det har været meget koldt med sne både i starten af 2010 og i slutningen af 2010, hvilket har krævet et stort forbrug, samtidig med at vognparken løbende er moderniseret med maskiner, der ikke er så brændstofforbrugende. Dette har opvejet det ekstra brændstofforbrug til snerydningen. Det skal bemærkes, at cykelstierne har været prioriteret meget højt i snerydnings- og saltningsaktiviteterne. Brændstofforbruget i Beredskabet er steget betydeligt mellem 2009 og 2010, i alt 66 % målt på CO2. Der har ikke været væsentlig flere hændelser, i 2009 var der 240 og i 2010 var der 224. Den større stigning skyldes, at der har været en væsentlig øget uddannelsesindsats med uddannelse af 7 nye brandmænd, hvilket har medført, at uddannelsesaktiviteten er steget fra 1240 timer til 2005 timer. Idet materiellet anvendes intensivt i undervisningen er dette årsagen til forbruget. Der vil ikke være en tilsvarende uddannelsesindsats i mange år fremover, idet det nu antages, at Beredskabsafdelingen har det nødvendige indsatspersonel, og at kompetencerne nu udelukkende skal vedligeholdes. Den udbetalte kilometergodtgørelse svarer til, at der er kørt i alt km i Der blev i 2009 kørt km, svarende til at der er sket en begrænset stigning på ca. 1 %. Kilometergodtgørelses-taksten nedsættes fra og med 2011 fra 3,76 kr/km til 2,00 kr/km, og er tiltag, som skal fremme anvendelsen af samkørsel, cykel og offentlig transport. Drivkraften er både besparelse og reduktion af energiforbrug og CO2-udledning. Vejbelysningen Energiforbruget til vejbelysningen har i 2010 været stort set uændret i forhold til 2009, efter at det fra 2005 til 2009 faldt meget ( kwh), og mellem 2008 og 2009 faldt med ca kwh, svarende til et fald på 8,6 %. I 2010 har indsatsen for at reducere energiforbruget bestået af planlæg- Side 3 af 6

4 ning af yderligere tiltag, især afskaffelse af energiforbrugende et-pulver lysrør, som erstattes med kompakt-lysrør, der har et væsentlig lavere energiforbrug, nemlig ca. 40 % lavere. Endvidere kan der opsættes færre rør. Der forventes udskiftet af størrelsesorden 155 rør. Den samlede besparelse forventes at blive ca kwh/år, eller samlet 53 % i forhold til den eksisterende belysning med 169 rør. Dette tiltag vil reducere CO2-emissionen med ca ton CO2. Endvidere er der arbejdet med planlægning af forsøg, hvor vejbelysningen dæmpes/slukkes helt i tidsperioden Disse forsøg forventes gennemført i efteråret Elforbruget i kommunens bygninger Elforbruget i kommunens bygninger er mellem 2009 og 2010 faldet fra MWh til MWh, i alt 363 MWh, eller 170 ton CO2, svarende til et fald på ca. 4%. Dette betydelige fald skyldes både målrettet indsats med tekniske forbedringer i adskillige af kommunens bygninger, samt en væsentlig indsats for ændret adfærd af kommunens miljø- og klimaambassadører. De store fald findes på skolerne med -8%, i daginstitutionerne med - 4%, men især under punktet Andre ejendomme, hvor faldet er på 84 Mwh eller 39,4 ton CO2, svarende til -30 %. Denne betydelige ændring skyldes en særlig stor fokus på anvendelsen af ejendommene, bl.a. styret nedlukning af de ejendomme, der i perioder ikke anvendes. Der er foretaget en betydelig indsats for at kvalitetssikre data. Denne indsats har resulteret i, at også data for 2009 og dermed 2008 er blevet forbedret. Kvalitetssikringen omfatter en især konstatering af dobbeltregistreringer og målerfejl. Dette har medført, at det registrerede el-forbrug er faldet fra MWh til MWh i De større tekniske forbedringer omfatter bl.a. udskiftning af Hareskovshallens ventilationsanlæg og belysning, forbedret styring af Farum Svømmehals ventilationsanlæg, pumper og belysning, samt renovering af Søndersøskolens varme- og ventilationsanlæg. Indsatsen vil blive fortsat i perioden og der er i 2011 allerede iværksat tiltag på Solvangskolen, Stavnsholtskolen Syvstjerneskolen og svømmehallerne med forventede reduktioner på ton CO2. Der er i 2010 tænkt bredt og undersøgt alternativer, både med hensyn til belysningstyper, ventilationssystemer og varmeforsyningsmetoder. Endvidere bliver der som princip foretaget energirenoveringerne samtidig med anden type renovering, således at der opnås størst økonomisk besparelse i den samlede renoveringsproces. Side 4 af 6

5 En opgørelse i efteråret 2010 viste, at miljø- og klimaambassadørernes indsats i forhold til elforbruget havde resulteret i væsentlige reduktioner, nemlig ca. 7 % i løbet af perioden september medio november. Varmeforbruget i kommunens bygninger Varmeforbruget i kommunens bygninger viser et graddagekorrigeret fald på 4 % fra 2009 til 2010, svarende til at varmeforbruget er faldet fra mwh til mwh. I perioden er det samlede fald på i alt 6 %. Det store reduktioner ligger igen i Andre ejendomme med -21, men forbruget udgør en forholdsvis lille del 5 % - af den samlede emission. Kultur og pleje har store reduktioner med hhv. 7 % og 8 %, og da de store emissioner netop ligger i kultur og idræt, er dette af stor betydning, at forbruget reduceres her. Endvidere er forbruget på skoleområdet væsentligt og udgør i alt næsten 40 %, så en reduktion på skoleområdet på 3 % er væsentlig. Stigningen i varmeforbruget på administration på 15 % er forholdsvis stor og skyldes et meget lavt varmeforbrug på Farum Rådhus, formodentlig p.g.a. reparation af tekniske anlæg. Forbruget i 2010 er på niveau med forbruget i 2008, men heldigvis er administrationens andel af det saklede forbrug ikke stor. Indsatsen for at reducere varmeforbruget er integreret i indsatsen for at spare på el-forbruget og de store tekniske forbedringer er beskrevet i afnisttet om el-forbruget. Det skal bemærkes, at i forhold til de oplyste forbrug i CO2-regnskabet for 2009 er der sket en ændring, idet der i stedet for at der anvendes en national CO2-faktor for fjernvarme er der anvendt en lokal. Da fjernvarmen i Furesø Kommune produceres på naturgas, er CO2-faktoren steget fra 0,126 kg CO2 / kwh til 0,185 kg CO2/kWh. Dette giver regnskabsteknisk en større CO2- udledning. En anden ændring er, at i 2009-regnskabet var kun CO2- emissionen graddagekorrigeret, nu er også varmeforbruget i kwh graddagekorrigeret. Samlet set medfører dette at energiforbruget ændres fra ca mwh til ca mwh i 2009, registreret efter de foretagne korrektioner. Usikkerheder i regnskabet Det vurderes, at alle data har en høj kvalitet. Især er data fra Keep Fokus blevet kvalitetssikret, og der er væsentlig færre manuelle aflæsninger end sidste år. Side 5 af 6

6 Hvad kan regnskabet bruges til? Regnskabet giver gennemsigtighed i forhold til indsatsen, både i kommunens bygninger, vejbelysningen og de forskellige brændstofforbrug. Regnskabet viser, at indsatsen bærer frugt og sammenholder de forskellige indsatser i forhold til hinanden, så betydningen af både de enkelte indsatser og den samlede indsats fremgår. Regnskabet viser, at det er væsentligt, at kommunen arbejder struktureret med energibesparelser og effektiviserer anvendelsen af bygninger. Indsatsen i overensstemmelse med Furesø Kommunes forpligtelse overfor DN, således at Furesø Kommune overholder klimakommuneaftalen. Regnskabet viser, at indsatsen med både tekniske tiltag og adfærdsændringer er væsentlige. Side 6 af 6