Aftaler Køb 2.9. C A/S under konkurs (adv. Andreas Kærsgaard Mylin, Hellerup) mod A og B (adv. Helge S. Poulsen, Slagelse, for begge).

Transkript

1 U H TBB En entrepriseaftale, hvorefter en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales uden tillæg af moms, var ugyldig, og entreprenørens konkursbo kunne ikke støtte et betalingskrav på aftalen. Boet havde heller ikke på køberetligt grundlag et restitutionskrav mod bygherrerne. Aftaler Køb 2.9. A og B som bygherrer og C som entreprenør havde indgået en entrepriseaftale vedrørende ombygning af en ejendom. I den skriftlige aftale var anført, at entreprisesummen var kr. ekskl. moms. Entreprisesummen skulle delvist berigtiges ved kontantbetaling og på 2435 en sådan måde, at kontantbetalingen ikke blev bragt til det offentliges kendskab. A og B havde betalt tre fakturaer på i alt kr. inkl. moms, og den resterende del af entreprisesummen skulle betales uden tillæg af moms. C under konkurs påstod A og B dømt til at betale ,93 kr. som restvederlag for arbejdet. Byretten gav C under konkurs medhold, mens landsretten afviste sagen. For Højesteret nedsatte C under konkurs sin betalingspåstand til ,50 kr. Højesteret fandt ikke grundlag for at afvise en sag om et betalingskrav af denne karakter. Efter karakteren af den indgåede entrepriseaftale fandt Højesteret, at aftalen var ugyldig, jf. Danske Lov C under konkurs kunne derfor ikke støtte et krav mod A og B på aftalen. Hverken det forhold, at C under konkurs havde opgjort sit krav med tillæg af moms, eller konkursboets anbringender om, at boet ikke var part i entrepriseaftalen, og om, at boet havde et restitutionskrav, jf. købelovens 72, kunne føre til et andet resultat. A og B blev derfor frifundet.(1) H.D. 20. maj 2014 i sag 249/2012 (1. afd.) C A/S under konkurs (adv. Andreas Kærsgaard Mylin, Hellerup) mod A og B (adv. Helge S. Poulsen, Slagelse, for begge). Retten i Næstveds dom 30. september 2010, BS /2008 Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte har betalt sagsøgers fulde tilgodehavende i forbindelse med en ombygning. Sagen er anlagt den 28. august Sagsøgerens påstand er efter den endelige påstand, at de sagsøgte skal betale ,93 kr. til sagsøger. De sagsøgtes påstand er principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. B har forklaret, at de kendte F privat. Derfor var det naturligt, at F var med på sidelinjen, da de købte deres nye hus. Da F havde lavet taget på deres tidligere hus, blev en del af arbejdet betalt uden moms. Huset på vænget var fra 60'erne. F var med, da de kiggede på huset, før de købte det. F tilbød at renovere huset. Da de gik rundt i huset, noterede F, hvad der skulle laves. Herefter kom han med udkastet til entreprisen. F sagde, at betalingen til dels skulle være uden moms, så totalbeløbet ville være 1,2 millioner kr., som det fremgår af bilag E. Det var F, der lavede det håndskrevne notat på udkastet til aftalen. De 1,2 millioner kr. fremkom ved, at de skulle betale kr. med tillæg af moms og resten uden moms. Han ved ikke, om A var til stede ved kontraktens underskrivelse. Arbejdet gik i gang i uge 30 i Han kan ikke huske, hvornår han underskrev aftalen. F sagde, at det blot var en formalitet. F sagde, at de beløb, han skulle betale hen ad vejen, skulle hæves i små beløb, og derfor løb de rundt til forskellige hæveautomater og foretog hævninger. Han afleverede beløbene i en konvolut til F. Han har nok hævet kr. pr. gang i dankortautomaterne. F ville have beløbene i store portioner, kr., 50,000 kr. og kr. Han har først set bilag 12 under sagen. Han kan ikke genkende beløbet. Han har ikke fået kvittering. Han har betalt 7 gange. Han har betalt til F personligt, bortset fra kr. De blev betalt til K. Denne arbejder for F. K skulle stå for VVS-entreprisen. F blev vred over, at han havde betalt direkte til K. Han har aldrig fået regning fra K. Han har betalt kontant kr. til F og til K. Han hjalp F med at stå i nogle prøvehuse i weekenden. Honoraret skulle fragå i byggesummen. Det skulle han ikke have nogen lønseddel på. Det var kutyme, at beløbene blev skrevet i»bogen«. I bogen blev der skrevet optjente beløb, der kunne bruges til køb af materialer eller ydelser. Man kunne også godt købe ting privat. Efterfølgende har han indbetalt skat af den løn, han har tjent for sit arbejde med prøvehusene. Han har nogle sms'er fra F. Når der står 100 kg, betyder det kr. Der var kvalitetsproblemer med de udførte arbejder, og tidsplanen holdt ikke. F sagde, at han skulle hæve kontanter, så det ikke direkte kunne spores. Det var derfor F ville se, hvordan han havde hævet pengene. Han har først set opgørelsen af 23. april 2008 i forbindelse med retssagen. I april var de ikke uenige om beløbsstørrelser. Opgørelsen må være tilbagedateret. De holdt møder i maj Den håndskrevne opgørelse over deres mellemværende stammer fra et møde, hvor A, F og han selv var til stede. F har skrevet det til venstre. Det til højre i firkanten har han selv lavet. Mødet foregik hos F. Han tror, det var den dag, han skulle medtage kontoudtog. Det var den 14. maj. De havde ikke kontoudtog med, fordi han ikke ville lade F se hans kontoudtog. F sagde, at han troede, at sagsøgte ville prøve at snyde ham. F gik ind på sin computer i et regneark. Det var herefter de lavede den håndskrevne oopgørelse. Beløbet på kr. var det samlede beløb, der skulle betales. Så trak han momsen fra. Herefter trak 2436 han de kr. fra, som han havde betalt kontant uden faktura. De resterende kr. tillagde han moms. Således fremkom beløbet kr. Heraf havde han allerede betalt kr. i henhold til fakturaer. Således fremkom beløbet kr. F skrev i parentes kr. ekskl. moms. Det var for sjov, der stod»måske«. Hans mor arbejdede hos F. Hendes løn skulle også modregnes. Hans mors overtidsbetaling var på kr. som stod i bogen. Han skrev bagefter på en kopi af det håndskrevne bilag kr. Der skulle afholdes et nyt møde, hvor han skulle have kontoudtog med. Hans forældre var godt klar over, at en stor del af entreprisen skulle betales sort. Bilagene H og J er lavet af hans mor. Overordnet set passer timesedlerne i bilag 13 ikke og heller ikke tidspunkterne. Der er også regninger, der ikke vedrører byggeriet og vedrører andre personer. Da han underskrev aftalen, var de stadig venner. Han har også skrevet undet på tillægsaftalerne til byggeriet. Da han underskrev aftalen, var der den underliggende anden aftale. Han har nok været lidt naiv, da han underskrev entreprisekontrakten og tillæg. Entreprisekontrakten er skrevet under langt senere end den 20. september Han har dokumentation for den løn, han skulle have for fremvisning af F's prøvehuse. De betalte direkte til F og ikke til firmaet, fordi de var private venner. I deres verden var han og firmaet identiske. Han har indtryk af, at de af ham betalte kontantbeløb gik til F personligt. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 F har forklaret, at han var direktør i C. Firmaet beskæftigede sig med byggeri og ombygning. Han kendte de sagsøgte privat. Han gav tilbud på ombygning af de sagsøgtes hus. Aftalen er kun underskrevet af B, men den omfattede også A. Han anlagde sagen, fordi han mente, at han havde et tilgodehavende fra entrepriseaftalen. Der skulle betales kontant ved fremsendelse af fakturaer. Han har ikke selv skrevet fakturaerne. Fakturaerne var momsbelagte. Hans opgørelse af 23. april 2008 er en korrekt opgørelse over mellemværendet. Han har ikke skrevet det håndskrevne på bilag E og har først set bil F under sagen. Det blev ikke aftalt, at noget af entreprisen skulle udføres sort. Han har udarbejdet bilagene 12. Bilagene har ikke været brugt i virksomheden. De sagsøgte sagde, at de ikke var interesserede i, at B's mor måtte kende den eksakte entreprisesum. Han har modtaget kr. i juli De kontante beløb på bilag 12 er indbetalt på hans mellemregningskonto. Han ved ikke, hvorfor det er små beløb. De havde aftalt, at han skulle have kr. ad gangen. Kvitteringerne er udleveret til B stort set hver gang. B ville gerne læres op som sælger i C og kom ofte. 100 kg i hans sms er kr. Den 14. maj bad han om fuldstændigt kontoudtog fra B. Han tror ikke B kom. Han har aldrig set B's kontoudtog. I virksomheden havde de»bogen«. Medarbejderne kunne købe varer over virksomheden, og dette fremgik af bogen. De kr., B's mor, D, havde optjent, var overarbejde. Dem ville hun gerne have ind i regnskabet. Da D var bogholder, går han ud fra, at det er foregået korrekt. B stod i prøvehuse for ham. Det skete som oplæring, og B skulle ikke have løn. Han har bedt om, at der blev foretaget en kriminalteknisk erklæring vedrørende hans skrift på grund af bilagene E og F, men det har advokat Poulsen ikke villet. Bilagene 13 og 14 må bogholderiet have fundet frem. Han eller M kunne attestere bilagene. M skrev vist ikke initialer på, men lagde dem i godkendebakken. Han har tidligere lavet en tagrenovering for de sagsøgte. Det var ikke sort arbejde. Det fremgår af deres bogholderi. Der var vist ikke indbrud i virksomheden kort efter konkursen. A har forklaret, at hun kan bekræfte B's forklaring, herunder at en stor del skulle laves sort. I deres tidligere hus havde de fået lavet en tagentreprise, hvoraf også en del skulle laves sort. Først var hun, B og F ude at kigge på huset. F bad hende skrive, hvad der skulle laves. F sagde, at en del fik de regning på, og en del skulle betales sort. Der blev lavet et aftalebrev den 24. august Hun og B gik det igennem. B var ude at tale med F. Da B kom hjem, var de håndskrevne noter påført. Arbejdet var gået i gang før sommerferien. Håndværkerne startede om mandagen i uge 30. De sorte penge blev afleveret i en kuvert, som B afleverede til F. De havde hævet i banken i små beløb, typisk kr. ad gangen. F havde fra først af sagt, at de blev nødt til at hæve de små beløb. F sagde, at det ikke måtte komme frem, at et beløb blev betalt sort. Den 14. maj var hun med på kontoret hos F. Hun var ikke fra begyndelsen med inde på kontoret, men stod og talte med B's mor, D. Aftalesedlen er hun ikke blevet bedt om at underskrive. Tillægsentrepriserne skulle afregnes med moms. De havde ikke fået bilag 10 før sagen. Den 14. maj snakkede de ikke om, at de skyldte mere end en halv million. Bilag F blev lavet den 14. maj. Efter at B havde afleveret kuverten med pengene den 14. maj, blev hun kaldt ind på F's kontor. Der var en trykket stemning. F lavede opgørelsen, hvorefter de skyldte ca kr. Hun har ikke set bilag 12 før sagen. Hun ved, at F har sendt sms'er til B. De ville ikke udlevere kontoudtog til F. Det kom ikke F ved. Den 14. maj var der ikke uenighed om, at de havde betalt kr. Det kunne F se på sit regneark. Hun kendte indholdet af entrepriseaftalen. Hun har underskrevet aftalesedlen, bilag 2. Hun og B var sammen om byggeriet. Hun kender ikke bilag C. Den er lavet af deres advokat. D har forklaret, at B er hendes søn. Hun har arbejdet fra 1. september 2006 til 30. sept hos F. Hun bogførte alle kreditorer og alt varekøb. Håndværkertimerne lagde hun ind i et regneark på byggesagerne. Hun har stor erfaring med bogføring. Hun vidste nogenlunde, 2437 hvad B's byggeri skulle koste, men så ikke bilagene. Hun har senere hen hørt tallene. Hun har hele tiden fulgt det løbende. Godt kr. skulle betales sort. Det sagde B. Der blev også i andre byggesager lavet sort arbejde. Hun har lånt penge til B og A og har ført nogle tal over på en anden byggesag efter F's anmodning. F sagde, at han selv ville skrive under på, at udgiften skulle flyttes over. Årsagen var, at byggesagen ikke måtte stå som underskudsgivende. Når der blev snydt i andre af F's sager, blev udgifterne ført på»diverse byggerier«. Hun har aldrig set bilag som denne sags bilag 12. Alle indbetalinger gik over F's mellemregning. De lå i F's skuffe. Hun ved, at ikke alle B og A's indbetalinger gik ind over hans mellemregning. Køkkenregningen fra Invita blev flyttet fra B og A's hus til en anden byggesag. B og A's byggesag havde nummer 459. F skrev nogle gange, at leverancen var til Tværvej, selvom den vedrørte B og A's byggeri. Efterfølgende er bilaget uden hendes viden ført til - - -vænget. F har attesteret bilaget. M Hemmingsen godkendte kun trælasterne. M skrev ikke på bilagene. VVS-firmaet K er ikke bogført. Det ved hun, for den har ikke noget nummer. Fakturaen er ikke bogført, for den skulle have et bogføringsnummer oppe i hjørnet. Der foregik mange spegede ting mellem F og K. Hun havde et løntilgodehavende hos F. Beløbet på kr. stod i bogen. Medarbejderne kunne lægge timer ind i bogen. Når medarbejderne kom med regningerne, blev regningerne ført på»diverse byggerier«. Det foregik i stor stil. Man var næsten tvunget ind i den bog, for at han skulle have en klemme på en. Det håndskrevne på bilag E er skrevet af F. Hun kender hans skrift. Bilag F er også skrevet af F. Hun stoppede i virksomheden efter F's opsigelse, fordi der var en sag kørende med B. Han havde opfordret hende til at sige op, men det ville hun ikke. Hun har gennemgået alle fakturaer i bilag 13. Hun har lavet bilag H og J. De fakturaer, der er markeret med grønt, er korrekte, de røde er forkerte, mens de gule er tvivlsomme. Nogle fakturaer vedrører helt andre personer. F lavede sit eget bogholderi, når han lukkede døren. Han brugte udtrykkene kilo og sommerferiepenge. Alle i firmaet vidste, at der var fup og fiduser. Det er normalt usædvanligt, at der er fejl i bogføringen. E har forklaret, at hun har arbejdet i C fra marts 2007 til ultimo juli Hun var regnskabschef. I bogholderiet var endvidere D og til dels L. Hun sagde selv op. Hun syntes ikke, hun kunne lukke øjnene for de ting, hun ikke kunne stå inde for. Hun havde før ansættelsen arbejdet 12 år som revisor og 12 år i SKAT. Hun kunne ikke stå inde for sort arbejde. Hun var bekendt med B og A's byggesag. Hun vidste, at B var D's søn. B stod også i prøvehusene, men stod ikke på lønningslisten. Der var sorte penge i B's byggesag. F kaldte sorte penge for sommerferiepenge. I starten lukkede hun øjnene for det, men hun blev trukket mere og mere ind i det. Hun foreslog ham at undlade dette, men det ville han ikke. Hun har ikke løbende haft med denne byggesag at gøre, men har vist i en periode, hvor L var væk, skrevet fakturaerne. Umiddelbart før hendes fratræden bad han hende skrive en faktura på beløb, som ikke figurerede i bogholderiet. Hun ville ikke skrive den. F ville på den måde vaske sorte penge hvide. Så vidt hun husker var det kr. L har sagt, at hun i visse tilfælde efterfølgende har konstrueret nogle bilag for noget, der var foregået forinden. Hun har ikke set bilag svarende til bilag 12. Hvis de skulle være bogført, skulle de have haft et bilagsnummer. Der var ingen kontant kassebogholdning. Alle kontanter blev modtaget af direktøren og afregnet over mel- Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 lemregningskontoen. Bilag 12 er ikke bogført på mellemregningskontoen. F kunne afgøre, hvilke indbetalinger der skulle registreres/ikke registreres i bogholderiet. Det håndskrevne på bilag E og F ligner F's håndskrift. Hun kan se på lønopgørelserne (bilag 14), at ugesedlen på side 1 ikke svarer til lønsedlen. Ugesedlen er således ikke den, der danner grundlag for lønudbetalingen. Når lønsedlerne er rigtige, er der flueben ud for de enkelte posteringer på ugesedlerne. Nogle medarbejdere fik løn udbetalt uden for lønudbetalingerne. Hun kendte ikke nærmere til dette, for det ville hun ikke vide. Beløbet på kr. på bilag 13 bad F hende om at bogføre. Det ville hun ikke. F kunne finde på at sige, at en udgift skulle flyttes til en anden konto, for at det regnskabsmæssigt ville se pænere ud. Så ville den blive flyttet til»diverse byggerier«. Dette skete ofte. F ville være i stand til senere at producere bilag, som han tilbagedaterede. Kilo er kr. Dette blev brugt af F. Hun kendte K, der var en af F's meget gode venner. Der var nogle handler, der dukkede op, når der en gang imellem forsvandt biler. Hun havde stærk formodning om, at der var sorte penge i B og A's byggesag. Hun har ikke set noget til kuverter med penge. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Sagsøgerne har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende: Der er mellem sagsøger og de sagsøgte indgået en gyldig og juridisk bindende aftale om C A/S' udførelse af ombygning af de sagsøgtes ejendom, jf. bilag 1. Uanset, at den skriftlige aftale kun er underskrevet af B, hæfter begge de sagsøgte for betaling for de af C A/S udførte arbejder, idet A ved stiltiende accept/passivitet har forpligtet sig i henhold til aftalens vilkår. Det gøres i den forbindelse gældende, at samtlige ekstraarbejder er faktureret til begge de sagsøgte, og at tillæg til entreprisebeskrivelse af 6. september 2007 er underskrevet af begge de sagsøgte, jf. bilag B. Sagsøger bemærker herudover, at der ikke forud for nærværende 2438 sags anlæggelse er gjort indsigelse fra de sagsøgtes side mod A's hæftelse for sagsøgers krav. Sagens bilag B er således underskrevet af begge de sagsøgte uden indsigelse mod A's hæftelse, ligesom brev af 31. juli 2008 fra de sagsøgtes advokat, jf. bilag C, heller ikke indeholder nogen indsigelse med A's hæftelse. I tillæg hertil gøres det gældende, at ejendommen beliggende - - -vænget 3 er ejet af begge de sagsøgte, og at A under hele processen har været bekendt med ombygningen, der har været i begge de sagsøgtes interesse. På baggrund heraf og som følge af de almindelige fuldmagtsregler i dansk ret hæfter A også på dette grundlag over for sagsøger, hvilket også fremgår af retspraksis, herunder afgørelserne refereret i U V og U Begge de sagsøgte er som følge heraf forpligtet til at betale den fulde entreprisesum og dermed også forpligtet til at betale sagsøger det påstævnte beløb. For så vidt angår sagsøgers krav gøres det gældende, at der af C A/S er udført arbejder svarende til parternes aftale, jf. bilag 1-9, og at sagsøger derfor har krav på honorering i overensstemmelse med sagsøgers opgørelse, jf. bilag 10. De sagsøgte har ikke - og har ej heller dokumenteret at have - betalt mere til C A/S, end hvad der fremgår af sagens bilag 10, og sagsøger har derfor krav på betaling fra de sagsøgtes side af et beløb svarende til det påstævnte beløb. Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke fra C A/S' side er tilkendegivet, at de sagsøgte alene skylder kr ,00. Sagsøger bestrider, at foreligger nogen aftale mellem C A/S og de sagsøgte om - eller at det på andet grundlag skulle være statueret - at betalingen for ombygningen af de sagsøgtes ejendom skulle ske delvist uden moms. De sagsøgte ses heller ikke at have løftet bevisbyrden herfor. I den forbindelse bestrides det af sagsøger, at sagsøgers direktør skulle have påført sagens bilag E de angivne tal, ligesom det bestrides, at sagsøgers direktør skulle have udarbejdet sagens bilag F. Hverken sagsøger eller sagsøgers direktør har været bekendt med sagens bilag E eller sagens bilag F før bilagenes fremlæggelse under sagen. I øvrigt bemærkes det, at sagens bilag E er dateret den 24. august 2007, dvs. forud for den mellem parterne indgåede, gyldige og juridisk bindende aftale, der er dateret 20. september 2007, jf. sagens bilag 1. Sagsøger skal derfor i det hele bestride de sagsøgtes anbringender om»sort arbejde«, herunder at domstolene ikke skulle være kompetente til at påkende sagsøgers krav. Sagsøgers krav er et helt sædvanligt betalingskrav støttet på en gyldig og bindende aftale indgået mellem sagsøger og de sagsøgte. Sagsøger bestrider endvidere, at der foreligger mangler ved det af C A/S udførte arbejde, idet sagsøger samtidig gør gældende, at mangelsindsigelserne fra de sagsøgte ikke kan gøres gældende, idet mangelsindsigelserne ikke tidligere er fremsat over for C A/S og derfor er fremsat for sent. Sagsøger gør herudover gældende, at en lang række af de påståede mangler/manglende afslutning af arbejder ikke er omfattet af parternes aftale. Sagsøger kan anerkende, at der mangler udførelse af fugning omkring døre og vinduer samt opretning af en hoveddør, hvilket samlet anslås at koste kr ,00. Bortset herfra er der ikke dokumenteret mangler ved byggeriet eller øvrige forhold, der berettiger de sagsøgte til at undlade at betale det påstævnte beløb eller på anden måde at foretage tilbagehold heri. Ovenstående anbringender er kun et resumé af væsentlige anbringender, og medmindre øvrige i skriftvekslingen fremsatte anbringender udtrykkeligt er frafaldet, fastholdes disse i enhver henseende. Sagsøger er ikke momsregistreret, men C A/S har været momsregistreret indtil konkursdekretets afsigelse, hvorfor det forventes, at der kan opnås momsrefusion ved boets afslutning. De sagsøgte har gjort gældende vedrørende påstanden om afvisning at den mellem parterne indgåede entrepriseaftale indeholdt vilkår om, at en betydelig del af entreprisearbejdet - kr ,00 - skulle udføres som sort arbejde - det vil sige uden moms. at sagsøgte under aftalens forløb afregnede kr ,00 sort. at den mellem parterne indgåede aftale strider imod retsprincippet om lov og ærbarhed. at danske domstole ikke bør medvirke til at opretholde eller fuldbyrde sådanne aftaler. sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgte har betalt mere end den samlede entreprisesum. at parternes økonomiske mellemværende skal opgøres som vist i bilag C. at sagsøger under entreprisen har betalt kr ,00 uden modtagelse af kvittering eller faktura med moms. at bilagene er konstrueret af sagsøger efter tvistens opståen til brug for sagen. at bilagene ikke bekræfter de faktiske»sorte betalinger«, som sagsøgte leverede under entreprisens forløb, men alene et væsentligt mindre beløb. at sagsøgers økonomiske opgørelse af entreprisen, herunder bogføring, i øvrigt er fejlagtig og misvisende - formentlig fordi det ikke har været muligt efterfølgende at konstruere sig frem til en korrekt bogføring. at der er mangler ved byggeriet i et omfang som anført af sagsøgte i bilag C og K. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side

4 Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund, at sagsøgte B den 20. september 2007 har underskrevet aftale om, at sagsøger for de sagsøgte skulle udføre ombygningsarbejde for en samlet pris eksklusive moms på ,00 kr. Det er under hovedforhandlingen ubestridt, at aftalen vedrører begge de sagsøgte. De sagsøgte har gjort gældende, at parternes aftale imidlertid havde et andet indhold, idet aftalen rettelig var betaling af kr., således at sagsøgte skulle betale ,00 kr. inklusive moms og kr. uden faktura. De sagsøgte har ud over deres egen og vidnernes forklaring henvist til, at sagsøger har erkendt at have modtaget beløb uden samtidig udstedelse af faktura, den håndskrevne tilføjelse på udkast til aftale af 24. august 2007 samt den håndskrevne beregning, der begge angives at være udfærdiget af sagsøger. Sagsøger har bestridt, at der skulle være indgået aftale af et andet indhold end den underskrevne og har bestridt, at de håndskrevne notater er skrevet af ham. Det er uomtvistet, at der har været udført ekstraarbejder for ca kr. De sagsøgte har gjort gældende, at de har betalt et større beløb, end det beløb de er godskrevet af sagsøger i opgørelsen af 23. april De sagsøgte har henvist til den håndskrevne opgørelse. De har endvidere gjort gældende, at der tilkommer B et honorar for fremvisning af sagsøgers prøvehuse. Uanset at det må lægges til grund, at sagsøgers bogføring ikke er retvisende, at de sagsøgte har betalt et beløb direkte til sagsøger uden at have modtaget faktura og de sagsøgtes og vidnernes forklaringer, finder retten det betænkeligt at lægge til grund, at der mellem parterne er indgået en anden aftale med et andet indhold end den underskrevne. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at udkastet til aftale, der efter de sagsøgtes påstand angiveligt skulle indholde parternes aftale påført med håndskrift, er dateret den 24. august 2007 og således før den underskrevne aftale, at B's forklaring om indholdet af en anden aftale alene beror på hans forklaring sammenholdt med bilag, der ikke er enighed om, hvem der har konciperet, og at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at den indgåede aftale af den 20. september 2007 ikke er urimelig, at de sagsøgte ikke har sandsynliggjort endsige godtgjort, at de har betalt et større beløb, end det fremgår af sagsøgers opgørelse af 23. april 2008 sammenholdt med, at de sagsøgtes og vidnernes forklaring er bestridt af sagsøger. De sagsøgte har endvidere ikke godtgjort, at der er mangler ved sagsøgers arbejde, men har erkendt, at der mangler færdiggørelse for 8.600,00 kr., og det er ikke bevist, at B skulle have et tilgodehavende og i givet fald af hvilken størrelse for at fremvise sagsøgers prøvehuse. Herefter tages den af sagsøger endeligt nedlagte påstand til følge. De sagsøgte skal endvidere betale ,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøger. Heraf andrager ,00 kr. retsafgift og i øvrigt sagsøgers udgift til advokatbistand. Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på den omfattende skriftveksling og sagens udfald Østre Landsrets dom 23. februar 2012 (3. afd.), B (se U Ø) (Norman E. Cleaver, Frosell, Morten Nielsen (kst.)). Næstved Rets dom af 30. september 2010 (- - -) er anket af A og B med påstand principalt om, at byrettens dom ophæves, og sagen afvises fra domstolene, subsidiært frifindelse for tiden og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end ved dommen bestemt. Indstævnte, C A/S under konkurs, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb end ,93 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Der har for landsretten foreligget skrivelse af 23. november 2006 fra C A/S til B vedrørende dennes arbejde for selskabet og honoreringen heraf samt en»bemandingsoversigt«, hvoraf det fremgår, at B har haft vagter i perioden fra den 3. september 2006 til den 21. oktober Endvidere har der foreligget faktura nr , dateret den 10. juli 2008, vedrørende arbejde udført for kr. Det fremgår af denne faktura, at der kontant er modtaget kr. inkl. moms, og byggesagen krediteres kr. Yderligere har der foreligget en række fakturaer fra eksterne leverandører og underentreprenører til C A/S. En del af disse fakturaer fremstår som vedrørende byggesagen. Herudover har der blandt andet foreligget ugesedler og timesedler vedrørende en række af C A/S' medarbejdere med opgørelse af medgået arbejdstid og byggeplads samt lønsedler for disse medarbejdere. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring B, A, D og E. B har supplerende forklaret blandt andet, at de privat kom sammen med F og dennes hustru. De havde været venner i nogle år, da de fik F til at renovere taget på deres gamle hus. En del af tagrenoveringen blev betalt»sort«. Han foreviste prøvehuse, før den entreprise blev påbegyndt, som denne sag vedrører. De andre, der viste prøvehuse frem, fik også deres løn sort. De optjente penge kom til at stå i»bogen«, der kunne danne grundlag for modregning. Der blev ikke skrevet lønsedler. Flere medarbejdere har fået problemer, fordi de ikke kunne få udbetalt de penge, som de havde ret til i henhold til 2440»bogen«. I november 2007 udfærdigede han en oversigt over økonomien i projektet på daværende tidspunkt. F har gjort bemærkning på oversigten om, at han var blevet»snydt«, men ville acceptere det. De var enige om, at F skulle have en kuvert med yderligere kr. Resten skulle hovedsageligt dækkes via modregning. Kontrakten af 20. september 2007 blev underskrevet på et tidspunkt, hvor de var langt henne i processen, og der var betalt»sorte«penge. Tidsplanen holdt ikke, blandt andet fordi F var begyndt at bygge sit eget hus. Op imod den 14. maj 2008 opstod der spændinger, og F ville se deres bankkontoudtog. Han har først i forbindelse med retssagen fået fakturaen, dateret den 10. juli Det, som lå ud over tilbuddet, blev der lavet aftalesedler på. Han har selv leveret alt malerarbejde, alle hvidevarer og trægulve. Da han begyndte at arbejde for F, vidste han ikke, at han skulle have ombygget et hus, men han havde ikke modtaget nogen løn, da projektet gik i gang. Alle ansatte fik løn via»bogen«. Han regnede med, at han opbyggede et tilgodehavende, som han kunne få naturalier og arbejdsydelser for. Det var ikke hans tanke at opgive noget til SKAT, så længe han ikke havde modtaget nogen ydelse. Den største enkeltgenstand, nogen købte over»bogen«, var en båd, som havde tilhørt F. Det var ikke ham, der købte båden. Der var også medarbejdere, der fik bygget huse for penge optjent på»bogen«. A har supplerende forklaret blandt andet, at hun har hævet penge på sin konto, som i større, samlede portioner blev givet til F. Hun var ikke til stede, når pengene blev overleveret til F. D har supplerende forklaret blandt andet, at hun har arbejdet godt 25 år med bogføring. Faktura nr af 6. juli 2007 fra Horneman vedrører en enkelt dør. Der blev ikke leveret enkelte døre til byggeriet. Faktura nr af 8. august 2007 fra Horneman vedrører ikke byggesagen. Det kan ses af referencenummeret. Det fremgår endvidere, at materialerne blev leveret til lager. HT VVS's Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 faktura nr af 22. august 2007, der fremstår som vedrørende byggeriet, har intet bilagsnummer og har ikke figureret i regnskabet. Den samme faktura findes med bilagsnummer mv., men henført til en anden byggesag. Den første må være forfalsket. Tilsvarende gælder fakturaerne nr af 11. januar 2008 og nr af 12. februar 2008 fra samme firma. En række af de fremlagte fakturaer mangler intern godkendelse samt de sædvanlige flueben fra bogføringen, og knapt 30 fakturaer, der er henført til byggesagen, har ikke noget med denne at gøre. Hun har aldrig set kontante penge i virksomheden. Ugesedlen for ugerne 30 og 31 vedrørende G er ufuldstændigt udfyldt og mangler de flueben, der viser, at den er indgået på byggesagen. De pågældende arbejdstimer er ved en anden, korrekt behandlet ugeseddel lagt ind på en anden byggesag. Den førstnævnte ugeseddel må være forfalsket. Vidnet påviste, hvorledes noget tilsvarende gør sig gældende for N's ugesedler vedrørende ugerne 32 og 33. Når hun blev pålagt at overføre beløb fra én byggesag til en anden byggesag, var det, fordi en byggesag ikke måtte blive så dyr, at den fremstod som underskudsgivende. Hun havde kr. på»bogen«. De skulle med F's accept modregnes på byggesagen. Hun har betalt skat af dem nu. Det var F, der havde»bogen«. E har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var en kontant kassebeholdning i selskabet. Alle kontante indbetalinger til selskabet gik til F, og hun har ikke registreret dem i bogholderiet. Det officielle bogholderi havde ingen kvitteringer for modtagelse af kontante midler. Hun afviste at skrive faktura nr af 10. juli 2008, da der ikke var bilag, som godtgjorde dens rigtighed. Det ligner et forsøg på at»vaske sorte penge hvide«. Hun havde kendskab til»bogen«, men hun var ikke selv involveret heri. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de forklaringer, der er afgivet af B, A, D og E, og som bestyrkes ved en række af de bilag, der er tilgået sagen fra C A/S' bogholderi, finder landsretten det bevist, at den aftale, som A og B indgik med C A/S, fastsatte, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales kontant og på en sådan måde, at betalingen ikke blev bragt til det offentliges kendskab. Da denne aftale strider mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lovs 5-1-2, kan konkursboets påstande, der støttes på det aftalte, ikke pådømmes ved domstolene. Landsretten ophæver derfor byrettens dom og afviser sagen fra domstolene. Under hensyn til sagens karakter, og da appellanterne har accepteret og indgået aftalen, ophæves sagens omkostninger for begge retter Højesterets dom I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 30. september 2010 og af Østre Landsrets 3. afdeling den 23. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Jan Schans Christensen. Påstande Appellanten, C A/S under konkurs, har påstået A og B tilpligtet solidarisk at betale ,50 kr. med procesrente fra sagens anlæg, subsidiært ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten De indstævnte, A og B, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse og mere subsidiært ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved landsretten. Supplerende sagsfremstilling A og B som bygherrer og C A/S som entreprenør indgik i 2007 en entrepriseaftale vedrørende en ombygning af ejendommen vænget 3 i Næstved. I den skriftlige aftale er anført bl.a., at entreprisesummen er kr. ekskl. moms. Parterne er for Højesteret enige om, at det var aftalt, at entreprisesummen delvist skulle berigtiges ved kontantbetaling og på en sådan måde, at kontantbetalingen ikke blev bragt til det offentliges kendskab. Der er enighed om, at A og B har betalt tre fakturaer på i alt kr. inkl. moms til C A/S, og at den resterende del af entreprisesummen skulle betales uden moms. C A/S under konkurs' betalingspåstand er opgjort som entreprisesummen på kr. ekskl. moms med tillæg af aftalte merarbejder og erstatning for tabt avance på visse aftalte mindrearbejder samt med fradrag af de betalte fakturaer, de kontantindbetalinger, som konkursboet anerkender, at A og B har foretaget, samt et modregningskrav, som konkursboet anerkender, at A og B har. Konkursboet har ved opgørelsen af sin påstand tillagt den aftalte entreprisesum moms og herefter opgjort denne til ,50 kr. inkl. moms. Der er tvist om størrelsen af det beløb, som A og B har indbetalt kontant til C A/S. A og B mener, at beløbet udgør kr., mens konkursboet mener, at beløbet udgør kr. Der er endvidere tvist om størrelsen af A og B's modregningskrav. Arbejdet i henhold til entrepriseaftalen blev udført i perioden fra august 2007 til april 2008, og der opstod herefter tvist om det økonomiske opgør vedrørende ombygningen. C A/S gik konkurs i august Anbringender C A/S under konkurs har anført bl.a., at der ikke er grundlag for at afvise sagen, da der ikke er tale om en påstand, der vil medføre en ulovlig handling, endsige en handling, der strider mod Danske Lov Der er derimod tale om en almindelig betalingspåstand. Konkursboet var ikke part i entrepriseaftalen, og Højesteret skal derfor også af den grund tage sagen under pådømmelse i realiteten. Entrepriseaftalen indeholder ikke bestemmelser, der strider mod hverken lov eller ærbarhed, jf. Danske Lov Det forhold, at parterne indgik en tillægsaftale om, at en del af betalingen af entreprisesummen ikke skulle bringes til det offentliges kendskab, medfører ikke, at entrepriseaftalen må anses for ugyldig. Allerede som følge heraf er konkursboet berettiget til betaling i overensstemmelse med entrepriseaftalen, idet det bemærkes, at konkursboet netop ønsker dom for betalingskravet inkl. moms. Der er ikke noget beskyttelseshensyn at tage til A og B, idet de har modtaget den fulde ombygning og renovering af deres ejendom, ligesom de ubestridt var klar over, at hele entreprisesummen efter loven skulle tillægges moms. Hvis Højesteret måtte nå frem til, at entrepriseaftalen er bortfaldet, støtter konkursboet sin betalingspåstand på et restitutionskrav, og der henvises i relation hertil til købelovens 72. C A/S leverede den fulde aftalte realydelse til A og B, og de er forpligtede til at betale herfor. A og B har ikke bestridt, at den leverede entreprise værdimæssigt svarer til den aftalte entreprisesum. A og B har ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket kontantbetalinger ud over de betalinger på kr., som konkursboet har anerkendt. A og B har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført bl.a., at da de har betalt samtlige momsbelagte fakturaer fra C A/S, må det lægges til grund, at konkursboets krav i det hele vedrører den kontante betaling, der skulle holdes uden for det offentliges kendskab. Domstolene imødekommer ikke påstande, der ikke kan anta- Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 ges at forfølge et fornuftigt og rimeligt formål, og det er hverken et fornuftigt eller rimeligt formål at bistå med at inddrive et påstået tilgodehavende opnået som led i den strafbare virksomhed. Konkursboet kan ikke i denne sammenhæng påberåbe sig en bedre retsstilling end C A/S. Til støtte for påstanden om frifindelse har A og B anført bl.a., at den omstændighed, at entrepriseaftalen er i strid med bestemmelser i skatte- og momslovgivningen, ikke i sig selv medfører, at aftalen er ugyldig. Danske Lov og de retsgrundsætninger, der knyttes til denne bestemmelse, indebærer, at konkursboet ikke kan få dom for et tilgodehavende, selv om konkursboets ydelse er erlagt. Det samme må gælde for et krav støttet på et anbringende om berigelse. Aftalelovens 33 kan ikke anvendes i videre omfang end til at fastslå, at konkursboet ikke kan gøre kravet om betaling af de kontante midler, der skulle holdes uden for myndighedernes kendskab, gældende mod de indstævnte, da dette strider imod almindelig hæderlighed. Hvis Højesteret finder, at sagen kan behandles af domstolene, og at aftalen ikke er ugyldig, gøres det gældende, at entreprisesummen med undtagelse af kr. er betalt. Parternes mellemværende må i så fald opgøres således, at de kontante betalinger indeholdt moms. Der er ikke adgang til at ændre aftalen efter aftalelovens 36 eller andre bestemmelser, og domstolene har ikke adgang til ved aftalefortolkning eller aftaleudfyldning at bortse fra de strafbelagte dele af aftalen. Hvis Højesteret finder, at hele entreprisesummen skal tillægges moms, har konkursboet alene et tilgodehavende på ,50 kr. Det må på baggrund af B's forklaring, kontoudskrifter for B's og A's bankkonti samt sammentællingen af 2442 kontanthævninger fra deres bankkonti anses for godtgjort, at de har betalt kr. kontant til C A/S. Thi kendes for ret A og B frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part. 1 U H, U H, U /2 H, U H, U H, Henry Ussing: Aftaler, 3. udg. (1950, 3. oplag 1978), s , Bernhard Gomard m.fl.: Almindelig kontraktsret, 3. udg. (2009), s. 206, Axel Adlercreutz og Lars Gorton: Avtalsrätt I (2011), s , Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd, 6. udg. (2012), s , Mads Bryde Andersen: Grundlæggende aftaleret, 4. udg. (2013), s , Johan Giertsen: Avtaler, 3. udg. (2014), s , Norsk Retstidende , Nytt Juridiskt Arkiv 2002:39 og Norsk Retstidende Højesterets begrundelse og resultat C A/S under konkurs har nedlagt påstand om, at A og B skal betale ,50 kr. som restvederlag for udført entreprisearbejde. Højesteret finder ikke grundlag for at afvise en sag om et betalingskrav af denne karakter. Det må efter de afgivne forklaringer og parternes tilkendegivelser lægges til grund, at C A/S ved entrepriseaftalens indgåelse aftalte med A og B, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales uden tillæg af moms. Denne del af entreprisesummen skulle betales kontant og på en sådan måde, at beløbet ikke kom til det offentliges kendskab, hvorved selskabet kunne unddrage statskassen moms og skat i forbindelse med entreprisen. Efter Danske Lov kan en aftale efter omstændighederne være ugyldig, når den strider mod almindelig moralopfattelse, uanset om andre retsnormer er blevet overtrådt. Højesteret finder, at bestemmelsen i Danske Lov kan bringes i anvendelse, når aftalen krænker en tredjemands eller en samfundsmæssig interesse, selv om ingen af parterne ønsker aftalen tilsidesat. Efter karakteren af den indgåede aftale finder Højesteret, at aftalen er ugyldig, jf. Danske Lov C A/S under konkurs kan derfor ikke støtte et krav mod A og B på aftalen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at konkursboet har opgjort sit krav med tillæg af moms. Det, som konkursboet har anført, om at boet ikke var part i entrepriseaftalen, og om at boet har et restitutionskrav, kan heller ikke føre til andet resultat. Højesteret frifinder herefter A og B. Under hensyn til sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6