UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation

Transkript

1 Parlameter 2016 Analytisk oversigt Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Forfatter: Jacques Nancy, Enhed for Analyse af den Offentlige Opinion Udgivet af EPRS Europa-Parlamentets Forskningstjeneste PE November 2016

2 European Union, For further information : public.opinion.monitoring@europarl.europa.eu 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE I. EUROPÆERNE OG EU A. EU-MEDLEMSSKAB OG FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF EU EU-medlemskab Fordele ved medlemskab Grunde til, at landet har haft fordele I hvilken retning går EU? B. EU-BORGERNES STEMME Min stemme tæller Min stemme tæller i vores land Min stemme tæller i Den Europæiske Union C. EUROPÆISK IDENTITET OG STATSBORGERSKAB Identitet Hvad samler borgerne i EU/hvad adskiller dem Elementer, der skaber den europæiske identitet Statsborgerskab Faktorer, der kan styrke følelsen af at være medborger i EU II. EUROPA-PARLAMENTET A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET Medieerindring Informationsniveau om Europa-Parlamentets aktiviteter...44 B. IMAGE, ROLLE OG TILLID TIL EUROPA-PARLAMENTET Europa-Parlamentets generelle image Europa-Parlamentets rolle i fremtiden C. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET Hvordan Europa-Parlamentet fungerer Europa-Parlamentets beslutningsprocedure D. POLITISKE PRIORITETER OG VÆRDIER Prioriterede politikker Europa-Parlamentets værdier

4 Tekniske specifikationer Dækning: Målgruppe: Metode: Feltarbejde: EU europæere i alderen 15 år og opefter Personlige interview 24. september til 3. oktober 2016, undersøgelsen er gennemført af Kantar Public Bemærk Læserne gøres opmærksomme på, at resultaterne af en undersøgelse er estimater. Nøjagtigheden afhænger alt andet lige af stikprøvens størrelse og de registrerede procentdele. Ved ca interview (den typiske stikprøvestørrelse på medlemsstatsniveau) ligger den faktiske procentdel dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet mellem følgende konfidensintervaller: Registrerede procentdele Fejlmarginer 10% or 90% 20% or 80% 30% or 70% 40% or 60% 50% +/- 1,9 procentpoint +/- 2,5 procentpoint +/- 2,7 procentpoint +/- 3,0 procentpoint +/- 3,1 procentpoint 3

5 INDLEDNING Europa-Parlamentets Parlameterundersøgelse 2016 er blevet gennemført i Den Europæiske Unions 28 medlemsstater i perioden 24. september til 3. oktober 2016 af Kantar Public (tidligere TNS opinion). Ligesom de andre år drejer denne undersøgelse sig om europæernes opfattelse af Europa- Parlamentet, dets image og dets rolle, europæernes viden om Europa-Parlamentet såvel som spørgsmål vedrørende EU-medlemsskab, identitet, borgerskab samt de vigtigste politikker og værdierne. Som det er tilfældet med enhver undersøgelse af denne art, er det vigtigt ved analysen at tage hensyn til den nationale, europæiske og internationale sammenhæng, som interviewene er blevet gennemført i. På nationalt plan har flere valg og folkeafstemninger præget den foregående eller efterfølgende sammenhæng, som feltarbejdet blev udført i. I september 2016 blev der afholdt parlamentsvalg i Kroatien. Der har ligeledes fundet regionale valg sted i nogle delstater i Tyskland og i to regioner i Spanien. I oktober måned valgte parlamentet i Estland for første gang en kvinde til posten som republikkens præsident. I Ungarn er der afholdt folkeafstemning om flygtningekvoterne, hvis resultat har været genstand for mange kommentarer. Også i oktober har der fundet parlamentsvalg sted i Litauen samt regionale valg og valg til Senatet i Den Tjekkiske Republik. I Bulgarien forberedte man sig på en folkeafstemning om forfatningsspørgsmål fastsat til den 25. oktober, mens der er præsidentvalg i vente i november og parlamentsvalg i december. I Italien skal der afholdes en folkeafstemning om forfatningsspørgsmål den 4. december, samme dag som der bliver afholdt præsidentvalg for anden gang i Østrig. Omend de ligger længere ude i horisonten, dominerer andre valg allerede nyhederne i Frankrig, hvor der bliver afholdt præsident- og parlamentsvalg i hhv. maj og juni Det samme gælder for Tyskland, hvor der bliver afholdt parlamentsvalg i september I Spanien er der endnu ikke dannet regering efter det nye valg i juni måned. I Det Forenede Kongerige er det den første Parlameterundersøgelse efter Brexit-afstemningen den 23. juni På EU-plan har ugerne forud for feltarbejdet til denne undersøgelse været præget af debatten om Unionens tilstand og også om følgerne af Brexit. Her skal også nævnes den vedvarende migrationsstrøm og de menneskelige og politiske følger heraf. 4

6 På den internationale scene er det stadigvæk konflikten i Syrien og migrationskrisen, som er dominerende. Valgkampagnen op til det amerikanske præsidentvalg har ligeledes ydet rytmiske bidrag til nyhederne i den periode, hvor feltarbejdet til denne undersøgelse pågik, med den første debat mellem præsidentkandidaterne den 26. september. Endelig skal lækken af Bahamapapirerne også nævnes, hvor de første dokumenter blev offentliggjort den 21. september Analysen af resultaterne af denne Eurobarometerundersøgelse iværksat af Europa-Parlamentet viser, at nogle af disse begivenheder har haft stor indvirkning på respondenternes svar. Det vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit (Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Polen). 5

7 De vigtigste budskaber De vigtigste budskaber fra undersøgelsen i år er blevet sammenfattet i denne analyse, hvorefter kommer de komplette resultater omfattende detaljerede landespecifikke grafikker og tabeller i dokumentets anden del. Som nævnt ovenfor har aktuelle nationale, europæiske og internationale begivenheder ligesom ved alle andre undersøgelser påvirket respondenternes svar. Man har noteret sig følgende udvikling: Som led i en fortsat udvikling siden 2012 bevæger terrorbekæmpelsen under overholdelse af de individuelle frihedsrettigheder sig i Parlameterundersøgelsen opad på listen over de politikker, som Europa-Parlamentet skal prioritere højt, og befinder sig nu på andenpladsen. Desuden er visse indikatorer ved at stabilisere sig. Således vurderer et absolut flertal af europæerne stadigvæk, at det er en god ting at være medlem af Den Europæiske Union, og at deres land har haft gavn af EU-medlemskabet. Samtidig mener omtrent syv ud af ti respondenter, at det, der bringer europæerne sammen, er vigtigere end det, der skiller dem. Næsten en ud af to europæere er af den opfattelse, at et harmoniseret socialt beskyttelsessystem vil styrke deres følelse af at være EU-borger. Det skal ligeledes bemærkes, at det neutrale billede, som europæerne har af Europa- Parlamentet, og den vigtigste rolle, som de ønsker at se det spille, er to indikatorer, som er ved at stabilisere sig. Dertil kommer, at europæerne fortsat har et godt kendskab til Europa-Parlamentet Endelig ses en faldende tendens for en række andre resultater i denne undersøgelse. Således føler europæerne, at der i stadig mindre grad tages hensyn til deres stemme på såvel nationalt som europæisk plan. I 26 ud af 28 medlemsstater mener man dog, at deres stemme tæller mere i medlemsstaten end på EU-plan. Adspurgt om den retning, som udviklingen bevæger sig i både inden for EU og i deres land, er europæerne mere og mere pessimistiske. Blandt de grundlæggende elementer i den europæiske identitet konstateres ligeledes en markant tilbagegang i den fælles valutas betydning som et af de væsentlige elementer, især i euroområdet. 6

8 De vigtigste europæiske og nationale resultater I gennemsnit vurderer lidt over en ud af to europæere, at det at være medlem af EU er en god ting, men at der er stadig større forskelle mellem medlemsstaterne 53 % af europæerne (-2 procentpoint i forhold til september 2015) mener, at medlemskab af EU er "en god ting". 29 % (+1) mener, at det "hverken er en god eller dårlig ting", og 16 % (+1) mener, at det er "en dårlig ting". På nationalt plan er der en stigning eller stabilisering i støtten til EU-medlemsskabet i 14 medlemsstater. Derimod var der ikke et absolut flertal for svaret en god ting i 13 medlemsstater, og det skal bemærkes, at der var forskelle på op til 50 procentpoint (81 % mener en god ting i Luxembourg mod 31 % i Grækenland). Netop i Grækenland har støtten til EU-medlemskabet tabt mest terræn med en forskel på -14 procentpoint sammenlignet med september Det samme gør sig gældende, omend i mindre omfang, i 13 andre medlemsstater. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 14 EU-medlemsskab opfattes fortsat som gavnligt af seks ud af ti europæere Ligesom i september 2015 mener gennemsnitligt 60 % af europæerne, at deres land har haft gavn af dets EU-medlemsskab, mens næsten en tredjedel mener, at det ikke har været tilfældet (31 %, =). På nationalt plan var der et absolut flertal af respondenterne i 23 medlemsstater, der mente, at EU-medlemskabet har været gavnligt for deres land. I fem lande ligger tallet dog under 50 %: Italien, Grækenland, Cypern, Østrig og Bulgarien. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 17 Hvorfor har mit land haft gavn af EU-medlemskabet? For de 60 % af respondenterne, der i det foregående spørgsmål svarede, at deres land har haft gavn af EU-medlemskabet, var de vigtigste begrundelser følgende: 35 % (samme som i 2015) mener, at EU bidrager til den økonomiske vækst" i deres land. De bedste resultater kom fra Nederlandene (62 %, +8), Tyskland (48 %, +2), Irland (48 %, -3) og Litauen (46 %,=). 7

9 30 % (+2), hvilket er en fremgang på ranglisten, mener, at EU skaber nye beskæftigelsesmuligheder [for egne borgere], og her lå resultaterne højest i Bulgarien (53 %, =), Estland (50 %, + 3), og i to lande lå de på 49 %, nemlig Ungarn (+ 5) og Finland (+ 8). 30% (-2) angav begrundelsen bevarelse af freden og styrkelse af sikkerheden med flest i Cypern (52%, +2), Grækenland (44%, -7) og Tyskland (42%, +2). 29 % (-2) begrundede det med samarbejdet mellem vores land og de andre lande i EU. Nederlandene (58 %, -2), Sverige (53 %, -6) og Finland (50 %, +1) tegnede sig for de bedste resultater på dette område. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 20 For et flertal af respondenterne bevæger tingene sig i den forkerte retning Adspurgt om den retning, som udviklingen bevæger sig i både i deres eget land og i EU, har europæerne givet svar, som er polariserede. Et stigende flertal mener fortsat, at tingene bevæger sig i den forkerte retning. Antallet af dem, der mener, at det går bedre i EU, stiger også, men i mindre omfang. Faktisk er der i år færre respondenter, som spontant har svaret hverken i den ene eller i den anden retning. 1. Den retning, som tingene bevæger sig i i mit land I gennemsnit og i forhold til september 2015 mener 58 % af respondenterne (+14), at tingene bevæger sig i den forkerte retning, 27 % (+1), at de bevæger sig den rigtige retning, mens 9 % (-14) mener, at de hverken bevæger sig i den ene eller i den anden retning. 2. Hvilken retning bevæger tingene sig i på EU-plan? I gennemsnit og i forhold til september 2015 mener 54 % (+13), at tingene bevæger sig i den forkerte retning, 25% (+3), at de bevæger sig den rigtige retning, og 11 % (-14), at de hverken bevæger sig i den ene eller den anden retning. 8

10 Deres syn på den udvikling, som tingene tager, placerer medlemsstaterne i to grupper: Der er dem, der mener, at det er i deres eget land snarere end i EU, at tingene tager en dårlig drejning. Dette er tilfældet i 13 medlemsstater, hvor der enten var valg eller folkeafstemning (Litauen, Bulgarien, Rumænien, Spanien, Kroatien og Italien) eller en kompleks politisk situation (Grækenland, Frankrig, Polen, Belgien, Letland, Slovenien og Slovakiet). Og så er der dem, der mener, at det er på europæisk plan snarere end i deres eget land, at tingene bevæger sig i den forkerte retning. Dette er tilfældet i 15 medlemsstater: I Luxembourg, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Sverige, Irland, Finland, Det Forenede Kongerige, Østrig, Ungarn, Tyskland, Malta, Estland, Portugal, Cypern og Danmark. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 23 En følelse af, at der i stadig mindre grad tages hensyn til deres stemme på såvel nationalt som europæisk plan 1. Tæller min stemme i mit land? Omend der stadig er en flertal af europæerne, som føler, at deres stemme tæller i deres land, er der sket et betydeligt fald sammenlignet med september 2015, ned til 53 % (- 10). Over for dette står, at der er sket en stigning i antallet af europæere, de føler, at deres stemme ikke tæller (44 % (+9). 2. Tæller min stemme i EU? 37 % (-2 i forhold til 2015) af respondenterne mener, at deres stemme tæller i EU. Derimod mener et flertal af europæerne, at deres stemme ikke tæller i EU (59 %, +3), hvilket er en stigning i forhold til sidste år. På nationalt plan er der voksende forskelle mellem medlemsstaterne, som nåede helt op på 57 procentpoint mellem Danmark, hvor 70 % (+8 på et år) af respondenterne mener, at deres stemme tæller i EU, og Grækenland, hvor kun 13 % (-10) af borgerne mener, at det er tilfældet. I 26 ud af 28 medlemsstater mener folk dog, at deres stemme tæller mere i deres medlemsstat end på EU-plan. Der er dog to undtagelser: I Litauen og i Rumænien. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 26 9

11 Det, der bringer europæerne sammen, er vigtigere end det, der adskiller dem På europæisk plan er 71 % af respondenterne enige i dette udsagn (-3 i forhold til april 2016). Omend dette gennemsnit dækker over stadig større nationale forskelle, har udsagnet om, at det, der bringer europæerne sammen, er vigtigere end det, der adskiller den, tilslutning fra et absolut flertal af respondenterne i de 28 medlemsstater. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 32 Tilbagegangen i den fælles valutas betydning som et element i den europæiske identitet På europæisk plan er hierarkiet af elementer i den europæiske identitet identisk med først og fremmest værdierne demokrati og frihed, som fortsat er det element i den europæiske identitet, der nævnes hyppigst af respondenterne (50 %, +1 i forhold til 2015). Til gengæld har man måttet konstatere en betydelig tilbagegang i den fælles valutas betydning som et element i identiteten siden 2015 (33 %, -6). Tilbagegangen er mere udbredt i euroområdet og nåede endda -12 procentpoint i Estland (43 %), Nederlandene (43 %) og Portugal (33 %). Et lignende billede tegnede sig med -11 % i Litauen (28 %), der som det seneste land blev medlem af euroområdet, og -10 i Cypern (37 %). Fremgang er der på områderne kultur, der nu ligger på en tredjeplads (32 %, +2), efterfulgt af historie (28 %, +1), den europæiske økonomis succes (22 %, +3) og geografi (20 %, +1). Se tabellerne (klik på sidetal): Side 35 Det vigtigste element i EU-borgerskabet: et harmoniseret socialt beskyttelsessystem På europæisk plan er "et europæisk socialt beskyttelsessystem, der er harmoniseret mellem medlemsstaterne (sundhedsydelser, uddannelse, pensioner osv.) fortsat europæernes første svar (46 %, +1), langt foran de andre. På anden- og tredjepladsen for de hyppigst valgte svar ligger "europæiske beredskabstjenester til bekæmpelse af internationale naturkatastrofer" (27 %, -1), og "muligheden for at flytte til et andet EU-land efter pensionering og tage pensionen med sig dertil (27 %, +1). 10

12 For så vidt angår en formand for EU, der er direkte valgt af borgerne i alle medlemsstater er der en fortsat stigning i antallet af svar til 22 % i 2016, hvilket er en stigning på to procentpoint sammenlignet med september 2015 og seks procentpoint sammenlignet med Se tabellerne (klik på sidetal): Side 38 Europæernes billede af Europa-Parlamentet har stabiliseret sig På europæisk plan er det det neutrale billede, som dominerer, med 44 % (-2 i forhold til 2015). 25 % (+ 1) har et positivt billede af Europa-Parlamentet. Men der er 28 % (+1), som har et negativt billede. På nationalt plan er svaret med det positive billede steget i 14 medlemsstater med de største stigninger i Slovakiet, der har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i september 2016 (28 %, + 9), og Sverige (31 %, + 6). Se tabellerne (klik på sidetal): Side 48 Et flertal af europæerne ønsker stadigvæk at se Europa-Parlamentet spille en større rolle i fremtiden På spørgsmålet om, hvilken rolle de ønsker at se Europa-Parlamentet skal spille i fremtiden, udtaler et flertal af europæerne sig stadig for en større rolle (46 %, +2 i forhold til 2015). På dette område er der en stærk udvikling til fordel for en større rolle med +17 procentpoint i Slovakiet (47 %), +12 i Litauen (62 %) og +11 i Slovenien (54 %) og Sverige (42 %). Parallelt hermed er der en betydelig stigning i antallet af europæere, der ønsker at se det spille en mindre rolle, til 28 % (+7). På nationalt plan har tallene udviklet sig med op til +16 procentpoint i Den Tjekkiske Republik (53 %), +15 i Polen (31 %) og +13 i Nederlandene (42 %) og Irland (30 %). For så vidt angår respondenterne, som spontant udtalte sig for en uforandret rolle, er antallet gået kraftigt tilbage til 13 % (-12). Se tabellerne (klik på sidetal): Side 51 11

13 Efter en markant stigning i 2015 er erindringen om medieomtale af Europa-Parlamentet faldende i 2016 På europæisk plan er der 60% af respondenterne, der for nylig har hørt Europa- Parlamentet omtalt (-6 siden 2015). De adspurgte europæere, der oplyser, at de ikke erindrer at have hørt Europa-Parlamentet omtalt for nylig, udgør 39 % (+6). Dette fald kan især forklares med, at Europa-Parlamentet på tidspunktet for undersøgelsen i 2015 var i fuld gang med at debattere Jean-Claude Junckers forslag om, hvordan EU skulle tackle udfordringerne i forbindelse med migrationskrisen. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 41 Manglende information om Europa-Parlamentets aktiviteter Andelen af europæere, der føler sig "velinformerede" om Europa-Parlamentets aktiviteter, er faldet en smule til 32 % (-3 i forhold til 2015). Derimod føler 66 % (+3) sig "ikke velinformerede" om Parlamentets aktiviteter. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 44 Europæernes kendskab til Europa-Parlamentet er fortsat godt 47 % (-1 på et år) af respondenterne ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder grupperet i plenarsalen efter deres politiske tilhørsforhold. 35 % (-3) tror, at de sidder grupperet efter deres nationalitet. Antallet af respondenter, som siger, at de "ikke ved", hvordan medlemmerne er placeret, er stigende og ligger på 18% (+4). På den anden side mener 43 % (+5), at Europa-Parlamentets beslutninger træffes på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Dette svar gives af en stigende andel respondenter i 23 medlemsstater. Det er også en stigende andel, på 35 % (+3), der mener, at Parlamentets beslutninger træffes på grundlag af interesserne i de medlemsstater, som medlemmerne kommer fra. Spontant svarer 9 % (-11) af respondenterne, at det både sker efter medlemmernes politiske tilhørsforhold og nationale interesser, og dette svar tegner sig for en tilbagegang i 26 medlemsstater med helt op til et fald på 27 procentpoint i Estland. Se tabellerne (klik på sidetal): Side 54 12

14 Kraftig fremgang for terrorbekæmpelse blandt de politikker, som Europa-Parlamentet skal prioritere højt Faktisk har terrorbekæmpelse under overholdelse af de individuelle frihedsrettigheder bevæget sig opad på listen i flere år og ligger med 42 % i 2016 (+ 8 siden 2015) nu lige efter "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (50 %, -1). Den stigning, som terrorbekæmpelsen tegner sig for, blev registreret i 25 medlemsstater og var størst i Ungarn (50 %, +14) og Spanien (38 %, +14), hvorefter kommer Østrig (42 %, +13), Portugal (45 %, +12), Bulgarien (43 %, +12) og Sverige (42 %, +12). Med en tilbagegang i 21 medlemsstater befinder en indvandringspolitik, der afstemmes med oprindelseslandene sig nu på tredjepladsen med 33 % (-5 procentpoint på et år). Kun i Bulgarien steg dette emne markant (42 %, +10), mens det til gengæld faldt mere i Luxembourg (18 %, -12), Det Forenede Kongerige (30 %, -11) og i Slovakiet (25 %, -11). Se tabellerne (klik på sidetal): Side 60 Menneskerettighederne er fortsat en central værdi, som Europa-Parlamentet skal prioritere højt at forsvare Beskyttelse af menneskerettighederne (57 %, -2 siden 2015) ligger højest på listen over værdier på europæisk plan. På andenpladsen ligger "ytringsfrihed" fortsat med 34%. Med 33 % (+1) finder man ligestilling mellem mænd og kvinder og med 30 % solidaritet mellem EU's medlemsstater" (-2). Derefter kommer "solidaritet mellem EU og verdens fattige lande (23 %, +1),"dialogen mellem kulturer og religioner" (23 %, +2),"beskyttelse af mindretal" (18 %, =) og "afskaffelse af dødsstraffen i hele verden" (12%, +1). Se tabellerne (klik på sidetal): Side 65 13

15 I. EUROPÆERNE OG EU A. EU-MEDLEMSSKAB OG FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF EU 1. EU-medlemskab 1) EU-gennemsnit Q12 Generelt set mener du så, at (VORES LAND)s medlemskab af EU er? (%) En god ting En dårlig ting Hverken en god eller en dårlig ting Ved ikke 70% 60% 50% % 30% % % % Okt.-Nov EB68.1 Juni 2009 EB71.3 Okt.-Nov EB72.4 Maj 2010 EB73.4 Maj 2011 EB75.3 Juni 2012 EB77.4 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

16 2) Resultater i de enkelte lande Q12 Generelt set mener du så, at (VORES LAND)s medlemskab af EU er? En god ting (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 15

17 3) Udvikling i de enkelte lande Q12 Generelt set mener du så, at (VORES LAND)s medlemskab af EU er? (%) En god ting En dårlig ting Hverken en god eller en dårlig ting Ved ikke EU = EUROZONEN = = IKKE EUROZONEN = 2-1 SK = SE FI IE = NL = 0-1 BG = 4 = SI EE = 28 = 2-1 HU = AT = DE 71 = 9 = LT 67 = = LV 48 = = UK 47 = LU PL PT HR = 36 = 2 +2 CY CZ = BE = DK = = ES = FR = MT = IT RO EL (Udvikling september septemer-oktober 2016) 16

18 2. Fordele ved medlemskab 1) EU-gennemsnit Q13 Alt taget i betragtning mener du så, at (VORES LAND) har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? (%) 80% Har haft fordel Har ikke haft fordel Ved ikke 70% 60% % 40% 30% % 10% % Okt.-Nov EB68.1 Juni 2009 EB71.3 Okt.-Nov EB72.4 Maj 2010 EB73.4 Maj 2011 EB75.3 Juni 2013 EB79.5 Sept EB

19 2) Resultater i de enkelte lande Q13 Alt taget i betragtning mener du så, at (VORES LAND) har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? (%) Har haft fordel (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 18

20 3) Udvikling i de enkelte lande Q13 Alt taget i betragtning mener du så, at (VORES LAND) har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? (%) Har haft fordel Har ikke haft fordel Ved ikke EU28 60 = 31 = 9 = EUROZONEN IKKE EUROZONEN = CY = NL SK FI SI UK BE = 2-4 DE = SE = IE DK BG LT = EE = 7-1 HU CZ AT = LU 85 = MT 84 = 8 = 8 = PL LV PT FR HR IT RO = ES EL (Udvikling september septemer-oktober 2016) 19

21 3. Grunde til, at landet har haft fordele 1) EU-gennemsnit Q14 Hvilke af følgende er de primære årsager til, at du mener, at (VORES LAND) har haft fordel af at være medlem af EU? (MAX. 3 SVAR) (%) Basis: respondenter, der mener, deres land har haft fordel af at være medlem af EU 20

22 2) Resultater i de enkelte lande Q14 Hvilke af følgende er de primære årsager til, at du mener, at (VORES LAND) har haft fordel af at være medlem af EU? (MAX. 3 SVAR) EU bidrager til økonomisk vækst i (VORES LAND) (%) Basis: respondenter, der mener, deres land har haft fordel af at være medlem af EU (Udvikling september septemer-oktober 2016) 21

23 Sept.-Okt Sept.-Okt Sept.-Okt Sept.-Okt Sept.-Okt Sept.-Okt ) Udvikling i de enkelte lande Q14 Hvilke af følgende er de primære årsager til, at du mener, at (VORES LAND) har haft fordel af at være medlem af EU? (MAX. 3 SVAR) EU bidrager til økonomisk vækst i (VORES LAND) EU skaber nye jobmuligheder for den (NATIONALITET) befolkning EU bidrager til at opretholde fred og styrke sikkerheden Medlemskabet af EU sikrer et bedre samarbejde mellem (VORES LAND) og de andre EU-lande EU giver den (NATIONALITET) befolkning en stærkere stemme globalt EU sikrer en bedre levestandard for den (NATIONALITET) befolkning EU28 35 = EUROZONEN = IKKE EUROZONEN = 25 = = LU = = 19 = NL = SI = SE = 2-1 EE AT = HR FI = DE PT HU = IT FR LT 46 = = LV 36 = SK 31 = 47 = RO 27 = BG 23 = 53 = DK = PL = IE = ES CY = CZ BE = UK = 21 = EL MT Basis: respondenter, der mener, deres land har haft fordel af at være medlem af EU (Udvikling september septemer-oktober 2016) 22

24 4. I hvilken retning går EU? 1) EU-gennemsnit D73.2 Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning i? Den Europæiske Union (%) 23

25 2) Resultater i de enkelte lande D73.2 Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning i? Den Europæiske Union (%) Tingene går i den rigtige retning (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 24

26 3) Udvikling i de enkelte lande D73.2 Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning i? Den Europæiske Union (%) Tingene går i den rigtige retning Tingene går i den forkerte retning Hverken det ene eller det andet (LÆS IKKE OP) Ved ikke EU EUROZONEN IKKE EUROZONEN SK FI MT HR = CY IE = LU BG DE SI HU LV = CZ AT EE PL BE IT PT = LT NL EL SE 30 = UK 16 = FR ES RO DK (Udvikling september septemer-oktober 2016) 25

27 B. EU-BORGERNES STEMME 1. Min stemme tæller 1.1. Min stemme tæller i vores land 1) EU-gennemsnit D72.2 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i (VORES LAND) (%) 80% I alt 'Enig' I alt 'Uenig' Ved ikke 70% 63 60% 50% % 30% % 10% 0% 6 6 Juni 2009 EB71.3 Maj 2010 EB Juni 2012 EB77.4 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

28 2) Resultater i de enkelte lande D72.2 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i (VORES LAND) I alt Enig (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 27

29 3) Udvikling i de enkelte lande D72.2 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i (VORES LAND) (%) I alt 'Enig' I alt 'Uenig' Ved ikke EU EUROZONEN IKKE EUROZONEN BE NL = FI AT = 2 +1 DK = LU DE SE = CZ IE = SK SI UK HU HR = EE LV = BG CY FR MT IT PT ES = LT PL RO = EL (Udvikling september septemer-oktober 2016) 28

30 1.2. Min stemme tæller i Den Europæiske Union 1) EU-gennemsnit D72.1 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i EU (%) I alt 'Enig' I alt 'Uenig' Ved ikke 70% 60% % 40% % 20% 10% % Juni 2009 EB71.3 Maj 2010 EB73.4 Juni 2012 EB77.4 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

31 2) Resultater i de enkelte lande D72.1 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i EU I alt Enig (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 30

32 3) Udvikling i de enkelte lande D72.2 I hvilken grad er du enig eller uenig i hvert af følgende udsagn? Min stemme tæller i EU (%) I alt 'Enig' I alt 'Uenig' Ved ikke EU EUROZONEN = IKKE EUROZONEN DK NL FI BE AT = SK SE IE = CZ DE = SI = FR 35 = 61 = 4 = UK = CY = 4 +1 LU BG HR PL EE LV = RO PT = IT HU ES = MT = EL LT = (Udvikling september septemer-oktober 2016) 31

33 C. EUROPÆISK IDENTITET OG STATSBORGERSKAB 1. Identitet 1.1. Hvad samler borgerne i EU/hvad adskiller dem 1) EU-gennemsnit Q9 Er du enig eller uenig i følgende udsagn? De ting, der samler borgerne i de forskellige EU-lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem. (%) Ved ikke 7 (=) I alt 'Uenig' 22 (+3) I alt 'Enig' 71 (-3) (Udvikling april september-oktober 2016) 32

34 2) Resultater i de enkelte lande Q9 Er du enig eller uenig i følgende udsagn? De ting, der samler borgerne i de forskellige EU-lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem. I alt Enig (%) (Udvikling april september-oktober 2016) 33

35 - Apr Apr Apr ) Udvikling i de enkelte lande Q9 Er du enig eller uenig i følgende udsagn? De ting, der samler borgerne i de forskellige EU-lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem. (%) I alt 'Enig' I alt 'Uenig' Ved ikke EU = EUROZONEN IKKE EUROZONEN LV FI NL = LU = 3-4 BE = 1-3 UK = 9-3 AT LT EL FR = SI 82 = IE SE = 3 +2 SK = CZ = 6 +2 DE DK PL EE MT CY BG HU RO IT ES PT HR = (Udvikling april september-oktober 2016) 34

36 1.2. Elementer, der skaber den europæiske identitet 1) EU-gennemsnit Q10 Den europæiske identitet kan sammensættes af forskellige elementer. Hvilke af følgende elementer er, efter din mening, de vigtigste i forhold til, hvad der udgør den europæiske identitet? (MAX. 3 SVAR) (%) 50% 40% 30% 20% 10% 0% Maj 2012 EB Juni 2012 EB77.4 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB Demokratiske- og frihedsværdier Den fælles mønt, euroen Vores kultur Vores historie Den europæiske økonomis succes Vores geografi EU's motto: "Forenet i Mangfoldighed" Det europæiske flag Den europæiske hymne 35

37 Q10 2) Resultater i de enkelte lande Den europæiske identitet kan sammensættes af forskellige elementer. Hvilke af følgende elementer er, efter din mening, de vigtigste i forhold til, hvad der udgør den europæiske identitet? (MAX. 3 SVAR) Den fælles mønt, euroen (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 36

38 3) Udvikling i de enkelte lande Q10 Den europæiske identitet kan sammensættes af forskellige elementer. Hvilke af følgende elementer er, efter din mening, de vigtigste i forhold til, hvad der udgør den europæiske identitet? (MAX. 3 SVAR) (%) Demokratiskeog frihedsværdier Den fælles mønt, euroen Vores kultur Vores historie EU EUROZONEN 51 = IKKE EUROZONEN PT = 22-1 LU = 28-3 NL BE BG SE FI = AT IE SI EL RO LV = SK MT CZ LT HU UK PL DE 66 = FR CY DK EE IT = 25 = HR ES De første fire nævnte svar (Udvikling september septemer-oktober 2016) 37

39 2. Statsborgerskab 2.1 Faktorer, der kan styrke følelsen af at være medborger i EU 1) EU-gennemsnit Q11T Hvilken af følgende faktorer ville i størst omfang styrke din følelse af at være en europæisk medborger? For det første? Og dernæst? (MAX. 4 SVAR) (%) 38

40 2) Resultater i de enkelte lande Q11T Hvilken af følgende faktorer ville i størst omfang styrke din følelse af at være en europæisk medborger? For det første? Og dernæst? (MAX. 4 SVAR) At der var et europæisk velfærdssystem, der var harmoniseret på tværs af alle medlemslande (sundhedsvæsen, uddannelse, pension osv.) (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 39

41 3) Udvikling i de enkelte lande Q11T Hvilken af følgende faktorer ville i størst omfang styrke din følelse af at være en europæisk medborger? For det første? Og dernæst? (MAX. 4 SVAR) At der var et europæisk velfærdssystem, der var harmoniseret på tværs af alle medlemslande (sundhedsvæsen, uddannelse, pension osv.) At kunne flytte til at andet EU-land, når du bliver pensioneret, og tage din pension med dig En europæisk nødhjælpstjeneste, der sættes ind ved internationale naturkatastrofer En EU-præsident direkte valgt af borgerne i alle medlemslande EU EUROZONEN = IKKE EUROZONEN 41 = FI = PT NL HU IE SE = LT = 8-1 DE = SI FR = BE LU IT CZ UK DK 42 = CY BG SK LV = 18 = 12-2 EL ES RO AT = MT = HR = = PL EE De første fire nævnte svar (Udvikling september septemer-oktober 2016) 40

42 II. EUROPA-PARLAMENTET A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Medieerindring 1) EU-gennemsnit Q1 Har du for nyligt læst noget i avisen, set noget generelt på internettet eller i fjernsynet, eller hørt noget i radioen om Europa-Parlamentet? (%) Ja Nej Ved ikke 80% 70% 60% 50% % 30% % 10% 0% Okt.-Nov EB68.1 Okt EB70.1 Jan.-Feb EB Jan.-Feb EB73.1 Nov.-Dec EB74.3 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

43 2) Resultater i de enkelte lande Q1 Har du for nyligt læst noget i avisen, set noget generelt på internettet eller i fjernsynet, eller hørt noget i radioen om Europa-Parlamentet? Ja (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 42

44 3) Udvikling i de enkelte lande Q1 Har du for nyligt læst noget i avisen, set noget generelt på internettet eller i fjernsynet, eller hørt noget i radioen om Europa-Parlamentet? (%) Ja Nej Ved ikke EU = EUROZONEN = IKKE EUROZONEN = UK = MT = 0-1 LT = FI = SI = PT = PL = IE = SE DK = EE = LV EL = BG = ES = CZ CY = FR = SK NL = DE BE LU = HR = IT HU AT RO (Udvikling september septemer-oktober 2016) 43

45 2. Informationsniveau om Europa-Parlamentets aktiviteter 1) EU-gennemsnit Q2 Føler du dig generelt meget velinformeret, forholdsvis velinformeret, ikke særligt velinformeret eller slet ikke velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter? (%) Ved ikke 2 (=) I alt 'Velinformeret' 32 (-3) I alt 'Ikke velinformeret' 66 (+3) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 44

46 2) Resultater i de enkelte lande Q2 Føler du dig generelt meget velinformeret, forholdsvis velinformeret, ikke særligt velinformeret eller slet ikke velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter? I alt Velinformeret (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 45

47 Q2 Føler du dig generelt meget velinformeret, forholdsvis velinformeret, ikke særligt velinformeret eller slet ikke velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter? I alt Ikke velinformeret (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 46

48 3) Udvikling i de enkelte lande Q2 Føler du dig generelt meget velinformeret, forholdsvis velinformeret, ikke særligt velinformeret eller slet ikke velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter? (%) I alt 'Velinformeret' I alt 'Ikke velinformeret' Ved ikke EU = EUROZONEN = IKKE EUROZONEN 38 = UK = MT = IE 41 = AT = SK = RO = CZ = 3 +2 PL SI = BE = LV = NL = ES = FR = DK DE HR = IT FI = BG = EL = PT LT LU CY SE = HU = EE (Udvikling september septemer-oktober 2016) 47

49 B. IMAGE, ROLLE OG TILLID TIL EUROPA-PARLAMENTET 1. Europa-Parlamentets generelle image 1) EU-gennemsnit Q3 Generelt set, hvilket image har Europa-Parlamentet for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt image? (%) I alt 'Positivt' Neutralt image I alt 'Negativt' Ved ikke 60% 50% 40% % 20% % % Okt.-Nov EB68.1 Okt EB70.1 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

50 2) Resultater i de enkelte lande Q3 Generelt set, hvilket image har Europa-Parlamentet for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt image? I alt Positivt (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 49

51 3) Udvikling i de enkelte lande Q3 Generelt set, hvilket image har Europa-Parlamentet for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt image? (%) I alt 'Positivt' Neutralt image I alt 'Negativt' Ved ikke EU = EUROZONEN 23 = IKKE EUROZONEN = 4 +1 SK SE PT IE CZ DK DE = 3 +1 UK = = RO = NL = BG MT = CY HU = SI 21 = 51 = 26 = 2 = EE 18 = 63 = PL IT BE = AT FI LU ES = FR HR LT EL = LV (Udvikling september septemer-oktober 2016) 50

52 2. Europa-Parlamentets rolle i fremtiden 1) EU-gennemsnit Q4 Kunne du personligt godt tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld eller mindre betydningsfuld rolle end det gør i dag? (%) Mere betydningsfuld rolle Mindre betydningsfuld rolle Den samme som i dag (LÆS IKKE OP) Ved ikke 70% 60% 50% % 30% 20% 10% % Okt.-Nov EB68.1 Okt EB70.1 Jan.-Feb EB71.1 Jan.-Feb EB73.1 Nov.-Dec EB74.3 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

53 2) Resultater i de enkelte lande Q4 Kunne du personligt godt tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld eller mindre betydningsfuld rolle end det gør i dag? Mere betydningsfuld rolle (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 52

54 3) Udvikling i de enkelte lande Q4 Kunne du personligt godt tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld eller mindre betydningsfuld rolle end det gør i dag? Mere betydningsfuld rolle Mindre betydningsfuld rolle Den samme som i dag (LÆS IKKE OP) Ved ikke EU EUROZONEN IKKE EUROZONEN 39 = SK = LT SI SE = LU FI PT LV MT ES = BE BG IE IT NL = EE CY FR CZ = PL DK HR 45 = RO EL UK AT HU DE (Udvikling september septemer-oktober 2016) 53

55 C. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Hvordan Europa-Parlamentet fungerer 1) EU-gennemsnit Q5 Og mener du, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter? Politisk tilhørsforhold Nationalitet Ved ikke 60% 50% % 30% % 10% % Okt.-Nov EB68.1 Jan.-Feb EB71.1 Jan.-Feb EB73.1 Nov.-Dec EB74.3 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB

56 2) Resultater i de enkelte lande Q5 Og mener du, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter? Politisk tilhørsforhold (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 55

57 3) Udvikling i de enkelte lande Q5 Og mener du, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter? Politisk tilhørsforhold Nationalitet Ved ikke EU EUROZONEN IKKE EUROZONEN PL FI CY PT = LV ES FR UK BE 63 = EL 46 = SK SI = RO DE = CZ NL = 5 +3 IT HR LU HU MT AT SE DK IE EE LT BG (Udvikling september septemer-oktober 2016) 56

58 2. Europa-Parlamentets beslutningsprocedure 1) EU-gennemsnit Q6 Tror du, at Europa-Parlamentets beslutninger primært tages.? 50% 40% 30% % % % Okt.-Nov EB68.1 Okt EB70.1 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB84.1 På baggrund af det politiske tilhørsforhold, som de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet har På baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra Europa-Parlamentets medlemmer kommer Begge dele (LÆS IKKE OP) Ved ikke 57

59 2) Resultater i de enkelte lande Q6 Tror du, at Europa-Parlamentets beslutninger primært tages.? På baggrund af det politiske tilhørsforhold, som de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet har (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 58

60 3) Udvikling i de enkelte lande Q6 Tror du, at Europa-Parlamentets beslutninger primært tages.? På baggrund af det politiske tilhørsforhold, som de pågældende medlemmer af Europa- Parlamentet har På baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra Europa-Parlamentets medlemmer kommer Begge dele (LÆS IKKE OP) Ved ikke EU EUROZONEN IKKE EUROZONEN LV PL CY = MT FI EE FR SI DE ES SE BE RO LU = IE AT CZ = SK NL DK IT EL HR LT 33 = = HU BG PT UK = (Udvikling september septemer-oktober 2016) 59

61 D. POLITISKE PRIORITETER OG VÆRDIER 1. Prioriterede politikker 1) EU-gennemsnit Q7T Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke af følgende politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? Og dernæst? (HØJST 4 SVAR) (%) 60

62 Q7T Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke af følgende politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? Og dernæst? (HØJST 4 SVAR) (%) 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Jan.-Feb EB73.1 Aug.-Sept EB74.1 April-Maj 2011 EB75.2 Nov EB76.3 Juni 2012 EB77.4 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB84.1 Kampen mod fattigdom og social udelukkelse Kampen mod terrorisme med respekt for den enkeltes frihed En indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene En sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden Koordinering af finanslov og skattepolitik De førstnævnte seks svar 61

63 Q7T Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke af følgende politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? Og dernæst? (HØJST 4 SVAR) (%) 40% 34 30% 20% 10% % Jan.-Feb EB73.1 Aug.-Sept EB74.1 April-Maj 2011 EB75.2 Nov EB76.3 Juni 2012 EB77.4 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB84.1 Kampen mod klimaforandringer En landbrugspolitik, der er miljøvenlig og med til at skabe global fødevarebalance En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én røst på den internationale scene En fælles energipolitik med henblik på at sikre EU's energimæssige uafhængighed En sikring af den europæiske samfundsmodel En politik inden for forskning og udvikling, der sikrer konkurrencedygtighed og nyskabelse De sidstnævnte seks svar 62

64 2) Resultater i de enkelte lande Q7T Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke af følgende politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? Og dernæst? (HØJST 4 SVAR) Kampen mod fattigdom og social udelukkelse (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 63

65 3) Udvikling i de enkelte lande Q7T Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke af følgende politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? Og dernæst? (HØJST 4 SVAR) (%) Kampen mod fattigdom og social udelukkelse Kampen mod terrorisme med respekt for den enkeltes frihed En indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene En sikkerhedsog forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden Koordinering af finanslov og skattepolitik EU = EUROZONEN 52 = IKKE EUROZONEN FI PT MT CY = LV LT = 45-3 IT HR SI = SK HU DK = EE = CZ ES 71 = SE 55 = DE 45 = = PL BG IE FR = 24 = 24-5 NL LU AT UK EL = RO BE = De førstnævnte seks svar (Udvikling september septemer-oktober 2016) 64

66 2. Europa-Parlamentets værdier 1) EU-gennemsnit Q8 Hvilke af følgende værdier burde Europa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe for at få øverst på dagsordenen? (MAX. 3 SVAR) (%) 65

67 Q8 Hvilke af følgende værdier burde Europa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe for at få øverst på dagsordenen? (MAX. 3 SVAR) (%) 70% 60% % 40% 30% 20% 10% % Okt.-Nov EB68.1 Okt EB70.1 Jan.-Feb EB71.1 Jan.-Feb EB73.1 Nov EB76.3 Nov.-Dec EB78.2 Juni 2013 EB79.5 Nov.-Dec EB82.4 Sept EB84.1 Beskyttelse af menneskerettighederne Ytringsfriheden Ligestilling mellem mænd og kvinder Solidaritet EU-medlemslandene imellem Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande Dialog mellem kulturer og religioner Beskyttelsen af minoritetsgrupper Afskaffelse af dødsstraf over hele verden 66

68 2) Resultater i de enkelte lande Q8 Hvilke af følgende værdier burde Europa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe for at få øverst på dagsordenen? (MAX. 3 SVAR) Beskyttelse af menneskerettighederne (%) (Udvikling september septemer-oktober 2016) 67

69 3) Udvikling i de enkelte lande Q8 Hvilke af følgende værdier burde Europa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe for at få øverst på dagsordenen? (MAX. 3 SVAR) Beskyttelse af menneskerettighederne Ytringsfriheden Ligestilling mellem mænd og kvinder Solidaritet EUmedlemslandene imellem Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande Dialog mellem kulturer og religioner EU = = EUROZONEN = = IKKE EUROZONEN = PT HR CY = = 11-4 SI FI IE = EE 63 = IT 49 = LT LV EL LU BE SE NL = DE DK ES HU = 21 = 19-1 SK = UK = BG = CZ = 13-2 FR RO = AT = PL = MT De førstnævnte seks svar (Udvikling september septemer-oktober 2016) 68

70 Denne Parlameter undersøgelse fra Europa-Parlamentet (EP/EB 86.1) er gennemført i Den Europæiske Unions 28 medlemslande fra 24. september til 3. oktober 2016 af Kantar Public (tidligere TNS opinion). Undersøgelsen omhandler europæernes opfattelse af og viden om Europa-Parlamentet, dets rolle og image. Den gennemgår ligeledes en række nøglespørgsmål om EUmedlemskab, identitet, medborgerskab, prioriterede politikker og værdier. Dette er en publikation fra Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation, Europa-Parlamentet PE ISBN: DOI: / QA DA-N Indholdet i dette dokument er udelukkende forfatterens ansvar, og eventuelle synspunkter, der gives udtryk for heri, afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Dokumentet er henvendt til Europa-Parlamentets medlemmer og medarbejdere med det formål at hjælpe dem i deres parlamentariske arbejde. Den Europæiske Union,