Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Transkript

1 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

2 Definitioner Radikalisering: ( ) betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og som blandt andet kan være karakteriseres ved: At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper. At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan for eksempel ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på internettet. At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter. At der sker en dehumanisering, hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket igen er med til at legitimere voldshandlinger. Ekstremisme: ( ) betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved: Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder. Ønsket om at skabe et mere ordnet, rent eller retfærdigt samfund om nødvendigt med udemokratiske midler. At man legitimerer eller udøver for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med. Intolerance over for andres synspunkter. Kilde: Social- og Integrationsministeriets rapport (2012): Metoder i arbejdet med radikalisering s. 8

3 INFO huset Virtuelt hus som blev etableret i 2011 Bemandes af SSP sekretariatet (to SSP konsulenter fra Aalborg Kommune og politiets SSP koordinator) Rådgivning til kommunens og politiets medarbejdere om radikalisering og ekstremisme Sparringspartnere og har kontakt til Radikaliseringsnetværk, som bl.a. udgøres af politikredsens øvrige kommuner og lokalstationers kontaktpersoner

4 Håndtering af radikalisering og ekstremisme Actioncards: s særlige procedure for, hvordan der skal handles ved bekymring om radikalisering formålet er at sikre en hurtig og målrettet hjælp Fire actioncards: Actioncards ved viden om eller bekymring for radikalisering samt udog hjemrejse fra lande med væbnet konflikt for personer, der er henholdsvis under 18 år og i aldersgruppen 18+ Actiongruppen: Ressourcepersoner med specialiseret viden inden for området mulighed for at bringe deres viden i spil for at forhindre radikalisering og ekstremisme

5 Konkrete indsatser Forebyggelseskonceptet: Tre konkrete indsatser mod radikalisering og ekstremisme: Mentorkorpset (individorienteret) Forældrecoachkorpset (individ- og gruppeorienteret) Dialogambassadørkorpset (gruppeorienteret) Til sammen udgør disse den helhedsorienterede indsats mod radikalisering og ekstremisme.

6 Hjælperedskab Hjælperedskab til frontmedarbejdere og andre aktører i arbejdet med radikalisering og ekstremisme Hjælperedskabet giver et overblik over: - Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af en konkret ung - Bekymringstegn vedr. den unges relationer - Bekymringstegn vedr. den unges adfærd - Bekymringstegn vedr. den unges holdninger - Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af ungdomsmiljøer - Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering i byer, samfund mv.

7 Mobilisering af civilsamfundet I anskues civilsamfundet som særligt vigtigt i forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, idet civilsamfundet kan bidrage med helt særlige kompetencer i forhold til forebyggelse af risikofaktorer som eksempelvis: - Misbrugsproblemer - Sociale problemer i familien eller ringe tilknytning til familien - Forældre eller andre familiemedlemmer har fjendtlige holdninger til samfundet eller viser sympati for ekstremistiske idéer eller grupper - Negative påvirkninger blandt den unges venner og omgangskreds - Ringe tilknytning til og få relationer i sociale fællesskaber som skole, arbejde og foreninger

8 Mobilisering af civilsamfund Civilsamfundet kan således bidrage til at øge den sociale inklusion i samfundet, og de er derfor essentielle samarbejdspartnere har derfor indgået et samarbejde med flere hjemstavnsforeninger i Aalborg Kommune samt to lokale moskéer

9 Mobilisering af civilsamfund Erfaringer Eksempler på konkrete erfaringer: -Samarbejde mellem repræsentanter fra moskéen og ungecenter Skuret -Imam besøger Skuret og taler med de unge og personalet, hvilket har haft en enormt positiv virkning på de unge og skabt ro -Aftenarrangement om Vores børn og unge i Løvvangen -Fokus på dobbeltkulturelle problemstilling blandt børn og unge samt udbredelse af kendskab til kommunens støtte- og indsatsmuligheder samt ungecentret Skuret

10 INFO huset Kontaktoplysninger: Nuuradiin S. Hussein, , Bjarne Jensen, , Jack Jensen, ,