Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen

Transkript

1 Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager Oplysninger til brug for sagsbehandling af klapsager Andre parter i Naturstyrelsen der ser på sedimenthåndtering

2 Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale LOV nr 178 af 24/02/2015 trådte i kraft den 1. juli 2015 BEK nr 1130 af 23/09/2015 udmønter loven. Definitioner: 1. Bypass: Videreførelse nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., jf. 16 b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse. 2. Nyttiggørelse: Anvendelse af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. 20 b i lov om råstoffer eller 16 b, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse. 3. Klapning: Dumpning af oprensnings- og uddybningsmateriale, jf. 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet. NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 2

3 Sagsgangen ved ansøgning om genplacering af optaget havbundssediment Uanset om der søges om Bypass, nyttiggørelse eller klapning starter sagen altid hos Naturstyrelsens Klap- og Nyttiggørelsesteam Naturstyrelsen vurderer materialets forureningsgrad Er materialet uforurenet, går sagen til kystdirektoratet. Er der af hensyn til kystbeskyttelsen brug for materialet nedstrøms Havnen (bypass) Eller kan materialet nyttiggøres til kystfodring. Naturstyrelsen giver tilladelse til nyttiggørelse og dermed dispensation for råstofafgift, hvis materialet kan nyttiggøres på land. Rene materialer kan kun tillades klappet, hvis det ikke kan nyttiggøres. NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 3

4 Vejledende aktionsniveauer for miljøfarlige stoffer jf klapvejledningen Stof Nedre aktionsniveau (TS) Øvre aktionsniveau (TS) Kobber kg/år/havn Cadmium 0,4 2,5 TBT 0,007 0,200 1 kg/år/havn PAH 3 30 Der er desuden opstillet aktionsniveau`er for: kviksølv, nikkel, zink, arsen, bly crom og PCB NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 4

5 Hvilke klappladser er nu bypass pladser? Havne og klappladser I Danmark har vi ca: 400 havne 90 klappladser og 180 gældende klaptilladelser NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 5

6 Her er det oplagt en ny bypassplads

7 mængder der pt er tilladt klappet Status for 2014 Vest for Lillebælt Heraf vestkysten Øst for lillebælt antalt tilladelser tilladt klappet på 5 år 31 mio m3 26,6 1,6 mio m3 beregnet årlig tilladelse 6,2 mio m3 5, m3 Indberettet klappet m m3 Vestkysthavnene: mio m3 Esbjerg: 20,5 Hirtshals 3,5 Thyborøn 1,5 Hanstholm 0,7 Fanø 0,28 Hvide Sande 0,15 I alt Vestkyst 26,63 Hvor stor en del er i fremtiden bypass i stedet? NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ

8 Havmiljølovens kapitel Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. Stk. 2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale skal indgå de forhold og hensyn, der er anført i bilag 1. Stk. 3. Der må kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik på bortskaffelse. Stk. 4. Til brug for den i stk. 2 og 3 nævnte vurdering kan miljøministeren stille krav om, at ansøgeren for egen regning lader foretage analyser af havbundsmaterialet, herunder udarbejder en miljøkonsekvensvurdering. NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 8

9 Havmiljølovens kapitel 9 fortsat 27. Tilladelse til dumpning af havbundsmateriale skal være tidsbegrænset og angive, hvilke stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde, positionen for dumpningen og tilladelsens udløbsdato. Endvidere kan der i tilladelsen stilles vilkår om bl.a. fremgangsmåden, herunder om optagning og udlægning, tilsyns- og sikkerhedsforanstaltninger og indberetning. 28. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen for dumpning af havbundsmateriale, herunder om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurdering, herunder om inddragelse af offentligheden, om prøveudtagning og analyser af havbundsmateriale og om vurdering og behandling af sager efter 26. Inddragelse af offentligheden ved miljøkonsekvensvurdering kan ske udelukkende digitalt NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 9

10 Forhold, der skal vurderes i forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til klapning: A. Beskrivelse af klapmaterialet: 1. Mængde og art af det materiale, hvortil der søges tilladelse til klapning. 2. Indhold af de i bilag 2 anførte stoffer og materialer. 3. Klapmaterialets fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske egenskaber. 4. Giftighed. 5. Nedbrydelighed. 6. Ophobning og biotransformation i biologiske materialer eller aflejringer. 7. Kemiske og fysiske ændringer i klapmaterialet efter klapning, herunder eventuel dannelse af nye forbindelser. 8. Sandsynligheden for frembringelse af afsmag eller andre forandringer, der forringer salgbarheden af marine ressourcer (fisk, skaldyr etc.). 9. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag med hensyn til karakterisering og sammensætning af klapmaterialet til at kunne vurdere dumpningens påvirkning af livet i havet og over for den menneskelige sundhed. B. Beskrivelse af klapplads og klapmetode: 1. Geografisk position, dybde og afstand fra kyst. 2. Beliggenhed i forhold til andre områder (f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsar-områder, rekreative områder, ynglepladser, reservater, gyde-, opvækst- og fiskepladser samt råstofressourceområder). 3. Beskrivelse af relevante sedimentforhold. 4. Klapmetode og optagningsmetode. 5. Beskrivelse af relevante vandforhold, herunder spredning (f.eks. strøm, tidevand). 6. Tilstedeværelse og virkninger af igangværende og tidligere udledninger og klapninger i området (herunder ophobede virkninger). 7. Materialet skal i fornødent omfang omfatte fyldestgørende oplysninger om årlige gennemsnitsværdier for og sæsonmæssige afvigelser i de i dette bilag, dette afsnit, omhandlede forhold. 8. Generelt skal det overvejes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for en vurdering af følgerne af den ansøgte klapning. C. Almindelige overvejelser og betingelser: 1. Mulige indvirkninger på rekreative værdier (f.eks. forekomst af flydende eller strandet materiale, uklarhed, dårlig lugt, misfarvning og skumning). 2. Mulige indvirkninger på livet i havet, vandfugle og deres fourageringsmuligheder, fiske- og skaldyrkulturer, fiskebestande og fiskeri, tangoptagning og -kulturer. 3. Mulige indvirkninger på anden anvendelse af havet (f.eks. forringelse af vandets kvalitet til industrielle formål, herunder mineral- og råstofudvinding, undervandskorrosion af konstruktioner, gene for manøvrering af skibe på grund af flydende materialer, gene for fiskeri eller navigering på grund af ophobning af affald eller faste genstande på havbunden og beskyttelse af områder af særlig betydning ud fra videnskabelige eller bevaringsmæssige hensyn). 4. Mulighederne for nyttiggørelse NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 10

11 Forhold der skal belyses på klappladsen Det bør som hovedregel tilstræbes, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type som det, der forefindes på eller omkring klappladsen. Det vil sige, at det er af samme størrelsesorden med hensyn til indhold af organisk stof og kornstørrelsesfordeling. Citat: klapvejledningen Opmåling, pejling, sidescanning og verifikationsdyk med dykker eller ROW Billeder og skriftlig beskrivelse af havbunden på klappladsen Vurdering af følsomheden på og omkring den nye klapplads. Baggrundskoncentrationer af miljøfremmede stoffer, tørstofindhold, glødetab og kornstørrelsesfordeling Strømhastigheder og strømretninger lagdeling NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 11

12 Opgaver for Klapteamet og Nyttiggørelses teamet. Hvorfra skal der oprenses: Dialog med ansøger om korrekt indtegning på et kort Godkendelse af prøvetagningsplan Problemer med forhøjede værdier Problemer med store mængder Problemer med Natura 2000 områder Udfordringer med mange små tilladelser til samme havn. Klagesager Aktindsigt Vejledning til Havne Indberetning før og efter hver klapning Fysiske tilsyn og administrative tilsyn. Internationale forpligtelser om indberetning. Tilladelser til nyttiggørelse på land NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 12

13 Andre parter i Naturstyrelsen Natura 2000 Biodiversitet og arter Vandplan Kystbeskyttelse fra landsiden Disse afdelinger bliver også hørt i både Bypass, nyttiggørelse og klapsager. NATURSTYRELSEN, VANDPLANER OG HAVMILJØ SIDE 13

14 Enden er nær Klapsagsbehandlere på tilsyn