Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Transkript

1 Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4. Tidsplan 5. Proces frem til 2g vandplaner 1

2 Hvorfor en spildevandsindsats? Vandmiljøplan I mv., har nedbragt udledningerne af forurenende stoffer betydeligt. Særligt fra større renseanlæg og industrielle udledninger. Der resterer imidlertid endnu en indsats til fjernelse af organiske stoffer og fosfor for vandløb og søer. Udvikling i udledning fra punktkilder 2

3 Vandmiljøtilstanden, DMU 2005 Forureningstilstand i Lilleåen i 1970 erne og i 2001, DMU,

4 Udvikling i tilstand i vandløb Udvikling i tilstand i søer Mindsket P-indhold, men mest i de meget næringsrige søer Mulig N-begrænsning i enkelte søer Lidt bedre sigtdybde Kilde: Kurt Nielsen, DCE,

5 Udvikling i tilstand i havet Både N & P har betydning for miljøtilstanden i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder. Markante fald i N-koncentrationen, især i fjorde. Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer. Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer, samt klimaændringer. Kilde: Kurt Nielsen, DCE, 2012 Tilstand - basisanalyse Halvdelen af vandløb opfylder ikke målsætning Årsager: Fysiske forhold og for ringe vandkvalitet ¾ af søer opfylder ikke målsætning Årsager: Primært for stor tilførsel af fosfor fra diffuse og punktilder 5

6 Baseline Kommunerne har siden 1997 været i gang med at forbedre rensning af spildevandet for ca ejendomme beliggende som spredt bebyggelse (baseline) Jvf. BBR resterer der indsats for ca ejendomme i baseline, heraf skal gennemføres indsats for i første planperiode Supplerende spildevandsindsats i vandplaner frem til udgangen af 2015 Tidsfrist Spredt bebyggelse Renseanlæg Regnbetingede udløb Ultimo 2015 Ca ejendomme Samlet indsats inkl. baseline for ca ejendomme 35 anlæg Ca. 330 overløb Undtagelse/ udskudt indsats Ca ejendomme (heraf supplerende indsats) 17 anlæg Ca. 477 overløb 6

7 Spildevand i det åbne land Der anvendes et krav på 5 forbedrede ejendomme/1.000 indbyggere i kommunen/år I vandplanens bilag 2 er for hver kommune angivet krav til indsats (baseline + supplerende indsats) i første planperiode og kommende planperioder Baseret på BBR oplysninger ultimo 2011 I alt indsats for ejendomme inden udgangen af 2015 Nye udpegninger Der er sket en harmonisering af målsætning af vandløb på tværs af de gamle amtsgrænser En del tidligere lavt målsatte vandløb er derfor udgået Det er mindre vandløb, grøfter mm. Vandløb, hvor der ikke er målsætning, er der ikke fastlagt en spildevandsindsats Der skal nedsættes et vandløbsforum, hvor der skal diskuteres målsætning af vandløb med henblik på kommende vandplaner 7

8 Regnbetingede overløb Der er identificeret i alt 807 regnbetingede overløb, hvor der er behov for en indsats Indsatsen fordeles jævnt i perioden , dvs., 2/5 dele af indsatsen i første planperiode Det svarer til indsats for 330 overløb inden I vandplaner er der anvendt regnvandsbassiner, som det mest omkostningseffektive virkemiddel. Der kan anvendes andre virkemidler, når der blot opnås samme effekt fx LAR, renseforanstaltning, separering mm. Renseanlæg Indsats for 35 renseanlæg i første planperiode ud af 52 renseanlæg 17 anlæg er udskudt til 2. planperiode 8

9 Er ikke med i beregninger Klimatilpasning Generel kloakrenovering Forbedringer af hensyn til andre mål Der anvendes de mest omkostningseffektive virkemidler jf. BLST virkemiddelkatalog, dvs., fx ikke kloakering Kommunale vandhandleplaner Kommunal udmøntning af vandplanerne Vådområder P ådale Vandløb Spildevand Vandindvindinger Et arbejdsprogram for udmøntningen Prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning. Handleplaner i 8 ugers offentlig høring og vedtages endelig senest 22.december

10 Interessentinddragelse i 2. g. vandplaner Blåt fremdriftsforum Stormøde om vandplaner i efteråret Inddragelse i relevante arbejdsgrupper: Ålegræsværktøjet/kvælstof Model til beregning af vandløbskonsekvenser af markvandinger Nye virkemidler Videre proces Kommunale handleplaner med udgangen af 2012 Vandplanerne gælder frem til udgangen af 2015 Næste vandplan med udgangen af 2015 Allerede i 2013 skal der foreligge en revideret basisanalyse, som er grundlag for de næste vandplaner Tredje generation vandplan i endelig frist for opfyldelse af vandrammedirektivets mål 10

11 Aftale om kommunernes økonomi 2013 Løfte investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013 Bedre rammer for klimatilpasnings-indsatsen i kommunerne med særlig fokus på at forebygge oversvømmelser Der skal ske en nærmere udmøntning af vilkår og rammer for klimatilpasningsindsatsen Regulering skal sikre et klarere grundlag for den fremtidige klimatilpasningsindsats i kommunerne Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner Analyser opfølgning aftale Analyse af spildevandsområdet Myndighedsgruppe der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen Forslag til forenkling og afbureaukratisering Underarbejdsgruppe om indfasning af spildevandsindsatsen i vandplanerne 11

12 I vandplanerne om klimaændringer/tilpasning Regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. For investeringer med lang levetid, som fx kloakker, bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udledninger. Myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter synergieffekt i forhold til klimatilpasning, en høj prioritet. 12