OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang med indsatsen i begyndelsen af ledighedsforløbet og de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig, Høje- Tåstrup,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune, juli 212 juli jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Fortsat fald beskæftigelse Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune var i juni 213 på ca Dermed er beskæftigelsen faldet med ca. 2,8 pct. i perioden juli 212 til juli 213, jf. figur 1. Det svarer til, at der i juli 213 er ca. 6 færre beskæftigede end for 1 år siden. I som helhed er beskæftigelsen faldet med ca. 2,6 pct. Det er især beskæftigelsen inden for kultur, fritid mm. og bygge- og anlægsbranchen, der er faldet. Ligeledes er beskæftigelsen i det offentlige faldet. Modsat ses en stigende beskæftigelse inden for erhvervsservice. Oversigt over ydelsesgrupper i samt udvikling Tabel 1: Omfanget af offentlige forsørgede i og Klyngen, juli 213 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 917 2,4 2, -32,8-27,4 Uddannelsesyddelse 9,4,3,, Kontanthjælp i alt ,7 3,6, 7,2 Kontanthjælp match ,1 1,3 6, 2,2 Kontanthjælp match 2 9 2,3 2, 21, 12,2 Kontanthjælp match 3 129,3,4-29,1-2,9 Sygedagpenge 62 1,7 1, -28,8-24,4 For- og revalidering 79,2,2-17,7-23, Ledighedsydelse 261,7,4-2,9 4,6 Fleksjob 6 2,7 1,3 6,3 3,7 Ressourceforløb,,,, Førtidspension ,3,8,2-1,7 Forsørgede i alt ,2,7 -, -,6 og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i Klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end Klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har en bedre udvikling. Andel af borgere på offentlig forsørgelse i er det seneste år reduceret med, pct. Denne reduktion er på niveau med den gennemsnitlige reduktion i klyngen. har en højere andel af borgere på offentlig forsørgelse end klyngen. Således er ca. hver borger på offentlig forsørgelse. Det er især antallet af førtidspensionister, der adskiller og klyngen. Ligeledes har flere fleksjobvisiterede, dvs. borgere i fleksjob og på ledighedsydelse end klyngen. 2

3 Flere ledige i får job inden for de første 3 måneders ledighed Fig. 2: Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige dagpengemodtagere i 2. kvt kvt ,2 Ledigheden er det seneste år faldet med 9,1 pct. i. Dermed ligger ledigheden på,3 pct. af arbejdsstyrken i august 213. Det er lidt højere end gennemsnittet i og resten af landet. Samtidig er der lidt flere ledige i, der kommer i job inden for de første 3 måneders ledighed end i sammenlignelige kommuner. Som figur 2 viser kom ca. 28,2 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i i job inden for de første 3 måneders ledighed. I klyngen som helhed kom ca. 27,7 pct. af de ledige i job inden for de første 3 måneders ledighed. Fig. 3: Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige 3F ere i 2. kvt kvt , Fig. 4: Andel der får 1. samtale senest 1 måned efter nyledighed, nyledige dagpengemodtagere i 3. kvt kvt ,6 Samme tendens gør sig gældende hvis man kigger på sammenlignelige grupper. F.eks. fandt ca. 3 pct. af de nyledige 3F ere i job inden for de første 3 måneders ledighed, hvilket er det højeste gennemsnit i klyngen. Tidlig kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobformidling En tidlig og hyppig kontakt kan være med til at afkorte ledighedsforløbene. Som figur 4 viser, ligger tæt på gennemsnittet af kommunerne i klyngen i forhold til hvor mange ledige, som får en samtale inden for den første måneds ledighed. Det er væsentligt, at niveauet for den tidlige indsats holdes, da det ellers kan have negativ indflydelse på antallet af nyledige, der vender hurtigt tilbage i job. Det er i kontakten vigtigt styrke de lediges jobsøgning og at udfordre og motivere de ledige til at søge bredt både fagligt og geografisk. Borgere i pendler her generelt lidt mere end borgerne i de øvrige syddanske kommuner 1. Indsatsen kan samtidig styrkes ved at koble kontakten til de ledige tæt til den virksomhedsrettede indsats, således at indsatsen har fokus på at skabe kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder. Det kan f.eks. være anvisning af konkrete jobs, understøtning af den ledige i at tage kontakt til virksomheder og ved længerevarende ledighed etablering af praktik, løntilskud eller jobrotation. Her kan jobcenteret med fordel trække på erfaringerne med den personlige jobformidler fra akutindsatsen. I har 63 pct. af de akutramte fået tildelt en personlig formidler. Fokusområder: Tidlig og hyppig kontakt med fokus på at udfordre og motivere de ledige til at søge fagligt og geografisk bredt Fokus på at skabe og understøtte kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder 1 I pendler ca. 3 pct. af de beskæftigede mere end 2 km. til arbejde. I er det ca. 26 pct. 3

4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Fig : Andelen af kontanthjælpsmodtagere der ikke har modtaget et aktivt tilbud, 3. kvt.12 2 kvt , Billund Vejen Varde Fanø Langeland Faaborg- Assens Nordfyns Middelfart Kerteminde Tønder Haderslev Svendborg Sønderborg Nyborg Kolding Fredericia Ærø Esbjerg/Fanø Esbjerg Odense Kilde: Jobindsats.dk Fig. 6: Kontanthjælpsmodtagere i syddanske kommuner fordelt på målgrupper % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% % % Uddannelsesparate unge Uddannede unge Aktivitetsparate voksne Aktivitetsparate unge Jobparate voksne Kilde: Jobindsats.dk og Pjece om kontanthjælpsreformen, BR, Pr. 1. januar 214 træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. En grundlæggende ændring ved reformen er at ingen kontanthjælpsmodtagere er passive længere - alle kontanthjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. Som figur viser, har ca. 2 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i ikke modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Andelen af kontanthjælpsmodtagere uden beskæftigelsesrettede tilbud er således lavere end gennemsnittet i. Fra årsskiftet skal være forberedt på, at alle dets kontanthjælpsmodtagere skal have en indsats, hvilket stiller nye krav til kommunens indsats overfor målgruppen. Matchsystemet afskaffes En anden grundlæggende ændring i den nye reform er afskaffelsen af det eksisterende matchsystem. I stedet indføres et nyt visitationssystem, hvor borgeren tidligt i forløbet visiteres som enten job- eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat. De job- eller uddannelsesparate er de borgere, der vurderes at kunne komme i arbejde eller uddannelse inden for en kortere periode, mens aktivitetsparate borgere er de borgere, hvor det er nødvendigt med en mere intensiv og ofte tværgående indsats for at hjælpe borgeren i job eller uddannelse. Figur 6 viser en estimeret fordeling af kontanthjælpsmodtagerne. Ca. 62 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i vil være karakteriseret som aktivitetsparate (42 pct. voksne, 2 pct. unge). Det svarede til i alt ca. 9 personer i juli måned 213. I anslås ca. 69 pct. karakteriseret at være aktivitetsparate. Koordinerende sagsbehandler Aktivitetsparate borgere vil ofte skulle have støtte samt deltage i tilbud fra flere forskellige dele af kommunen som eksempelvis socialforvaltningen, jobcenteret og ydelsescenteret. Med kontanthjælpsreformen skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler. Denne har ansvaret for at igangsætte en helhedsorienteret indsats, der er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner, samt løbende afholde samtaler med borgeren. Borgere, som inden årsskiftet er kontanthjælpsmodtagere, skal som led i det individuelle kontantforløb have en visitationssamtale i løbet af efteråret 213. Mentorstøtte Hvis der er forhold i borgerens liv, der gør det umuligt for borgeren at deltage i tilbud, skal kommunen give vedkommende et tilbud om mentorstøtte. Mentoren skal støtte borgeren i at stabilisere sin livssituation indtil borgeren bliver i stand til at deltage i en mere direkte uddannelses eller jobrettet indsats. Fokusområder: Udarbejdelse af en klar strategi for arbejdet med koordinerende sagsbehandler og mentor med fokus på, hvordan rollerne udfyldes, samt hvordan samarbejdet om koordineringen sker. Alle kontanthjælpsmodtagere skal pr. 1. januar have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse I løbet af efteråret 213 skal nuværende kontanthjælpsmodtagere have en visitationssamtale 4

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 3. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, Jan. apr. 13* Andel i pct ,7 13,3 Bedst i klynge - *Der kan ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig. 4. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, aug 12 aug 13 Udv. i pct., -, -, -, -2, -2, -3, -3, -2,8-32,2-3,8 Klynge Fig.. Udvikling i antallet af langtidsledige, juli 12 juli 13 Udv. i pct., -1, -2, -3, -4, -, -6, -7, -8, -9, -4,7 -,9-8,2 Klynge Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 213 havde 12 unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse været på enten dagpenge eller kontanthjælp i. De unge havde været i uddannelse ca. 8 pct. af tiden, efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger lidt under niveauet i. Tilgang til førtidspension Nytilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 26 pct. i. Denne reduktion er lavere end både klyngens og s. Der er således kommet 187 nye førtidspensionister til i i perioden august 12 til august 13. Tages der højde for befolkningens størrelse, er s tilgang højere end både s og klyngens. Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er det seneste år reduceret med ca. 4,7 pct. i, mens har haft et større fald. Sammenlignet med klyngen har haft et større fald. Selvom har haft et større fald end klyngen, har fortsat en højere andel af langtidsledige (2, pct.) sammenlignet med klyngen (1,7 pct.). Fig. 6. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt. 213 Andel i pct , 16, 14, 14 13, 13 16,4,8 14,3 Klynge Virksomhedssamarbejdet har etableret et samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 16 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Samarbejdsgraden er dog faldet med ca. 4 pct. det seneste år.