Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Transkript

1 Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra Finansministeriet er antallet af fattige steget med over 50 pct. fra Det betyder, at mens der i 2001 var fattige, er der i dag fattige, når man anvender Finansministeriets egne tal. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 10. september 2011 Analysens hovedkonklusioner Nye tal fra Finansministeriet viser udviklingen i andelen af personer der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Det svarer til OECDs fattigdomsdefinition. Ifølge disse nye tal er der nu personer med en indkomst under denne grænse. Det er en stigning på 53 pct. i perioden Tallene fra Finansministeriet viser også, at antallet af langvarigt fattige i aldersgruppen årige er fordoblet fra , og der nu er over langvarigt fattige i aldersgruppen årige. Tallene fra Finansministeriet ligger helt i tråd med de tal AE tidligere har lagt frem samt de tal, som Eurostat har offentliggjort om fattige. Uanset om man bruger Eurostats, AE s eller Finansministeriets tal er fattigdommen steget markant i de sidste ti år. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nye tal fra Finansministeriet (FM) viser udviklingen i andelen af befolkningen, som har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Dette svarer til den grænse, som ofte bliver benyttet som fattigdomsgrænse. Bl.a. har OECD, Vismændene og AE benyttet grænsen på 50 pct. af medianindkomsten som fattigdomsgrænse. Derudover er den ofte benyttet af EU, der dog ofte ligeledes bruger 60 pct. af medianindkomsten som fattigdomsgrænse. I FM s opgørelse benævnes denne gruppe som personer med relativ lav indkomst, mens de i denne analyse betegnes som fattige. Ifølge tallene fra FM er antallet af fattige steget dramatisk i perioden Mens der i 2001 var omkring fattige, er denne gruppe steget til næsten personer i Det er en stigning på personer, eller hvad der svarer til en vækst på 53 pct. i perioden. I figur 1 er udviklingen i antallet af fattige vist. Tallene bygger på de andele som er offentliggjort i Konkurrenceredegørelsen omregnet til antal personer. Figur 1. Antal fattige, Anm: Fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Som det fremgår af figuren, var der et fald i antallet af fattige de første par år, hvorefter antallet af fattige er vokset. Stigningen efter 2001 har dog været størst. Opdeler man udviklingen i perioderne og ses det, at mens antallet af fattige blot steg med godt personer fra , er den altså steget med personer fra Samtidig er det klart i figuren, at fattigdommen på alle tidspunkter efter 2001 har ligget højere end på noget tidspunkt i perioden I tabel 1 er udviklingen i antallet af fattige vist, opdelt på de to perioder. 2

3 Tabel 1. Udvikling i fattigdom Vækst Vækst i pct. Udvikling ,4 217,7 5,3 2, Vækst Vækst i pct. Udvikling ,7 332,9 115,2 52,9 Anm: Fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Kæmpe stigning i den langvarige fattigdom I tallene fra FM er også andelen af langvarigt fattige blandt de årige angivet. Dette er målt som personer, der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. Der er dog kun opgivet en andel for de årige, og der er kun beregnet for perioden Ifølge opgørelsen fra FM er antallet af langvarigt fattige i denne aldersgruppe næsten fordoblet fra personer i 2001 til nu at udgøre over personer. Udviklingen i antallet af langvarigt fattige er vist i figur 2. Figur 2. Langvarigt fattige, årige, Anm: Langvarigt fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. 3

4 Også i perioden var der en stigning i den langvarige fattigdom. Denne stigning var på personer, mens stigningen i perioden har været på personer, svarende til en fordobling i perioden. Udviklingen i den langvarige fattigdom i de to perioder er vist i tabel 2. Tabel 2. Udvikling i langvarig fattigdom Vækst Vækst i pct. Udvikling ,8 20,8 5,0 31, Vækst Vækst i pct. Udvikling ,8 41,0 20,2 96,9 Anm: Langvarigt fattige er opgjort som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. Tal fra FM understøtter tal fra Eurostat og fra AE De nye tal fra FM understøtter de tal, som AE tidligere har offentliggjort for antallet af fattige. I AE s analyser fraregnes de studerende i opgørelsen af antallet af fattige, hvorfor antallet af fattige i AE s opgørelser ligger noget lavere end FM s opgørelse. Ifølge de nyeste tal fra AE er antallet af fattige, når studerende fraregnes, på personer. Det er en stigning på personer siden 2002, hvilket svarer til 55 pct. Det er altså ikke langt fra stigningen på 53 pct., som tallene fra FM viser. De nyeste tal fra Eurostat viser et fattigdomsniveau som er højere end FM s opgørelse. Ifølge tallene fra Eurostat er der således fattige, hvilket er en stigning på 83 pct. siden Samlet er det imidlertid klart, at alle tallene peger på en meget markant stigning i antallet af fattige i perioden En sammenligning af de tre opgørelser er vist i tabel 3. Tabel 3. Sammenligning af antal fattige med forskellige kilder Stigning Relativ stigning Eurostat 214,0 391,3 177,3 82,9 Finansministeriet 217,7 332,9 115,2 52,9 AE 238,6* 346,4 107,8 45,2 AE ekskl. studerende 151,1* 234,1 83,0 54,9 Anm: *Tallene fra AE dækker over perioden , da der er et databrud i opgørelsen af indkomsten i Danmarks Statistik i Kilde: AE på baggrund af Eurostat, Finansministeriets beregninger på lovmodellen angivet i konkurrenceredegørelsen 2011, og AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 4

5 Boks 1. Om de forskellige opgørelser af fattigdom I analysen er der i alt opgørelser fra tre forskellige kilder om fattigdom. Finansministeriets opgørelse: FM s beregninger af andelen af fattige er angivet i Konkurrenceredegørelsen, Factbook 2011 som kan hentes her FM opgør andelen af personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og benævner denne gruppe som personer med relativ lav indkomst. FM s opgørelse er baseret på lovmodellen, som er en detaljeret registeropgørelse. I opgørelsen optræder kun andelen af befolkningen med relativ lav indkomst, hvilket i denne analyse er omregnet til antal personer med relativ lav indkomst ud fra oplysninger om den samlede befolkning fra Danmarks Statistik. Eurostats opgørelse: Disse data kommer fra den såkaldte EU SILC-undersøgelse, som gennemføres i alle medlemslande. Fordelen ved at benytte denne kilde er at man kan foretage landesammenligninger af bl.a. fattigdom da opgørelsen af indkomster og husstandsækvivaleringen er ens på tværs af lande. Derudover er der standardiserede kvalitetstjek af data, krav til stikprøvestørrelser mv. I forhold til FM s og AEs opgørelse af fattigdom adskiller Eurostats opgørelse sig bl.a. ved, at den baseres på en mindre stikprøve, mens FM s og AEs opgørelser er baseret store registerdata. En ulempe ved at benytte en stikprøve er, at der er større usikkerheder ved opgørelsen. En fordel i Eurostats opgørelse er dog, at den er mere retvisende på tværs af lande, da opgørelsen af indkomster, kvalitetssikring af data mv. er standardiseret. Metoden er nærmere beskrevet her: AE s opgørelse af fattigdom: AE s opgørelser af fattigdom er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks officielle definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode som Finansministeriet bruger. I AE s opgørelser udelades familier, hvis en eller begge forsørgere er studerende. Metoden er nærmere beskrevet her: 5