Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Helhedsvurdering National test Dansk Matematik Trivsel Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden klasse prøve Det faglige niveau Mindst 2 i både dansk og matematik Social baggrund og faglige resultater Ungdomsuddannelse Valg, fastholdelse og fuldførelse Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion... 46

3 Figuroversigt Figur 1: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning... 7 Figur 2: Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning... 7 Figur 3: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning... 8 Figur 4: Andel elever med gode resultater i matematik... 9 Figur 5: Andel af de allerdygtigste elever til matematik Figur 6: Andel elever med de dårligste resultater i matematik Figur 7: Gennemsnit pr indikator Figur 8: Procent fordeling pr indikator Figur 9: Social trivsel Figur 10: Social trivsel i procent Figur 11: Social trivsel gennemsnit pr køn Figur 12: Social trivsel procentfordeling pr køn Figur 13: Social trivsel gennemsnit pr klassetrin Figur 14: Social trivsel procentfordeling pr klassetrin Figur 15: Social trivsel gennemsnit pr skole Figur 16: Social trivsel procentfordeling pr skole Figur 17: Faglig trivsel Figur 18: Faglig trivsel i procent Figur 19: Faglig trivsel gennemsnit pr køn Figur 20: Faglig trivsel procentfordeling pr køn Figur 21: Faglig trivsel gennemsnit pr klassetrin Figur 22: Faglig trivsel procentfordeling pr klassetrin Figur 23: Faglig trivsel gennemsnit pr skole Figur 24: Faglig trivsel procentfordeling pr skole Figur 25: Støtte og inspiration Figur 26: Støtte og inspiration i procent Figur 27: Støtte og inspiration gennemsnit pr køn Figur 28: Støtte og inspiration procentfordeling pr køn Figur 29: Støtte og inspiration gennemsnit pr klassetrin Figur 30: Støtte og inspiration procentfordeling pr klassetrin Figur 31: Støtte og inspiration gennemsnit pr skole Figur 32: Støtte og inspiration procentfordeling pr skole Figur 33: Ro og orden Figur 34: Ro og orden i procent Figur 35: Ro og orden gennemsnit pr køn Figur 36: Ro og orden procentfordeling pr køn Figur 37: Ro og orden gennemsnit pr klassetrin Figur 38: Ro og orden procentfordeling pr klassetrin Figur 39: Ro og orden gennemsnit pr skole Figur 40: Ro og orden procentfordeling pr skole Figur 41: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag Figur 42: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Figur 43: Karaktergennemsnit i bunde prøvefag pr skoler Figur 44: Karaktergennemsnit i dansk... 30

4 Figur 45: Karaktergennemsnit i dansk pr skole Figur 46: Karaktergennemsnit i matematik Figur 47: Karaktergennemsnit i matematik pr skole Figur 48: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Figur 49: Andel elever med mindst 2 fordelt på køn Figur 50: Andel elever med mindst 2 pr skole Figur 51: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Figur 52: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Figur 53: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. skole Figur 54: Andel elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Figur 55: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse Figur 56: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse pr skole, Figur 57: Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Figur 58: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Figur 59: Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Figur 60: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Figur 61: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 2014/ Figur 62: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole, 2014/ Figur 63: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Tabeloversigt Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bunde prøvefag i alt og socioøkonomisk reference Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference for periode på 3 skoleår... 35

5 1. Indledning Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapporten understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel, hvor rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Undervisningsministeriet har oprettet en fælles databank, hvor relevant statistik kan trækkes. Data er for de fleste indikatorer til rådighed for de sidste tre skoleår, hvormed kvalitetsrapporten kan bruges til at følge den faglige progression i folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes for skoleårene 2014/15 og 2015/16 og herefter skal rapporten kun udarbejdes hvert andet år. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). I Dragør kommune er der to folkeskoler - St. Magleby skole og Dragør skole - der indtil august 2015 var fordelt på fire matrikler. Vierdiget skole, som administrativt hørte sammen med St. Magleby Skole er blevet nedlagt, så Dragør Kommune nu har to skoler fordelt på tre matrikler. Denne rapports data er dog bagud skuende, hvormed nogle indikationer er registreret på fire matrikler. 1

6 2. Mål og resultatmål 2.1 Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale fastsatte mål og resultatmål sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. Ministeriet bruger den viden, de får, til at justere og tilpasse deres indsats med at understøtte kommuner og skolers udvikling af folkeskolen. Her er implementeringen af folkeskolereformen og virkeliggørelsen af de tre nationale mål for folkeskolen et centralt element. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 % til 96 % i 2015 Andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematiske problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 % i Mål med EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i

7 3. Helhedsvurdering Dette afsnit har til formål at sammenfatte en helhedsvurdering for hele kvalitetsrapporten Det skal bemærkes, at det ikke er en sammenfatning af et skoleår, men derimod dækker rapporten over tre år. Til grund for dette lægger, at dette giver en mulighed for at følge med i Dragørs progression. Eftersom dette afsnit er en sammenfattende helhedsvurdering dækker dette over korte sammenfatninger, for en nærmere uddybelse se de respektive afsnit. National test: Overordnet tegner der sig et flot billede af Dragør, hvor vi lever op til de nationale mål omkring mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der er dog plads til forbedringer i forhold til, at de allerdygtigste elever skal stige år for år og antallet af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at andelen af de allerdygtigste elever i Dragør ligger over landsgennemsnittet, samt at andelen af elever med dårlige resultater i Dragør ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Trivsel: De nationale mål foreskriver at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Dette måles via fire indikatorer, hvor 1 repræsenterer den ringest mulig trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Indikatoren Social trivsel ligger i Dragør på 4,1, hvilket er tæt på den bedst mulige trivsel. Herefter ligger indikatorerne Faglig trivsel og Ro og orden på 3,8, som ligeledes ligger højt på skalaen. Alle tre indikatorer er lig landsgennemsnittet. Indikatoren Støtte og inspiration ligger på 3,3, som er noget lavere end de andre indikatorer og denne ligger også ca. 0,1 under landsgennemsnittet. Overordnet kan det konkluderes, at eleverne trives godt i Dragør Kommune, men det vil være relevant at øge fokus i forhold til Støtte og inspiration. 9. klasse prøve: Eleverne i Dragør Kommune opnår et karaktergennemsnit i de bundne fagprøver på 7,8, hvilket er højere end tidligere og over landsgennemsnittet. Det kan således konkluderes, at eleverne opnår et højere fagligt niveau end tidligere. En del af de nationale mål er også, at elever der forlader folkeskolen skal have mindst 2 i både dansk og matematik. I Dragør opnår 96,4 % dette, hvilket er det samme som sidste år, men over landsgennemsnittet. Ud fra den socioøkonomiske reference ses det, 3

8 at eleverne i Dragør kommune klarer sig lige så godt som elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Ungdomsuddannelse: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Sådan lyder målsætningen. I Dragør Kommune ligger dette tal dog på 83,2 %, dvs. 16,8 % lavere end målsætningen. Dette er et fald i forhold til de tidligere år, dog befinder Dragør Kommune sig stadig over landsgennemsnittet. I forhold til den nationale målsætning er der dog stadig plads til forbedring. Fokuspunkter og indikatorer: Undervisningsministeriet har fastsat to fokuspunkter, kompetencedækning og inklusion, som skal følges de kommende år. Formålet med disse er at opnå fuld kompetencedækning samt at andelen af elever i den almindelige folkeskole øges til 96 % af eleverne. Der tegner sig i Dragør et flot billede, hvor der samlet opnås en kompetencedækning på 91,6 %, som er over landsgennemsnittet. Det er således også kun et fag, billedkunst, som har en kompetencedækning, der ligger under landsgennemsnittet. Ligeledes har Dragør en inklusionsgrad på 98,4 %, hvilket er højere en den nationale målsætning. 4

9 4. National test Dette afsnit omhandler resultaterne for de nationale test og dermed målene om; at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. at andelen af elever m½1ed dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formålet med disse indikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultaterne fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. 5

10 4.1 Dansk De nationale mål indeholder, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Ud fra Figur 1 ses det, at dette mål opfyldes, da henholdsvis 90 %, 87 %, 86 % og 93 % af eleverne opnår resultatet god. Dog er der en tilbagegang for 4. klasse, hvor andelen af elever med gode resultater i 2. klasse år 12/13 var 97 %, men nu i 4. klasse er faldet til 87 % (se den grønne pil i Figur 1). Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, hvilket kun gør sig gældende for 8. klasse, hvor andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse år 12/13 lå på 10 %, ligger den i 14/15 på 11 % (se den blå pil i Figur 2) dog skal det her bemærkes, at Dragør ligger under landsgennemsnittet. Generelt set på Figur 2 tegner der sig et billede af, at 2. klasserne år for år falder og ligeså 8. klasserne. Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Som det fremgår af Figur 3 er andelen af dårlige resultater på henholdsvis 2 %, 4 %, 2 % og 3 %, hvilket ligger langt under landsgennemsnittet. Dog fremgår det, at de dårlige resultater ikke er reduceret for 4. klasse, da de i 2. klasse lå på 1 %, men i 4. klasse er steget til 4 % (se den røde pil), og for 8. klasse, hvor de i 6. klasse lå på 1 % er de i 8. klasse steget til 3 % (se den lilla pil). Det skal dog være i mente, at ministeriet har foretaget en analyse af dansk, da der på landsplan er sket en markant tilbagegang af andelen af de allerdygtigste elever for 2. klasserne. Analysen viste, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. 6

11 Figur 1: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Figur 2: Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. 7

12 Figur 3: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. 8

13 4.2 Matematik Dragør lever også her op til de nationale mål omkring 80 % skal være gode til matematik. Som det fremgår af Figur 4, så er tallene henholdsvis 83 % for 3. klasserne og 82 % for 6. klasserne. I forhold til målet omkring, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, ses det på Figur 5, at dette er gældende for 6. klasser, men ikke for 3. klasser, da disse i 13/14 lå på 12 %, men i 14/15 ligger på 9 %. Sammenlignet med resten af landet befinder Dragør sig dog langt over landsgennemsnittet med henholdsvis 9 % for 3. klasserne og 11 % for 6. klasserne. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger på 7 % i Dragør for både 3. klasser og 6. klasse. Som det ses på Figur 6, er dette langt under landsgennemsnittet. Dog fremgår det af Figur 6, at andelen af elever ikke reduceres år for år, som er et nationalt mål, men derimod stiger. Resultaterne skal ses i betragtning af, at ministeriet har foretaget en analyse af matematik, da der på landsplan er sket en markant fremgang af andelen af gode elever for 3. og 6. klasserne. Analysen viste, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Figur 4: Andel elever med gode resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. 9

14 Figur 5: Andel af de allerdygtigste elever til matematik Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Figur 6: Andel elever med de dårligste resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet.. 10

15 5. Trivsel Dette afsnit omhandler trivsel og dermed målet om, at elevernes trivsel skal øges, samt inklusionsmålet om, at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Trivsel måles via fire indikatorer; Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration samt Ro og orden. Formålet med disse indikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Af Figur 7 ses en overordnet fordeling af de fire indikatorer, hvor alle ligger tæt på den bedst mulige trivsel. Dog ses det, at indikatoren Støtte og inspiration kun ligger på 3,3, hvilket også er under landsgennemsnittet. Det kan dog overordnet konkluderes, at eleverne i Dragør Kommune trives. Ses Figur 8, som viser indikatorernes procentfordeling, bemærkes det, at de lyseblå farver (fra 3,1-4 og 4,1-5) er betydeligt overrepræsenteret. Af denne fremgår det dog også, at kun 10 % betragter indikatoren Støtte og inspiration som værende bedst mulig. En nærmere uddybelse af de fire indikatorer findes under deres respektive afsnit. 11

16 Figur 7: Gennemsnit pr indikator Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 8: Procent fordeling pr indikator Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. 12

17 5.1 Social trivsel Indikatoren Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Som nævnt i overstående og som det ses på Figur 9 og Figur 10 ligger denne på 4,1, hvor 96 % af eleverne har givet den 3,1-5. Af Figur 11 ses det, at det tilnærmelsesvis ingen forskel er på drenge og piger, hvilket også gør sig gældende, hvis der ses på Figur 13 og fordelingen på klassetrin. Der fremgår heller ikke nogen betydelig forskel imellem skolerne, da disse i gennemsnit ligger på 4,1 og 4,2 (se Figur 15). Ud fra overstående kan der dermed konkluderes, at eleverne i Dragør Kommune har en stærkt tilhørsforhold til deres skole, klasse og fællesskab og at mobning ikke i vid udstrækning er et problem på skolerne. Figur 9: Social trivsel Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 10: Social trivsel i procent Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. 13

18 Figur 11: Social trivsel gennemsnit pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 12: Social trivsel procentfordeling pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 13: Social trivsel gennemsnit pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. 14

19 Figur 14: Social trivsel procentfordeling pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. Figur 15: Social trivsel gennemsnit pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Figur 16: Social trivsel procentfordeling pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 15

20 5.2 Faglig trivsel Indikatoren Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Som det fremgik tidligere ligger denne på 3,8, hvilket er tæt på 5 den bedst mulige trivsel. Det ses desuden af Figur 18, at 92 % af eleverne vurdere dette til 3 eller over. Figur 19 og Figur 20 viser svarfordelingen mellem drenge og piger. Ligesom foregående indikator er der ikke den store forskel, hvor drengene ligger på henholdsvis 3,9 og pigerne 3,8. Ses der på fordelingen på klassetrin er der heller ikke det store udsving (se Figur 21 og Figur 22). Skolerne skiller sig ej heller ud fra hinanden, da det fremgår af Figur 23 og Figur 24, at St. Magleby ligger på 3,8 og Dragør på 3,9. Samlet kan det dermed konkluderes, at elevernes opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne er rigtig fint. Figur 17: Faglig trivsel Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 18: Faglig trivsel i procent Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. 16

21 Figur 19: Faglig trivsel gennemsnit pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 20: Faglig trivsel procentfordeling pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 21: Faglig trivsel gennemsnit pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. 17

22 Figur 22: Faglig trivsel procentfordeling pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. Figur 23: Faglig trivsel gennemsnit pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 18

23 Figur 24: Faglig trivsel procentfordeling pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 5.3 Støtte og inspiration Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt oplevelse af lærernes hjælp og støtte. Figur 25 viser, at denne kun ligger på 3,3, hvilket er noget lavere end de andre indikatorer. Det ses også af Figur 26, at kun 67 % af eleverne giver denne 3 eller derover. Ses der på Figur 27 og Figur 28 er der ikke den store forskel blandt drenge og piger. Derimod fremgår en forskel ses der på klassetrin (se Figur 21 og Figur 22). Her ligger 4. klasserne væsentligt højere end de andre med 3,7, hvor de resterende klasser svinger mellem 3,0 og 3,2. Ligeledes ses en forskel på skolerne, hvor Dragør ligger på 3,4, men St. Magleby kun ligger på 3,1. Det kan for denne indikator dermed konkluderes, at der er plads til forbedringer, da eleverne i større grad har en moderat opfattelse af at blive motiveret og være medbestemmende, samt at få lærerens hjælp og støtte. Figur 25: Støtte og inspiration Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. 19

24 Figur 26: Støtte og inspiration i procent Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 27: Støtte og inspiration gennemsnit pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 28: Støtte og inspiration procentfordeling pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. 20

25 Figur 29: Støtte og inspiration gennemsnit pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. Figur 30: Støtte og inspiration procentfordeling pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. 21

26 Figur 31: Støtte og inspiration gennemsnit pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Figur 32: Støtte og inspiration procentfordeling pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 5.4 Ro og orden Indikatoren Ro og orden omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Denne indikator ligger på 3,8, hvilket er tæt på 5 den bedst mulige trivsel (se Figur 33 og Figur 34). Ses der på Figur 35 er der ingen forskel på drenge og piger, begge ligger på 3,8. Ligeledes fremgår der heller ikke den store forskel på klassetrinene (se Figur 37). Ses der på skolerne er der en lille forskel. Her ligger St. Magleby på 3,6 og Dragør på 3,9. Samlet kan det dog konkluderes, at eleverne oplever god rod og orden. 22

27 Figur 33: Ro og orden Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 34: Ro og orden i procent Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 35: Ro og orden gennemsnit pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. 23

28 Figur 36: Ro og orden procentfordeling pr køn Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste køn. Figur 37: Ro og orden gennemsnit pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. 24

29 Figur 38: Ro og orden procentfordeling pr klassetrin Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet på det viste klassetrin. Figur 39: Ro og orden gennemsnit pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 25

30 Figur 40: Ro og orden procentfordeling pr skole Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. 26

31 6. 9. klasse prøve Dette afsnit omhandler 9. klasse prøven og er opdelt i tre underafsnit. Det første afsnit omhandler det faglige niveau, som berører karaktergennemsnittet i de bundne fag i 9. klasse prøven. Formålet med dette afsnit og indikator er at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Det andet afsnit er mindst 2 i både dansk og matematik, og omhandler målet om, at andelen af elever, som får mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse prøven, skal reduceres i 2015 og yderligere frem mod Ligeledes kan denne indikator bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Sidst ses der på den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse. Formålet med denne indikator er at følge op på, om eleverne opnår højere fagligt niveau, uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk referer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakter. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I den oprindelige model for 2012/2013 indgik oplysningen om, hvorvidt eleverne modtog specialundervisning i den almindelige klasse. Det har ikke været muligt at få fuldt opdaterede oplysninger om specialundervisning i normalklasser for skoleåret 2013/2014 fra Danmarks Statistik. Variablen er derfor taget ud af modellen. Derfor er modellen for 2012/2013 genberegnet uden denne variabel. Dette er gjort for at gøre modellen konsistent over tid. 6.1 Det faglige niveau Som det fremgår af Figur 41 ses en stigning i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fra 7,4 til 7,8 og at Dragør ligger over landsgennemsnittet. Ses der på Figur 42 og karaktergennemsnittet fordelt på køn, ses en forskal på 1, hvor drengenes karaktergennemsnit ligger på 7,2 og pigernes på 27

32 8,3. ligeledes er der en forskel på skolerne, hvor St. Magleby ligger på 7,5 og Dragør ligger på 8,1. Sammenlagt kan det dog konkluderes, at karaktergennemsnittet i de bunde prøvefag er rigtig flot og at eleverne i Dragør opnår et højere fagligt niveau end tidligere. Ses der mere konkret på karaktergennemsnittet i dansk ligger denne på 7,7, hvilket er det sammen som foregående år (se Figur 44). Af Figur 45 ses det, at der er en forskel på 0,5 blandt de to skoler, da St. Magleby skoles karaktergennemsnit er 7,5 og Dragør skoles er 8,0. Karaktergennemsnittet i matematik er til gengæld markant steget, hvor det foregående år lå på 6,8 ligger den nu på 7,9 (Figur 46). Her er der dog igen en forskel på skolerne, hvor St. Magleby ligger på 7,6 og Dragør ligger på 8,2 (Figur 47). Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Figur 41: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 28

33 Figur 42: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 43: Karaktergennemsnit i bunde prøvefag pr skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 29

34 Figur 44: Karaktergennemsnit i dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 45: Karaktergennemsnit i dansk pr skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 30

35 Figur 46: Karaktergennemsnit i matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 47: Karaktergennemsnit i matematik pr skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 31

36 6.2 Mindst 2 i både dansk og matematik Dette afsnit omhandler, som nævnt, at elever der forlader folkeskolen skal have et karaktergennemsnit på karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Som det ses på Figur 48 opnår 96,4 % af eleverne i Dragør Kommune mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er det samme som foregående år. Af Figur 49 fremgår det, at godt 1 % flere drenge end piger får mindst 2 i både dansk og matematik. Ses der på skolerne er disse ens og ligger begge på 96,4 % (Figur 50). Det kan således konkluderes, at Dragør har en høj procentdel der får mindst 2 i både dansk og matematik, som også ligger over landsgennemsnittet. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Figur 48: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 32

37 Figur 49: Andel elever med mindst 2 fordelt på køn Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 50: Andel elever med mindst 2 pr skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 33

38 6.3 Social baggrund og faglige resultater Dette afsnit omhandler den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet for de bundne 9. klasses prøver. Som det fremgår af Tabel 1 har Dragør skole et karaktergennemsnit på 8,1 som er 0,2 højere end den socioøkonomiske reference. St. Magleby skole har et karaktergennemsnit på 7,5 som er -0,1 under den socioøkonomiske reference. Eftersom der ikke er markeret med (*) ud for nogle af tallene, kan forskellen i karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference skyldes statistisk usikkerhed, og der kan dermed ikke konkluderes, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 2 viser det opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag for en periode over tre år. Her ligger både Dragør skole og St. Magleby skoles karaktergennemsnit over den socioøkonomiske reference, men forskellen mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference er ej heller her markeret med (*). På baggrund af dette kan det konkluderes, at eleverne i Dragør kommune klarer sig lige på godt som elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bunde prøvefag i alt og socioøkonomisk reference Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dragør Skole 8,1 7,9 0,2 7,5 7,5 0,0 7,6 7,7-0,1 St. Magleby Skole 7,5 7,6-0,1 7,3 7,2 0,1 7,8 7,1 0,7* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 34

39 Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference for periode på 3 skoleår Skole Skoleår 2012/ /2015 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dragør Skole 7,7 7,6 0,1 St. Magleby Skole 7,6 7,3 0,3 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 35

40 7. Ungdomsuddannelse Dette afsnit omhandler andelen af unge efter 9. og 10. klasse der er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Formålet med denne indikator er, at understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne der 3, 9 og 15 måneder efter 9. eller 10. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse referer til gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelse samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2014 angiver perioden 1/10/ /9/2014. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter at have forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet den unge betragtes som værende praktikpladssøgende. Sidst er der indikatoren om, hvor stor en andel af eleverne i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Denne indikator baserer sig på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodel er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig under følgende antagelser: - Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. - Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af 36

41 uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, som Dragør Kommune, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. 7.1 Valg, fastholdelse og fuldførelse Som det fremgår af Figur 51, så ses det, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, ligger på 45 %. Af de 45 % vælger 42 % gymnasiale uddannelse og 3 % erhvervsfaglige uddannelser, hvilket er en fremgang for erhvervsfaglige uddannelser (se Figur 52). De 45 % er dog samlet set en tilbagegang på 12 % i forhold til 2013, dog befinder Dragør kommune sig over landsgennemsnittet. Ses der på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, ligger denne på 97,5 %, som er en fremgang i forhold til de foregående år og ligger over landsgennemsnittet (se Figur 54). Ud fra (Figur 57) og (Figur 58) ses en stigende tendens til at unge 9 måneder efter de forlader grundskolen fortsat er i gang med deres uddannelse og dermed ikke har afbrudt den. Figur 59 viser andelen af 9. klasse årgangene, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Her ses det at denne i 2014 ligger på 83,2 %, hvilket placere Dragør kommune over landsgennemsnittet, men dog et fald i forhold til de foregående år, samt 16,8 % lavere end den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 37

42 Figur 51: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 52: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 38

43 Figur 53: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. skole 2014 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 54: Andel elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 39

44 Figur 55: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 56: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse pr skole, 2013 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 40

45 Figur 57: Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 58: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 41

46 Figur 59: Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 42

47 8. Fokuspunkter og indikatorer Dette afsnit omhandler kompetencedækning og inklusion, da disse er fastsat af undervisningsministeriet som to fokuspunkter, der skal følges de kommende år. Kompetencedækning har til formål at sikre, at kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning, som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Indikatoren inklusion har til formål at følge op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderes i den almindelige undervisning. 8.1 Kompetencedækning Ud fra Figur 60 ses en progression i forhold til undervisningstimer med kompetencedækning. Dragør befinder sig med sine 91,6 % ikke langt fra de nationale mål om en 100 % kompetencedækning. Ligeledes fremgår det, at Dragør befinder sig over landsgennemsnittet. Ses der på de enkelte fags kompetencedækning, fremgår det af Figur 61, at der opnås 100 % kompetencedækning i tysk, musik, håndværk og design, geografi, fysik og kemi samt fransk. Endvidere ses det, at der er mere end 90 % kompetencedækning for fagene engelsk, samfundsfag, dansk og biologi. Faget billedkunst befinder sig som det eneste fag under landsgennemsnittet med sine 54,1 % i kompetencedækning. Af Figur 62 ses kompetencedækningen for Dragørs tre matrikler, henholdsvis St. Magleby, Dragør Syg og Dragør Nord, som alle ligger over landsgennemsnittet. 43

48 Figur 60: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 44

49 Figur 61: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 2014/15 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 45

50 Figur 62: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole, 2014/15 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 8.2 Inklusion Som det fremgår af Figur 63 ses en meget høj inklusionsgrad på 98,4 %, og Dragør lever dermed op til målsætningen om, at mindst 96 % af eleverne skal inkluderes i den almene undervisning. Det skal bemærkes, at tallene i denne rapport adskiller sig fra den foregående rapport. Grunden til dette er, at oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. 46

51 Figur 63: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 47

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen Januar 2016 Side 1 af 94 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2018 Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere