Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Transkript

1 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

2 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar 2013 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008 og 2011 Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 8 Børnetallet... 9 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste talsæt fra Danmarks Statistik (2011), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i Tallene fra 2011 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er medtaget de nyeste tal herfor ( ) fra Danmarks Statistik. Desuden indeholder sogneprofilen også sognets talsæt for ene 1996, 2000, 2004 samt 2008, og på baggrund af disse tal præsenterer vi i flere diagrammer et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 15. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene Lystrup Sogn Danmark Procent I Lystrup Sogn bor der personer. Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn mellem 0-9 ligger væsentligt over landsgennemsnittet, mens andelen børn og unge mellem ligger en smule højere end på landsplan. Samlet er der personer mellem 0-19 i Lystrup Sogn. Sognet har et underskud af unge voksne i alderen Dette er meget almindeligt for områder, der ligger udenfor storbyerne og skyldes ofte, at de unge voksne trækker mod byerne i forbindelse med deres uddannelse. Der er i alt 552 personer mellem i sognet. Sognets andel af ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet, mens andelene af personer mellem ligger pænt over landstallene. Andelene af ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Den samlede voksengruppe udgør i alt personer. Lystrup Sogn har et lille overskud af ige, andelen af ige ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens andelen af ige ligger lidt under gennemsnittet. Sognets andel af indbyggere over 75 ligger markant under landstallene. I alt er der personer i sognets ældregruppe. Dette giver et samlet billede af et sogn med en pænt stor og meget aldersmæssigt jævnt fordelt børnegruppe, få unge voksne op til 29, en relativt stor gruppe voksne mellem og en ældregruppe lidt mindre end gennemsnitligt, som er domineret af de ige og med få personer over 70. (Tabel 1) Side 5

6 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Siden 1996 har Lystrup Sogn haft en befolkningsfremgang på 698 personer, svarende til en stigning på 14,7 %. I børnegruppen op til 19 har der været lidt udsving i perioden, men samlet set er der sket en lille tilvækst på 52 personer siden Det beror på fald i antallet af 0-4 ige, mens de øvrige aldersgrupper op til 19 har oplevet tilvækst i større og mindre grad. Børnegruppen udgør i 2011 samlet 26,9 % af befolkningen, og i 1996 var det 29,7 %. Andelsmæssigt er børnegruppen således skrumpet en del. I 1996 var der 713 personer mellem i sognet. I 2011 er antallet faldet til 552 personer. Det et fald på 161 personer, svarende til 22,6 %. I diagrammet kan vi se, at tilbagegangen gælder begge aldersgrupper, men at der dog har været en pæn fremgang i perioden fra 2008 til I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 15,0 % af den samlede befolkning, og i 2011 udgør de blot 10,2 %. Ser man på den voksne befolkning mellem 30-59, har perioden budt på lidt forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper. Overordnet set har der været markant tilbagegang blandt de ige, nogenlunde stabilitet blandt de ige og markant vækst i antallet af ige. I 1996 var der i personer i disse aldersgrupper og i 2011 er der personer, hvilket svarer til en lille vækst på 109 personer eller 5,0 %. I 2011 udgør voksengruppen 41,8 % af den samlede befolkning, og i 1996 var det 45,6 %. Der har således været en lille fremgang i antal, men voksengruppens andel af befolkningen er formindsket siden Sognets ældregruppe har oplevet markant fremgang i samtlige aldersgrupper over 60. I 1996 var der 490 personer i aldersgrupperne over 60, og i 2011 er antallet steget til personer, Side 6

7 svarende til en stigning på 662 personer eller 135 %! Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 10,3 % af den samlede befolkning og i 2011 er andelen steget til 21,2 %. Der er således tale om en markant stigning i såvel antal som andel siden De vigtigste tendenser: Befolkningstilvækst på 15 % Svagt stigende antal børn, men lille fald i børnegruppens andel af befolkningen Markant fald i antal og andel af unge voksne Nogenlunde stabil voksengruppe ml Markant stigning i ældregruppen (Tabel 1) Side 7

8 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% 70% 60% Indbyggere 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark er der i ,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere. I Lystrup Sogn er 7,3 % af befolkningen indvandrere og 1,6 % er efterkommere af indvandrere. Der er således en lidt lavere andel af personer af udenlandsk oprindelse i Lystrup Sogn end i Danmark som helhed. De absolutte tal i hver aldersgruppe i ovennævnte diagram er så små, at selv mindre ændringer kan give statistiske udsving, hvorfor alle vurderinger må tages med et vist forbehold. I alt bor der 481 personer i sognet med udenlandsk baggrund. Andelen af sognets indvandrere er egentlig spredt godt ud over de fleste aldersgrupper over 9, dog med en vis overvægt blandt de ige. De fleste efterkommere findes i aldersgrupperne Samlet set har der over de sidste 15 været en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere i sognet. I 1996 udgjorde indvandrere og efterkommere af indvandrere 3,5 % af befolkningen og i 2011 er tallet steget til 8,9 % af befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 8

9 Børnetallet Børnegangenes størrelse 2011 Lystrup Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen 0-15 i Lystrup Sogn. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, er der i Lystrup Sogn underskud af børn på 4, 8, og 14-15, mens der er klart overskud af 2-3 ige og 5 ige. Årgangene 0-1, 6-7, 9 og ligger andelsmæssigt lige omkring landsgennemsnittet. Man bør dog være opmærksom på, at der i en relativt lille befolkning ikke skal så mange børn til, før det giver ændringer i den relative fordeling. For eksempel skulle der blot være 5 flere 4 ige i sognet, for at andelen af 4 ige ville være på størrelse med landstallet. (Tabel 3) Side 9

10 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 2004 i Lystrup Sogn. Vi ser her, at der i 2004 var nogle flere børn i gangene 1-2, 4-11 og 15 end i 2011, og der har i alt været nedgang i antallet af børn i 13 gange ud af 16 mulige. I 2004 var der børn fra 0-15 i sognet, og i 2011 er antallet faldet til børn, hvilket svarer til et fald på -12,5 %. (Tabel 3) Side 10

11 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2011 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2011 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 12% Par med børn 23% Enlige (+50) uden børn 20% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 11% Par (-49) uden børn 7% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandende (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber, par med myndige hjemmeboende børn. Side 11

12 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Lystrup Sogn sig, hvad ang husstandstyper, ikke så meget fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Lystrup Sogn, er 57 % af husstandene parhusstande, og det betyder, at 43 % af husstandene i sognet er singlehusstande. Den største husstandstype i sognet er par med børn med 23 % af husstandene, hvilket er 1 % mere end landsgennemsnittet. Den anden største husstandstype er par (+50) uden børn med 21 % af husstandende, fuldstændigt svarende til landstallet. Børnefamilierne udgør 34 % af husstandende, hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på 28 %. Det skyldes især en meget højere andel enlige med børn end gennemsnitligt. Den samlede andel af husstande med personer over 50 er på 21 %, hvilket er 3 % under landstallet og den samlede andel af husstande med personer under 49 er på 19 % mod 21 % på landsplan. I Lystrup Sogn er der 6 % øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Lystrup Sogn er på 2,30 og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med mange børnefamilier, relativt mange husstande med personer over 50 som fordeler sig nogenlunde 50/50 på hhv. parhusstande og singlehusstande og lidt færre yngre husstande end gennemsnitligt. (Tabel 4) Side 12

13 Husstandsindkomster i Danmark 2011 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2011 Høj indkomst 20% Lav indkomst 15% Lav mellemindkomst 21% Høj mellemindkomst 21% Mellemindkomst 23% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligninger man fordelingen i Lystrup Sogn ser man, at der er et klart underskud af husstande i den laveste indkomstgruppe. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er lidt højere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i Lystrup Sogn, er det således også forventeligt, at sognets andel af husstande med højere indtægter er tilsvarende større end landsgennemsnittet. De øvrige indkomstgrupper ligger tæt på landsgennemsnittet, da de 5 % færre i lavindkomstgruppen er fordelt ud på 3 af disse. Side 13

14 Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr. og dermed en smule over den tilsvarende i Danmark, som er på kr. Forklaringen ligger formentlig i det lille overskud parhusstande med forventeligt to indtægter. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2011-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 14

15 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning og tallet opgøres både i absolutte tal samt i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan er 11,2 %. I Lystrup Sogn er flyttehyppigheden på 12,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 8.. Sognet har således en relativt stabil befolkning, hvilket formentlig kan forklares med de relativt mange børnefamilier og ældre, som bor i sognet og underskuddet af unge voksne. De unge flytter ofte meget, og i Lystrup Sogn er flyttehyppigheden blandt de unge under 30 på 19,3 %. På landsplan er tallet 19,1 %. De unge st for 56 % af samtlige til- og fraflyttere i sognet. I sognet er der et lille fødselsoverskud og sammenlagt med lidt større tilflytning og indvandring end fraflytning og udvandring betyder det, at der er en befolkningstilgang i 2011 på 59 personer, svarende til 1,1 %. Kirkeligt set er diagrammet også interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til sognet og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede har sognet i 2011 fået 813 nye indbyggere. (Tabel 2) Side 15

16 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Lystrup Sogn er der i alt personer i natbefolkningen personer eller 76 % af sognets natbefolkning pendler ud af sognet hver dag for at arbejde. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer, svarende til 94 % af natbefolkningen. Det betyder, at dagbefolkningen er på i alt personer, og dermed er 9 % større end natbefolkningen. Der findes ingen oplysninger om, hvor sognets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af sognets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der faktisk kun med sikkerhed er 378 personer fra natbefolkningen tilbage i Lystrup Sogn i dagtimerne, svarende til blot 13 % af dagbefolkningen. Det vil sige, at Lystrup Sogn i dagtimerne i alle hverdage i høj grad har en befolkning, som ikke har nogen naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet. (Tabel 7) Side 16

17 Arbejdsstyrkens fordeling i sognet Nat befolkning Dag befolkning Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirkso Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i sognet er beskæftiget. Der er en del forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed, som st for hele 45 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel o transport m.v. med 21 % og Offentlig adm., undervisning mm. med 11 %. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder i sognet er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med 31 % fulgt af Handel og transport m.v. med 22 %. Tredje største beskæftigelsesområde for sognets indbyggere er Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed, som udgør 11 %. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm. mm. den største gruppe for både nat- og dagbefolkninger, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale service-områder. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 2011 Lystrup Sogn Danmark ,2 11,1 13,2 31,6 1,6 60,7 27,4 4,0 24,4 7,5 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, ligger Lystrup Sogn meget tæt på landsgennemsnittet mht., hvor stor den samlede arbejdsstyrke er. 60,7 % tilhører arbejdsstyrken og på landsplan er det 60,8 %. Sognet har lidt færre selvstændige end gennemsnitligt, men til gengæld flere lønmodtagere på mellemste niveau. Niveauet af lønmodtagere på højeste niveau, øvrige lønmodtagere og arbejdsløse ligger nogenlunde som landstallene. Lystrup Sogn har 27,4 % indbyggere, der st permanent uden for arbejdsmarkedet, hvoraf de 24,4 udgøres af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.). På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister. Yderste højre kolonne viser sognets andel af uddannelsessøgende, og her ses det, at 7,5 % er under uddannelse. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 18

19 Højeste fuldførte uddannelse 2011 Lystrup Sogn Danmark ,4 31,6 Procent af befolkningen over ,9 4,7 14,4 8,8 0 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Lystrup Sogn er andelen også høj, men dog betydeligt under landsgennemsnittet og tilmed mindre end andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, som flest indbyggere i Lystrup Sogn har gennemført. Sognet har et gennemsnitligt niveau af personer med en gymnasial uddannelse. I forhold til de videregående uddannelser har Lystrup Sogn et overskud af personer med mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer med korte videregående uddannelse ligger omtrent som landsgennemsnittet. En smule flere har en lang videregående uddannelse i forhold til landstallene. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog. Side 19

20 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 2011 Lystrup Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger befolkningen i Lystrup Sogn pænt højt i de fleste aldersgrupper og især er andelen høj blandt de 0-9 ige og de ige. Dette afspejler sig også i den gennemsnitlige medlemsprocent for den samlede befolkning, som i Lystrup Sogn er på 82,7 %, mens tallet på landsplan er 80,4 %. Det ses af diagrammet, at medlemsprocenten blandt børn og unge fra 0-19 er højere end landsgennemsnittet og man kan altså sige, at det fortsat er skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Lystrup Sogn. Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 85,8 % i 1996, altså et fald på 3,1 % over en periode på 15 fra 1996 til Det giver et gennemsnitligt ligt fald på 0,21 %, hvilket er langt under de ca. 0,5 procent, som man som en tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Den nyeste måling fra Kirkeministeriet pr viser, at medlemsprocenten i dag er på 82,1 %. Der er altså sket et yderligere fald på 0,7 % siden (Tabel 1) Side 20

21 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i Lystrup Sogn siden 1996 fordelt på aldersgrupper. De 0-4-iges har med 76,3 % den laveste medlemsandel og sådan ser det også ud på landsplan. Det skyldes blandt andet, at dåbsalderen relativt set stiger i disse, men det kan naturligvis også her som i mange andre sogne indeholde et vist reelt fald i dåbstallet. Udviklingen siden 1996 viser en samlet nedgang medlemsprocenten i denne aldersgruppe, som dog i 2011 ligger højere end lavpunktet i I aldersgrupperne 5-19 er medlemsprocenten forholdsvist stabil i hele perioden og ligger i 2011 tilnærmelsesvist på samme niveau som udgangspunktet i Blandt de unge voksne fra har der været markante fald i medlemsprocenten, og det hænger naturligvis også sammen med, at vi har at gøre med en meget lille gruppe personer, hvorfor selv små ændringer kan give store statistiske udslag. Det st dog klart, at folkekirkemedlemsskabet i disse aldersgrupper i 2011 er lavere end på noget andet tidspunkt i perioden. I aldersgrupperne er der relativ stabilitet i medlemsprocenten i hele perioden, mens der blandt de ige har været store fald i løbet af de 15. Blandt sognets ældste indbyggere fra 65 og opefter er medlemsskabet højt og har været pænt stabilt i hele den viste periode. Det er da også blandt de 75 + ige, at vi finder sognets højeste medlemsprocent med 92 %, hvilket er helt almindeligt. Man regner med, at cirka 90 % af dem, som dør, er medlem er folkekirken, mens ca. 70 % af de fødte døbes. (Tabel 1) Side 21

22 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2011 Lystrup Sogn Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser hvor mange af Lystrup Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 2011 sammenlignet med niveauet på landsplan. Generelt skal man huske, at det samlede antal indvandrere og efterkommere er forholdsvist lavt (481 personer)og antallet af folkekirkemedlemmer med udenlandsk baggrund endnu lavere (79 personer), så der er få personer i hver aldersgruppe, hvilket skaber en vis tilfældighed i de statistiske udsving. Men den tendens, man naturligvis kan udlede af diagrammet er, at der i forhold til landsgennemsnittet er en lidt højere andel af indbyggere med udenlandsk baggrund i Lystrup Sogn, der kommer fra kulturer, der gør medlemskab af folkekirken naturligt og/eller de er blevet giftet ind i danske familier, der er medlemmer af folkekirken og har valgt at følge dette medlemskab. Samlet set er 16,4 % af alle udlændinge i sognet medlem af folkekirken mod 15,8 % på landsplan. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 22

23 Til slut Hermed videregives analysen af tallene forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 23. januar 2013 Sille M. Fusager Side 23