Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Transkript

1 Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1

2 Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning Kim Madsen, Cabi April 2013 Cabi Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledende bemærkninger Formål Hvad der forstås ved afbrud i Databanken 4 2. Opsummering 5 3. Statistisk belysning af afbrud på hovedforløb Antal igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Antal afbrudte hovedforløb blandt elever med uddannelsesaftale Hvilke uddannelser står for den største del af afbrudte hovedforløb Hvad sker der med elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb? Profil af elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb 11 Bilag 1: Opsummering af kvantitativ belysning 15 Side 3

4 1. Indledende bemærkninger 1.1 Formål Formålet med denne rapport er at belyse, hvad der sker med elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg. Tager de sig en anden uddannelse, eller ender de uden en uddannelse? Til dette formål er der lavet udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. Uddannelserne under EUD bygge og anlæg kan ses i bilag Hvad der forstås ved afbrud i Databanken I Databanken opereres der med afbrud og pauser på uddannelser. Hvis en elev afbryder et hovedforløb, og inden for 15 måneder efter afbruddet genoptager hovedforløbet på samme uddannelse fx med en ny uddannelsesaftale vil denne elev ikke blive registreret som havende afbrudt den konkrete uddannelse. Elevens forløb vil blive betragtet som en pause i uddannelsen. Genoptages uddannelsen efter, at der er gået mindst 15 måneder fra afbruddet, vil eleven blive registreret som afbrudt. Det er således ikke alle afbrudte uddannelsesaftaler, som vil fremgå af opgørelser fra Databanken. Opgørelsen af afbrud og pauser sker dynamisk i datatræk fra Databanken. Det betyder eksempelvis, at hvis en elev afbryder mureruddannelsen og inden for 15 måneder efter afbruddet fortsætter på en anden uddannelse inden for bygge og anlæg, eksempelvis tømreruddannelsen, vil dette blive registreret som et afbrud på mureruddannelsen, men ikke som et afbrud på bygge og anlæg, da eleven fortsætter inden for bygge og anlæg. Går der mere end 15 måneder efter afbruddet på mureruddannelsen, før eleven starter på tømreruddannelsen, vil det blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Hvis en elev, der afbryder hovedforløbet, starter på et nyt grundforløb, vil det blive registreret som et afbrud på hovedforløbet. Afbryder en elev eksempelvis mureruddannelsen og starter på en anden linje end bygge og anlæg, fx håndværk og teknik, inden for 15 måneder efter afbruddet, vil dette blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Men ikke på niveauet over (som er EUD håndværk, teknik og transport), da eleven fortsætter på denne EUD-indgang. I de udtræk, der er lavet fra Databanken, er det så vidt muligt forsøgt at belyse afbrud på et så detaljeret niveau som muligt for derigennem at få så mange afbrudte uddannelsesaftaler med i opgørelserne som muligt. Det betyder blandt andet, at afbrudsdata er trukket for de enkelte uddannelser under bygge og anlæg. Det har samtidig været nødvendigt at gøre dette for at kunne trække tal specifikt for elever med uddannelsesaftale. Dette medfører, at én elev kan tælle med under to eller flere uddannelser i et tællingsår, såfremt eleven har afbrudt uddannelsesaftaler på to eller flere uddannelser i samme tællingsår. Side 4

5 2. Opsummering Resultaterne i denne opsummering er baseret på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. I anvendelsen af resultaterne er det vigtigt at holde sig den anvendte definition af afbrud for øje (se afsnit 1.2). I skoleperioden 2011 der løber fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 var der 604 elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, og som ikke kom i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder efter afbruddet. Dette antal har været faldende siden 2008, hvor der var tale om 991 elever, mens det samlede antal afbrudte hovedforløb har ligget på omtrent samme konstante niveau ( per skoleperiode). Fra i 2008 at udgøre 84 % af alle afbrud på hovedforløb på EUD bygge og anlæg, udgør elever med en uddannelsesaftale i % af alle afbrud. Tre uddannelser inden for bygge og anlæg står for % af alle afbrudte hovedforløb blandt elever med en uddannelsesaftale i skoleperioderne 2010 og Det drejer sig om uddannelserne træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaler og vvs-energiuddannelsen. Der er tale om 441 elever. Af de elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb i skoleperioden 2009, er 35 % i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter deres afbrud. For 2008 var denne andel på 30 %, og for 2007 var den på 24 %. Det er altså i denne tidsperiode sket en stigning på ca. 5 procentpoint for hvert år. Disse tal indikerer en øget fastholdelse i uddannelsessystemet af elever med en uddannelsesaftale, der afbrydes. Elever med en uddannelsesaftale, som afbrydes, og som først fortsætter med en uddannelse tidligst 15 måneder efter afbruddet, vælger i overvejende grad en ny retning eller et nyt fag frem for at blive inden for bygge og anlæg. Således er kun 4 % i gang med eller har færdiggjort en EUD inden for bygge og anlæg 27 måneder efter afbruddet. Dette gælder uanset, hvilken af de tre skoleperioder 2007, 2008 og 2009 der betragtes. Samlet set tegner der sig et billede af, at elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, kun i ringe omfang vender tilbage til en uddannelse inden for dette felt. Det er hér vigtigt at huske på, hvordan afbrud er defineret, da denne definition betyder, at elever, der afbryder hovedforløbet og fortsætter eller starter på et nyt hovedforløb på EUD bygge og anlæg inden for 15 måneder, ikke tæller som et afbrud men betragtes som en pause fra uddannelsen. Der vil altså være et antal elever, hvis uddannelsesaftale ophæves, men som ikke registreres som afbrudte, fordi de inden for 15 måneder efter ophævelsen er i gang med et nyt eller fortsætter det hidtidige hovedforløb på EUD bygge og anlæg. Antallet heraf kan ikke trækkes i Databanken. En profilering på tilgængelige baggrundsvariable af elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, giver ikke anledning til at kunne udpege grupper af elever, som står for en overnormal andel af frafaldet på hovedforløbet og som det derfor kunne være effektfuldt at sætte ind over for. Side 5

6 3. Statistisk belysning af afbrud på hovedforløb 3.1 Antal igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Figur 1 nedenfor viser, hvordan antallet af igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg fordeler sig på elever med uddannelsesaftale, elever i skolepraktik og elever i mesterlære eller i voksenuddannelse. Uddannelsesaftale omfatter hovedforløbselever, der i Databanken er registreret som praktikvej eller skolevej. Skolepraktik omfatter hovedforløbselever, der i Databanken er registreret som skolepraktik. Figur 1. Igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Bestand i alt % 20% 40% 60% 80% 100% Uddannelsesaftale Skolepraktik Mesterlære/voksenuddannelse Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september b) Tallene i det enkelte år summerer ikke til tallet for bestand i alt, men forskellen er relativt lille. Forskellen skyldes, at tallene for uddannelsesaftale og for skolepraktik er en optælling af bestand for de enkelte uddannelser for at kunne opdele på uddannelsesaftale, skolepraktik og mesterlære/voksenuddannelse. I det efterfølgende fokuseres på elever med en uddannelsesaftale. Side 6

7 3.2 Antal afbrudte hovedforløb blandt elever med uddannelsesaftale Figur 2 nedenfor viser bestanden af elever på hovedforløbet med en uddannelsesaftale og antal elever med en uddannelsesaftale, der har afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg (jf. definitionen af afbrud i afsnit 1.2). Der er altså 604 elever, der haft en uddannelsesaftale, og som har afbrudt uddannelsen i skoleperioden Figur 2. Bestand af elever på hovedforløbet med uddannelsesaftale og antal elever med en uddannelsesaftale, der har afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg Bestand, med uddannelsesaftale Afbrud, med uddannelsesaftale Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september Procenterne i figur 3 nedenfor viser antal afbrudte hovedforløb i forhold til bestand af elever på hovedforløbet med en uddannelsesaftale. Niveauet er forholdsvis stabilt over årene. Figur 3. Afbrudte elevers andel af bestand af elever med uddannelsesaftale på hovedforløbet Bestand m. udd.aftale , 6, 6,7% 5,6% 6,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september Side 7

8 3.3 Hvilke uddannelser står for den største del af afbrudte hovedforløb Figur 4 viser, hvordan det samlede antal afbrudte hovedforløb for elever med en uddannelsesaftale fordeler sig på de forskellige uddannelser under EUD bygge og anlæg. Det fremgår, at tre uddannelser står for % af alle afbrudte hovedforløb i skoleperioderne 2010 og Det drejer sig om uddannelserne træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaler og vvs-energiuddannelsen. Figur 4. Fordelingen på uddannelsesretninger af elever med en uddannelsesaftale, som afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i den pågældende skoleperiode % 26% % 1 7% % % % 6% % 1 7% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Træfagenes byggeuddannelse Vvs-energiuddannelsen Brolægger-struktør Bygningsmaler Murer Øvrige uddannelser Figur 5 viser, at de tre uddannelser udgør % af den samlede tilgang af elever med en uddannelsesaftale på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg. Tallene indikerer et overnormalt frafald på maleruddannelsen. Figur 5. Fordeling på uddannelsesretninger af tilgang af elever med en uddannelsesaftale på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i den pågældende skoleperiode % 1 1 7% 10% % 1 6% % % 1 1 6% % 1 16% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Træfagenes byggeuddannelse Vvs-energiuddannelsen Brolægger-struktør Bygningsmaler Murer Øvrige uddannelser Side 8

9 3.4 Hvad sker der med elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb? Figur 6 på næste side viser uddannelsesstatus 3, 6, 15 og 27 måneder efter afbrud på hovedforløb på EUD bygge og anlæg for elever, der havde en uddannelsesaftale. Eksempelvis viser figuren for 2009 elever, der har afbrudt deres hovedforløb i skoleperioden 2009, som går fra 1. oktober 2008 til 30. september Det er vigtigt at huske på, at elever, der afbryder hovedforløbet og fortsætter eller starter på et nyt hovedforløb inden for 15 måneder, ikke er med i figur 6. Dette skyldes måden afbrud defineres (jf. afsnit 1.2). Uddannelsesstatus viser, hvilken fuldtidsuddannelse eleven er i gang med eller har fuldført. Elever, der måtte være påbegyndt byggemontageteknikeruddannelsen efter afbruddet, er ikke medtaget. Dette skyldes måden, der kan trækkes data på i Databanken, da praktikken på byggemontagetekniker-uddannelsen er ren skolepraktik. I figuren dækker EUD anden teknisk over de øvrige indgange på uddannelsesretningen EUD teknik, håndværk og transport ud over bygge og anlæg, fx medieproduktion og produktion og udvikling. EUD anden retning dækker over alle de øvrige EUD-indgange ud over EUD teknik, håndværk og transport, fx merkantil og sundhed og pædagogik. For overblikkets skyld er der i figuren ikke skelnet mellem grund- og hovedforløb. Ukendt/uoplyst dækker over, at der ikke foreligger uddannelsesoplysninger på disse personer. Det er nærliggende at antage, at de er i job eller på offentlig forsørgelse. Væsentlige resultater 35 % af elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i skoleperioden 2009, er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter afbruddet. Her medtælles alle de viste uddannelser, undtaget forberedende uddannelse. 65 % er altså hverken i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Cirka 5 procentpoint heraf er i gang med eller har fuldført en forberedende uddannelse efter afbruddet (men er på opgørelses-tidspunktet ikke kommet videre med uddannelse). De 65 % svarer i absolutte tal til 439 personer (som afbrød i 2009). Andelen, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter afbruddet på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, er stigende henover årene 2007 til Således var det 24 % blandt dem, der afbrød i 2007, 30 % blandt dem, der afbrød i 2008, og 35 % blandt dem, der afbrød i Der observeres altså en øget grad af fastholdelse af eleverne i uddannelsessystemet. Det er bemærkelsesværdigt, at 3-4 % er i gang med eller har færdiggjort en kort eller mellemlang, videregående uddannelse. Disse 3-4 % må formodes at have haft en anden, studiekvalificerende ungdomsuddannelse i bagagen, inden de startede på det afbrudte EUD-forløb inden for bygge og anlæg. Side 9

10 Figur 6. Uddannelsesstatus efter afbrud på hovedforløb EUD bygge og anlæg blandt elever med en uddannelsesaftale mdr. efter afbrud 1% 3 mdr. efter afbrud 1% 1% 3 mdr. efter afbrud 1% 1% 84% 87% 90% 6 mdr. efter afbrud 4% 4% 5% 1% 6 mdr. efter afbrud 4% 6% 6 mdr. efter afbrud 1% 4% 5% 80% 8 84% 15 mdr. efter afbrud 15 mdr. efter afbrud 15 mdr. efter afbrud 71% 4% 5% 7% 6% 5% 7% 74% 5% 5% 80% 27 mdr. efter afbrud 4% 27 mdr. efter afbrud 4% 10% 27 mdr. efter afbrud 4% 7% 4% 61% 5% 5% 67% 4% 4% 7 Side 10

11 3.5 Profil af elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb Fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge er der trukket tal for at beskrive elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb, på en række baggrundsvariable. Resultatet heraf er, at der ikke kan gives en klar profil af de elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb. Dette gælder baggrundsvariablene køn, alder, herkomst og bopæl, som er de baggrundsvariable, der er tilgængelige i Databanken. Nedenfor vil resultaterne for de enkelte baggrundsvariable blive gennemgået. Uddannelsesbaggrund Med hensyn til elevernes uddannelsesmæssige baggrund, når de påbegynder hovedforløbet, er det ikke muligt at trække afbrudsprocenter som på de øvrige baggrundsvariable i Databanken. Figur 7 nedenfor viser, hvordan elever med en uddannelsesaftale, der fuldfører henholdsvis afbryder deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, fordeler sig på uddannelsesbaggrund (højest gennemførte uddannelse). Højere uddannelse dækker over, at eleven har fuldført en gymnasial, en erhvervsfaglig eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse, inden start på EUD bygge og anlæg. Tallene viser en tendens til, at elever, som højest har fuldført op til 9. klasse i grundskolen, er svagt overrepræsenteret blandt de, der afbryder, i forhold til blandt de, der fuldfører. Figur 7. Andel elever med en uddannelsesaftale, som henholdsvis har fuldført og afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg efter højest gennemførte uddannelse 2011 fuldførte 2010 fuldførte 2009 fuldførte 2008 fuldførte 2007 fuldførte 41% 35% 34% % % 17% 2 21% 21% 1 1% 2011 afbrudte 2010 afbrudte 2009 afbrudte 2008 afbrudte 2007 afbrudte 5% 6% 4% 5% 6% 44% 41% 44% 40% 3 36% 35% 36% 37% 40% 1 16% 16% 1% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% klasse 9. klasse 10. klasse Højere udd. Uoplyst Side 11

12 Køn Figur 8 viser for hvert køn, hvor stor en andel af elever med en uddannelsesaftale der har afbrudt deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg henholdsvis et eller tre år efter, at de har påbegyndt hovedforløbet. Det ses, at der blandt kvinder er 10 procentpoint flere, som afbryder hovedforløbet, end blandt mænd. Kvinder udgør dog kun 6-9 % af de elever, der starter hovedforløbet på EUD bygge og anlæg med en uddannelsesaftale (2009 = 9 % / 2010 = 7 % / 2011 = 7 %), så det er ikke umiddelbart via en indsats over for kvindelige elever, at frafaldet kan reduceres væsentligt. Figur 8. Andel elever med en uddannelsesaftale, som har afbrudt uddannelsen et eller tre år efter hovedforløbsstart på EUD bygge og anlæg kønsopdelt 2010 mænd 2009 mænd 2008 mænd 2007 mænd 7% 10% 2010 kvinder 2009 kvinder 2008 kvinder 2007 kvinder % 5% 10% 20% 25% 30% Afbrudsprocent, 1 år efter påbegyndelse af hovedforløb 2008 mænd 2007 mænd 2006 mænd 2005 mænd 17% kvinder 2007 kvinder 2006 kvinder 2005 kvinder 2 25% 25% 2 0% 5% 10% 20% 25% 30% Afbrudsprocent, 3 år efter påbegyndelse af hovedforløb Side 12

13 Herkomst Figur 9 viser for henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, hvor stor en andel af elever med en uddannelsesaftale der har afbrudt deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg et eller tre år efter, at de har påbegyndt hovedforløbet. Blandt de, der påbegynder hovedforløbet i årene 2007 og 2008, er der blandt elever med udenlandsk herkomst 7-10 procentpoint flere, som har afbrudt hovedforløbet tre år efter start, end blandt elever med dansk herkomst. Elever med udenlandsk herkomst udgør dog kun 4-6 % af de elever, der påbegynder hovedforløbet med en uddannelsesaftale, så det er ikke umiddelbart via en indsats over for elever med udenlandsk herkomst, at frafaldet kan reduceres væsentligt. Figur 9. Andel elever med en uddannelsesaftale, som har afbrudt uddannelsen et eller tre år efter hovedforløbsstart på EUD bygge og anlæg efter herkomst 2008 dansk herkomst 2007 dansk herkomst 2006 dansk herkomst 2005 dansk herkomst 11% 2008 udenlandsk herkomst 2007 udenlandsk herkomst 2006 udenlandsk herkomst 2005 udenlandsk herkomst 0% 10% 20% 30% Afbrudsprocent, 1 år efter påbegyndelse af hovedforløb 2008 dansk herkomst 2007 dansk herkomst 2006 dansk herkomst 2005 dansk herkomst 17% 16% 16% 2008 udenlandsk herkomst 2007 udenlandsk herkomst 2006 udenlandsk herkomst 2005 udenlandsk herkomst 17% 1 24% 25% 0% 10% 20% 30% Afbrudsprocent, 3 år efter påbegyndelse af hovedforløb Side 13

14 Bopæl (region) I bilag 2 (separat dokument) fremgår tabeller, der viser afbrudsprocenter for elever, som hører hjemme i hver af de fem danske regioner. Der ses ingen markante forskelle i afbrudsprocenter mellem de fem regioner om end afbrudsprocent er lidt større i Region Hovedstaden end i de andre regioner. Alder I bilag 2 (separat dokument) fremgår tabeller, der viser afbrudsprocenter for forskellige alderskategorier af elever. Der ses ingen markante forskelle i afbrudsprocenter mellem de forskellige alderskategorier. Side 14

15 Bilag 1 Uddannelserne under EUD bygge og anlæg I Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge er udtræk lavet for den uddannelseskategori, der hedder Bygge og anlæg under EUD teknik, håndværk og transport, som igen er under Erhvervsuddannelser, som igen er under Erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelseskategorien Bygge og anlæg omfatter følgende uddannelsesretninger: boligmonteringsuddannelse brolægger-struktør byggemontagetekniker bygningsmaler glarmester maskinsnedker m.m murer skorstensfejer snedkeruddannelsen stenhugger stukkatør tagdækker teknisk isolatør træfagenes byggeuddannelse vvs-energiuddannelsen. Byggemontagetekniker er en ren skolepraktikuddannelse. Derfor er byggemontagetekniker ikke medtaget i figurer, der alene vedrører elever med uddannelsesaftale. Side 15