Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen
|
|
- Patrick Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling Den konventionelle planteforædling er baseret på at man krydser sorter sammen for at kombinere forskellige ønskværdige egenskaber fra forældresorterne i afkommet. Efterfølgende bliver afkommet så vurderet for sine egenskaber og de bedste udvælges. Denne udvælgelsesproces er omfattende, kostbar og tidskrævende. De dyrkningsmæssige egenskaber, udbytte og plantens resistens mod forskellige sygdomme skal vurderes og måles og derudover skal der foretages måling og vurdering af plantens kvalitetsegenskaber; bagekvalitet for hvede, maltkvalitet for byg osv. Disse undersøgelser bliver langt lettere hvis man kender noget til de genetiske mekanismer, der bestemmer planternes forskellige egenskaber. Derudover er det vigtigt at vide, hvor de relevante gener sidder i forhold til hinanden på planternes kromosomer, således at man på forhånd ved, hvilke egenskaber der vil kunne nedarves som en kombination. Ideelt set vil man altså gerne have et detaljeret genetisk kort af placeringen af alle relevante gener i den afgrøde man arbejder med. I genetikkens barndom var man begrænset til de gener, der bestemmer synlige karakterer som formen af plantens forskellige dele, deres farve og tekstur og deres vækstmæssige egenskaber. For omkring halvtreds år siden begyndte man at anvende proteiner som markører for generne. Dette kunne være proteiner direkte involveret i den egenskab man var interesseret i, f.eks. bagekvalitet men også proteiner som man tilfældigvis fandt knyttede sig til den ønskværdige egenskab grundet deres tætte placering på det samme kromosom. På baggrund af dette lykkedes det at lave genetiske kort for de vigtigste af vore afgrøder, men antallet af kortlagte gener var lavt og de genetiske kort derfor ikke særlig detaljerede. Indenfor de sidste femten år er der imidlertid sket en revolution indenfor den genetiske kortlægning. Flere og flere gener blev kendt og deres position på den enkelte arts kromosomer fastlagt. Vi kender nu den komplette sekvens af to plantearters arvemateriale nemlig fra planten Arabidopsis og fra ris. Der vil imidlertid gå lang tid, før man får tilsvarende information fra vore andre kulturplanter, der ofte har meget store mængder af DNA, men i første omgang er det ikke umiddelbart nødvendigt. Imidlertid viste det sig nemlig, at man ved hjælp af mere simple tekniker var i stand til at detektere små forskelligheder i planternes DNA såkaldte polymorfier. Disse forskelligheder kan ligge i selve generne, men hyppigst forekommer de i de store strækninger af DNA der ligger mellem generne. Ofte udgør denne tilsyneladende ikke-funktionelle del procent af plantens arvemasse. Såfremt polymorfien sidder i selve det gen man er interesseret i, har man med andre ord en DNA markør sekvens, som man hurtigt og simpelt kan detektere. I andre tilfælde kan man finde en polymorfi, der sidder tæt på det gen man er interesseret i, men som man endnu ikke kender sekvensen af. En sådan tætsiddende markør nedarves sammen med det interessante gen og er derfor næste lige så anvendeligt i et forædlingsprogram som hvis det sad i selve genet. 62
2 Det er nu muligt, om end et omfattende arbejde, at lave meget detaljerede genetiske kort baseret på genetiske markører i og mellem generne. Man får altså et langt bedre overblik over hvilke gener, der som regel vil følges ad i et krydsningsprojekt. Derudover kan DNA markørerne anvendes i en lang række sammenhænge: 1) Sortsidentifikation 2) Kvantificering af genetisk diversitet 3) Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber 4) Molekylær detektering af kvantitative egenskaber 5) Selektion i wide crosses DNA-markører i sortsidentifikation Den mest direkte og enkelte anvendelse af molekylære markører er sortsidentifikationen. Molekylære markører viser karakteristiske mønster for hver sort og derfor kan de skelne mellem forskellige sorter med høj præcision. På fig. 1 vises markørmønster for 27 forskellige hvedesorter med tre forskellige markører. Sortsidentifikation med DNA-markører kan bruges i sortsbeskyttelsen eller i tilfælde hvor der tvivl om en sorts identitet. Figur 1. Identifikation af forskellige hvedesorter gennem DNA-markører DNA-markører til kvantificering af genetisk afstand og diversitet Antallet af forskelle (polymorfier) mellem 2 sorter med et given antal genetiske markører er et mål for den genetiske afstand mellem disse sorter. Den genetiske afstand viser, hvor tæt de vedrørende sorter er beslægtet på DNA-niveauet. Informationen kan direkte bruges af forædlerne, hvis de enten vil krydse sorter med en høj genetisk afstand til at skaffe masser af ny variation, eller med en lille genetisk afstand, hvis de kun vil kombinere enkelte ønskede egenskaber af de to krydsningsforældre. Derudover kan den genetiske afstand også bruges til at undersøge den genetiske diversitet i en bestemt gruppe af sorter. 63
3 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lokale sorter Sorter før 1975 Sorter efter 1975 Figur 2. Udvikling af genetisk diversitet fra lokale til moderne sorter Fig. 2 viser hvordan genetisk diversitet har udviklet sig fra de gamle lokale sorter hen til de moderne sorter efter Den moderate stigning i genetisk diversitet i den sidse kategori er sket pga. introgression af nye gener fra krydsninger med eksotisk materiale eller vildbyg (se afsnit om wide crosses ). DNA-Markører til molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Som nævnt i den første afsnit, er markører baseret på DNA-polymorfier på gener eller i nærheden af gener. Polymorfier udtrykker sig i forskel af markørmønstre (fig. 1). Derfor kan man, hvis bedømmelsen af egenskaben, genet udtrykker, er vanskelig, dyr eller kostbar, lige så godt bruge DNA-markøreren til at selektere de afkomslinier som udtrykker den ønskede egenskab. Fig. 3 viser hvordan en DNA-markør kan bruges til at skelne mellem sorter som har eller ikke har meldugresistens-genet Mla12. Danske forædler bruger denne metode bl.a. til at undgå den direkte bedømmelse for virusresistens i byg, fordi det ikke er ønskeligt at sprede virussen på forsøgsarealet og fordi markørerne er let tilgængelige. På KVL, i Flakkebjerg og på Risø bliver der udviklet nye markører, som kan bruges i forædlingsvirksomhederne, primært til sygdomsresistenser. Disse projekter foregår i aktivt samarbejde med og delvist også finansieret af forædlingsvirksomhederne. modt. res. modt. res. modt. Figur 3. DNA-markør for meldugresistensgenet Mla12 på modtagelige (modt.) og resistente sorter (res.) 64
4 DNA-Markører til molekylær detektering af kvantitative egenskaber Hvis egenskaben er påvirket ikke kun af et, men af flere gener, i de fleste tilfælde suppleret med en mere eller mindre stor miljø-effekt, betegnes egenskaben som kvantitativ egenskab. I sådan et tilfælde er det ikke muligt at aflæse direkte ud fra egenskabens bedømmelse om et bestemt gen er til stede eller ej. Her kræver situationen et fuldstændigt koblingskort med mange markører og nogle højt udviklede statistiske procedurer til at komme frem med genernes position på koblingskortet, samt deres effekt på egenskaben. Selvom det er meget vanskeligere at finde gener for kvalitative end for kvantitative egenskaber, så er det umiddelbart indlysende, at det kan være meget givtigt at have markører for disse gener. Ikke kun fordi langt de fleste agronomisk vigtige egenskaber nedarves kvantitativt, men også fordi kvantitative egenskaber er meget vanskeligere at håndtere i den klassiske selektionssituation, fordi forædleren altid kun kan se den summariske effekt af alle gener som bidrager til egenskaben, samt miljø-effekten, aldrig det enkelte gens effekt. Kendskab til de enkelte gener gennem koblede markører giver meget bedre muligheder for en målrettet selektion. DNA-markører til selektion i wide crosses Wide crosses forstås her som krydsninger mellem en sort som har nogle gode agronomiske og kvalitetsmæssige egenskaber og en anden sort, som ikke er tilpasset mht. disse egenskaber, men som til gengæld har et interessant gen, tit et resistensgen, som kun findes der. Den ikke tilpassede sort kan enten stamme fra en eksotisk baggrund (f. eks. hvede fra Kina) eller kan også være en vild form af den samme kulturplante (f. eks. byg og vildbyg). Metoden foregår ved at krydse afkomslinierne igen og igen med den tilpassede forælder og ved at selektere ikke kun for tilstedeværelsen af den ene ønskede egenskab, men også alle de agronomiske og kvalitetsmæssige egenskaber, den tilpassede forælder medbringer. Det kan være meget tidsog arbejdskrævende og kan fremskyndes i stor omfang gennem anvendelse af DNA-markører. Markørerne bruges til at teste for tilstedeværelsen af det ønskede gen og samtidig for fraværelsen af alle andre kromosomfragmenter fra den eksotiske eller vilde forælder. Hvor er vi henne i dag? I USA er det sådan, at en stor del af forædlingsarbejdet bliver udført gennem universiteter. Her er det helt naturligt, at bruge markører i planteforædlingen både for kvalitative og kvantitative egenskaber. Desuden findes der store forædlingsvirksomheder, som også bruger markørteknologi i stor omfang. I Europa forholder det sig lige sådan, hvor rammebetingelserne ligner dem i USA. Men også i de lande, hvor planteforædling foregår i små eller mellemstore private virksomheder, bliver der oprettet flere og flere markør-laboratorier, enten i selve virksomheden eller i et fælles laboratorium sammen med andre planteforædlere. Det som gør skridtet ind i den slags bioteknologi nemmere for disse private virksomhederne er, at markørteknologien i planteforædlingen er godkendt af næsten alle organisationer for økologisk landbrug i Europa. I Danmark er der mht. til korn tre forædlingsvirksomheder. To af dem har et markørlaboratorium. Det de undersøger der, er gener for kvalitative egenskaber, især 65
5 virusresistens. Desuden prøver de at finde de kromosomsegmenter, de har brugt succesrigt i fortiden til at anvende dem mere målrettet i fremtiden. DNA-markører i planteforædling er ikke nogen forkromet fremtidsteknologi som måske vil finde sin anvendelse. Det er et produktivt værktøj brugt i hverdagen af danske forædlingsvirksomheder, som hjælper til at tilpasse sorternes spektrum hurtigere til markedets krav. 66
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion Inddeling Hvad er
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereÅrsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereEN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING
2012 Side 0 af 5 EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING September 2012 Indledning Den danske landbrugs- og fødevaresektor er med en årlig eksport på over 120 mia. kr. en af de vigtigste og mest
Læs mereBioteknologi visioner og muligheder
Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.
Læs mereGulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereForædling for Virus Y resistens Statusrapport for 2011
Forædling for Virus Y resistens 2011-2014. Statusrapport for 2011 Ansøger og projektansvarlig. a. navn og adresse på institution / virksomhed: LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel b. web-adresse: www/lkfvandel.dk
Læs mereMATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE
MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereMarkør-assisteret indkrydsning af brokresistens
Markør-assisteret indkrydsning af brokresistens 2015-2020 Delrapport 2016 Projektansvarlig: Jens Kr. Ege Olsen, jko@lkfvandel.dk, Landbrugets Kartoffelfond Deltager: Kåre Lehmann Nielsen, kln@bio.aau.dk,
Læs mereNy viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges
Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi
Læs mereKWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede
KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereGensplejsning, planteforædling og økologi
Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereFORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG
FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG Henrik Brinch-Pedersen Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse FORSKERENS TILGANG Opdage variation, som ikke er kendt. At afdække eksisterende men ikke udnyttet variation
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mere,* j.{' F,q;' &,.r,.,
,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereNye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver
Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE Projektforslag Karen Skriver Dias 1 Formål Øget rekruttering af højtkvalificerede og motiverede studerende
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereFrøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik
Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige
Læs mereBønnevægt Side 1. tabel 1: bønnevægte fra Johannsens rene linie 13 (forældrevægt= 0,375 g) 0,40-0,45 0,35-0,40
Bønnevægt Side 1 Baggrund Mange væsentlige egenskaber hos organismer bestemmes af en kombination af et stort antal gener og en miljøpåvirkning af den samlede geneffekt. Eksempler herpå er størrelse og
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi
Læs mereDNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen
DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereNordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan
1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereAfrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport
Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereTestsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet
Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Direktør, dr. pæd., aut. psykolog, Mads Hermansen Medlem af NVK Strukturering af undersøgelse og drøftelse Kort indledende oplæg (ca. 10 min) Præsentation
Læs mereGenomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereVinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereBioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL
Bioteknologi - status og fremtid Efterårskonference PLANTEAVL 2002 Hotel Nyborg Strand 24 september, Mødeledere: Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter og Preben Bach Holm, Planteavlens udfordringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereNy chip sætter navn på kræften
Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereSide 1 af 5 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec. 14 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vestegnen Hfe-E-Learning Biologi C Kursisterne er et
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereNy teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon
Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON
NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereDiskussionspapirer udarbejdet af Landbrugsstyrelsen til temadagen den 30. januar 2018
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 543 Offentligt BILAG B J.nr. 18-1516-000017 Ref. MORSTO, NAAN, LBO Den 7. juni 2018 Diskussionspapirer udarbejdet af Landbrugsstyrelsen til temadagen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereTestet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.
11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - juni 2018 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereDe bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereVårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereTeknikker til forædling af frø
Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereBakteriers immunsystem
FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mere