Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud!
|
|
- Torben Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud! Perspektiver på klubarbejde i krydspreset mellem krav, kultur og vidensbaseret faglighed Ungdomsringen 30.janaur 2014
2 Når der er pædagoger i frikvarteret et elevperspektiv!.det har været en stor hjælp. Man har fået løst konflikter i frikvarteret i stedet for at gemme det til timerne!... Hvad angår legene så synes jeg det har været har det været sjovt.hvis man ikke har haft noget at lave har man altid kunnet gå til en af pædagogerne og snakke eller få sat gang i en leg. Vi går hellere hen til pædagogerne i frikvarteret end gårdvagten fordi vi kender pædagogerne. Ja, de måtte gerne være der mere!...
3 Pædagoger i frikvartereret- et lærer perspektiv Det har været en hjælp, at spisepauserne har været "overvåget", så der ikke har været konflikter i disse pauser, så man som lærer efterfølgende har kunne gennemføre undervisning, hvilket klassen har haft brug for at opleve - altså at det faglige er fokus og ikke hele tiden løsning af konflikter
4 Når pædagoger arbejder med trivsel et elevperspektiv (1) Samarbejdslegene har været gode. Der er ikke så mange konflikter i drengegruppen mere. Det har været rart med selvtillidsøvelser og at få at vide man var god til noget. (2)Tingene er blevet bedre. Man har fået snakket om en masse af de ting som var problematiske i klassen. Man fik snakket om hvordan de andre var og hvordan man skulle være. Aktiviteterne var rare. Det var rigtigt rart at få at vide at man var god til nogen ting af de andre.
5 Et lærerperspektiv.. Vi har fået meget ud af pædagogernes tilstædeværelse. Det har gjort det muligt at arbejde med drengene og pigerne hver for sig og sætte gang i trivselsfremmende aktiviteter i de to grupper. Klassen har fået sjove aktiviteter ud af det og har haft mulighed for at lave ting med klassekammeraterne, som de normalt ikke har. Specielt har jeg oplevet det som meget givende at have en pædagog med i arbejdet med pigegruppen i 4.b. Hun har (og er stadig) en rigtig dygtig og kompetent sparringspartner. Hendes indsigt og relation til pigerne og deres samspil har været altafgørende.
6 Når pædagogerne er i klassen (1).Det har været rart at der har været pædagoger i klassen så der er mere tid til en. Det hjælper når der er pædagoger i klassen, vi larmer mindre og så er det rart at få løst konflikterne når de er der i stedet for at de bare kører videre hele dagen! (2) Det har været meget dejligt. Man får hurtigere hjælp og der er kommet mere ro i klassen. Det har hjulpet rigtigt meget at der er en voksen fra klubben. Der er mere styr på tingene. (3) Og når der er andre voksne så råber læreren heller ikke så meget efter os
7 Et lærerperspektiv.jeg har fået mere tid til den enkelte elev. Jeg har haft mulighed for at have halvdelen af klassen og kunne fordybe dem i emnet.undervejs har der været timer, som vi har haft sammen, hvor det pædagogerne der har stået for aktiviteterne - aktiviteter som jeg ikke havde i mit repertoire, men som jeg bestemt så en styrke i
8 Og hvorfor er det så at klubmedarbejdene gør en forskel? Fordi de langt hen af vejen arbejder vidensbaseret og i stedet for at tilpasse sig og fylde huller ud - vælger at tage den faglighed som de har udviklet i klubben med ind i skolen Fordi de insisterer på at der er forskel på læring og undervisning Jeg kan ikke undervise dem i dansk hvis de ikke har det godt med hinanden fordi de insisterer på at påpege sammenhængen mellem læring og trivsel!
9 Hvorfor har jeg taget dette billede med?
10 Tre vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FBprofil? Hvor mange gange ser de på deres smartphone i løbet af en dag? Og hvor mange går til stort set hver uge i 8.kl - hvad ved vi? Er de nogle egoistiske forbrugere der kun vil underholdes hvad synes vi? Hvad er klubprojektet? Center for Ungdomstudier (CUR)
11 Hvad er der på dagsordenen? De er stadig sammen bare på en anden måde perspektiver på fritidsliv Unge er ikke specielle men. Klubben er god medicin mod kedsomhed noter fra klubbesøg. Fra tradition til en intentionel praksis på vej mod et klubdna! Et par udfordringer
12 De digitale indfødte
13 Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!
14 Snakker med mor og far?
15 Forældre og tweens har forskellige opfattelser af, hvordan de snakker med hinanden om nettet
16 Tweens er stadigvæk sammen bare på en anden måde! Tweens og fritidsliv
17 Drenge laver noget sammen piger snakker sammen! Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærmaktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.
18 Der spilles mindre og kommunikeres mere! Udviklingen fra 3. til 5. klasse SFO vælges fra i løbet af 4. klasse. Andelen, der går falder fra 55 pct. til 35 pct. Flere angiver at gå til organiseret idræt. Færre er hver dag eller flere gange om ugen sammen med deres venner i det fysiske rum. Er hyppigere sammen i det virtuelle rum. Anvender mindre tid på at spille online-spil m.v., men anvender stadig mere tid i det virtuelle rum.
19 Foreningsidræt Perspektiver på danske børn og unges primære faste fritidsaktiviteter!
20 Top 3 faste fritidsaktiviteter 1. Idræt i en forening 81 pct. 2. SFO/klub 56 pct. 3. Andre fritidsaktiviteter (musik, spejder m.v.) 32 pct.
21 Et par highlights Fodbold er den største organiserede fritidsarena for drenge! Pigernes idrætspalet er mere broget. Flere dyrker foreningsidræt fra 3 til 5. klasse fra 61pct i 3. kl. til 65 pct. af eleverne i 5. kl., der er idrætsaktive hver dag eller flere gange om ugen! Foreningsaktive drenge med anden etnisk baggrund træner hyppigst!
22 Hvad er vigtigt top 5 At have det sjovt (90 pct.) At have det godt sammen med de andre (84 pct.) At blive bedre til min sport (83 pct.) At være sammen med mine venner (74 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.)
23 Der er enighed om det meste! De 9-12-årige 1. At have det sjovt (90 pct.) 2. At have det godt sammen med de andre (84 pct.) 3. At blive bedre til min sport (83 pct.) 4. At være sammen med mine venner (74 pct.) 5. At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96 pct.) At have det godt sammen med sine venner (94 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (88 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75 pct.)
24 Jeg vil gerne blive bedre! Det vigtigste er ikke at vinde!!! Tweens går til fritidsaktiviteter for at blive bedre! Det betyder også, at de gerne vil træne meget og har forventninger om, at trænerne/voksne er dygtige!
25 Det er vigtigt at være sammen med mine venner! - men hvad menes der egentlig med venner? Jeg tror, man skal have en, man kender, med til den sport, man starter til, men senere betyder det ikke så meget, om han stopper, hvis man er blevet gode venner med de andre. (Magnus, 4. klasse)
26 Primær- og aktivitetsvenner Venner i idræt: Deler en fælles interesse med, men derfor behøver man jo ikke ses uden for selve den aktivitet, man er sammen om. Usikkerhed og pinlighedsfaktoren spiller en stor rolle som 9-12-årig. Unaturligt selv at opsøge nye venskaber, som også rækker uden for aktiviteten. Man kunne jo blive afvist!
27 Trænerne er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at skabe idrætsmiljøer! Interviews viser: Træneren vigtigst i forhold til at etablere et godt idrætsmiljø og de kvaliteter, de byder ind med, er specielt knyttet til faglighed, at de skaber en tryg ramme og er gode til at kommunikere på en respektfuld måde!
28 Idræt som en modvægt til de usunde interesser - Det er godt at få en sund interesse. I stedet for at spille computer og kede sig, er tennis en sund interesse. Jeg synes ikke, at de skal bruge deres barndom på at kigge på en skærm. Det kan de gøre, når de bliver voksne. Så det sunde er at få rørt sig, møde andre mennesker osv. (Far til pige i 4. kl, spiller tennis))
29 Forældre har fokus på. Trivsel Motion Og deres børn har fokus på at blive bedre!
30 Hvad er det gode tweenliv? Hvornår trives man?
31 Alene, men ikke flere ensomme Er mere fysisk alene, men bruger meget tid på vennerne i det virtuelle rum (spil!). Selvom mange hænger ud med deres venner i det virtuelle rum, er der ikke tegn på flere ensomme. Ligger ret stabilt på få, der ofte er ensomme (3 pct.), 21 pct. er ensomme engang imellem, 76 pct. er det sjældent/aldrig.
32 Flere er utilfredse med deres kroppe Sket en udvikling: I 2008 var 8 pct. ikke tilfredse med deres kroppe. I 2012 ligger tallet på 16 pct. Der var ikke rigtig nogen forskel på drenge og piger i Men nu er pigerne stukket af : Hver femte pige er utilfreds med sin krop. Forældrene tror, at krop og udseende er mindre vigtigt for børnene, end børnene selv synes de er.
33 Når fritid ikke er et frirum Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn (ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. har stoppet De børn, der mistrives i fritiden, har det generelt ikke så godt: Flere ensomme, kropsutilfredse osv. Forældre kender ikke til det og synes ikke, der er et behov for at snakke om trænere. Hvordan kan vi skabe det gode fællesskab, antimobbepolitik, uddanne vores ildsjæle/frivillige
34 Center for Ungdomsstudier (CUR) Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Børne- og ungdomsliv anno 2014 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer
35 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Center for Ungdomsstudier (CUR) Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret
36 De vokser op i en synes god om - kultur Center for Ungdomstudier (CUR)
37 Center for Ungdomsstudier (CUR) Unge anno 2014 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden derfor andre strategier I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines - om det at vokse op i en understruktureret verden
38 Center for Ungdomsstudier (CUR) Unge anno 2014 er ikke specielle Kun for mig, kun for mig! - om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal føles rigtige og trygge Man får i udgangspunkt ikke hjernerystelse i det virtuelle rum hvor der er altid er 21 grader og det ikke regner!
39 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne som de har historie med.og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)
40 Tre skabeloner Center for Ungdomstudier (CUR) Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.
41 Det kræver en landsby at opdrage unge! Center for Ungdomsstudier (CUR)
42 Klubben i krydsfeltet mellem forventninger Noter fra klubbesøg
43 Det bedste ved at gå i klub er vennerne. Og at der altid er noget at lave! - et medlemsperspektiv
44 Klubben er god medicin mod den kedsomhed, man kan opleve, når fritidsarenaen bliver stadig mere selvorganiseret! Hvis man går hjem, kan man ikke lave rigtig meget, man kan kun se fjernsyn eller spille computer, og det er rigtig kedeligt i klubben er der flere at lege med og man kan lave flere ting! Mad er vigtig! Der er tit varm mad! Det er lidt kedeligt, hvis man bare går hjem og tager en rugbrødsmad Det er sjovt f.eks. at spile computer, fordi når man er hjemme, er det kedeligt ikke at kunne snakke med nogen!
45 Been there, done that! Hvor de faste rammer og aktiviteterne fremstår som attraktive i 4. klasse, fordi det medvirker til at håndtere overgangen til et stadig mere individualiseret ungdomsliv, så er det en del af problemet, når man går i klasse. Medlemmerne mere selvstændige og vil gerne udfordres lidt mere og når man så i nogen grad oplever at der ikke er progression i aktiviteterne, så er det nemt at sætte kedeligt duer ikke - stemplet på klubben.
46 At give dem kompetence til næste skridt i livet - et medarbejderperspektiv!
47 Vi vil noget med børn og unge! Projektet er at ruste børn til at kunne klare sig videre i livet. Give dem de kompetencer, de har brug for i forhold til at tage de næste skridt. De handler om at blive rustet til at være at være sociale væsener (Klubmedarbejder) Selvforståelsen i klubberne er, at man er i gang med et vigtigt projekt i en formativ periode af børn og unges liv, og at den enkelte voksne potentielt er en vigtigt del af dette projekt!
48 Men hvad er dette noget mere præcist? Udfordringen er, at når der mere specifikt spørges ind til dette noget, som klubberne og de voksne kan, så er det reelt svært at sætte ord på, projektet egentlig er og dermed også, hvad der er de overordnede pejlemærker i det daglige pædagogiske arbejde.
49 Klubpædagogik i klubberne er ofte et individuelt projekt! En pædagogiske tænkning og praksis i mødet med medlemmerne forekommer i nogen grad at være båret at den enkelte medarbejders faglighed og historie og mindre omfang af nogle fælles pædagogiske pejlemærker og projekter!
50 Vi kan en masse med børn og unge.men vi har svært ved at forklare hvad og hvordan! Pædagoger er relationseksperter hm! Fra osmosisk pædagogik til intentionel praksis og det er vigtigt: I forhold til vores egen praksis I forhold til kommunikation med andre faggrupper I forhold til aftagere af vores produkter I forhold til pragmatiske beslutningstagere der er optaget af evidens m.v.
51 Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget - udover det sociale! - et forældreperspektiv
52 Forældre kan sagtens sætte ord på deres forventninger! (1): Hvad de skal have ud af at gå i klub? Jeg tænker, at det handler om at få et socialt netværk og at have en lille smule fritid i en hektisk hverdag. (2) Og have lov til at være børn, få lov at lege og spille computer uden at stille for store krav. (1): Ja, det er vigtigt! Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget udover social udvikling. Det skal ikke være ligesom i skolen. Det skal være et frirum at være her... (2) Også er det også vigtigt at vide, at børnene er i trygge rammer i klubben! Når det er relativt enkelt for at forældre at sætte ord på deres forventninger kan det hænge sammen med at de reelt ikke har de store forventninger.
53 Klubben eller pengene? Den manglende viden omkring andre projekter i klubben f.eks. betydningen af relationen med voksne der ikke har noget på deres børn er sandsynligvis også en medvirkende faktor i forhold til at forstå forældrenes manglende engagement i klubben aktiviteter, og hvorfor en åbenbart ret stor gruppe giver deres børn i klasse valget mellem penge eller klub!
54 Nogle få centrale temaer! Struktur/organisering: Fra en blandt mange til set af mange, men kendt af to! Kan vi ændre på noget bestående og nytænke på noget andet? og lade noget dø.
55 Klub-DNA et foreløbigt bud!
56 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Vi kender det fælles klubprojekt og kan formulere det, så udenforstående kan forstå det! Vi ved, hvilke konkrete livskompetencer, vi vil give de unge! Vi mestrer forskellige typer af voksenroller formskaber, tourguide og inspirator
57 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Vi sætter aktiviteter i gang, så vi skaber rum for alle og viser vejen for deltagelse i aktiviteter! Vi er ikke eksperter på unges liv, men vi ønsker at være nysgerrige voksne, der proaktivt stiller spørgsmål!
58 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Mulige udviklingsprojekter: At arbejde med at udvikle en fælles pædagogisk tænkning og praksis i klubarbejdet At gå fra noget og nogle til at identificere nogle helt konkret livskompetencer/egenskaber vi gerne vil understøtte hos medlemmerne, samt italesætte hvad det er, at klubmedarbejdere skal kunne/kan!
59 Vi tror på vigtigheden af relationer og vigtigheden af, at vores strukturelle setup understøtter relationsarbejdet! Vi ønsker at være klubber, hvor alle unge bliver set og har relation til min. én voksen, der gør, at denne voksne har taleret ind i hendes/hans liv Vi anerkender, det er medarbejdernes ansvar at tage initiativ til at etablere relationen! Mulige udviklingsprojekter: Udvikle nye måder at organisere det daglige arbejde Udvikle og afprøve faste forløb, som skaber fælles historie!
60 Klubben som et struktureret frirum, der skaber såvel trygge rammer som muligheder for at blive bragt ud af sin comfortzone! Med afsæt i en viden omkring unges liv i en understrukturerert verden, hvor de fx selv skal tage mange valg, og hvor det virtuelle rum ofte er voksenfrit, ønsker vi at være et alternativt struktureret frirum, som tager afsæt i hvor medlemmerne aktuelt befinder sig i deres liv. Vi kan af og til også udfordre og skubbe de unge ud af deres comfortzone kun for mig -kultur, således at de opdager nye sider af sig selv og verden.
61 Vi laver intergenerationelle-/interessefællesskaber, hvor de unge er sammen med nogle de deler interesse med men ikke nødvendigvis har fælles historie (eller alder) med! Udviklingsprojekter: Forsøg med en obligatorisk aktivitet i løbet af ugen.f.eks. pc-kørekort. Faste forløb
62 Det er godt, at man ikke hele tiden skal vælge! Nu har I prøvet det med at gå til noget i klubben i endnu længere tid. Hvordan synes I det fungerer? Jeg synes det fungere fint. Vi har nogle gange nogle små ture her i klubben. Men det okay, men jeg er ikke med så tit. Jeg kan bedre lide, at det er noget, som er fast, noget man skal komme til, for det er noget man lærer af. Jeg ved godt, at klub skal være sjovt og sådan noget. Jeg ved fx at I har været med på skøjteture og bowling. Men jeg kan bedre lide, at det er noget man går fast til, og det ikke er noget, man hele tiden skal vælge.
63 Klubben som et reflektorium, hvor man bliver udfordret til at tænke over, hvad der er vigtigt for en - og hvorfor! Vi er med til analysere og reflektere og ikke blot at beskrive og synes godt om. Vi ønsker at hjælpe unge til at sætte ord på hvorfor! Vi stiller også de spørgsmål, vi godt ved, at der ikke stilles andre steder! Vi stiller dog ikke blot spørgsmål for at stille spørgsmål men med henblik på læring og personlig selvindsigt! Udviklingsprojekter: Samtaleoplæg koblet med aktiviteter Afprøve modeller for dialogsnakke/samtale om værdier
64 Klubben som et aktivitetsrum kendetegnet ved progression Unge bliver ældre og vores praksis tager afsæt i dette! Vi arbejder med afsæt i en rød tråd, hvor de aktiviteter, der tilbydes, bygger ovenpå de forudgående aktiviteter Udviklingsprojekter: Fagplaner med målsæninger, indhold og skitsering af progressionsmulighederne Udvikling af 2.0-forløb evt. i samarbejde med eksterne aktører
65 Klubben som rammen om spændende aktiviteter, der afspejler en intentionel praksis! Vi har ikke blot aktivitet for aktivitetens skyld Vi tænker i kvalitet og udvikling og derfor evaluerer vi! Vi tænker i aldersvarende aktiviteter! Udviklingsprojekter: Fokus på hvilken faglighed/livskompetencer m.v. de enkelte aktiviteter undrestøtter. Forløb med fokus på udvikling af progression i aktiviteterne Forsøg med færre men bedre aktiviteter, herunder en bedre normering
66 Klubben som en central del af den landsby, der kræves for at opdrage børn og unge! Vi ønsker at være en central aktør i udviklingen af unges fritidsliv, herunder at bygge bro til foreningslivet for de medlemmer som ikke aktuelt er aktive i foreningsaktiviteter. Vi ønsker at være et supplement til foreningslivet! Vi ønsker at understøtte skolens læringsprojekt med fokus på indlæring af såvel personlige som sociale kompetencer
67 Fritidslivet.. Udviklingsprojekter: Fodbold fire gange om ugen heraf en gang i klubben! Gamemaster-funktion Forenings-satelitter i klubben f.eks. basketball! Projekter i samarbejde med skolen
68 Hvad skal være fokus i jeres projekt med skolen? Trivsel/AKT husk, at mistrivsel topper i 4.-5.klasse Skal I være i skolegården? Skal I lave et rigtige mænd laver lektier på den fede måde -projekt lektiecafe med fokus på udeskoling? Skal I lave en H.C. Andersen-musical i samarbejde med dansk og matematiklæreren, hvor eventyret bliver gendigtet af de klogeste, kostumer syet af de mest kreative og opført at de mest udadvendte? Foregår håndværk og design i jeres lokaler?
69 Klubben som rammen omkring et socialt fællesskab og uddannelse til medborgerskab hvor man i praksis oplever, at det giver mening at engagere sig i og at have indflydelse på rammerne for såvel eget som andres liv! Vi har fokus på det større sociale fællesskab i selve klubben. Både gennem særlige aktiviteter, men også gennem rammer og en daglig italesættelse, som skaber en udvikling mod større deltagelse og inklusion i fællesskabet. Vi bidrager til demokratisk dannelse og medborgerskab ved, at vi engagerer os i projekter, som har fokus på aktiviteter, unge og forhold, som ikke er en naturlig del af dagligdagen i klubben, men som fx kan være af international karakter.
70 Udviklingsprojekter: Venskabsklubber Et fælles internationalt projekt kr. fra klubberne i København kopi af den rulletekst der 42 gange ruller over skærmen i forbindelse med Danmarksindsamlingen på lørdag eller måske i 2015?
71 Udfordringen Ikke at være religiøs At komme i gang.
Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur
Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der
Læs mereBørneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel
Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring og rullefald?
Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereI gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?
Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv en synes godt om -kultur! Guldborgsund 2.december 2014 Fire vigtige spørgsmål..
Læs mereBørnelivversion 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og. Gentofte 30.september 2013
Børnelivversion 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og voksenforventinger! Gentofte 30.september 2013 Tre vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil? Hvor mange gange kigger en 12-årig
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs mereI gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke
I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på tweens, unge og en fritidsarena i forandring! Vejen 18.november 2017 Program (vejledende ) - Hvilke
Læs mereEt input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er
Læs merePerspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereSiden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017 V Børne- og ungdomslivet er i forandring! Center for Ungdomstudier (CUR)
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.
Læs mereI gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere
I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge og en fritidsarena i forandring! Holstebro 18.september 2017 Børne-
Læs mereDen gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet
Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Hvad skal vi gøre i dag Hvis vi ønsker at fastholde vandrotterne når
Læs mereFLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)
FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 1985 Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 2015 Center for Ungdomstudier (CUR)
Læs mereHvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?
Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Organiser Jer 2 eller 3 og drøft dette Herefter fremlæggelse / diskussion Konklusion efter ophængte stickers! I skal hurtigt i gang. Hvilke udfordringer
Læs mere.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening
.Det handler om langt mere end blot at vinde perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening Brøndby 25.januar 2015 Der er sket lidt.. Den brændende platform handler ikke kun
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePerspektiver på børn, unge, idræt og en fritidsarena i. forandring!
I gamle dag gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge, idræt og en fritidsarena i forandring! Herning 20.april 2017 Ungdomslivet
Læs mereDer er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på unge, frivillighed og foreningsliv!
Læs mereFlere venner - mere tid alene
Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges
Læs mereHvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære
Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereDe er ordnligt Zyge - perspektiver på unge, voksne og sejlsport i en tid hvor det er vigtigere at bestå end forstå! Generation YZ
De er ordnligt Zyge - perspektiver på unge, voksne og sejlsport i en tid hvor det er vigtigere at bestå end forstå! Vejle 17.11 2017 Generation YZ wh Vestas 28. januar 2014 Ungdomslivet er i forandring!
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mere- perspektiver på ungdomsliv og voksenforventninger i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end forsstå! Vejle 8.
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på ungdomsliv og voksenforventninger i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end forsstå! Vejle 8.november
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereSiden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på børneog ungdomsliv i en præstationskultur! Hjørring 18.
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på børneog ungdomsliv i en præstationskultur! Hjørring 18.1 2029 Børne- og ungdomslivet er i forandring! Dette er Carolines
Læs mereÅBEN SKOLE SKAL SKABE VÆRDI FOR SÅVEL SKOLE SOM DE AKTØRER MAN ÅBNER SIG OP I MOD!
ÅBEN SKOLE SKAL SKABE VÆRDI FOR SÅVEL SKOLE SOM DE AKTØRER MAN ÅBNER SIG OP I MOD! Perspektiver på potentialerne i den åbne skole! Viborg 30.marts 2017 Verden er i forandring! og forandringshastigheden
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereJEG ER ALLEREDE GOD, SÅ HVORFOR SKULLE JEG GÅ TIL FODBOLD? Børn og unges fritidsliv i Valby 2017
JEG ER ALLEREDE GOD, SÅ HVORFOR SKULLE JEG GÅ TIL FODBOLD? Børn og unges fritidsliv i Valby 2017 Survey 3.-9. klasse på syv skoler Skoledistrikt Valby: Hansted Skole, Kirsebærhaven Skole, Lykkebo Skole,
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene!
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! Perspektiver på ungdom, voksenforventninger og efterskoleliv i en synes godt om -kultur! Bramming 10.september 2012 Hvad er på dagsordenen? Fra
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mere.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet og de digitale indfødte
.Det handler om langt mere end blot at vinde perspektiver på foreningsprojektet og de digitale indfødte Vejle 27.september 2014 Hvad er der på menuen? Welcome to my world!... intro til tweenland Når mestring
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereUNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN
UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN SAMFUNDSTENDENSER HVAD ER DER PÅ SPIL FOR UNGE I 2010 ERNE? HVORDAN ER TRIVSLEN BLANDT UNGE? RAMMESÆTNING
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereDet gode ungeliv. -Viden og inspiration til udviklingen af det ungdomspædagogiske arbejde på Fanø. Ditte Marie Lindeskov, Ungdomsringen
Det gode ungeliv -Viden og inspiration til udviklingen af det ungdomspædagogiske arbejde på Fanø Ditte Marie Lindeskov, Ungdomsringen Indhold Introduktion... 2 Metode... 2 Del 1: Forældreperspektiver på
Læs mereSeriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?
Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereTWEENS OG FRITID En aktuel opdatering og et kig på de jeres kommende medlemmer Generation Alpha/Generation Glass Ørestaden
TWEENS OG FRITID En aktuel opdatering og et kig på de jeres kommende medlemmer Generation Alpha/Generation Glass Ørestaden 16.12.17 Børne- og ungdomslivet er i forandring! Dette er Carolines bedste veninde!
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereDet handler om andet end fodbold. DBU Sjælland
Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland
Læs mereet oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011
et oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011 Hvad er der på dagsordenen? Fra to dage til et helt liv om udviddelse af ungdomstiden Holder det? om de livsvigtige men skrøbelige
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereElevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen
2013 2014 Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen Termometertal fra skoleåret 2013-2014 Termometeret 1 INDHOLD Termometertal fra skoleåret 2013-2014 0. 3. klasse n Trivsel 5 n Fagligt læringsmiljø
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSkole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj
Skole og fritid 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 God Skole Altid glad for at Sjov undervisning Respektfuld komme i skole behandling 2 Mest uenig
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereMøllevangskolen 7. årgang
December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer
Læs meretrivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber
trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereIndhold. Indholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereAktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv
Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Perspektiver på ungdoms- og fritidsliv Christiansborg 2. december 2010 Hvad er der på programmet? Flere bekendte, lige så mange venner men mere tid
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011 Hvad er der på menuen? Unge hvad mener vi egentlig???? Ungdomsliv anno 2011 - nogle få fragmenter Unge og faste fritidsaktiviteter
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereHvad gør mig glad i skolen?
Glæde og trivsel I klassen har vi lavet en lille spørgeskema-undersøgelse om trivsel og glæde i skolen. Der ser heldigvis ud til at være meget at glæde sig over på en skoledag! Nogle af eleverne har selv
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereJeg troede, at vi ville få dobbeltskæld-ud
En inspirativ evalueringsrapport Jeg troede, at vi ville få dobbeltskæld-ud Perspektiver på samarbejde mellem skole og klubber i lyset af skolereformen Klubberne i Gentofte, februar 2014 GENTOFTE KOMMUNE
Læs mereHVORFOR EN FORENINGS SFO?
FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mere