LÆRING OG FORANDRING I ET HVERDAGSLIVS PERSPEKTIV
|
|
- Anna Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRING OG FORANDRING I ET HVERDAGSLIVS PERSPEKTIV Temaeftermiddag indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Metropol 1. september 2016 Sygeplejerske, Cand.Cur. Ph.d Helle Schnor, Udviklingschef, Psykiatrisk Center Glostrup
2 DISPOSITION Hvad er patientuddannelse Sundhedspædagogik Sundhedspædagogiske metoder og tilgange Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet
3 FORMÅL MED PATIENTUDDANNELSE At mennesker med kronisk sygdom oparbejder en hensigtsmæssig egenomsorg (Rapport om kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, 2005) At mennesker med kronisk sygdom: Involveres i deres egen sygdomsbehandling Tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)
4 1990 ERNE I Danmark opstod (diabetes) patientskoler i begyndelsen af 1990 erne Hensigten var, at den enkelte diabetespatient skulle opnå en forbedret egenomsorg, livskvalitet og diabeteskontrol Det var også med henblik på at undgå senkomplikationer og dermed dyre indlæggelser (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)
5 1990 ERNE Den bagvedliggende ideologi var dengang: Patienten skal tilføres viden Hvis han får viden, så kan han tage bedre hånd om egen situation Den formidlede viden var i starten identisk med den viden, sygeplejerskerne selv havde fået i deres uddannelse (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)
6 2002 To hovedretninger : Compliance ideologi vs. empowermentideologi Underkastelse vs. Frigørelse Livsstilsændringer er målet med patientuddannelse Den motiverende samtale er midlet En bevægelse fra At fokusere på sygdomsbehandling og patientcompliance til At inddrage patientens psykosociale kontekst og ressourcer Maunsbach(2002): Patientundervisning og patientskoler. Ugeskrift for læger, 164(45)
7 2004 Hvad lærer patienterne i et livsstilscenter Hvordan anvender de det når de kommer hjem Undervisningen foregår i en institutionskontekst Patienterne forandrer adfærd når konteksten forandres Den gamle adfærd vender tilbage i hverdagens kontekst Det er samtidig en kamp mellem hoved og kroppen Forandring af kroppen, som objekt Forandring i kroppen af subjektet Grøn (2004): Winds of change, Bodies of persistence Health promotion and lifestyle change in institutional and everyday contexts
8 RAPPORT 2005 Patientuddannelse blev mest forstået som en udvidet og specifik vejledning af patienter. Der udvikledes mere bevidste pædagogiske tilgange (sundhedspædagogikken) Indholdet ændredes fra udelukkende at fokusere på sygdomsbehandling og patient-compliance til også at inddrage patientens psykosociale kontekst og ressourcer (Willaing, Folmann, Gisselbæk, 2005: Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning)
9 MTV RAPPORT 2009 Formålet: Kritisk at vurdere patientuddannelse Pege på muligheder og barrierer for tilrettelæggelse af patientuddannelse Der er bl.a. set på: Virkningsmekanismer Den pædagogiske praksis Undervisernes kompetencer Hvem bruger patientuddannelse Deltagernes udbytte
10 MTV RAPPORT - KONKLUSION Der mangler generelt en større indsigt hvad angår: Indhold Sundhedspædagogiske metoder Virkningsmekanismer Målgrupper Organisering Effektmåling Monitorering (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)
11 EGENOMSORG I EN PATIENTUDDANNELSESKONTEKST Egenomsorg forstås ikke entydigt Mangfoldigheden af definitioner kan være en styrke Økonomisk og samfundsmæssigt Adfærdspsykologien Patientens hele liv og fællesskab Talværdier om kroppen med udgangspunkt i risiko Grøn, et al.(2012) Egenomsorg og patientuddannelse i grænsefladen mellem medicin og humaniora. DSI
12 SUNDHEDSPROFESSIONELLES PÆDAGOGISKE KOMPETENCER Er oplært (opdraget) til at gøre FOR patienten Er oplært til at vide bedst FOR patienten Hvad er de sundhedsprofessionelles kerneområde At behandle den opståede sygdom At forbedre patienters dagligliv
13 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE METODER OG TILGANGE
14 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Sundhedspædagogik Self-Management Compliance Medicinsk Compliance Self-efficacy Empowerment Handlekompetence Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet
15 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) SUNDHEDSPÆDAGOGIK Sundhedspædagogik er ikke kun vidensformidling Sundhedspædagogikkens særkende: Hvad forstår man ved sundhed og sygdom Sundhedspædagogikkens mål: At skabe handlekompetente borgere At gribe ind i folks livsstil Saugstad, T., & Mach-Zagal, R. (2009). Sundhedspædagogik for praktikere (3 ed.)
16 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Sæt jer to og to og find frem til jeres sundhedsbegreb, forstået som: Hvad er sundhed? I behøver ikke at være enige
17 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) SUNDHEDSBEGREBER Sundhed som fravær af sygdom Sundhed er lig med rigtig sundhedsadfærd Sundhed er lig med livskvalitet Sundhed er en ressource
18 SELF-MANAGEMENT Self-management er et amerikansk begreb Patienten er forbruger Samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten betegnes som et partnerskab Man udarbejder handleplaner Når patienten har udviklet self-management teknikker, er denne ikke bare velinformeret, men også aktiv og kompetent
19 COMPLIANCE
20 COMPLIANCE Betyder eftergivelighed eller føjelighed Patienten følger en bestemt ordination eller ra d og vejledning om livsstil. I forbindelse med medicinindtagelse betyder det at tage den ordinerede dosis på de rigtige tidspunkter og ikke holde pauser
21 MEDICINSK COMPLIANCE
22 SELF-EFFICACY
23 SELF-EFFICACY Self-efficacy er udviklet af: Albert Bandura, amerikansk psykolog Self-efficacy bygger på social kognitiv teori Self-efficacy betyder et menneskes tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre fremtidige adfærdsændringer Villadsen, B., & Faurschou, P. (2007). Patientundervisning skal forankres teoretisk. Sygeplejersken, 107(5), 40
24 SOCIAL KOGNITIV TEORI Kognitive processer, der påvirker adfærd: Efficacy-expectations Troen på, at man vil være i stand til at have en bestemt adfærd Har indflydelse på hvor meget energi, man investerer i opgaven Outcome-expectations Troen på, at en adfærd vil medføre en specifik effekt Bliver påvirket af ydre motiver som indre motiver, som eks. social anerkendelse og personlige mål
25 STÆRK OG SVAG SELF-EFFICACY Mennesker med stærk self-efficacy Tager gerne imod nye udfordringer Er parate til at investere meget Udfordringer fremkalder ikke stress Mennesker med svag self-efficacy Vælger opgaver de ved, de kan løse Anstrenger sig mindre Giver manglende evner skylden Udfordringer kan fremkalde stress
26 INTERVENTIONER Skal skræddersys til menneskers oplevede selfefficacy Mennesker med svag self-efficacy Skal guides Opgaven skal være klar og veldefineret Mennesker med stærk self-efficacy Behøver ikke en så veldefineret opgave
27 STYRKELSE AF SELF-EFFICACY Læring fra egne erfaringer Dermed opleves kontrol, som kan overføres på andre situationer Når man observerer andre, der ligner en selv, der kan en bestemt ting Rollemodeller Sproglig overtalelse ved hjælp af ros og opmuntring Er betinget af underviserens troværdighed og viden om opgaven Egne følelsesreaktioner under gennemførelse af en opgave eller en adfærd Det er her vigtigt, at underviseren forsøger, at mindske stressende oplevelser
28 EMPOWERMENT
29 EMPOWERMENT Sigter mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed Magtbegrebet er essentielt. Det handler både om at afgive magt og tage magt. De professionelle skal opgive deres ekspertrolle og borgerne skal udvikle deres egen magt. Målet er at borgeren: Opnår kontrol over sit eget liv Bliver ekspert i eget liv, men i dialog med andre Maja Lundemark- Andersen, M., et al (2000): Empowerment på dansk. Dafolo Forlag, Frederikshavn
30 EMPOWERMENT Bygger på den brasilianske pædagog Paulo Freire De undertryktes pædagogik Kritisk bevidstgørelse af de undertrykte Undervisning skal føre til kritisk bevidsthed Sparekasseprincippet
31 HANDLEKOMPETENCE
32 HANDLEKOMPETENCE Handlekompetence forstås som et dannelsesideal, der stræber mod politisk, demokratisk dannelse. Demokrati er først og fremmest deltagelse og selvbestemmelse Selvbestemmelse vedrører friheden og dermed evnen og viljen til at tage sit eget liv på sig og blive herre i eget hus Det er ikke er aktiviteten i sig selv, der er væsentlig, men intentionen med aktiviteten
33 HANDLEKOMPETENCE Er udviklet som et opgør med adfærdsmodifikationen, der tager indoktrinerende og manipulerende midler i anvendelse for at opnå ændret vaner og adfærd Man kan ikke opbygge handlekompetence uden at få erfaringer med at involvere sig Både livserfaring og formel viden skal være tilstede Schnack, K.(1993)Handlekompetence som didaktisk begreb Schnack, K (1998). Handlekompetence
34 PARALLELISME Formel viden og livserfaring er parallelle linjer De skal krydse hinanden, hvis handlingsrummet skal blive tilstrækkeligt kvalificeret af kritisk refleksion. Formel viden har ikke i sig selv har en dannelsesværdi. Aktivitet i sig selv har heller ingen dannelsesværdi, da det kan komme til, at fastholde os i simple forestillinger
35 HANDLEMULIGHEDER Det faktiske handlerum Har forudsætningerne været til stede? Er der tilstrækkelige muligheder og ressourcer til rådighed i omgivelserne? Det subjektivt oplevede handlerum Er målene er relevante og passende? Passer midlerne passer til målene? Har den enkelte de fornødne færdigheder og kundskaber? Er den kronisk syge motiveret? Har han eller hun en tilstrækkelig positiv selvforståelse i relation til at kunne og turde handle i verden? (selfefficacy)
36 HÅNDTERING AF KRONISK SYGDOM I HVERDAGSLIVET
37 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvilken viden og færdigheder har en gruppe hjertesvigtspatienter behov for at lære for at håndtere sygdom i en hverdagslivssammenhæng set over en periode på et halvt år? Hvilke forandringer integreres i hverdagslivet i den periode, patienterne deltager i patientuddannelse og hvad motiverer til forandring? Hvilken betydning har mødet med de sundhedsprofessionelle for patientens læring og udvikling af handlekompetence?
38 HVERDAGSLIVET Gentagelser, vaner og rutiner skaber: Regelmæssighed og kontinuitet Der udvider overskueligheden Orden i livet og liv i ordenen Holder liv i noget ved at det gentages Overskuelighed og forudsigelighed Udtrykker og frembringer mening når verden forekommer kaotisk
39 LÆRING Læring har fundet sted, når patienten har udviklet: Nye færdigheder Nye kundskaber Adfærdsændringer Holdningsændringer Følelsesreaktioner Handlekompetence
40 LÆRINGENS RESULTAT Læring kan være resultatet af Undervisning, træning, egenaktivitet eller tilfældigheder Resultatet af læringen Er som at poste et brev - Vi ved hvornår det er postet, men ikke hvornår det bliver modtaget eller i hvilken form Christensen, C.R. (1991); The discussin Teacher in Action: Questioning, Listening and Response. In: Christensen, Garvin & Sweet (ed) Education for Judgement. The artistry of Discussion Leadership. Harvard Business School Press
41 Viden i og om kroppen Udvikling af handlekompetence Viden formidlet med udgangspunkt i patientens erfaring
42 VIDEN FORMIDLET MED UDGANGSPUNKT I PATIENTENS ERFARING Patienten forstår ikke den generaliserede viden, hvis de ikke kan relatere det til det de selv oplever i kroppen eller deres erfaring med sygdom At lytte til patientens opfattelse af sygdom At lære patienterne at lytte til kroppen som supplement eller erstatning for at måle om kroppen?
43 VIDEN I OG OM KROPPEN Den generelle viden om kroppen bliver først værdifuld når Patienten kan mærke i kroppen hvad den generelle eller formelle viden betyder Det er to eksperter der mødes En ekspert karakteriseres ved: Specialiseret kundskab og færdigheder Omfattende erfaring på området Stor evne til at genkende mønstre At blive anerkendt af andre som ekspert
44 Sammenhæng mellem farmakologisk og non farmakologisk behandling Udvikling af handlekompetence Tillid og tryghed i samarbejdet
45 TILLID OG TRYGHED I SAMARBEJDET For patienten handler det om At de sundhedsprofessionelle har den fornødne viden og at de tilbyder den bedste behandling At de sundhedsprofessionelles viden ikke er personlig og behandlingen dermed skifter fra vagthold til vagthold Patienterne deler ofte ikke deres overvejelser med de sundhedsprofessionelle fordi De ikke har tid eller lyst til at lytte Har forudfattede meninger om hvad der er bedst
46 Meningsfulde forandringer i hverdagslivet Udvikling af handlekompetence
47 MENINGSFULDE FORANDRINGER I HVERDAGSLIVET Handler om at: Bevare betydningsfulde vaner og rutiner Have kræfter til det væsentlige Opretholde identiteten Planlægge sin tid, så sygdommen kan passes ind i hverdagslivet
48 Sammenhæng mellem farmakologisk og non farmakologisk behandling Tillid og tryghed i samarbejdet Viden i og om kroppen Udvikling af handlekompetence Meningsfulde forandringer i hverdagslivet Viden formidlet med udgangspunkt i patientens erfaring
Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereAt sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereDe fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv
De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereUdvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs merendli ph.d. Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog sundhedspædagogisk perspektiv PH.D.-AFHANDLING HELLE SCHNOR
Afhandlingens overordnede hensigt er at bidrage til diskussion og udvikling af patientuddannelse til mennesker med kroniske sygdomme samt at generere ny viden om kronisk syges behov for læring i et sundhedspædagogisk
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereSundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for bjarne.bruun.jensen@regionh.dk
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale
Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereLæring på tværs i samspil med borger og patienter
Læring på tværs i samspil med borger og patienter LIPP Konference 2015 Mandag den 23. marts 2015 Helle Schnor, Udviklingschef, sygeplejerske og Ph.d. Psykiatrisk Center Glostrup Et samarbejde på tværs
Læs mereVelkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012
Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereSundhed på dit sprog
Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Baggrund for projekt Sundhed på dit
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereVÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING
VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?
Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs merePatientuddannelse Teoretisk grundlag og. pædagogisk praksis
Oktober 2011 Region Hovedstaden KPU Patientuddannelse Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis KPU Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse FORMÅL OG MÅL FOR SYGDOMSSPECIFIK PATIENTUDDANNELSE... 3 TEORETISK
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereNye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund
Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat
Læs mereSundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen
SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka
Læs merePraktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2
Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDeltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1
Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Fem forskellige udfordringer For hver
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereForebyggelsesindsatser i Sundhedscentret
Sag: 13/34766 Rubrik Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis Godkendt af byrådet 2013 1/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund... 3 1.2 Viden om patientuddannelser...
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereEgenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?
Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereSundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen
Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, 27.8.2009 Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSundhedspædagogisk tænkning i matematik
Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik
Læs mereLÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende Som pårørende glemmer man nemt at passe på sig selv, fordi man har fokus på den syge. Kurset har givet mig værktøjer til at genstarte mit liv, så jeg igen kan komme
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mere