1, Kd7 2.Kb5 2.Kc5 Kc7 2, Kc7 3.Kc5, Kd7 4.Kb6 1, Kf7 2.Kc5, Kg6 3.Kc6! 3.Kd6 Kf5 3, Kg5 4.Kd7, Kf5 5.Kd6

Transkript

1 A) 1, Kd7 2.Kb5, der truer med at besætte nabofeltet b6 (du så vel, at 2.Kc5 besvares med Kc7 og remis). Sort må nu spille 2, Kc7. Hvid svarer med 3.Kc5, Kd7 4.Kb6 og vinder. B) 1, Kf7 2.Kc5, Kg6 Pas på! 3.Kc6! Rigtigt (3.Kd6 havde været en kæmpefejl, for sort vinder efter Kf5). Videre: 3, Kg5 4.Kd7, Kf5 5.Kd6 og hvid vinder. Side 24

2 Den gule Bonde er en del af en serie. Formålet er at lære den ret uerfarne skoleskakspiller noget om bondeslutspillets grundregler. Den kan bruges før, efter eller samtidig med Bronzespringeren, således at eleverne behersker de mest elementære bondeslutspil. Hæfterne er tænkt brugt til holdundervisning, men kan også bruges til selvstudium af mere erfarne spillere, der ønsker at forstå, hvad det er de laver, når de løser Bronzespringerens opgaver. Serien omfatter: Gul serie: Helt elementære grundregler og stillinger fra bondeslutspillet. Opgaver og studier i tilknytning til det indlærte i gul serie. Lidt Orange serie: sværere manøvrer ses. Rød serie: Grundregler og stillinger for bondeslutspil med flere bønder. Opgaver og studier i tilknytning til det indlærte i rød serie. Ret Grøn serie: svære manøvrer ses. Blå serie: Bondeslutspil fra praksis. Dette hæfte tilhører: Navn: Klasse: Originalmateriale: Lavet af Jørn Erik Nielsen (Brundlundskolen Aabenraa) Gengivet med tilladelse fra forfatteren. Side 2 Til sidst en lille opgave Hvid er i trækket og vinder Den var svær. Flytter du din konge, spiller sort straks e5. Når du tager den med Kxe5, svarer han med Ke7 og har vundet oppositionen. Du kan aldrig vinde! Derfor: 1.e5! Lad os se på, hvad sort kan stille op med det. Han har to rimelige svar: Side 23

3 UNDTAGELSEN Her har du eksemplet, der ikke retter sig efter reglen om nabofelterne. Kan du finde ud af hvorfor? Sort går ind i hjørnet. Når hvid så nærmer sig sorts bonde for at erobre den, sætter han sort pat! BONDENS KVADRAT Bondens kvadrat er den kvadrat, bonden danner i forhold til forvandlingsfeltet. Her er det 4 felter ned og derfor 4 felter til siden. Reglen er at en konge kan nå en bonde, der er på vej til forvandling, hvis den kan gå ind i bondens kvadrat. Reglen er god at huske, når man hurtigt skal vurdere, om man kan nå en bonde (men husk nu, at en bonde kan gå 2 skridt første gang!). Side 22 Side 3

4 Konge i knibe. Kongen kæmper med 2 bønder, der er forbundne. Kan den slå dem, inden hvids konge kommer til hjælp? Nej, det kan den selvfølgelig ikke! Slår sort hvids b-bonde, så går hans konge ud af a-bondens kvadrat og kan ikke længere nå den. Altså kan sorts konge ikke gøre andet end at gå frem og tilbage mellem a7, b6 og c7. Men så kommer hvids konge og hjælper bønderne ned. Men pas alligevel på, at du ikke sætter sort pat! 1.Kf5 Nu truer hvid med at besætte ét af den sorte bondes 3 nabofelter. Sort forsvarer alle 3 med: 1, Ke7 Så er hvid klar til at tage oppositionen: 2.Ke5 og sort er nødt til at opgive forsvaret af nabofelterne. Han vælger at forsvare de felter, der er nærmest bonden, især selvfølgelig feltet d6. 2, Kd7 3.f6, Kc7 4.Ke7, Kc8 5.Kd6, Kb7 6.Kd7 og vinder, fordi kongen når 6. række før bonden. Side 4 Side 21

5 SIDEOPPOSITION På side 6 så du 2 former for opposition. Den ene hedder lodret opposition. Det er den vi har brugt mest, men der er også en anden form: vandret eller sideopposition. Sideoppositionen er nødvendig at vinde, hvis du vil jage en konge væk fra dækningen af en blokeret bonde. Her er hvid i trækket og vinder. En konge kan ikke klare 2 bønder, der har nået samme række, men med en linie mellem sig. Prøv selv! Angriber sorts konge f.eks. f-bonden med Kf6, så løber h-bonden straks af sted til h6. Tager sort nu f-bonden, så går hans konge ud af bondens kvadrat og kan ikke længere nå den. Stiller sorts konge sig bare til at vente, så kan hvids konge nå at komme frem og hjælpe sine bønder det sidste stykke vej. Side 20 Side 5

6 OPPOSITION To konger står i opposition, når de står overfor eller ved siden af hinanden med et ulige antal felter mellem sig. De står også på et felt med samme farve. Når der er et felt mellem kongerne, tales der om næropposition, ellers fjernopposition. Den konge, der ikke er i trækket, har vundet oppositionen, hvad der som regel er en fordel. Sort er nødt til at forsvare e3-bondens 3 nabofelter: d3, c3 og b3, derfor: 1, Kb4 2.Kb2, Kc4 3.Kc2, Kd4 Træktvang! Sort er nødt til at opgive forsvaret af ét af de 3 nabofelter. Havde han spillet Kb4, var hvids svar 4.Kd3. 4.Kb3, Kd5 5.Kc3, Ke4 6.Kc4, Ke5 7.Kd3, Kf4 8.Kd4 Træktvang igen! Nu mister sort sin bonde, men ikke partiet. Efter 8, Kf5 9.Kxe3, Ke5 har sort vundet oppositionen og holder remis! Så med sort i trækket er partiet også remis. Side 6 Side 19

7 Den konge, der kan besætte ét af bondens tre nabofelter, vinder bonden. Er hvid i trækket ender det remis. Hvid kunne f.eks. spille 1.Kb2 og sort spiller så Kb4 2.Kc2, Kc4 3.Kb2 og ingen af kongerne kan komme til hinandens bønder! Men hvordan mon det går, hvis sort er i trækket? RANDBONDEN En randbonde kan ikke forvandles, hvis modstanderen får sin konge til dens forvandlingsfelt. Det er netop, hvad der er sket her. Men lad os alligevel prøve: 1.Kg6, Kg8 2.h4, Kh8 Sort bliver ved eller på forvandlingsfeltet. 3.h5, Kg8 4.h6, Kh8 5.h7 og stillingen er pat. Side 18 Side 7

8 Kongetango Sorts konge kan ikke komme ned i hjørnet og stoppe bonden. Men alligevel kan sort holde remis! Kan du finde ud af hvordan? Lad hvid trække først. BLOKEREDE BØNDER Den konge, der først kan angribe modstanderens bonde bagfra, vinder den og beholder sin egen. I denne stilling vinder den, der er i trækket. Hvid spiller 1.Kf4, Kd2 2.Kf3, Kc3. Sorts konge er i TRÆKTVANG (tvunget til at gøre et træk, der er dårligt for ham selv) og må opgive at forsvare bonden! Du så hvor vigtigt der var, at angribe bagfra (havde hvid angrebet bonden fra siden med 1.Kf3, havde han tabt efter svaret Kd2!). Hvid slutter med 3.Kxe3 og vinder let. Sort i trækket spiller 1, Kd1 2.Kf3, Kd2 og vinder simpelt! Side 8 Side 17

9 Hvid er i trækket Du spillede vel ikke bonden frem? Du har jo lært, at kongen skal frem foran bonden, men hvorhen? 1.Kc5! Rigtigt. Ikke 1.Kd5 for så tager sort oppositionen med Kd7 og hvid kan ikke længere vinde. Nu truer hvid med at besætte det aktive felt d6 eller c6, hvorefter der er ét felt mellem kongen og bonden og vundet stilling. Sort er altså nødt til at spille 1, Kd7, hvorfra begge felter forsvares. Men det hjælper ikke. Hvid spiller nu: 2.Kd5 og vinder oppositionen og adgang til et af de aktive felter. Resten kender du. Sjovt som tingene ændrer sig. Før satte hvid sort pat. Nu sætter en sort konge alene hvids konge pat, hvis hvid rykker frem med bonden til h7. Lad os se: 1.Kh4, Kf4 2.Kh5, Kf5 3.h4, Kf6 Sort prøver at nå ned til h8. 4.Kh6, Kf7 Sort kunne også få remis med 4, Kf5. Hvis hvid spiller 5.h5 følger Kf6. Spiller hvid i steder 5.Kg7 svares med Kg4 og sort vinder bonden. 5.Kh7, Kf8 Nu kan sort holde remis ved at gå frem og tilbage mellem f8 og f7. Se bare: 6.h5, Kf7 7.h6, Kf8 8.Kh8, Kf7 9.h7, Kf8 og pat! Side 16 Side 9

10 BONDEFORVANDLING Denne stilling kan hvid altid nå i et slutspil med konge og bonde mod konge. Det er lige meget hvilken linie bonden står på, blot det ikke er en randbonde. Trækker hvid, må han spille Ke6 med pat eller miste sin bonde. Så er der også remis. Trækker sort, kan han kun trække Kd7, hvorefter hvid vinder med 2.Kf7 og 3.e8D. Problemet for begge parter er altså at regne ud, hvem der er i trækket, når denne stilling nås! Side 10 Der var et par fælder. Opdagede du det? Alt gik let, hvis sort spillede 1, Kb8, for så vinder du med 2.Kb6. Men hvad med 1, Ka7? Lad os se nærmere på det: 1, Ka7 2.Kc7 Endelig ikke 2.b6 pga. Ka8 3.Kc7 med pat! Prøver hvid i stedet 3.Kb5 er der remis efter Kb7. Ej heller 3.b7+ går pga. Kb8 4.Kb6 pat! 2, Ka8 3.Kb6 Ikke 3.b6 pat. 3, Kb8 4.Ka6, Ka8 Nu har vi stillingen fra side 12. Husker du, hvordan man vandt? Ellers tager vi den lige én gang til: 5.b6, Kb8 6.b7, Kc7 7.Ka7 og hvid vinder. Side 15

11 Her har hvid konge nået 6. række før bonden og bør derfor vinde. Er hvid i trækket, er der ikke mange ben i det: 1.b6, Kb8 2.b7, Ka7 3.Kc7 og hvid får en ny dronning. Man hvad nu, hvis sort er i trækket? Kan du så vinde? BONDEFORVANDLING Vil kongen hjælpe en bonde, der står på egen halvdel af brættet til forvandlingsfeltet, må den søge ind foran bonden! Her står hvids konge foran bonden. Hvis den vil videre, må den nå et felt, hvorfra den kan hjælpe bonden fremad, et aktivt felt. Her er der 3 aktive felter: d4, e4 og f4. Er hvid i trækket, kan han søge et af felterne med 1.Kd3, men sort spærrer (tager oppositionen igen) med Kd5. Hvid kan ikke komme videre med kongen forrest. Partiet ender remis. Side 14 Side 11

12 Er sort i trækket må han opgive oppositionen og forsvaret af alle 3 aktive felter: f.eks. 1, Kd5. Nu kan hvid gå fremad til et aktivt felt med 2.Kf4. Forsvarer sort sig med 2, Ke6, kan hvid igen tage oppositionen med 3.Ke4. Hvid vinder altså oppositionen for at få adgang til et aktivt felt. Nu er de 3 aktive felter d5, e5 og f5. Spil selv videre. I denne stilling kan hvid i trækket let vinde oppositionen med 1.c3! Reglen Når en konge er ét felt foran sin bonde (står på et aktivt felt), så vinder den altid! Hvis kongen når 6. række før bonden, vinder spilleren med bonden ved rigtigt spil. Her skulle hvid altså kunne vinde. Hvid trækker først: 1.b6, Kb8 2.b7, Kc7 3.Ka7 og bonden kan gå ned. Den var altså god nok. Nu lader vi sort trække først: 1, Kb8 2.Kb6 Endelig ikke 2.b6, Ka8 3.b7+, Kb8 4.Kb6 pat, flovt. 2, Ka8 Efter 2, Kc8 spiller hvid bare 3.Ka7. 3.Kc7, Ka7 4.b6+ og fra det aktive felt c7, kan kongen beskytte sin bonde hele vejen ned til forvandlingsfeltet. Side 12 Side 13