LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Transkript

1 LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte læring, elevens trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

2

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 4 LTU-MODELLEN... 5 SKEMAER OG VÆRKTØJER Analyseskema Handleplan Opfølgningsskema Processtyrerens opgaver... 17

4 4 LTU-modellen Baggrund LTU-modellen i Rødovre Kommune I 2009 udtrykte skolerne i Rødovre Kommune et behov for målrettet støtte til lærere og pædagogers arbejde, med at hjælpe elever der er i lærings- og trivselsmæssige problemer. Det blev derfor besluttet systematisk at indføre en arbejdsmodel, som effektivt kan hjælpe medarbejdere i skoler og SFO med at skabe et endnu bedre læringsmiljø til gavn for hele klassen med særligt fokus på at støtte elever i vanskeligheder. Modellen er udviklet i Rødovre Kommune og er et analyse- og handleværktøj, der kan hjælpe lærere og pædagoger med en af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) for alle elever. Modellen har fået navnet LTU-modellen. LTU-modellen Selve LTU-arbejdsprocessen og det tilhørende støttemateriale er beskrevet i denne teamguide. Det har været en overordnet ambition årligt, at videreudvikle og kvalificere LTU-modellen og materialer på baggrund af de løbende erfaringer. Denne teamguide er version 5.0 og er udviklet på baggrund af 5 års erfaring.

5 5 LTU-modellen LTU-modellen LTU-modellens faser LTU-modellen består af forberedelse, samt otte faser som bliver uddybet på de følgende sider. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Fase 8 Forberedelse Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Hvad kan vi gøre for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Hvad vil vi prioritere vi for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens læring, trivsel og udvikling Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberede Analysere Handle Opfølgning Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

6 6 LTU modellen Forklaringer Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelse fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer hvor man tillægger eleven motiver eller intentioner for den adfærd man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Nej, så tillægger vi eleven en intention om, at han gemmer sig. Som den rene observation vil det være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af eleven: En god rettesnor for dette er bl.a., at undgå alt hvad man kan sætte er foran,. Eksempelvis er: han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv., ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget man helt konkret har set eleven sige eller gøre. Bogen Hver gang du ser ikonet Bogen, skal I undersøge både hvornår eleven tit har den observerede adfærd og hvornår eleven sjældent har den observerede adfærd. Isbjerget Hver gang du ser ikonet isbjerget, skal du med dine spørgsmål forsøge, at få dine kollegaer til, at undersøge dybereliggende sammenhænge mellem mønstre og adfærd.

7 7 LTU-modellen Forberedelse Inden teamet laver en LTU-analyse, har man aftalt, hvilken elev man vil tale om. Det vil være en fordel, at en fra teamet inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til den elev man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af eleven er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af eleven? Har der været samtaler med forældrene, om særlige bekymringer? Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder, er større hvis teamet har lavet observationer af eleven forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på i hvilke situationer eleven har en hensigtsmæssig adfærd og i hvilke situationer eleven har en bekymrende adfærd. Man kan her skelne til de syv perspektiver i fase 3, som præsenteres i denne teamguide.

8 8 LTU modellen Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Inden man går i gang med selve analysen, fortæller den person der har indhentet viden på forhånd, hvad der hidtil har været gjort i forhold til eleven. Herefter laver teamet en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad eleven helt konkret gør eller siger. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den. Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, hvilken observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i, under arbejdet med LTU-analysen. Hvad har der hidtil været gjort for eleven? (kort) Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når teamet er blevet enigt om, hvilken observeret adfærd man er særlig bekymret for, drøfter man kort følgende tre spørgsmål: Hvilke konsekvenser har adfærden for eleven nu? Hvilke konsekvenser kan adfærden have for eleven på sigt Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os som personale?

9 9 LTU-modellen Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Personalet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Elev-elev relation C. Undervisnings- og arbejdsformer D. Lærer-elev relation E. Klassens sociale fællesskab og samværsformer F. De voksnes samarbejde om eleven G. Aktør A) Tid Hvornår er den observerede adfærd startet eller taget til? Er der sket væsentlige ændringer i elevens kontekst og relationer? eksempelvis i forhold til andre elever eller personale, som eleven har haft nære relationer til, i forhold til klassen, hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne. B) Elev-elev relation Med hvilke andre elever forekommer den observerede adfærd særligt ofte? Hvor/hvornår? Med hvilke andre elever forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? Hvor/hvornår? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til specifikke elever, specifikke elever på særlige tidspunkter af dagen eller med særlige elever i forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre elever, med større eller mindre grupper af elever, typer af elever mv.

10 10 LTU modellen C) Undervisning og arbejdsformer I hvilke sammenhænge i undervisningen og aktiviteter forekommer den observerede adfærd ofte? I hvilken sammenhæng i undervisningen og aktiviteter forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje om den observerede adfærd særligt forekommer i specifikke undervisningsformer, fag, arbejdsformer, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, tavleundervisning, ved strukturerede opgaver, projektarbejde, stillesiddende arbejde eller arbejdsformer der indbefatter fysisk aktivitet, specifikke tidspunkter på dagen mv. D) Lærer-elev relation Hvilken betydning kan relationen mellem lærerne og eleven have for eleven og den observerede adfærd? I forhold til relationen mellem lærer og elev kan man bl.a. overveje: Hvordan er lærernes relation til eleven? Hvordan søger eleven kontakt til lærerne? Er der forskel på, hvem eleven søger og trives særligt med? Er der forskel på, hvordan man i teamet oplever eleven og problemerne? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med eleven?(anerkendelse, ros, irettesættelse, er den ofte eller sjælden)? E) Klassens sociale fællesskab og samværsformer Hvilken betydning kan klassens sociale fællesskab og de grupperinger og samværsformer, som eleven indgår i, have for eleven og den observerede adfærd I forhold til klassens sociale fællesskab og samværsformer kan man blandt andet overveje: hvordan er elevernes forhold til hinanden? Hvilke holdninger/adfærd giver status? Hvor er eleven i klassens hierarki?

11 11 LTU-modellen F) De voksnes samarbejde om eleven Hvilken betydning kan teamets samarbejde have for eleven og den observerede adfærd? Hvordan samarbejder vi med forældrene om elevens udfordringer? I forhold til teamets samarbejde kan man bl.a. overveje: Hvordan samarbejdes der om eleven? Arbejder teamet mod samme mål? Håndterer teamet udfordringerne ens/forskelligt? Hvilken betydning har det? Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan karakteriserer vi vores relation til forældrene, er der tale om informationsudveksling eller reelt samarbejde? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, eleven er i? G) Aktør Hvad siger eleven selv om den adfærd? Hvilke særlige kompetencer har eleven? Hvad kan eleven godt lide at lave og mindre godt lige at lave? Er der noget eleven har særligt svært ved? Man kan her også spørge til, hvad eleven i øvrigt udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for.

12 12 LTU modellen Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet, at identificere de faktorer i relationer og læringsmiljøet, der er med til at fastholde eleven i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver personalet en brainstorm på et af følgende spørgsmål: Hvad skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde eleven i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Hvad er samlet set med til at fastholde eleven i den adfærd, vi er bekymrede over? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at teamet finder handlemuligheder der kan støtte elevens positive udvikling. Med udgangspunkt i fase 3 og særligt fase 4 laver teamet en brainstorm. Hvilke ting, kan I som team gøre for at ændre det der er med til, at fastholde eleven i den bekymrende adfærd? Brainstorm, er en kreativ metode med nogle særlige regler som skal følges. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres

13 13 LTU-modellen Fase 6: Hvad vil vi prioritere for at støtte elevens læring, trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer teamet hvilke tiltag man ønsker, at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for teamet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skelne til hvilke tiltag man tror, vil have den største positive effekt for eleven. Teamet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver teamet kort de prioriterede tiltag de vil gennemføre, hvem der har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag, hvornår man gennemfører dem, og hvornår man fælles følger op tiltagene. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens læring, trivsel og udvikling Personalet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på fire uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med eleven? Teamet følger op og vurderer om de valgte tiltag er gennemført. Teamet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer om der er sket en forandring i forhold til den observerede adfærd, som de beskrev i fase 1. Har vi fået gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad har virket? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særligt virksomt?

14 14 LTU modellen Skemaer og værktøjer Analyseskema

15 15 LTU-modellen Handleplan

16 16 LTU modellen Opfølgningsskema Fase 8 Har vi gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad virkede? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særlig virksomt?

17 17 LTU-modellen Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidstager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i personalet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Fastholde at personalet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at personalet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre personalet til, at vælge tiltag der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad skal der komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsorden

18

19

20 Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej Rødovre Tlf Fax E-post puc@rk.dk