Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder

Transkript

1 Dato 17. marts 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail Telefon Dokument 14/ Side 1/6 Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 23. juli Klagen er indgivet på vegne af jer og D (herefter campusejerne) over vilkårene, der er meddelt i forbindelse med Hillerød Kommunes afgørelse af 4. juli 2014 om udlæg af vejret til den private fællesvej, der ligger på Grundejerforeningens ejendom. I skriver blandt andet, at: Beregningen af de ikke-afskrevne anlægsudgifter ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 26, stk af i alt 173 parkeringspladser er etableret i en parkeringskonstruktion under adgangsvejen, det vil sige på et udlagt vejareal. Rampeanlægget og arealerne under vejen skal ikke belaste den konkrete sag om udlæg af vejret. Der er tale om særlige forhold, hvor en vej er beliggende i en bygning, men hvor den øvrige del af bygningen ejes af en privat part. Parkeringsanlægget er alene til for fordel for Mathilde Parken. Beregningsgrundlaget for engangsydelsen skal korrigeres for dobbeltanvendelsen til f.eks. cykelrum mv. Anlægget er allerede afskrevet, da M erhvervede ejendommen matr. nr. 7 b for 0,- kr. Ved fastsættelse af fordelingsnøglen for den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse skal der tages hensyn til samtlige færdselsberettigedes brug samt kommende brugere. Der er ikke taget hensyn til, at matr. nr. 7 a også har vejret. Vi har den 31. oktober 2014 sendt udkast til afgørelse i sagen. Hertil har vi modtaget jeres bemærkninger i breve af 24. november 2014 og 16. februar Af jeres indsigelser fremgår blandt andet følgende: Niels Juels Gade København K Telefon tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 De nærmere principper for ikke-afskrevne udgifter, jf. privatvejslovens 26 er ikke nærmere beskrevet. I henviser i den forbindelse til et brev af 22. juli 2008 fra Vejdirektoratet 1. Man kan ikke afskrive et større beløb end anskaffelsessummen. Der er tale om en urimelig og tilfældig begunstigelse af en part, som ikke har lod og del i udgifterne til vejens anlæggelse, og som har erhvervet arealerne i afskrevet tilstand. Vores afgørelse Vilkårene i Hillerød Kommunes afgørelse af 4. juli 2014, om at campusejerne skal afholde en del af de ikke-afskrevne anlægsudgifter til vej- og rampeanlægget, og at campusejerne skal bidrage til den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen, er lovlige. Baggrund Den private fællesvej Mathilde Parken ligger i byzone, og bliver administreret efter privatvejslovens 2 afsnit I, III og IV. Hillerød Kommune tildelte ved afgørelse af 4. juli 2014 vejret til F og D (campusejerne), som ejere af arealer indenfor lokalplan 373, vejret til den private fællesvej Mathilde Parken, der ligger langs banen fra Københavnsvej til campusejernes ejendomme. Som vilkår for tildeling af vejretten blev campusejerne blandt andet pålagt at betale en andel af ikke-afskrevne udgifter til vej- og rampeanlægget. Endvidere blev de ejendomme, der blev tillagt vejret pålagt at bidrage med 75 % af udgifterne til den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i f.eks. kommunens vurdering af, hvilke udgifter kommunen kan inddrage i forbindelse med fordelingen af anlægsudgifter. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi har ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Privatvejsloven regler 1 Vejdirektoratets j.nr. 08/ Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Udlæg og tildeling af vejrettigheder til en privat fællesvej bliver som udgangspunkt foretaget af ejerne af de ejendomme, som vejarealet ligger på. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 1. Kommunen kan i særlige tilfælde tildele vejrettigheder til private fællesvej. Det følger af lovens 26, stk. 2, nr. 2). Som vilkår for en tildelt vejret efter stk. 2, kan kommunen bestemme, at de grundejere, der opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikke-afskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 3. Hvis kommunen efter ansøgning tildeler vejret efter stk. 2 til et areal, der allerede er privat fællesvej, til en grundejer, der ikke ejer en ejendom, der grænser til den pågældende vej, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at vedkommende grundejer skal afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelser. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 4. Vores vurdering Formålet med bestemmelsen om udlæg af vejret er at give vejmyndigheden mulighed for at sikre en hensigtsmæssig byggemodning af et område i vejmæssig forstand. Bestemmelsen kan anvendes såvel i den situation, hvor vejret til en privat fællesvej ikke kan opnås ved aftale, som i den situation, hvor kommunen finder, at udstykkerens eget ønske om vejadgang ikke er den bedst mulige med henblik på at skabe fornuftige parceldannelser, begrænse omfanget af arealer udlagt til vejformål, trafikale hensyn eller lignende almene hensyn. Som nævnt ovenfor kan kommunen, i forbindelse med udlæg af vejret til en privat fællesvej, stille vilkår for tilladelsen i forhold til modtageren af vejretten. Beregningsgrundlaget for ikke-afskrevne anlægsudgifter Beregning af afskrivningsperioden Om der kan stilles krav om bidrag til betaling af ikke-afskrevne anlægsudgifter og dette beløbs størrelse, bør bero på en vurdering af blandt andet vejens alder det vil sige om udgifterne til anlægget af vejen er afskrevet - og afgøres ud fra en konkret vurdering. Fastlæggelsen af afskrivningsperioden sker efter vores opfattelse på baggrund af kommunens skøn. I denne sag er afskrivningsperioderne sat til henholdsvis 15 år for vejanlægget og 50 år for rampen. I skriver, at rampen, der er anlagt for at skabe sammenhæng mellem Københavnsvej og resten af den private fællesvej, er udført på en for jer fordyrende måde. Den anlagte rampe har en dobbelt funktion, idet der under rampen er parkeringsmuligheder, som I ikke mener at skulle finansiere. 3

4 Kommunen har oplyst, at betonkonstruktionen ikke er uvedkommende for den private fællesvej, idet der er en niveauforskel mellem Københavnsvej og Mathilde Parken, og at rampen er udført for at bære vejen. Parkeringsanlægget under rampen er ikke medregnet i anlægsomkostningerne. Kommunen oplyser endvidere, at I kun bliver pålagt at betale for den del af konstruktionen, der hører til vejen. Det fremgår således af sagen, at rampetilkørslen og den normalt anlagte private fællesvej fremstår som et samlet anlæg, men at kommunen af hensyn til de forskellige anlægsmetoder har valgt at dele anlægget op med henblik på et retvisende billede af afskrivningsperioden. Det fremgår af sagen, at kommunen har lagt til grund, at vejen blev taget i brug ultimo Endvidere har kommunen redegjort for, at der er tale om to forskellige afskrivningsperioder for henholdsvis veje og betonkonstruktioner. Afskrivningsperioden for en vej er sat til 15 år, mens betonrampens afskrivningsperiode er sat til 50 år. Der er redegjort for beregningsgrundlaget i notat af 24. marts 2014, hvoraf det fremgår, at beregningen er foretaget med udgangspunkt i 2007-prisen, der herefter er omregnet til en 2013-pris. Privatvejsloven indeholder ikke bindende regler om den økonomiske afskrivning af udgifterne til anlæg eller større vedligeholdelser af private fællesveje. Det fremgår dog af vejbidragslovens 9, stk. 4, at en grundejer, der oprindeligt ikke blev pålagt vejbidrag til en offentlig vej, kan pålægges bidrag for ikke afskrevne udgifter, hvis det er mindre end 15 år siden, at opkrævningen af vejbidraget påbegyndte. Det fremgår endvidere af privatvejslovens 54, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en afdragsordning på op til 15 år for udgifterne til et påbudt, samlet arbejde på en privat fællesvej i by og bymæssigt område. Vi finder derfor ikke, at det falder uden for kommunalbestyrelsens skøn at mene, at den økonomiske afskrivningsperiode for vejbelægning m.m. fastsættes til 15 år, og at afskrivningsperioden for rampeanlægget fastsættes til 50 år. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens beregningsgrundlag og afskrivningsprofil. Beregning af ikke-afskrevne anlægsudgifter Det fremgår af sagen, at vejejer over for kommunen har dokumenteret, at anlægsprisen for vejanlægget, cykel/gangsti og rampen var kr. Kommunen vurderede, at I ikke skulle bidrage til anlæg af cykelstien. På den baggrund estimerede kommunen, i henhold til ovennævnte notat fra kommunens rådgiver, at prisen for anlægget af vej og rampe var kr. (inkl. moms). 4

5 Ovenstående beregninger er udtryk for et skøn, som vejdirektoratet ikke kan tage stilling til, men vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sin vurdering. Vi mener således, at kommunens vurdering af afskrivningsperioden er i overensstemmelse med den fremsendte kendelse og brevet af 22. juli På den baggrund har vi ikke grundlag for at mene, at der afskrives et større bidrag, end det der har været udgifter for i forbindelse med anlægsarbejdet. Modtageren af beløb for ikke-afskrevne anlægsudgifter Tildeling af vejrettigheder foretages som bekendt som udgangspunkt af vejens ejer, jf. privatvejslovens 26, stk. 1. Meningen med bestemmelserne i 26, stk. 2 og 3, er, at kommunen kan tildele vejrettigheder til 3. mand i dette tilfælde jer f.eks. mod at dem, der opnår en vejret betaler en forholdsmæssig andel af ikke-afskrevne anlægsudgifter. Privatvejsloven indeholder ikke bindende regler om, hvem der skal modtage det pålagte bidrag. Det vil dog være naturligt, at den der har haft udgiften til anlægget modtager dette. Grundejerforeningen har som vejer i denne sag stået for anlægget af den private fællesvej. Vi har derfor ikke bemærkninger til, at foreningen modtager den andel, som I er sat til at betale. Telefonsamtale mellem Hillerød Kommune og Vejdirektoratet For god ordens skyld skal vi oplyse, at der ikke, således som I anfører i jeres brev af 17. september 2014, er indgået en aftale mellem kommunen og Vejdirektoratet om forståelsen af ikke-afskrevne anlægsudgifter. Notatet af 5. marts 2014 er udtryk for en telefonisk henvendelse til Vejdirektoratet, hvor vi i generelle vendinger oplyser om vores forståelse af begrebet. Som det fremgår af telefonnotatet, er det kommunen, der skal kunne begrunde sin afgørelse om beregningsgrundlaget for afskrivningsperioden. Dette mener vi, som ovenfor nævnt, at kommunen har gjort. Henvisningen til Vejdirektoratets afgørelser vedrørende bolværk og dæmning Vi mener ikke, at de afgørelser 4 I henviser til er sammenlignelige i forhold til denne sags behandling. De nævnte afgørelser vedrører vejbestyrelsens mulighed for alene at kunne ekspropriere til råden over et areal i forbindelse med anlæg af henholdsvis en offentlig sti på et bolværk og en offentlig vej på en dæmning. 4 Vejdirektoratets j.nr. 12/04103, anlæg af sti på bolværk og j.nr. 305-D om udvidelse af offentlig vej på privat dæmning 5

6 De to afgørelser er udtryk for ganske særlige tilfælde, hvor en vejbestyrelse ikke eksproprierer til ejendom i forbindelse med anlæg af en offentlig vej eller offentlig sti. Den foreliggende sag om tildeling af en ret til at råde i trafikal henseende over en del af en anden ejendom ses ikke sammenlignelig hermed. Udgiftsfordelingen ved den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af Mathilde Parken Det fremgår som nævnt af privatvejslovens 26, stk. 4, at kommunen har pligt til at pålægge den eller de grundejere, der får tildelt vejret til en privat fællesvej, og som ikke grænser den pågældende private fællesvej, en forholdsmæssig andel af udgifterne til den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen. Andelen af disse udgifter må nødvendigvis ske på baggrund af et skøn. Med hensyn til at I skal bidrage med 75 % af udgifterne ved den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej, har kommunen i brev af 14. august 2014 redegjort nærmere for sit skøn. Det fremgår heraf, at kommunen har beregnet den forholdsmæssige andel af udgifterne ud fra størrelsen af de bidragsforpligtigede grundejeres ejendomme og en vurdering af den færdsel, de respektive ejendomme forventes at generere. Grundejerforeningen er forudsat at have en årsdøgnstrafik (ÅDT) på 350 biler. Dette tal omfatter trafikken til og fra matr.nr. 7a. Trafikken til jeres område er forudsat at have en ÅDT på 1392 biler. Vi har på den baggrund ikke grund til at antage, at kommunen ved sit skøn har varetaget usaglige hensyn. Konklusion Vilkårene i Hillerød Kommunes afgørelse af 4. juli 2014, om at campusejerne skal afholde en del af de ikke-afskrevne anlægsudgifter til vej- og rampeanlægget, og at campusejerne skal bidrage til den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen, er lovlige. 6