Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Transkript

1 Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring er en styringstilgang, der har fokus på opnåelse af resultater og effekter. Dokumentation er centralt for resultatbaseret styring, men det er først og fremmest effekten, der skal måles. Endvidere peges der på, at styringen skal være så enkel, at alle i en organisation forstår målene og kan arbejde efter dem. Helt centralt i resultatstyring står forandringsteorien. Den tydeliggør den logiske sammenhæng mellem organisationens aktuelle handlinger og organisationens strategiske mål. Dermed kobler forandringsteorien målgrupperne og de ønskede resultater sammen med den indsats, som tilrettelægges. Fx skal forandringsteorien beskrive, hvilke aktive tilbud, der skal benyttes for at nedbringe antallet af bogligt svage unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Forandringsteorien skal ikke forveksles med en overordnet strategi, men derimod indeholde alle de antagelser, som myndigheden (og dens ledere) har gjort, der Sat på en kort formel består resultatstyring af, at man som organisation stiller sig selv tre nøglespørgsmål: 1. Hvad er målet med det, vi gør? (politisk vilje) 2. Hvilke aktiviteter er nødvendige for at få os derhen? (professionel viden) 3. Hvordan ved vi, at vi er ved at nå derhen? (løbende overvågning)

2 forklarer, hvordan en offentlig indsats vil skabe effekter og opnå sine mål. Gennem løbende målinger af indsatsens resultater opnår organisationen viden om, hvorvidt forandringsteorien fører til det ønskede resultat. Målingerne skal ske meget ofte, dvs. som minimum på ugebasis. Resultatstyring er dermed også et middel til at forbedre kvalitet og effektivitet i indsatsen, fordi organisationen løbende får information om effekten af de tiltag, der er taget. Fx kan man se, om et givent aktiveringsprojekt bidrager til at få flere i arbejde. Og hvis det ikke er tilfældet, kan projektet justeres eller nedlægges. Resultatstyring sigter som ordet siger på at sætte fokus på netop resultater. Kunsten er derfor at udvælge de tal, der giver mening i forhold til at få gode resultater og nå de mål, som man har sat sig. Effekter er mere end at få et job Vi må have handlingsorienteret viden, som dokumenterer hvilke indsatser, der skaber gode resultater for bestemte typer af borgere, og et nuanceret blik på, hvad effektfulde resultater er. Find ud af hvorfor en indsats virker Det er ikke nok at konstatere, at noget virker. Vi må vide, hvad der er afgørende for, at en indsats skaber succesfulde resultater. Hvad skal være til stede for, at den fører til succesfulde resultater? Hvad er de virksomme mekanismer, der får indsatsen til at virke? på i indsatsen, og de kan lære af hinandens succeser. Acceptér at der ikke er ét svar på, hvad der virker Det er forskelligt, hvad der virker for hvem. En ressourcestærk ledig har brug for en anden indsats end en ressourcesvag. Og der er forskellige målgrupper indenfor ressourcestærke såvel som ressourcesvage grupper. Derfor er der brug for en mangfoldighed af svar, når vi står overfor en mangfoldig gruppe af borgere i psykiatrien. Hvis vi får viden om det, så ved sagsbehandlere hvad de skal ligge vægt

3 RBS i praksis Grundlæggende vil RBS være funderet i: Resultatbaseret styring 1 - særligt basis i at etablere en resultatbaseret styring (inddragelse af medarbejdere i definering af gode resultater) Bestiller-Udfører-Modeller særligt etablering af en ensartet visitation, kravsspecifikationer Virkningsevaluering hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder en indsats virker 1 Opsætning af ramme for indsatsen. der fortæller hvad virker for hvem og hvorfor? 1. Hvilke målgrupper/borgertyper kan identificeres? a. Hvad kendetegner disse målgrupper/borgertyper 2. Hvad er målene med indsatsen overfor disse målgrupper, dvs. de forventede resultater? 3. Hvilke aktiviteter indgår i indsatser overfor disse borgertyper? 4. Definering af hovedspor i indsatsen som illustration- og styringsredskab (beskrives nærmere i det nedenstående) 5. Hvad tror vi virker i indsatsen overfor specifikke borgertyper? Dvs. hvad forbinder indsats med resultater?(det kaldes virksomme mekanismer) 6. Hvilke betingelser skal være til stede for, at indsatsen kan føre til de forventede resultater? (De kaldes moderatorer) 7. Definering af kravsspecifikation i indsatsen herunder som økonomisk styringsinstrument 8. Opsætning af indikatorer. Hvilke tegn er der på at en forandring er indtrådt?

4 Model for beskrivelse af indsatser Borgertype/målgruppe Indsats/aktiviteter Moderatorer = virksomme mekanismer Delmål Slutmål Unge med psykiske barriere Helhedsorienteret indsats og afklaring Individuel coaching Værgerolle, stå til rådighed = relationsdannelse Tovholderfunktion = sikre den rette hjælp Gratis og frivilligt = succesoplevelse ift. at forfølge mål Hverdagsmestring Livskvalitet Selvindsigt Livskvalitet Uddannelse Forberede opstart Virksomhedspraktik Borger og virksomhed vælger hinanden = det rette match Fokus på fremtiden Kvalificeret valg Ikke give slip før borger er påbegyndet og klaret overgang = fatholdelse Job Afklaring af job el. udd. mål Hovedspor i indsatsen Kravsspecifikation, som økonomisk styringsinstrument og grundlag for anvendelse af tilbud Hovedspor i indsatsen hvorfor? En fokusering på hovedspor i indsatsen handler om at skabe overblik over typer af indsatser at matche borgere med velegnede og effektfulde indsatser. ISU har udviklet en såkaldt Hovedsporsmodellen, som baserer sig på 3 overordnede principper:

5 1. Det overordnede formål må aldrig tabes 2. Økonomisk og social sammenhæng i indsatsen 3. Tværfaglig optimering så suboptimering undgås. Hovedsporsmodellen skal derfor sikre, at alle delmål og indsatser indgår i en strategi frem mod endemålet samt, at der er harmoni mellem de forskellige indsatser samt en overordnet økonomisk forståelse for den økonomiske sammenhæng, således at en indsats ikke alene betragtes som en udgift, men i et lidt længere tidsperspektiv også inkluderer faldende forsørgelsesudgifter og velfærdsinnovation. Økonomisk dokumenterede effekter af at anvende hovedspor Via processen med definering af hovedspor og definering af kravspecifikation mellem bestiller og udfører udarbejdes model for økonomien mellem bestiller og udfører. giver effekt. Dette giver en væsentlig større mulighed for at prioritere indsatsen på borgertyper. - Lavere varighed i tilbud fordi der kan etableres mere målrette tilbud til den enkelte borger. Der kan bl.a. visiteres mere præcist til tilbud med fokus på den enkelte borgers behov og som afsæt for en differentieret indsats. I tilknytning til hovedsporene etableres progressionsmålingsværktøjer, der har fokus på at måle effekter af indsatser. Erfaringer viser at dette understøtter oplevelsen af et meningsfuldt forløb, hvor borgerens muligheder for at engagere sig i og tage medansvar for egen progression. - Mere målrettede forløb, der har specifik udgangspunkt i borgertypers særlige behov og væsentligt og reduktion i tilbagefaldet. Mulighed for etablering af parallelle indsatser. - Mere effektiv og bevidst indsats. Altså lavere forsørgelsesudgifter. - Prioritering i indsatsen. Hovedsporsmodellen skaber, som nævnt, en bevidsthed om borgertyper, deres (forskelligrettede) behov, hvor og i hvilke sammenhænge en indsats

6 Produkter af RBS-processen Produkter af processen vil udover introduktion til elementerne i resultatbaseret styring være: 1. Hovedspor og indsatstyper Screening af sager - hvornår og i hvilke sammenhæng flytter borgeren sig (målgruppebestemt) Behovsanalyse hos medarbejdere og ledelsen 2. Kravsspecifikation Definering af relevante tilbud (målgruppebestemt) 3. Ledelseværktøjer Resultatstyring i praksis Daglige ledelsesværktøjer 4. Økonomiske styring Model for økonomistyring baseret på BUM model 5. Udbudsmateriale Kravsspecificerende udbudsmateriale 6. Samarbejdsaftaler med leverandører Model for samarbejdsaftaler

7 Faser i RBS forløbet: 5. Evaluering og tilpasning af resultabaseret styringsmodel 4. Økonomistyring og drift 1. Igangsættelse og procesplanlægning 3. Samarbejde og implementering 2. Definering af hovedspor

8 Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om hvad, ISU kan bidrage med, så tag en uforpligtende snak med os. Og få måske et uforpligtende besøg, hvor vi kan drøfte, hvordan disse metoder kan anvendes i netop din organisation. Kontakt os på Mail: dva@serviceudvikler.dk Tlf. nr.: